Byrådet godkendte den 26. juni 2025 forslag til Kommuneplan 2025 og sendte det i 10 ugers offentlig høring. Forslaget opdaterer temaerne bymønster, detailhandel, oversvømmelsesrisiko og bevaringsværdige bygninger. Derudover indeholder det nye retningslinjer for strategisk planlægning af bymidter, som følger af en ændring i planloven pr. 1. januar 2024.

Planloven kræver, at kommunen vedtager en ny eller revideret kommuneplan i hver byrådsperiode. Forslaget skal derfor vedtages i 2025.

Der kan laves mindre ændringer i forslaget inden vedtagelsen, så længe de ikke udløser en ny høring. Hvis ændringerne er så omfattende, at de kræver en ny høring, skal de behandles i et senere tematillæg.

Offentlig høring

Forslaget har været i offentlig høring i 10 uger fra den 1. juli til den 9. september 2025. I høringsperioden er der afholdt et borgermøde om forslaget. Høringen har omfattet:

• Alle lokalråd og Landsbyrådet
• De virksomheder, der berøres af detailhandelsændringerne i Haverslev
• Ejere af bygninger, der udpeges med bevaringsværdi 3 eller 4
• Slots- og Kulturstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Banedanmark
• Høringsopslag på Rebild Kommunes hjemmeside og på Facebook

Der er indkommet 71 høringssvar.

Alle høringssvar er uddybet og kommenteret i den samlede hvidbog i bilag 1. Høringssvar fra borgere, virksomheder, foreninger og interesseorganisationer er vedlagt i fuld længde i bilag 4.

Alle høringssvar, som omhandler bymønsteret og detailhandelsudpegninger i Haverslev behandles særskilt som to temaopsamlinger sidst i hvidbogen. Nedenfor gennemgås de enkelte emner i hovedtræk.

Bymønsteret

Bymønsteret skal skabe en mere balanceret udvikling i hele kommunen. Planloven kræver, at kommuneplanen beskriver den overordnede udviklingsretning, og bymønsteret er første skridt i en ny måde at arbejde strategisk med byernes potentialer og rolle i Rebild Kommune.

Bymønsteret gør det lettere at tale om, hvad der skal til for at gøre hver by attraktiv – på egne præmisser og uanset størrelse. Høringssvarene viser, at flere er bekymrede for, hvad rollen som lokalby betyder – især i Haverslev og Øster Hornum, og om bymønsteret skaber en skæv prioritering. Det er vigtigt at understrege, at byrollerne ikke er et hierarki eller en op- og nedprioritering af kommunens byer. Alle byer, også dem der i perioder ikke vækster, skal udvikles.

Bymønsteret hjælper med at vælge de greb, der passer bedst til den enkelte by. I nogle byer giver det for eksempel mest mening at arbejde med nye boligtyper, lokale mødesteder eller forskønnelse af bymidten. I andre byer kan det være mere relevant at styrke adgang til hverdagstilbud, udvikle stier, mødesteder og forbindelser, understøtte erhvervsliv eller forbedre trafikforhold. På den måde bruges de værktøjer, der matcher byens egne forhold og potentialer.

Samtidig kan udviklingen styrkes ved at hente læring fra andre byer, der ligner hinanden. Selvom hver by tager udgangspunkt i sine egne kvaliteter, kan erfaringer fra sammenlignelige byer være nyttige. Bymønsteret gør det lettere at se, hvilke byer der har fælles forudsætninger, og dermed skabe et solidt grundlag for kloge og langsigtede beslutninger. Det betyder eksempelvis, at Ravnkilde i højere grad kan lade sig inspirere af Blenstrup frem for en helt anden bytype som Skørping, så inspirationen bygger på realistiske og relevante erfaringer.

Forskellen på områdeby og lokalby handler ikke om, hvem der må eller ikke må udvikle sig, men om den typiske rolle byen har lokalt:

• Områdebyer er større knudepunkter i lokalområderne.
• Lokalbyer er mindre boligbyer med lokale kvaliteter og stærke fællesskaber.
  Der er naturligvis forskelle mellem byerne inden for begge grupper, men med den foreslåede ændring vil spændet primært ligge mellem områdebyerne – ikke mellem lokalbyerne.

Forvaltningen foreslår to ændringer i byrollerne:

• Øster Hornum foreslås ændret til områdeby, fordi byen – som et knudepunkt på Hærvejsruten og med markante kultur- og turismekvaliteter – skiller sig ud fra de øvrige lokalbyer.
• Haverslev foreslås ændret til områdeby, da byen som et knudepunkt på motorvejen har en stærk erhvervsmæssig position.

Begge ændringer afspejler således bedre byernes faktiske funktioner og rolle i området.

Hvordan bruges bymønsteret?
Bymønsteret giver et fælles udgangspunkt for dialoger om byernes udvikling. Det kan fx bruges, når der skal drøftes:

• Hvilke kvaliteter vil vi bygge videre på i denne by?
• Hvordan gør vi byen endnu mere attraktiv for nuværende og kommende borgere og erhverv?
  Eksempel: Hvis en lokalby ønsker at styrke sit fællesskab og sine rekreative kvaliteter, kan bymønsteret bruges som ramme for at støtte initiativer som lege- og mødesteder eller nye boligtyper. Tilsvarende kan en områdebys rolle bruges til at målrette udvikling af fx nye hverdagstilbud eller bedre trafikal sammenhæng.

Forvaltningen anbefaler, at retningslinjerne justeres, så det tydeligt fremgår, at:

• alle byer kan udvikle sig ud fra deres lokale styrker,
• udviklingen skal være balanceret på tværs af kommunen, og
• byrollen ikke styrer, om kommunale tilbud placeres i byen eller ej.

De konkrete ændringer fremgår af bilag 5.

Detailhandel

Høringssvarene udtrykker undren og bekymring over, at detailhandelsudpegningen i Haverslev ikke prioriterer butiksliv ved motorvejsafkørslen. Flere påpeger, at nye butikker sandsynligvis vil være mest attraktive dér, og frygter derfor, at interessen for butiks­etablering forsvinder. Derudover fremhæves begrænsede udvidelsesmuligheder for Gavlhuset som et problem.

Ét høringssvar udtrykker utilfredshed med, at dagligvarebutikker i Støvring fortsat fastholdes i bymidten på grund af den trafikale situation.

Forvaltningen vurderer, at bekymringerne for Haverslev bør indgå i en samlet vurdering af området omkring motorvejsafkørslen. Derfor er det hensigtsmæssigt at vurdere detailhandelsudpegningen, når området kan ses i en større sammenhæng. Forvaltningen anbefaler, at udpegningen i Haverslev fastholdes som i Kommuneplan 2021, og at eventuelle ændringer afventer det videre arbejde med byrollerne og med udviklingen af knudepunktet ved motorvejen.

Forvaltningen anbefaler ikke ændringer på baggrund af høringssvaret om Støvring. Dels skal bymidteprojektet Støvring Midtby have de bedst mulige forudsætninger under gennemførelsen, og dels giver den nuværende udpegning bedre mulighed for senere at vurdere, hvordan en decentral dagligvareforsyning bedst kan understøtte både udviklingen i den sydlige del af Støvring og den samlede detailhandelsstruktur i kommunen.

Nationale interesser

Myndigheder, der varetager nationale interesser, kan gøre indsigelse mod en kommuneplan, hvis planen strider mod deres interesser. Under høringsperioden er der indgået aftaler med enkelte myndigheder om mindre rettelser.

Der er modtaget otte høringssvar fra myndigheder med nationale interesser. De er samlet og kommenteret i hvidbogen i bilag 1. De fulde høringssvar findes i bilag 2.

Der er indgået aftaler om konkrete rettelser med fire myndigheder. Disse handler om:

• Tilretning af kort over naturinteresser, så Natura 2000 fremhæves særskilt
• Opdatering af kort for kollektiv forsyning med alle luftledninger og jordkabler til eltransmission samt opmærksomhedszoner omkring stationer
• Supplerende beskrivelse af støjniveau i kommuneplanrammer omkring arbejdspladsarealer ved jernbanen
• Tilføjelse til retningslinje for Områder der skal friholdes for VE-anlæg med specificering af, at vindmøller og solceller ikke må planlægges på steder, hvor det er i strid med Forsvarsministeriets radarovervågning eller radio- og telekommunikation

Det er desuden aftalt, at følgende rettelser tages med i kommende revisioner:

• Retningslinje for Større sammenhængende landskaber opdateres ved kommende revision af retningslinjer for det åbne land. Der skal tages stilling retningslinjens formulering om, at der kan planlægges for anlæg, hvis der er tungtvejende hensyn for planlægningen.
• Afgrænsning af kommuneplanrammer for byudvikling omkring jernbanearealer tilpasses, så de ikke overlapper med Banedanmarks jernbanearealer. Arbejdet tages med i revision af nye arealudlæg.

Aftaledokumenter med de fire indsigere kan ses i bilag 3. Øvrige bemærkninger fra myndighederne behandles på lige fod med alle øvrige høringssvar.

Temaer som ikke giver anledning til ændringer

Nedenfor opsummeres temaer, hvor forvaltningen anbefaler, at forslaget til Kommuneplan 2025 ikke ændres på baggrund af høringssvarene.

Alle høringssvar er uddybet og kommenteret i den samlede hvidbog i bilag 1.

Bevaringsværdige bygninger

Høringssvarene omhandler uenighed i udpegning af to specifikke bygninger som bevaringsværdige. Der er uenighed om en bygnings bevaringsværdi og bekymring for en bygnings salgsværdi, hvis den udpeges.

Forvaltningen vurderer, at den byggede kulturarv kan bidrage positivt til attraktive bysamfund, som også kan have positiv virkning på salgspriserne i nærområderne. Udpegningen betyder ikke, at man ikke kan bygge om, men at byggearbejder skal udføres med omtanke på det, der er værd at bevare.

Trafik og infrastruktur

Høringssvarene om trafik og veje omhandler opfordringer til standsning af privatisering af offentlige veje samt nogle konkrete forslag til anlæg af cykelstiforbindelser og en rundkørsel i Nørager. Desuden foreslås det at løfte tilstanden af veje, stier og fortove og at forsøge nye kollektive trafikløsninger for børn og ældre. Der ønskes også, at den tunge trafik på Grangårdsvej og på Kirketerpvej begrænses.

Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne om trafik og veje er vigtige input, som indarbejdes i andre sammenhænge. Høringssvarene inddrages i det videre arbejde med kommunens trafikudvikling. Forslaget om privatisering af offentlige veje er forkastet.

By- og landdistriktsudvikling

Høringssvarene omhandler en række forslag til byudviklingsprojekter i flere byer. Det omfatter både nye arealer til udstykninger i Blenstrup, Bælum, Nørager, Skørping og Støvring og konkrete projekter i Bælum og Blenstrup. Der spørges til udpegningen af landsbyer i kommuneplanen.

Forvaltningen vurderer, at de konkrete arealer bør indgå i arbejdet med udlæg af nye arealer, som opstarter i 2026. De konkrete projekter i Bælum og Blenstrup er relevante at tage med i arbejdet med lokale udviklingsplaner (LUP). 

I Kommuneplan 2021 blev der foretaget en kortlægning og analyse af en række landsbyer, som fremgår af kommuneplanen. Der er ikke foretaget nye kortlægninger eller ændret i hvilke landsbyer, der fremgår i kommuneplanen ved denne revision.

Klima og bæredygtighed

Høringssvarene efterlyser, at klimahensyn og bæredygtighed får en mere central rolle i Kommuneplan 2025, og at kommuneplanen fastlægger mål om klimaneutralitet og klimahensyn i både byudvikling og erhvervsudvikling.

Emnerne har ikke været en del af denne revision. Derfor vurderer forvaltningen ikke, at der kan indarbejdes nye afsnit efter høringen. Emnerne vil kunne indgå i en særskilt temarevision.

Strategisk midtbyplanlægning

Høringssvarene omhandler et ønske om, at der laves strategisk planlægning for midtbyer i alle kommunens byer samt et forslag om, at Støvring midtby udvikles med mindre trafik, flere opholdsarealer og flere grønne elementer.

De input, der omhandler Støvring midtby, indgår i den udviklingsplan, der er vedtaget for Støvring midtby, og vil derfor indgå i det videre arbejde med udviklingen af midtbyen.

Forvaltningen anbefaler, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal laves strategisk planlægning for bymidter i andre byer, tages op ved en kommende revision af kommuneplanen med udgangspunkt i erfaringerne fra Støvring.

De anbefalede ændringer medfører ikke supplerende høring af kommuneplanen.

Kommende revisioner af kommuneplanen

I 2026 igangsættes to nye kommuneplanrevisioner:

1. Udlæg af arealer til byudvikling – udlæg af nye arealer og tilpasning af eksisterende udlagte arealer i kommuneplanen til ny byudvikling. Høringssvar med relevans hertil medtages i arbejdet.
2. Det åbne land – opdatering af retningslinjer for det åbne land i Rebild Kommune. Høringssvar med relevans hertil medtages i arbejdet.

Udlæg af nye arealer til byudvikling igangsættes primo 2026 og revision af det åbne land igangsættes medio 2026. Begge temarevisioner forventes afsluttet i løbet af 2027. Desuden opstartes ny planstrategi primo 2026.

Øvrige høringssvar, der relaterer til den overordnede fysiske planlægning, men ikke er direkte hjemmehørende i Kommuneplan 2025, eller som må forventes at udløse krav om fornyet høring medtages i det videre arbejde om Rebild Kommunes udvikling.