Sagsnummer: 01.02.15-P15-1-25
Sagsbehandler: Anna Dorte Nørgaard og Merete Bach Hansen

Forslag til kommuneplantillæg KP21-15 for byudvikling er udarbejdet på baggrund af temadrøftelser i Byrådet og Økonomiudvalget omkring tendenser i bosætning og byudvikling i Vesthimmerlands Kommune med et særligt fokus på de fire største byer; Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup.

I forbindelse med disse drøftelser blev der talt ind i behovet for nye reviderede retningslinjer i kommuneplanen, der sikrer, at udviklingen af byerne sker med udgangspunkt i de lokalt stedbundne potentialer på et bæredygtigt grundlag og med kvalitet i planlægningen.

Kommuneplantillægget er en revision af hovedstruktur og retningslinjer for temaet bymønster og byudvikling i Kommuneplan 2021. Planforslaget erstatter ved endelig vedtagelse i Byrådet eksisterende hovedstruktur og retningslinjer for bymønster og byudvikling (afsnit 1.1) i gældende kommuneplan.

Planforslaget, der fremgår af bilag, er godkendt til udsendelse i offentlig høring af Byrådet den 22. maj 2025, punkt 91.

Hovedstrukturen i den gældende kommuneplan er med dette tillæg redaktionelt tilpasset og sammenskrevet for at skabe en mere overskuelig fremstilling.

Retningslinjerne fra den nuværende kommuneplan er i vid udstrækning indarbejdet i de nye retningslinjer suppleret med uddybende bemærkninger, der præciserer deres betydning og anvendelse. Enkelte bestemmelser er udeladt, da de allerede er dækket af planlovens bestemmelser.

Derudover er der tilføjet nye retningslinjer, som primært omhandler følgende områder:

• Arkitektonisk kvalitet i planlægningen:
  Der skal med arkitektonisk kvalitet stræbes efter, at byens rum kan medvirke til at skabe rammerne for et godt, sundt og ikke mindst bæredygtigt liv i byen. Gode byrum og bygninger skal medvirke til at skabe trivsel, fællesskab, interaktion og byliv, ligesom de skal være med til at motivere til aktivt udeliv og aktiv grøn transport.
• Byens historie, kulturarv samt landskabs- og naturgrundlag som værdiskabende elementer i byudviklingen:
  Alle byer og byområder har forskellige stedbundne værdier og potentialer i form af fx historie, kulturarv, landskabs- og naturgrundlag, som skal identificeres og udnyttes som grundlag for byudvikling og byggeri. Det kan fx være historiske strukturer som et historisk jernbanetracé eller en stjerneudstykning, en særlig byplan, en særlig byggeskik, karakteristiske byggematerialer, historiske funktioner i byen eller et bevaringsværdigt kulturmiljø som fx købstaden i Løgstør. Det kan også være særlige landskabsforhold fx terræn, særlige træer og planter, et karakteristisk beplantningsmønster, udsigter eller grønne byrum, og det kan være særlige naturtyper som søer, overdrev eller moser.
• Samling af bylivsfunktioner i og omkring bymidter:
  Handels- og butiksliv kan ikke drive udviklingen i bymidten alene. For at kunne tilbyde et attraktivt bymiljø og byliv, skal de funktioner, der skaber byliv så vidt muligt søges samlet i bymidten. Det kan fx være faciliteter for foreningsliv, uddannelsestilbud, kulturinstitutioner, arbejdspladser, servicefunktioner, og det kan være rekreative områder og byrum med plads til forskellige aktiviteter. Under devisen liv skaber mere liv skal de funktioner, som skaber byliv søges samlet, så der opnås en kritisk masse.
• Variation af boligtyper:
  Byerne skal tilbyde en variation af boligtyper, så der er boliger til boligrotation på tværs af generationer og familieformer. Boligområder skal rumme en blanding af boligtyper for at medvirke til diversitet, fællesskab og byliv.
• Boligområders adgang til grønne og rekreative områder:
  Adgang og udsigt til grønne og rekreative områder bidrager til at gøre en by attraktiv og har en dokumenteret positiv betydning for menneskers trivsel og sundhed i en by. De grønne områder giver friarealer med mulighed for bevægelse og sociale møder i grønne omgivelser, og kan dermed bidrage til fysisk og mental sundhed.
• Bæredygtig mobilitet:
  Det skal ved planlægning og byggemodning tilstræbes, at grøn aktiv transport som fx gang og cykling, kollektiv transport eller anden grøn transport bliver et attraktiv tilvalg. Byudvikling skal på den baggrund gennemtænke løsninger for nem adgang til kollektiv transport, sammenhængende og trygge cykel- og gangstier, lade-infrastruktur og fx delebiler.
• Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup er udover de generelle retningslinjer for byudvikling omfattet af specifikke retningslinjer for byudvikling i den enkelte by.
• Bymidteplanen for Aars:
  'Kunsten at skabe byen sammen' er retningsgivende for udviklingen af bymidte i Aars.

Kommuneplantillægget bygger på en række redegørelser, som det også er tilfældet for eksisterende retningslinjer i kommuneplanen. Flere af disse redegørelser ligger stadig til grund for de nye retningslinjer. Redegørelsesdelen er suppleret med to nye redegørelser - henholdsvis bolig- og bosætningsanalyse fra juni 2024 og status på byudviklingsarealer og rummelighed fra oktober 2024, jf. bilag med planforslag henholdsvis bilag 2 og bilag 5.

Hvem er omfattet af kommuneplanen

Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens virkeliggørelse. Kommuneplanen er derfor bindende for den kommunale planlægning, herunder særligt lokalplanlægningen. 

Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme, og den regulerer kun den fremtidige arealanvendelse og indebærer ingen handlepligt for borgerne i forhold til eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Gennem rammerne og retningslinjerne danner kommuneplanen dog grundlaget for hvilke tilladelser, dispensationer og afslag, der kan gives, når der opstår ønske om ny anvendelse eller en bestemt aktivitet i et område. Kommuneplanens mere detaljerede gennemførelse sikres ved udarbejdelse af lokalplaner.

Behandling af høringssvar og administrationens bemærkninger

Der er modtaget to høringssvar fra henholdsvis Ældrerådet og Handicaprådet i Vesthimmerlands Kommune.

I høringssvarene udtrykkes der ønske om, at

• der er fokus på opfølgning og orientering i Rådene om byudviklingsplanerne undervejs i processen, og at
• der i materialet er mere fokus på tilgængelighed og universelt design, da det er vigtigt retningslinjerne afspejler, at der bygges til alle kommunens borgere.

Høringssvar og administrationens uddybende bemærkninger til høringssvar kan ses i bilag.

Administrationen indstiller, at der i retningslinje 1.1.8 'Arkitektonisk kvalitet indtænkes i planlægningen' tilføjes uddybende bemærkning om, at der i byrum og bygninger i videst muligt omfang indtænkes universelt design og tilgængelighed.    

På den baggrund indstiller administrationen, at forslag til kommuneplantillæg KP21-15 vedtages endeligt.

Den endeligt vedtagne plan annonceres via den digitale kommuneplan og på plandata.dk.

Alle der har afgivet høringssvar får tilsendt orientering om den endelige vedtagelse.

Planloven.

Efter endelig vedtagelse offentliggøres planen, hvorefter den vil være gældende.

Byrådet via Økonomiudvalget.