I forbindelse med borgmesterens årlige møder med grundejerforeningerne, har spørgsmålet om behovet for regulering af brændeovne været drøftet. Brændeovne bidrager i væsentlig grad til partikelforureningen i byområder, og der har siden 2023 været hjemmel for kommuner, til at udarbejde en forskrift, der forbyder brændeovne installeret før juni 2008. Teknikudvalget skal på den baggrund drøfte, om Lyngby-Taarbæk Kommune skal udarbejde en forskrift, der udnytter hjemmelen til at forbyde ældre brændeovne.

1. juli 2023 fik kommunerne mulighed for at kræve brændeovne og pejseindsatse (herfra blot benævnt "brændeovne") fra før juni 2008 nedlagt, hvis boligen ligger i et område med kollektiv varmeforsyning. Grunden til, at det er brændeovne fra før juni 2008, der kan forbydes, er, at der i juni 2008 blev indført bindende krav til udledning af partikler fra brændeovne. Muligheden for at forbyde ældre brændeovne er bl.a. blevet udnyttet I København, Aarhus, Frederiksberg og Roskilde kommuner.

Såfremt Kommunalbestyrelsen vælger at vedtage en forskrift, der forbyder ældre brændeovne, skal denne i offentlig høring og annonceres. Herefter vil ejere af ældre brændeovne være pålagt at udskifte eller nedlægge sin ældre brændeovn inden for 12 måneder efter offentliggørelsen af forskrifterne (visse dispensationer ift. tidsfristen er mulige). De konkrete retningslinjer for nedlæggelse, herunder ift. frakobling fra skorsten og evt. syn af nedlæggelsen ved en skorstensfejer vil skulle afklares nærmere ifm. udarbejdelsen af en forskrift.

Der er ifølge BBR-registreret 2062 brændeovne og 1722 pejse registreret i kommunen. Skorstensfejeren i kommunens oplysninger er, at der er ca. 4.700 brændeovne i kommunen, dvs. ca. 1.000 flere end registreret i BBR. Af disse vurderer skorstensfejeren, at ca. 15-20 pct. af disse er installeret før 2008. Med en vis usikkerhed vurderes det således, at der er mellem 700 og 950 ældre brændeovne i kommunen. Det må forventes, at der sker en løbende udskiftning eller nedlæggelse af disse, bl.a. fordi det siden august 2021 har været et krav, at ældre brændeovne (før 2003) ifm. ejerskifte udskifte.

Der findes således i dag ingen kommunal forskrift, der regulerer brændeovne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Sager om gener fra brændeovne behandles individuelt ifm. klager i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 42, efter hvilken det vurderes om brændeovne, pejse mv. medfører en væsentlig forurening i omgivelserne. Ved klager over gener fra brændeovne gennemfører forvaltningen ca. 5 tilsyn og træffer derefter en afgørelse. Ifm. tilsynene kan forvaltningen bl.a. pålægge ejerne af en brændeovn et skorstensfejerbesøg, hvor der vejledes i bl.a. korrekt optænding, brændselskvalitet mv. Eventuelle klager over røg og lugt fra brændeovne behandles derfor i dag individuelt og konkret i forhold til den enkelte sag.

Forvaltningen behandler årligt ganske få klager vedr. røg og lugt fra brændeovne. I 2025 har forvaltningen indtil nu behandlet tre klager over røg og lugt fra brændeovne. Siden 2017 har kommunen behandlet ca. 12 klager vedrørede røg og lugt fra brændeovne.  

Det blev fremført på borgmesterens møder med grundejerforeningerne, at der kan forekomme rigtig mange gener i de områder, hvor terrænet ligger lavt i forhold til de områder, hvor terrænet ligger højt. Forvaltningen har, med udgangspunkt i klagesagerne tilbage fra 2020, undersøgt dette ved hjælp af højdekort og har fundet frem til, at der ikke kan gives noget entydigt svar på, om overflade- og terrænhøjder har nogen indvirkning på mængden af klager over røggener fra skorstene. Det bemærkes dog, at der godt kan opleves gener og være en udfordring omkring luftkvaliteten, uden at dette nødvendigvis resulterer i klager til kommunen over generne.

Ifølge Miljøministeriet er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening, hvoraf den største del af partikelforureningen stammer fra ældre brændeovne, som udleder op til fem gange så mange partikler som en ny brændeovn. Ifølge ministeriet vurderes det, at cirka 4.000 danskere hvert år dør for tidligt på grund af luftforening, hvoraf knap 1.000 af disse dødsfald forårsages af luftforurening fra danske kilder, hvoraf brændefyring som nævnt er den største danske kilde til luftforurening. Forvaltningen har, for at vurdere problemets omfang i kommunen, indhentet oplysninger fra Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Ifølge DCE udgør brændeovne den største kilde til partikeludledning blandt de forskellige boligopvarmningsformer, men der er dog ikke foretaget konkrete målinger af luftforurening i Lyngby-Taarbæk Kommune. Efter forvaltningens oplysninger, er der således ikke konkrete målinger, der nærmere dokumenterer, i hvilket omfang kommunen har en større udfordring med partikelforurening fra brændeovne. Aarhus Universitet har dog oplyst, at universitetet ved hjælp af modelberegninger, ville kunne udtrække informationer om luftkvaliteten specifikt i Lyngby-Taarbæk Kommune. De har også mulighed for at lave specifikke modelberegninger, hvor de kan bestemme bidrag til luftforureningen fra brændeovne i kommunen. Såfremt der måtte være ønske herom, vil prisen for en sådan analyse ligge i størrelsesordenen ca. 100.000 kr. 

Forvaltningen har på baggrund af ovenstående ikke mulighed for på nuværende tidspunkt at vurdere, i hvilket omfang kommunen har en udfordring med partikelforurening fra brændeovne. Baseret på de relativt få klager som forvaltningen har modtaget siden 2015, vurderer forvaltningen dog, at problemet opfattes begrænset. Alt andet lige er det dog et faktum at brændeovne, herunder i særlig grad brændeovne af ældre dato, bidrager til partikelforureningen.

Forvaltningen vurderer, at der er følgende scenarier for regulering af brændeovne fra før 2008.

Forvaltningen anbefaler, at gennemføre scenarie 1, da det kan give bedre viden om problemets omfang.

Den strategiske ramme findes i bæredygtighedsstrategien 2020-2050 under principper for handling, princip d, vi fremmer handlekraft. Her står der, at det skal sikres igennem helhedsløsninger, at den bæredygtige omstilling bidrager til øget sundhed og trivsel bl.a. via reduceret støj og luftforurening og øget mulighed for samvær og bevægelse. Det indebærer, at kommunen arbejder tværfagligt og helhedsorienteret og søger at løse flere problemer samtidigt. Fx skal det undersøges, hvilke tiltag der kan være med til at begrænse den lokale partikelforurening fra brændeovne og oliefyr i kommunen.

Såfremt Teknikudvalget beslutter:

1. Scenarie 1: Forvaltningen kontakter Aarhus Universitet for videre undersøgelser om partikelforureningen i Lyngby-Taarbæk Kommune.
2. Scenarie 2: Forvaltningen foretager sig ikke yderligere og forvalter området efter aktuel praksis. Forvaltningen vil give en generel information om, hvordan man tænder korrekt op i brændeovnen.
3. Scenarie 3: Forvaltningen vender tilbage med en sag om udarbejdelse af en forskrift, som forbyder brændeovne fra før juni 2008.