Byrådet godkendte den 19. juni forløbsmodellen for helhedspleje i Vesthimmerlands Kommune. Ældreloven har kun været i gang siden 1. juli 2025, og selvom implementeringen er i sin indledende fase gøres status på, hvordan opstarten er forløbet, hvilke erfaringer der tegner sig, og hvor der er behov for særlig opmærksomhed i den kommende periode.

I det følgende gives en status på centrale elementer i den foreløbige implementering i Vesthimmerland.

Visitation og revisitation til nye forløb

Med ældrelovens ikrafttræden skal alle nye, der har nået folkepensionsalderen fra 1. juli 2025 visiteres efter ældrelovens rammer. Derudover skal alle nuværende borgere på 67 år og derover, som allerede modtager hjælp og pleje efter serviceloven, revisiteres senest den 1. juli 2027.

Der er pr. 1. september 2025 visiteret 77 helhedsplejeforløb, hvoraf langt størstedelen af forløbene er visiteret til forløb 1. Herudover er den strukturerede revisitation igangsat pr. 1. september, hvor det i første omgang vil være borgere der modtager hjælp fra den private leverandør, der revisiteres. Herefter følger borgere, der er tilknyttet Distrikt Aars.

I forbindelse med revisitationen videreføres den tidligere klippekortsordning som en integreret del af helhedsplejen, hvor borgeren i dialog med sit team kan tilpasse hjælpen efter behov og ønsker inden for rammerne af det visiterede helhedsplejeforløb. Dermed er de friheder, som tidligere lå i klippekortsordningen, integreret i helhedsplejen, hvor fleksibilitet, borgerinddragelse og inddragelse af civilsamfundet er en central del af lovens intention.

Kompetenceudvikling

Medarbejdernes kompetenceudvikling er en central forudsætning for at lykkes med ældreloven. Et første skridt er et dokumentationskursus i Fælles Sprog III (FSIII), hvor medarbejderne i hjemmeplejen henover efteråret oplæres i at dokumentere efter den nye praksis.

Formålet er ikke alene at sikre korrekt dokumentation, men også at gøre dokumentationen til et fælles arbejdsredskab i de tværfaglige teams. Det bidrager til øget faglig kvalitet, bedre koordinering og understøtter samtidig ældrelovens intention om at forenkle registrering og frigøre tid til kerneopgaven hos borgerne.

Etablering af teamstruktur

Der er etableret teamstruktur i alle fire distrikter i hjemme- og sygeplejen, så Vesthimmerlands Kommune i alt råder over 11 teams. Hvert team er sammensat på tværs af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt ufaglærte. Der er til hvert team tilknyttet sygeplejersker fra distriktet, som medarbejderne allerede kender, en-to visitatorer samt en fysio- eller ergoterapeut.

Som led i implementeringen planlægges rengøringsteamet nedlagt. Rengøringsopgaven lægges i stedet ud i de mindre teams som en integreret del af helhedsplejen. Dette sker for at imødekomme kravet i ældreloven om, at hjælpen til borgerne skal leveres i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, hvor både personlig pleje, praktiske opgaver og rehabilitering løses i ét samlet forløb.

Derudover er arbejdet med at udvikle en ny fælles mødestruktur i gang. Formålet er at skabe ensartethed på tværs af distrikterne og sikre, at alle teams arbejder ud fra en fælles ramme med fokus på koordinering, faglighed og borgerens mål.

Ny model for rehabilitering

Med ældreloven er rehabiliteringsindsatsen og dele af genoptrænings- og vedligeholdelsesopgaven blevet en integreret del af helhedsplejen. Borgere visiteres ikke længere til særskilte rehabiliteringsforløb efter Servicelovens §83a eller vedligeholdende træning efter Servicelovens §86. I stedet er rehabilitering fremadrettet en tilgang, der skal gennemsyre opgaveløsningen i borgerens team.

Den nye lovgivning stiller imidlertid krav om øget sammenhæng og koordinering mellem indsatserne særligt i forhold til samspillet med hjemmeplejen. Det understreger behovet for en tættere integration mellem terapeuterne og det tværfaglige helhedsplejeteam. På den baggrund er alle terapeut- og træningsressourcer pr. 1. september 2025 blevet samlet i én organisatorisk enhed i Genoptræningsafdelingen for at sikre en mere helhedsorienteret, koordineret og effektiv indsats over for borgerne.

Næste skridt er udviklingen og beskrivelsen af en fremtidig rehabiliteringsmodel, der skitserer hvordan Vesthimmerland organiserer, tilrettelægger og følger op på rehabiliteringsindsatsen for borgerne. Desuden skal der udvikles en systematik til at følge op på effekten af indsatsen.

Udvikling og tilpasning af styringsredskaber

Der er igangsat et arbejde med at udvikle og tilpasse de styringsredskaber, der skal understøtte implementeringen af ældreloven. Et centralt element er etableringen af et styringscockpit, der samler nøgletal om blandt andet fordeling af borgere på forløb, gennemsnitstider, økonomisk balance og lignende. Styringscockpittet skal fungere som et fælles ledelses- og læringsredskab. Formålet med styringsredskaberne er at skabe gennemsigtighed, sikre rettidig opfølgning og understøtte en dataunderstøttet dialog i organisationen. Dermed bliver styringscockpittet et vigtigt fundament for at kunne styre både økonomi, kvalitet og kontinuitet i helhedsplejen.

Næste skridt er at arbejde med en udvikling af en ny planlægningsmodel, som skal sikre en effektiv ressourceanvendelse. Modellen skal fremadrettet give bedre mulighed for at understøtte en mere ensartet praksis i driften, give bedre mulighed for at følge bemandingsbalance og kapacitetsudnyttelse i de enkelte teams samt bidrage til at skabe de mest effektive ruteplaner.

Forberedelserne ses samtidig som et første skridt mod at kunne anvende AI-baseret planlægning i fremtiden, hvor kunstig intelligens kan understøtte optimering af ruteplanlægning.

Næste skridt

Implementeringen af ældreloven er fortsat i sin opstartsfase, og der er allerede skabt nogle resultater i form af visitation til nye helhedsplejeforløb, igangsat revisitation og kompetenceudvikling af medarbejdere, etablering af teams og udvikling af fælles mødestrukturer. Samtidig er der sat gang i væsentlige udviklingsspor omkring rehabilitering og styringsredskaber, som skal bære implementeringen videre.

Det er dog også klart, at implementeringen fortsat kræver ledelsesmæssig opmærksomhed og prioritering, særligt i forhold til at fastholde fremdrift, sikre ensartethed på tværs af distrikterne og skabe en kultur, hvor helhedsplejen bliver den naturlige tilgang. Derudover kræver det en særlig opmærksomhed, hvordan implementeringen af den nye funktionsevnemodel slår igennem på økonomistyringen, så eventuelle skævheder kan identificeres og korrigeres for at sikre økonomisk balance.

De næste måneder bliver derfor afgørende for at konsolidere erfaringerne, justere der hvor det er nødvendigt og sikre, at både medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere er klædt på til at lykkes med at realisere intentionerne i ældreloven.