På baggrund af drøftelsen på Sundheds- og Ældreudvalgets møde den 27. august har administrationen suppleret den tidligere sagsfremstilling bl.a. med data med henblik på en temadrøftelse. 

Udvalget har en temadrøftelse, som opfølgning på den tidligere drøftelse om praksis på reparation af hjælpemidler på udvalgets møde den 27. august 2025. Sektionsleder i Stab, Myndighed og Hjælpemidler Stinne Østergård Mensberg deltager i temadrøftelsen.  

Kort beskrivelse af hjælpemiddelområdet

Hjælpemiddelområdet varetager mange forskellige opgaver ift. hjælpemidler til både børn, voksne og ældre. 

Der varetages opgaver ift. mange forskellige former for hjælpemidler f.eks. kørestole, elkøretøj, rollatorer, trehjulede cykler, bad- og bækkenstole, plejesenge, hjælpemidler til husholdningen, boligindretninger f.eks. døråbner eller trappelift, APV hjælpemidler f.eks. loftslift eller spiler dug, handicapbiler, kropsbårne hjælpemidler f.eks. ortopædisk fortøj og indlæg, hjælpemidler til diabetikere f.eks. teststrimler, kanyler og sprøjter, syns- og hørehjælpemidler, hjælpemidler til stomi og inkontinens samt kompressionsstrømper.

• Terapeuterne bevilliger hjælpemidler, rådgiver borgere ift. hjælpemidler samt indstiller hjælpemidler, så de passer til den enkelte borger samt APV (arbejdsplads vurdering) hjælpemidler ift. medarbejdere. 
• Administrative medarbejdere varetager opgaver omkring kropsbårne hjælpemidler 
• Medarbejdere på depotet udbringer hjælpemidler, rengøre de genbrugshjælpemidler, der kommer retur samt reparerer hjælpemidler

Depotets opgave omkring udbringning af hjælpemidler skal grundet de hurtige forløb på hospitalet også foregå hurtigere, hvilket gør at genbrugshjælpemidlerne skal rengøres og repareres, så snart de kommer retur og desuden er antallet af daglige udbringninger steget. Der er mellem 15 - 80 hjælpemidler til afhentning og udbringning dagligt på hverdage, heraf kan der være flere hjælpemidler pr. adresse. Og èn medarbejder kan derfor have mellem 7- 40 adresser dagligt afhængigt af geografien.

Fordeling af udgifter til hjælpemidler til børn, voksne og ældre

Udgifterne til hjælpemidler til børn, voksne og ældre fordeler sig på følgende måde:

• 0-17 årige: 11% af udgifterne
• 18-66 årige: 44% af udgifterne
• 67+ årige: 45% af udgifterne

Ud af de 10 borgere, der har fået de dyreste bevillinger, har otte fået én ny handicapbil og de resterede to borgere har fået nye proteser (arm og knæ).

To af de 10 borgere, der har fået de dyreste bevillinger er over 67 år, fire borgere er mellem 0-17 år og fire borgere er mellem 18-66 år.

Nuværende praksis for reparation af hjælpemidler 

Kommunens ergoterapeuter og hjælpemiddeldepotet modtager løbende direkte henvendelser fra borgere angående behov for reparation af de hjælpemidler, som er udlånt fra kommunen. Det drejer sig om cirka 10 henvendelser pr. uge.

Idag er det i stor udstrækningen borgeren, som selv skal sørge for at henvende sig til et sted, der kan reparere hjælpemidlet samt betale for reparation/vedligehold. Hjælpemiddeldepotet varetager i dag udelukkende de reparationer, hvor det er kommunen, der betaler for reparationen, og reparerer således ikke de hjælpemidler, hvor det er borgeren, der skal betale.

Når det er borgeren selv, der skal stå for reparationen skal borgeren selv finde en reparatør. Hjælpemiddeldepotet og ergoterapeuterne vejleder ikke til en konkret reparatør, men kan pege i en retning af hvilken type reparatør, det er relevant at henvende sig til. 

I enkeltstående tilfælde er der afveget fra tidligere politisk besluttede praksis ift. at betale for reparation af et hjælpemiddel, hvor det ellers er borgeren, som ud fra den nuværende praksis, skal betale. Det kan f.eks. være borgere som f.eks. grundet demens og/eller uden netværk ikke har kunne iværksætte bestilling af en reparation. Eller borgere, som ikke har kunne betale for en reparation af et hjælpemiddel og det og det samtidigt har betydet, at borgeren f.eks. ikke kunne komme på toilet eller det vil kræve ekstra hjælp til borgeren uden det konkrete hjælpemiddel. Her har Sundhed og Ældre afholdt udgiften til reparationen eller udskiftet hjælpemidlet. Der er ikke lavet en registrering af, hvor ofte der er afveget fra praksis, men det anslås at være max. 1 gang pr. måned. Denne praksis med enkeltstående afvigelser kan ikke fortsætte.     

Skema vedr. kommunale udgifter til reparation af hjælpemidlerne samt brugerbetaling 

Den gældende praksis i Ikast-Brande Kommune, hvor borgeren selv har ansvar og forpligtelse til at vedligeholde det bevilligede hjælpemiddel kan have både fordele og ulemper. Måske passer man bedre på et hjælpemiddel, hvor man selv skal betale vedligehold og på den anden side kan det også resultere i, at man venter for længe med en reparation, når man selv skal betale. For nogle borgere kan praksis betyde, at de får en regning på baggrund af vedligeholdelsesopgaver. Eksempelvis oplevede en borger, at en udlånt ståstøttestol skulle have skiftet hjul, hvilket ville koste mellem 3.000-5.000 kr. Da dette skyldes drift og slid, skulle borgeren selv stå for denne omkostning. En anden borger havde en el scooter til udlån, hvor betrækket gik i stykker. Dette skulle borgeren selv stå for, da det vurderes til at være kosmetisk og følge af slid, men samtidig er der hul til skummet på sædet, der risikerer at blive ødelagt. 

Disse og andre lignende henvendelser har givet anledning til, at administrationen har set nærmere på praksis angående vedligeholdelse og reparation af hjælpemidler.

Kommunens nuværende praksis vurderes til at være juridisk problematisk bl.a. ud fra en principsag (sag C-16-04) som afgjorde, at en borger var berettiget til hjælp til udskiftning af batteri på sit bevilliget el-køretøj, da batteriet enten ikke kunne købes i almindelig handel eller krævede specialviden for at erstatte. Derfor kunne kommunen ikke give afslag på baggrund af, at det var borgerens egen udgift til drift, rengøring og vedligeholdelse. På baggrund af denne afgørelse er kommunen muligvis forpligtet til at stå for vedligeholdelse af mange specialprodukter. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke principafgørelser ift. øvrige hjælpemidler.

På baggrund af ovenstående vurderer administrationen, at kommunens nuværende praksis angående vedligeholdelse og reparationer kan være ulovlig. Derfor har administrationen rettet henvendelse til KL, som har svaret, at lovgrundlaget af serviceniveauet for reparation af hjælpemidler er uklart, og ligger i en gråzone, hvor der ikke foreligger konkrete afgørelser. Administrationen har derfor også kontaktet omkringliggende kommuner (Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro, Silkeborg og Herning) for at spørge dem om deres praksis på området. Ingen af disse kommuner har en så restriktiv praksis som Ikast-Brande Kommune. I vedlagte bilag fremgår den praksis på området, der er beskrevet på Gødstrup Klynge kommunernes hjemmesider.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme nærmere med en afklaring af, hvorvidt kommunens praksis er lovlig. En afklaring kræver, at der kommer en klage fra en borger, som kan danne baggrund for en principafgørelse fra Ankestyrelsen. 

Ovenstående gav anledning til at udvalget ønskede et overblik over, hvordan administrationen vurderer, at praksis for vedligeholdelse og reparation af hjælpemidler, dvs. hvornår det er kommunen, der skal betale en reparation og hvornår der er tale om vedligeholdelse og dermed brugerbetaling. Skemaet er vedlagt som bilag, de røde krydser viser, hvor der foreslås en ændring.

10 eksempler på anmodning om hjælp til reparation af et hjælpemiddel 

Udvalget ønskede desuden på baggrund af mødet den 27. august 2025 en oversigt over 10 sager, hvor en borger har anmodet om hjælp til reparation, og hvor det grundet den nuværende praksis er blevet afvist. De 10 sager er indkommet i perioden 3. september til den 25. september 2025. Udfra en administrativ tolkning af lovgivningen ville kommunen skulle have varetaget og betalt reparationen i alle nedenstående eksempler:

Nogle af de ovenstående udgifter til reparation er forholdsvis høje og administrationen har eksempler på borgere, der giver udtryk for, at de ikke har økonomi til at kunne betale for reparation af et hjælpemiddel, hvilket sætter begrænsninger for den enkelte borgers mulighed for at varetage daglige aktiviteter og/eller komme ud af hjemmet f.eks. hvis man ikke har mulighed for at få repareret en kørestol. 

Forslag til ændring i praksis

Der er således to mulige løsninger for den videre proces, enten afvente at der kommer en klage fra en borger, som kan danne baggrund for en principafgørelse fra Ankestyrelsen eller ændre praksis. 

På baggrund af ovenstående vurdering anbefaler administrationen, at nuværende praksis ændres, så den er tilsvarende øvrige kommuner. 

Hjælpemiddeldepotets samlede driftsbudget er 4.305.000 kr., heraf er der afsat 610.000 kr. til reparationer og reservedele. I 2025 forventes et merforbrug på ca. 100.000 kr. til reparationer og reservedele grundet stigning i indlæggelser og udskrivelser og kortere indlæggelser, som kræver flere hjælpemidler og dermed også flere reparationer. Der er desuden opsparede midler, som skal anvendes i forbindelse med udskiftning af biler. 

For at hjælpemiddeldepotet kan varetage den øgede opgavemængde ved en ny praksis forudsætter det en tillægsbevilling til myndighedsområdet. 

Administrationen vurderer, at der er tale om følgende udgifter:

Såfremt udvalget anbefaler en ændring af praksis, sendes sagen i skriftlig høring hos Ældrerådet og Handicaprådet med henblik på efterfølgende behandling i Økonomi- og Planudvalget og Byrådet med indstilling om, at Sundheds- og Ældreområdet får en varig tillægsbevilling på 779.000 kr. til at varetage den øgede opgavemængde og øgede udgifter til reparation af hjælpemidler. 

Høringssvar fra Ældrerådet:

En stor tak til administrationen for en god og fyldestgørende beskrivelser af området. Beskrivelsen gør det muligt levende at forestille sig, hvor ubehageligt, det må være og sidde til fest i en kørestol, der lige er kommet ”ind fra værkstedet” 

At der tænkes socialt liv og mestring ind i beskrivelsen. Vi i Ældrerådet mener den viste tilgang i sig selv er forebyggende og sundhedsfremmende, da borgerne får hjælp til fokus på dagligdagse aktiviteter i hjemmet og ude af hjemmet til fællesskaber.

Der er ikke blot fokus på, hvad kan vi slippe om ved, men et tydeligt blik på værdighed i forhold til nedslidning af hjælpemidlet, så borgerne ikke skal være forlegne ved et meget slidt hjælpemiddel. For nogle af de der angiveligt har nok udfordringer selv i hverdagen fratages udfordringer med hjælpemidlerne, som de ikke har mulighed for at løse, det burde også ske i forhold til lapning. 

Det undrer at lapning første gang er borgerens egen opgave. Det er ret umuligt at få det ene hjul til cykelhandler på den kørestol man bruger. Det kan betyde ekstra tid i sengen, da borgerne oftest kun har den ene kørestol. Det kræver godt netværk, at få kørestol til cykelsmed/-hjul af og bragt ud og hjem igen.

Ældrerådet formoder at hjælpemiddeldepotet har indtil flere løse hjul til kørestole, og at de ved punktering kører ud til borgerne og ombyttet hjulet til lapning på værkstedet, for så at bruge det til anden borger. Derved kun en kørsel og til stor aflastning for borgeren.

Ældrerådet anbefaler at bevillinger tager udgangspunkt i om bevillingen styrker borgernes muligheder for uafhængighed og sundhed i første blik, og at dette vurderes individuelt, så lovens rammer ikke er bremsende for den kreative gode løsning. Og ja loven skal overholdes. Ældrerådet ser loven som vejledning/ramme for hvad kommunen skal, men ikke hindring i fornuften. 

Erantistankegangen skinner igennem, giv den mere plads. Borgerne gives muligheder og understøttes, der hvor det kniber. 

Tak til Sundheds-og Ældreudvalget for anbefalingen til Økonomiudvalget. 

På vegne af Ældrerådet, Bernth Bech, Næstformand Ældrerådet og Birgit Worm, Formand Ældrerådet

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådets takker for muligheden for at afgive høringssvar.
De ønsker samtidig at anerkende administrationen for en klar og informativ gennemgang af området.

Formandskabet har gennemgået materialet og har ingen yderligere bemærkninger.

Taget til efterretning.

På vegne af Handicaprådet, Eddie Sørensen, Næstformand og Janie Rasmussen, Formand.