Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark har kommunerne ansvaret for den lokale organisering af 23 lokale trepater, der skal koordinere den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen. 

Lyngby-Taarbæk Kommune er medlem af Lokal Trepart Øresund, hvor Fredensborg Kommune har formandskabet og står for sekretariatsbetjeningen. Lokal Trepart Øresund består af 24 kommuner. 

Den lokale trepart er et samarbejdsorgan, som skal drøfte, koordinere og tænke i helheder på tværs, og ikke en myndighed. Den lokale trepart er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, så den anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene. 

Lokal Trepart Øresund har udarbejdet et kommissorium, der er anvendt som grundlag for udarbejdelsen af omlægningsplanen (bilag).

I Lyngby-Taarbæk Kommune har Richard Sandbæk (formand) og Gitte Kjær-Westermann (suppleant for Richard Sandbæk) været udpeget i den politiske styregruppe. 

Omlægningsplanen

Omlægningsplanen skal vise vejen til målindfrielse af kvælstof og lavbundsindsatsen, og kommunen skal i omlægningsplanen arbejde for så vidt muligt at identificere arealer, som har potentiale for at bidrage til beskyttet natur og hvor muligt også til strengt beskyttet natur. Dertil kommer potentielle områder til skovrejsning.

Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Omlægningsplanen er udarbejdet i IT-platformen MARS og består af projekter, som kan være på forskellige stadier – fra skitser til projekter, der har opnået tilsagn om tilskud til gennemførelse. MARS indeholder det samlede overblik over projekternes kvælstofeffekt, arealet af udtagne lavbundsjorder og skovrejsning, samt omlægningsplanernes bidrag til mere natur.

I 2025 har der været fokus på at indtegne skitsetegninger (også benævnt skitseprojekter). Skitsetegningerne er ikke bindende for lodsejere. De er heller ikke myndighedsbehandlet i henhold til gældende lovgivning. Dette sker først senere, efterhånden som projekterne konkretiseres og realiseres. Skitsetegningerne er ikke offentligt tilgængelige i MARS.

Omlægningsplanen gælder for hele Lokal Trepart Øresund og består af tabeller over indtegnede skitser i MARS (bilag). Omlægningsplanen suppleres af et følgebrev og Bemærkninger om Aftaler og bemærkninger til omlægningsplan for Den Lokale Trepart Øresund (bilag). Heri uddybes omlægningsplanen ift. konkrete hensigter og drøftelser. Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune skal kun principvedtage den del af omlægningsplanen, som gælder for Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er vedlagt et særskilt udtræk fra MARS, som kun gælder for Lyngby-Taarbæk Kommune (bilag). Derudover er vedlagt kortbilag, som viser de indtegnede skitser(bilag). Desuden er vedlagt en læsevejledning til omlægningsplanen (bilag).

Kvælstofområder i omlægningsplanen

Lokal Trepart Øresund er en del af 2 kystvandgrupper: Nordlige Øresund og Kattegat Nordsjælland. Kystvandgrupperne skal samlet set reducere 960 tons kvælstof, heraf skal Lokal Trepart Øresund levere en indsats på mindst 48 tons kvælstof. Den verificerede plan for Lokal Trepart Øresund leverer en kvælstofreduktion på 82 tons. Samlet set opfylder omlægningsplanen for Lokal Trepart Øresund de fastsatte mål for kvælstofreduktion.

Lyngby-Taarbæk Kommune har kun et meget lille potentiale for en kvælstofindsats, og det er ikke på nuværende tidspunkt realistisk at gennemføre en kvælstofindsats i kommunen. Kommunen har derfor ikke udpeget en kvælstofindsats i omlægningsplanen.

Lavbundsindsatser i omlægningsplanen

Der er fastsat et nationalt mål om at udtage 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer på landsplan frem mod 2030. Der er ikke fastsat et lokalt mål for de enkelte lokale treparter.

Lyngby-Taarbæk Kommune har ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø potentielt 399 hektar lavbundsarealer ud af et samlet potentiale i Lokal Trepart Øresund på 5.887 hektar. Potentialet er i praksis væsentligt lavere, da tallet også omfatter lavbundsarealer, hvor der er placeret bygninger, vejanlæg og søer mv.

Lokal Trepart Øresunds udregninger viser i stedet et potentiale på 1.718 hektar for potentielle lavbundsjorde i omlægningsplanen, heraf 252 hektar i Lyngby-Taarbæk Kommune. Igen ligger en betydelig del af lavbundsarealer i søerne blandt andet i Furesøen og Lyngby Sø. Også et projekt omkring Mølleåen har været undersøgt, men det vurderes ikke at være muligt i første omgang at lave en indsats her, da udbyttet ikke vil være stort nok, da mange af arealerne allerede er våde. 

Dette betyder, at hovedparten af de udpegede potentielle lavbundsjorde i Lyngby-Taarbæk Kommune i forvejen er våde og derfor ikke er mulige at inddrage til et lavbundsprojekt.

Skovrejsning i omlægningsplanen

Der er fastsat et nationalt mål om at rejse 250.000 hektar skov frem mod 2045. Heraf skal 100.000 hektar være urørt skov. Der er ikke fastlagt et krav om indtegning af potentielle områder til skovrejsning i omlægningsplanen i 2025. Der er heller ikke fastsat et lokalt mål for de enkelte lokale treparter. Lokal Trepart Øresund har udpeget 318 hektar skov. Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke indtegnet areal til skovrejsning blandt andet på grund af de beskyttelseslinjer, som skoven vil give.

Naturpotentialer i omlægningsplanen

Der er fastsat et nationalt mål om, at ca. 20 % af Danmarks areal skal være beskyttet eller strengt beskyttet natur. Der er ikke fastlagt et krav om indtegning af potentielle naturområder i omlægningsplanen i år. Der er heller ikke fastsat et lokalt mål for de enkelte lokale treparter.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i 2025 indtegnet 27 hektar som naturpotentiale, nemlig skitseprojektet i Ermelunden (bilag). Skitseprojektet i Lyngby-Taarbæk Kommune er indtænkt i et større naturområde med Jægersborg Dyrehave og et skitseprojekt i Gentofte Kommune, hvorfor der bør ske en tæt koordinering mellem de to projekter for at sikre en vellykket gennemførelse.

Skitseprojektet kan ikke for nuværende tilskudsfinansieres gennem statens tilskudsordninger og skal derfor realiseres via finansiering fra fonde mm. Lyngby-Taarbæk Kommune forventer at kunne indgå i dialog med fonde blandt andet Novo Nordisk Fonden for afklaring af finansiering/partnerskab i det potentielle projekt.

Arealinteresser

Skitseprojektet er alene indtegnet på kommunens egne arealer, hvorfor der ikke har været en lodsejerinvolvering. En del af arealet forpagtes i dag ud til hestehold på en 5-årig lejekontrakt jf. Kommunalbestyrelsens beslutning den 3. oktober 2024, hvorfor arealinteresserne i skitseprojektet skal inddrages. Med denne sag besluttes der ikke en indskrænkning af den 5-årige lejekontrakt.

Dertil bemærkes, at der i skitesetegningen er taget højde for en mulig kommende supercykelsti langs Helsingørmotorvejen.  

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening

Organisationerne har været inddraget i processen og er kommet med bidrag til omlægningsplanen.

Landbrug & Fødevarer blev præsenteret for kommunens projekter og har ikke haft yderligere kommentarer til kommunen.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i april 2025 holdt møde med den lokale Danmarks Naturfredningsforening (DN). Der er opbakning til projektet Ermelunden, og DN har også tidligere udtrykt et ønske om at gøre Tordals Mose, som ligger i Ermelunden, vådere.

Den overordnede strategiske ramme er de politiske aftaler om Den Grønne Trepart fra 2024. Projektet taler også ind i kommunens Handleplan for Biodiversitet, hvor nogle af de prioriterede indsatsområder fokuserer på at øget biodiversiteten samt at beskytte de biologiske spredningskorridorer.

Projektet kan få betydning for muligheden for at opretholde hestefolde i området, hvilket kan betyde en begrænsning af udfoldelse af hestesporten. 

Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i den lokale trepart, publicerer sekretariatskommunen omlægningsplanen i MARS, så omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig. Principvedtagelsen er ikke bindende for de enkelte skitsetegninger, men markerer, at kommunen arbejder videre med omlægningsindsatsen i de pågældende områder. Der arbejdes videre med udformning af projektet i Ermelunden, og der forelægges på et senere tidspunkt et endeligt oplæg til projektudformning. Der vil i det videre arbejde med projektudformningen skulle ske en hensyntagen til de nuværende forpagtningsaftaler.

Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanen.