Beskæftigelsesreform – Anbefalinger til det nye Byråd (B)

Kompetence

Byrådet

Beslutningstema

Byrådet skal overdrage deres anbefalinger til implementering af beskæftigelsesreformen til det kommende Byråd.  

Indstilling

Chefen for Børn og Unge, samt Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller;

1. at Byrådet overdrager sine anbefalinger til implementering af beskæftigelsesreformen til det kommende Byråd. 
2. at Byrådet anbefaler det kommende Byråd at følge de ni besparelsesblokke, som beskriver, hvorledes besparelsen på de 23,6 mio. kr. (i 2027) og de samlede 29,8 mio. kr. ( 2029) hjemtages.

3. at Byrådet anbefaler, at det kommende Byråd i den videre reformudmøntning fastholder den nuværende prioritering af Ungeenheden og i mindre grad øger prioriteringen af indsatsen for borgere tættest på arbejdsmarkedet.

4. at Byrådet anbefaler, at det kommende Byråd genovervejer fordelingen af midler på tværs af ARI og Ungeenheden i forbindelse med budgetprocessen for 2029, idet midlerne til ungeløftet foreløbigt kun dækker frem til 2028.

Sagens indhold

Baggrund

Den 9. april 2025 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en bred politisk aftale om en omfattende reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen har til formål at forenkle og frisætte området markant og sigter mod at skabe øget værdi for borgere, virksomheder og medarbejdere. Samtidig skal reformen tilvejebringe mindreudgifter på driften af området på i alt 2,7 mia. kr. frem mod 2030. Heraf skal to tredjedele realiseres med budgetåret 2027.

Reformen tager afsæt i seks grundelementer og ændrer fundamentalt rammebetingelserne for den kommunale beskæftigelsesindsats samtidig med, at den åbner op for nye muligheder for organisering og prioritering. Konkret fokuserer reformen på:

1. Forenkling af målgrupper - idet der reduceres fra 13 til 5 målgrupper
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
3. Værdigt sanktionssystem i balance - lempelse af sanktionering for udsatte borgere. 
4. Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering
5. Mere plads til a-kasser og private aktører
6. Fra proceskrav til resultatstyring

De overordnede succeskriterier for kommunernes beskæftigelsespolitik fastholdes, hvilket betyder, at kommunerne fortsat skal arbejde på at i) virksomhederne har adgang til nødvendig og kvalificeret arbejdskraft, ii) at flere borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og iii) at den kommunale økonomi styrkes gennem færre udgifter og øgede indtægter som følge af en effektivt drevet beskæftigelsesindsats. 

Samlet set er der tale om en national frisættelse af kommunernes beskæftigelsesindsats. Den lokale udfordring er imidlertid, at der, jf. beregninger fra KL, kun kan peges på konkret opgavebortfald som følge af reformen for 61% af den samlede besparelse. De resterende 39% udgøres af uspecificerede besparelser på indsats og jobcenterdrift samt yderligere finansiering. Der er derfor betydelige risici forbundet med den lokale udmøntning af reformen i form af fx højere strukturel ledighed, flere på langvarig forsørgelse, unge og øvrige uden en indsats og en dårligere virksomhedsservice mv.

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har derfor været optaget af, hvorledes reformens besparelser kan tilvejebringes uden at indebære betydelige negative effekter i den lokale beskæftigelsesindsats og service over for virksomhederne og samtidig udnytte mulighedsrummet for en lokal prioritering bl.a. via nytænkning og differentiering.

Med udgangspunkt heri har Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget på udvalgsmøderne siden juni 2025 drøftet reformens indhold, lokale muligheder og strategiske valg, som kulminerede i et fælles temamøde med Økonomiudvalget den 24. november, hvor udvalgets prioriteringer og strategiske valg blev drøftet via et konkret oplæg til anbefalinger, indsatsområder og politisk fokus.

Mere konkret har Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget i sit arbejde med at anbefale den konkrete udmøntning af beskæftigelsesreformen peget på:

• Nogle bærende principper for udmøntningen af reformen.
• Fire væsentlige fokusområder, som bør prioriteres i udmøntningen af reformen.
• Ni konkrete besparelsesblokke, som tilsammen udmønter det statslige krav til de fremtidige kommunale mindreudgifter.
• Anbefalinger til den fremtidige fordeling af budgettet til hovedmålgrupperne på beskæftigelsesområdet, som peger på en fortsat høj prioritering af de unge og en bevægelse mod at prioritere borgere tættere på arbejdsmarkedet lidt højere end i dag, begge med henblik på at forebygge langvarig forsørgelse.

Bærende principper for reformudmøntning

Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget har peget på fem bærende principper, som bør være styrende for arbejdet med at implementere reformen i Slagelse Kommune. De fem principper kan samles inden for tre temaer: Nytænkning, effektivisering og prioritering. Samtidig anbefaler udvalget, at nytænkningen, effektiviseringen, og prioriteringen sker i et forsat tæt samspil mellem det politiske niveau og administrationen i udmøntningen af reformen med henblik på at bevare et tæt og forpligtende ejerskab, både politisk og administrativt.

Fokusområder

Med udgangspunkt i ovenstående principper peger Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget på, at arbejdet med fremtidens beskæftigelsesindsats i Slagelse Kommune bør tage udgangspunkt i fire fokusområder, hvor kommunens beskæftigelsesindsats har en særlig opgave i at lykkes: 

 Besparelsesblokke

EBU foreslår, at udmøntningen af besparelserne for 2027 og frem sker med udgangspunkt i nedenstående 9 besparelsesblokke, der tager udgangspunkt i de kommende reform lovændringer, samt de lokale forhold, kommunens rammebetingelser og de politiske ønsker. 

Prioriteringer, og fremtidige budgetovervejelser

Udmøntningen af besparelsen på de 9 blokke vil i tråd med de politiske prioriteringer fortsat tilgodese Ungeenhedens målgruppe. I 2024 udgjorde de unge tilknyttet Ungeenheden 9 pct. af fuldtidspersonerne i beskæftigelsesindsatsen og stod for 20 pct. af udgifterne i indsatsen. Det afspejler, at målgruppen er højt prioriteret i Slagelse Kommune, også væsentligt højere end i mange andre kommuner.

Følges Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalgets prioritering vil Ungeenheden efter udmøntningen af besparelserne fortsat stå for 20 pct. af udgifterne i 2027. Samtidig vil der ske en gradvis øget prioritering af borgere tættere på arbejdsmarkedet med henblik på en mere forebyggende indsats. Med udvalgets anbefalinger følger også, at ingen målgrupper skal efterlades. For de mest udsatte borgere skal indsatsen nytænkes og optimeres, så der fortsat ydes en målrettet og effektiv indsats. Administrationen vil arbejde videre med segmentering og udmøntning af konkrete serviceniveauer for at imødekomme de politiske prioriteringer.

Figurerne nedenfor viser den konkrete foreslåede fordeling af budgettet på hovedmålgrupperne før og efter udmøntningen af de ni besparelsesblokke.

Det anbefales, at fordelingen af midler mellem ARI og Ungeenheden genovervejes i forbindelse med budgetprocessen for 2029. Baggrunden er, at midlerne til ungeløftet foreløbigt kun dækker frem til og med 2028. Som følge heraf vil Ungeenhedens andel af midlerne falde til ca. 18 % – hvilket dog fortsat er højt i forhold til, at unge kun udgør 9 % af borgerne i indsatsen.

Der forventes at være klarhed om ungeløftets fremtid i forbindelse med budgetlægningen for 2029.

Retligt grundlag

Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen ”Mere værdighed, større frihed og færre regler” (april 2025). 

L 66 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (af 5. november 2025). 

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (2014).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

For Slagelse Kommune forventes en samlet økonomisk reduktion på 44,3 mio. kr. frem mod 2030 som følge af reformens ændringer. Konkret er der tale om en reduktion på 29,8 mio. kr. på drift og indsats frem mod 2029. Det er rammerne for disse ændringer, som denne sag behandler.

Derudover hjemtages en besparelse på 14,5 mio. kr. på lovbundne ydelser i 2029, som følger af reformens ændringer i ydelser og målgrupper.

* Der er tilført 6,1 mio. kr. til budget 2026 for at udskyde besparelsen, der er bundet op på udgifter til personale, ind til 2027. Tallene i tabellen er ekskl. den lokale budgettilførsel.

De forventede mindreudgifter i 2026 er indarbejdet i budgetforliget for 2026. Selve udmøntningen af mindreudgifterne for 2026 blev behandlet særskilt i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget på mødet den 4. december 2025.

I forbindelse med Byrådets budgetforlig blev der givet en etårig merbevilling på 6,1 mio. kr. til beskæftigelsesområdet med henblik på at udskyde besparelser relateret til personaleudgifter til én samlet proces for 2026 og 2027. Budgettilførslen betyder, at der kun skal gennemføres én personalepolitisk proces for budgetårene 2026 og 2027. Budgettilførslen giver samtidig organisationen mere tid til forberedelse af reformen, herunder afprøvning af pilotprojekter, som har til hensigt at løse kerneopgaven på en anden og mere effektiv måde. Samtidig åbner tilførslen muligheden for øget medarbejderinddragelse og involvering af det kommende Byråd i den forestående forhandlingsproces.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb

Ingen bemærkninger.