Sagsnummer: 27.00.00-G01-27-24
Sagsbehandler: Maria Fosnæs 

Når vi vurderer relevansen af velfærdsteknologiske løsninger i Sundheds- og kulturforvaltningen har vi en række hjørneflag, som vi bruger i vurderingen.

Det drejer sig blandt andet om, at vi vurderer, hvorvidt der er tale om:

• En arbejdskraftbesparende indsats?
• Medvirker løsningen til bedre kvalitet?
• Kan løsningen medvirke til konkrete besparelser, også udover medarbejdertimer?

Vores tilgang baseres på et fokus på at skalere velafprøvede løsninger og et ønske om at indtænke teknologier i flest mulige områder af den kommunale opgaveløsning.

Siden vedtagelsen af strategierne for velfærdsteknologi (2023) og kunstig intelligens (2025) har kommunen gennemført en række implementeringsforløb, hvor både medarbejdere, ledere og borgere har været aktivt involveret. Faglab Velfærd har udgjort det centrale omdrejningspunkt for tests, simuleringer og udviklingsrul.

I 2025 er der etableret et Borgerpanel med  omkring 30 borgere, som allerede har bidraget aktivt med vurderinger og test af nye teknologier. Panelet giver adgang til erfaringer direkte fra målgruppen og understøtter en mere praksisnær prioritering.

Nedenfor fremhæves udvalgte resultater:

Et fuldt overblik over implementerede teknologier samt foreløbige resultater kan ses i vedhæftede årsrapport.  

A. Resultater velfærdsteknologi

Skærmbesøg (virtuel hjemme- og sygepleje)

Skærmbesøg er fuldt implementeret i alle fire hjemme- og sygeplejedistrikter i 2025. Siden maj 2024 har omkring 50 unikke borgere modtaget skærmopkald i kortere eller længere perioder. I oktober 2025 modtog ca. 30 borgere fast støtte via skærm – ofte dagligt eller flere gange ugentligt, afhængigt af behov.

Indsatsen giver fleksible og individualiserede indsatser og frigiver tid til opgaver, der kræver fysisk fremmøde.

Virtuel bostøtte

Virtuel bostøtte er nu en integreret del af Mestringscenterets daglige praksis. Siden efteråret 2024 modtager i gennemsnit 20 borgere pr. måned virtuel mestringsvejledning. I oktober–november 2025 blev 5 % af §85-ydelserne leveret digitalt via skærm.

Indsatsen skaber mere fleksibilitet, hyppigere kontakt og bedre progression hos borgerne.

Sensorbleer

Sensorbleer er nu udrullet til både udvalgte plejecentre og bosteder i kommunen.

Erfaringerne viser:

• Færre unødige bleskift, især om natten.
• Bedre søvnkvalitet og øget værdighed hos borgere.
• Markant reduktion i lækager og dermed behov for vask.
• Færre tunge løft og bedre arbejdsmiljø for personalet.

Driftsmæssige gevinster ses især på nattevagter, hvor tiden frigives til omsorgsopgaver.

I 2026 pågår arbejde ift. beslutning vedr. det fremtidige set-up vedr. sensorbleer. 

Virtual Reality (VR)

VR anvendes bredt på socialområdet, plejecentre og i sygeplejeklinikkerne.

Dokumenterede erfaringer:

• VR mindsker uro hos både ældre og socialområdet.
• Borgere med angst eller uro finder ro gennem guidede VR-forløb.
• Medarbejdere oplever teknologien som et stærkt redskab til sanseregulering, oplevelser og træning.

LOVOT – social robot

Afprøvning med 4 såkaldte sociale robotter på plejecentre og bosteder.

De første erfaringer viser:

• Øget trivsel, smil og engagement hos borgere.
• Ro og stabilisering hos borgere med uro eller høj arousal.

Personalet oplever teknologien som et meningsfuldt pædagogisk supplement.

B. Resultater relateret til kunstig intelligens

OSO-AI (pilot i ACE-projektet)

Testes på 30 borgere på plejecentre og bosteder.

Foreløbige resultater viser:

• Hurtigere reaktion ved fald og andre kritiske hændelser.
• Færre unødige natlige tilsyn ? bedre nattesøvn for borgere.
• Ro og bedre overblik for nattevagter.

Personalet oplever øget tryghed og kvalitet i plejen.

RoboRef

Ca. 35 medarbejdere indgår i første implementeringsbølge.

Erfaringerne viser:

• Markant hurtigere udsendelse af referater fra bl.a. afdelingsmøder.
• Betydelig tidsbesparelse og forbedret kvalitet i referatskrivning.

Potentialerne skal yderligere udforskes i 2026. 

C. EU-projekter

ACE-projektet (internationale pilottests)

Vesthimmerlands Kommune har en central rolle i tre pilottests (OSO-AI, Helpsoq, Re:balans). Resultaterne fra de første to projekter viser signifikant potentiale for innovationskraft, tværnational vidensdeling og nye arbejdsgange.

HelpSoq

7 borgere deltog i første pilotafprøvning.

Resultater:

• Borgere blev hurtigere selvhjulpne i brug af kompressionsstrømper.
• Øget livskvalitet og oplevet frihed.
• Risiko for slid og driftsstop identificeret – leverandøren har forbedret designet.

Økonomisk analyse viser, at hjælpemidlet kan være tilbagebetalt på ca. 5 måneder.

I 2026 arbejdes der videre i samme spor ift. både velfærdsteknologi og kunstig intelligens, og der planlægges blandt andet et udviklingsforløb vedr. digital genoptræning. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen relevant lovgivning.

Ingen bemærkninger.

Sundhedsudvalget.