Der har været afholdt borgermøde den 11. september 2025. Se noter fra borgermødet i bilag 5. Derudover er der indkommet 33 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene og kommentarerne fra borgermødet handler om følgende emner:

1. Jordforurening og grundvand

• Bekymring for forurening af grundvand i Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og boringsnære beskyttelsesområde.
• Ønske om servitutter mod brug af pesticider og krav til miljøvenlige byggematerialer.
• Jordforurening fra den tidligere frugtplantage (DDT/arsen) og risiko ved brug af forurenet jord til støjvolde.

2. Støj

• Støj fra eksisterende erhvervsområde og trafik.
• Bekymring for yderligere støj fra det nye erhvervsområde og den øgede trafik.

3. Trafik og infrastruktur

• Ønske om kollektiv transport.
• Bekymring for øget trafik på Vintappervej, Karlebyvej og Ammershøjvej.
• Ønske om fartdæmpning, sikre stier og bedre vejprofiler med bredere fortove.
• For meget trafik på Vintappervej. Se bilag 7 - Trafiknotat om vejtilslutning til Vintappervej.

4. Boligudformning og beboersammensætning

• Kritik af små grundstørrelser og tæt bebyggelse.
• Ønske om variation i boligtyper og integration i eksisterende by.
• Forslag om ændring af delområde 5B til ét planhuse.

5. Rekreative områder

• Ønske om reelle byrum med legepladser og stier – ikke kun tekniske anlæg.
• Bekymring for placering af rekreative arealer på forurenet jord.

6. Grundejerforeninger

• Ønske om klare regler for opdeling, medlemspligt og ansvar.
• Kritik af udstykkeres mulige indflydelse i bestyrelser.
• Ønske om krav til drift- og vedligeholdelsesplaner og dokumentation på den udførte byggemodning.

7. Dispensationer og juridisk klarhed

• Ønske om skarpere formuleringer vedrørende dispensationer.
• Lokalplanen skal være juridisk bindende og tydelig for alle parter.

8. Arkæologi og kulturarv

• Ønske om arkæologisk forundersøgelse og klarhed om ansvar ved fund.

9. Delområde 7 og overgang til byzone

• Bekymring for manglende udstykningsret og økonomisk tab.
• Ønske om dispensation til hestehold og klar plan for fremtidig lokalplan.

10. Indsigelser mod hele projektet

• Enkelte borgere ønsker projektet helt stoppet eller sat i bero.
• Henvisning til kommuneplanens rækkefølgeplan og politiske udmeldinger om boligstop.

Administrationens vurdering af alle høringssvarene fremgår af bilag 4. Neden for er medtaget de emner, som giver anledning til ændringer af lokalplanen.

Stamvejens vejprofil med mere
Den vest-østgående stamvej mellem Vintappervej og Kommuneplanens rammeområde 7.B10, som udlægges som kommunevej samt erhvervsvejen og stamvej til boligområderne, bør efter administrationens vurdering have en lidt anden vejprofil end boligvejene. Her er ikke behov for parkeringspladser eller overkørsler til private grunde. Desuden er det ikke hensigten, at de bløde trafikanter skal færdes langs stamvejene, men på de dertil indrettede stier. Derfor foreslår administrationen, at starten af 3. afsnit i § 5.2 ændres fra: 

"Stam- og boligveje skal anlægges..." til "Boligvejene skal anlægges..."

samt, at der som nyt afsnit 2 indsættes:

"Stamvejen A til B og erhvervsvejen skal anlægges med kørefast belægning i 6 meters bredde, herunder en kørefast flisebelægning i 0,6 meters bredde i begge sider af vejen efter princippet som vist i noten. "Stamvejene B til C og B til D skal anlægges med kørefast belægning i 5,5 meters bredde, herunder en kørefast flisebelægning i 0,6 meters bredde i begge sider af vejen efter princippet som vist i noten. Vejene skal principielt udlægges som på kortbilag 3, så forløb og vejkurver understøtter fartdæmpning (se også kortbilag 4 for vejledende vej- og stiplan)." Nyt kortbilag indsættes med angivelse af A-D.

Da flisebelægningen ind mod de grønne arealer i boligområderne ikke har et funktionelt formål som fartdæmpende, foreslår administrationen, at der i forlængelse af 3. afsnit i § 5.2 indsættes: 

”Ind mod de på kortbilag 3 viste grønne arealer i boligområderne kan kantflisen udelades.”

Trampesti - definition
I et af høringssvarene foreslås, at der indsættes en definition på, hvad en trampesti er. Derfor foreslår administration, at der som note til § 5.5 indsættes:

”En trampesti er en smal sti, som typisk er opstået ved, at mennesker (og nogle gange dyr) gentagne gange har gået den samme rute hen over et stykke jord, græs, mark eller lignende. Der er altså ikke tale om en anlagt sti med grus, asfalt eller fliser – men en sti, der er "trampet" op af brugen.

Grundejerforeningen kan vælge at sikre opretholdelsen af trampestierne ved at slå græsset og beplantningen omkring dem.”

Belysning
I et af høringssvarene spørges der til, hvorfor der ikke henvises til kommunens belysningspolitik. I 2009 godkendte Kommunalbestyrelsen en belysningspolitik, som fastlægger hvilke master, armaturer og pullerter, der skal anvendes hvor. I lokalplaner er det ikke tilstrækkeligt at henvise til kommunens belysningspolitik, og lokalplanen må ikke regulere, at det skal være et bestemt produkt. Lokalplanen kan derimod godt fastsætte farve og form. Belysningspolitikken er vedtaget for at sikre kvalitet og ensartethed i belysningsarmaturerne i kommunen. Uden mere præcise bestemmelser på området har administrationen oplevet problemer med at kunne håndhæve den kvalitet og ensartethed, der lå til grund for belysningspolitikken. Derfor foreslår administrationen, at der i overensstemmelse med Lejre Kommunes belysningspolitik ændres første afsnit i § 5.6 fra:

"Alle veje skal være belyst med master med en maksimal lyspunkthøjde på 4 meter."

til:

”Alle veje skal være belyst med master, der skal udføres som en rundkonisk rørmast i en maksimal højde på 4 meter på boligvejene og maksimal højde på 5 meter på stamvejene med en kort topmonteret buet arm på 0,5 meter. Armaturerne skal have samme udformning som billedet i noten og udformes med en diameter Ø380 mm. Master og armaturer skal være indfarvet i RAL 6006 gråoliven eller galvaniseret.” 

I noten til § 5.6 indsættes et billede af en sådan mast med armatur (Københavnerarmatur).

"Pullertbelysningen skal fremstå i corten stål med en cylinderformet mast med diameter på 200 mm og med et armatur med en diameter på 280 mm og en højde på 285 mm bestående af fire cirkulære nedadrettede skærme med en vinkel på cirka 45 grader. Masten og armaturet skal have samme udformning som billedet i noten."

I noten til § 5.6 indsættes et billede en sådan pullert (Bysted pullert).

Miljøfremmede stoffer
Kirke Hyllinge Vandværk er bekymret for, at miljøfremmede stoffer fra byggematerialer vil påvirke grundvandet og drikkevandet. Derfor foreslår administrationen, at § 7.5 ændres fra:

”Tagrender, nedløbsrør og taghætter må ikke udføres i plastmateriale eller kobber.”

Til:

”Tagrender, nedløbsrør og taghætter må ikke udføres i plastmateriale, aluminium, zink eller kobber.”

Sikring af etablering af grønne arealer
I høringssvarene bliver der gjort opmærksom på, at lokalplanen ikke indeholder tilstrækkelige krav til etablering af de grønne områder.

Da det rekreative område (delområde G2) ikke udgør 35 % af det samlede boligområde, som det skal jævnfør kommuneplanen, var det administrationens intention, at der skulle have været indsat nogle minimumskrav til de grønne arealer i boligdelområderne. Ved en fejl er det ikke kommet med i lokalplanforslaget. Derfor foreslår administrationen, at der i § 8.1 indsættes:

”De på kortbilag 3 viste grønne arealer i midten af boligdelområderne skal anlægges i følgende minimumstørrelser:

• 775 m² i delområde 2A,
• 1100 m² i det fælles område mellem delområde 2A og 2B,
• 250 m² i delområde 3,
• 800 m² i delområde 4,
• 150 m² i delområde 5A og
• 1000 m² i delområde 5B.”

Ejerne ønsker, at der kun bliver stillet krav om et grønt areal på minimum 300 m² i delområde 4. Det er administrationens vurdering, at det vil være et meget lille fællesareal til at understøtte kommuneplanens intentioner om plads til mødesteder og rekreation for de 22 boliger i delområdet. Ydermere vil det ikke være i overensstemmelse med kortbilag 3 og Illustrationsplanen. 

Overkørslers udformning
Af hensyn til renovationsafhentningen er det vigtigt, at overkørslerne bliver udformet, så de overholder Arbejdstilsynets regler for området.

Derfor foreslår administrationen, at der som ny § 8.9 indsættes:

”Overkørsler til de enkelte ejendomme skal af hensyn til renovationsafhentningen udformes i fast glat belægning så som fliser eller asfalt. Chaussesten eller brosten må ikke anvendes.” 

"Overkørsler må maksimalt have en bredde på 5 meter."

Samt en note til § 8.9: "Etablering af overkørsler kræver en særskilt tilladelse, som gives i forbindelse med byggetilladelsen."

Terrænregulering - skybrudssikring
Der er indsendt et forslag om, at terrænreguleringen skal sikre mod skybrud. Derfor foreslår administrationen, at der som note til § 8.5 indsættes:

"Det anbefales at placere bebyggelsen min. 10-20 cm højere end den tilstødende vejkørebanes højeste kote af hensyn til skybrud."

Regnvandshåndtering - præcisering af paragrafer 
På baggrund af erfaringer med at sikre et driftsvenligt og veletableret LAR-system fra andre lokalplanområder, lægger administrationen op til enkelte præciseringer.

Administrationens foreslår følgende ændringer i § 9:

- at der som nyt afsnit 4 i § 9.1 indsættes:

"Alle åbne regnvandshåndteringsanlæg skal udformes og indpasses naturligt i terrænet og må ikke have karakter af tekniske anlæg. Desuden skal alle åbne regnvandshåndteringsanlæg etableres, så det maksimalt forekommende vandspejl holdes mindst 0,3 m lavere end fundamentkoten for nærliggende bygninger."

- at der i § 9.3 indsættes:

"Åbne render skal udføres med slyngede forløb og have en variation i brinkernes hældning, dog med en maksimal stejlhed på 1:3. Renderne skal etableres, så de kan slås med en græsslåmaskine, slagleklipper eller lignende. Desuden skal rendernes brinker tilsås med bredt sammensatte hjemmehørende frøblandinger bestående af vilde blomsterfrø. "

Billedet af render skiftes ud med en mere driftsvenlig rende.

- at § 9.4 ændres fra:

"Vandrender kan suppleres med risterrasser, som er trapper med mindre flade bassiner efter hinanden, som kan forsinke og nedsive det afstrømmende vand."

til:

"Hvis vandrendernes længdefald bliver for stejlt, skal bunden af renden erosionssikres ved at etablere lerdæmninger med store nedpressede natursten med udseende a la de i noten viste risterrasser.

Administrationen anbefaler, at § 9.6 ændres til (det overstregede slettes og erstattes af det med kursivt):

”Hvis der er dårlige nedsivningsbetingelser, kan der etableres en sø eller et vådt bassin, hvor der kan ske en opstuvning af vand med et permanent vandspejl. Hvis søen har overløb til et vandløb, bør skal den forsynes med en olieudskillerfunktion, så overfladevandet ikke forårsager forurening af vandløbet mv. For at sikre vandspejlet bør kan der etableres en membran i bunden af søen. Vand fra befæstede arealer og tage kan transporteres i vandrender til den åbne sø.

samt at der til § 9.6 indsættes følgende note:

”Det på kortbilag 3 markerede LAR-område vil kun fremstå som sø med permanent vandspejl, hvis der er vandmængder nok. Ellers vil området fremstå som en lavning, der er våd dele af året.” 

Grundejerforening
Særligt i områder med blandede ejerformer kan det være hensigtsmæssigt at opdele grundejerforeninger efter et stykke tid, når ejerforholdene er bekendte, idet lejere ikke kan være medlemmer af en grundejerforening. En grundejerforening er en forening for grundejere, ikke for lejere eller beboere. Derfor kan ejeren af lejeboligerne få flertal i grundejerforeningen, hvis lejeboligerne er udstykket i ejendomme. 

Kommunen har jævnfør planloven hjemmel til at sammenlægge og opdele grundejerforeninger. Derfor anbefaler administrationen, at der til § 11.4 tilføjes:

”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at opdele grundejerforeningen i flere grundejerforeninger.”

Forudsætninger for ibrugtagning
Den eneste mulighed Lejre Kommune har for at sikre, at forudsætningerne for ibrugtagning bliver overholdt, er at være mere tilbageholdende med at give ibrugtagningstilladelse til den første erhvervs- eller boligejendom.

Derfor anbefaler administrationen, at der i § 12.1 indsættes:

”Alle forudsætningerne for ibrugtagning af erhvervsområdet skal være afsluttet, førend der kan gives ibrugtagningstilladelse til første erhvervsejendom. Dog kan der i ibrugtagningstilladelsen indgå vilkår med tidsfrist for etablering af det sidste slidlag på vejene og etablering af beplantning.”

samt at der i § 12.2 indsættes:

”Alle forudsætningerne for ibrugtagning af boligområdet skal være afsluttet, førend der kan gives ibrugtagningstilladelse til første boligejendom. Dog kan der i ibrugtagningstilladelsen indgå vilkår med tidsfrist for etablering af det sidste slidlag på vejene og etablering af beplantning.”

Desuden indsættes følgende note til § 12.1 og § 12.2:

"Såfremt de nævnte anlæg ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af bebyggelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelserne, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en fastsat frist."