Baggrund

Odense Kommune har en ambition om at fordoble sit natur- og skovareal i perioden 2009 til 2030 ud fra ønsket om en grøn og bæredygtig storby. For at understøtte denne målsætning blev det besluttet i Budget 2024, at der skulle udarbejdes en samlet ”Model for puljeskov”. By- og Kulturudvalget fik til opgave at sikre udarbejdelse af denne model i forbindelse med kommende erhvervsudlæg. Modellen skulle tage udgangspunkt i kommunens nuværende jordforsyningspolitik.

Afdækning af arealer til og eksisterende behov for puljeskov

By- og Kulturforvaltningen har på baggrund af Budget 2024, Klimahandleplanen og dialog med Klima- og Miljøforvaltningen afdækket mulighederne for etablering af skov på kommunalt ejede arealer.

Undersøgelserne viser, at Odense Kommune ikke ejer større ledige arealer, der egner sig til skovformål. Derfor vil nye skovarealer skulle erhverves gennem opkøb. Dette gælder både for puljeskov (skov, der erstatter anden skov) og klimaskov (ny skov). 

Eksisterende behov for puljeskov foranlediget af kendte, aktuelle projekter anslås at give et betydeligt behov for puljeskovsarealer, f.eks. ca. 45 ha fra den fynske jernbane, 8 ha fra udvidelsen af fynske motorvej samt ikke-fastlagte behov fra andre projekter såsom letbanens etape 2.

Opkøb udelukkende eller hovedsageligt til skovformål

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at det juridisk ikke er muligt at bruge midler fra det konjunkturfølsomme anlægsområde (jordforsyningsområdet) til at finansiere opkøb af arealer, der alene eller hovedsageligt skal anvendes til skovplantning. Dette betyder, at Odense Kommunes opkøb af arealer primært skal anvendes til erhverv. 

Hvis arealet skal anvendes til grønne formål som fx skov, skal dette ske under hensyntagen til det samlede erhvervsområde. 

Opkøb hovedsageligt til erhvervsformål

Som følge af at det ikke er muligt at lave en model med udgangspunkt i jordforsyningspolitikken udelukkende eller hovedsageligt til skovformål, anbefaler forvaltningen, at der fortsat arbejdes målrettet med at indtænke skove, regnvandsbassiner, biodiversitet, stier mv. i planlægningen af nye erhvervsområder. Dette arbejde sker allerede i forbindelse med nye erhvervsområder. Områderne vil således fremadrettet blive mere attraktive både byudviklings- og klimamæssigt.

Endvidere anbefaler forvaltningen, at det løbende overvejes, om der ved opkøb til erhvervs- og boligformål er mulighed for at købe tilstødende ”overskudsarealer”, som en landmand (også) gerne vil sælge, og som kan anvendes til skovformål.

På trods af disse indsatser vil det ikke være muligt at dække det kendte, aktuelle behov for puljeskov via erhvervs- og boligjordsarealerne. Indsatserne anbefales derfor primært at have til formål at sikre, at fremtidigt behov for puljeskov skabt af kommunale projekter vil kunne dækkes.

Det opståede behov fra kendte, aktuelle projekter samt behov skabt af tredjepartsprojekter anbefales dækket på anden vis, idet behovet fra disse langt vil overstige, hvad der hensigtsmæssigt er mulighed for at sikre til skovformål inden for erhvervsudlæg.

Mulighed for at øge priser på erhvervsjord

I budget 2026 er der vedtaget en indsats om ”Mere skov og natur i Odense”, der skal understøtte Bystrategiens vision og Klimahandleplanens målsætninger. Modellen indebærer, at landbrugsjord omlægges til natur, og er møntet på ny skov og natur.

Det er muligt at beslutte, at en del af salgsindtægter fra erhvervsarealer skal overføres til en ”skovpulje” svarende til ovenstående budgetindsats. Det ville i givet fald anbefales, at midler herfra kan anvendes på den type skov (ny skov eller puljeskov), som totaløkonomisk er mest attraktiv for kommunen, idet der kan være forskellige (statslige) medfinansieringsordninger, der økonomisk kan tale for den ene eller anden type. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at der ikke er grundlag for at skelne mellem ny skov og puljeskov, da træerne vil være de samme.

Denne model forudsætter dog, at de afsatte midler direkte øger salgsprisen for erhvervsjord. Erhvervsjord sælges som udgangspunkt til den pris, det har kostet at udvikle arealer med tillæg af fx en andel af udgifter til infrastruktur og lignende.

By- og Kulturforvaltningen vil imidlertid fraråde at benytte denne finansieringsmodel.

Årsagen er, at salgspriserne for erhvervsjord allerede forventes at stige markant i de kommende år. Dette primært grundet stigende udviklingsomkostninger, herunder udgifter til opkøb, men også grundet at erhvervsområderne i stigende grad forventes at medfinansiere en andel af udgifter til infrastruktur mv., hvilket tidligere ikke har været tilfældet.

De højere priser forventes fx at ses i det nye erhvervsområde i det østlige Odense, hvor kvadratmeterprisen vurderes at lande på ca. 550-600 kr. Til sammenligning har tidligere salgspriser maksimalt været på 250-300 kr. pr. m², hvilket allerede nu indikerer en fordobling af den hidtidigt højeste pris for kommunens erhvervsjorder. Dermed vil priserne for erhvervsjord i Odense i betydelig grad overstige nabokommunernes, hvor arealerne ofte har længere liggetid. Hvis salgsprisen yderligere forhøjes for at finansiere skovpuljen, kan det svække Odense Kommunes konkurrenceevne på markedet for erhvervsjord.