Resumé

Reformen af beskæftigelsesindsatsen indebærer en faglig og organisatorisk frisættelse, bortfald af opgaver og betydelige kommunale besparelser på området. Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 01.07.2025, betyder samtidig, at nogle borgere oplever en stor nedgang i deres månedlige ydelse. 

Gladsaxe Kommune har altid prioriteret ressourcer til beskæftigelsesindsatsen, med gode effekter for borgerne. Med den nye beskæftigelsesreform vurderer forvaltningen, at der er en risiko for udsathed blandt flere borgere, og at de kommunale udgifter til overførsler vil stige, hvis der ikke gøres en særlig, beskæftigelsesrettet indsats for at afbøde nogle af effekterne af reformerne. For at borgerne reelt bliver hjulpet videre og ikke vender tilbage til kontanthjælpssystemet, er der derfor behov for fortsat at sikre tilstrækkelige medarbejderressourcer og indsatser i Jobcentret.

Det er vurderingen, at en tilførsel af midler vil være en god investering, som vil spare kommunen for udgifter og være til gavn for borgerne. I den netop indgåede budgetaftale er der reserveret midler op til 10 mio. kr. til konkrete indsatser, som understøtter fremtidens beskæftigelsesindsats og afbødning af effekterne af kontanthjælpsreformen. I denne sag fremlægges forslag til initiativer, som kan finansieres inden for denne ramme.  

Konsekvenser af reformerne

Den landspolitiske aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen fra april 2025 indebærer en forenkling af lovgivningen og konkrete opgavebortfald: den enkelte borger sættes i fokus, og sagsbehandlerne får større mulighed for at bruge deres faglighed i arbejdet med at understøtte, at borgerne kommer i job. Samtidig reduceres udgifterne på området i Gladsaxe Kommune imidlertid med 9,5 mio. kr. i 2026 stigende til 26,2 mio. kr. i 2029. Besparelserne vil for mange borgere få den konsekvens, at deres kontakt med Jobcentret bliver mindre end tidligere, fordi der er lagt op til færre samtaler med borgerne i lovgivningen. 

Dertil kommer en årlig reduktion på knapt 1,1 mio. kr., som følger af sygedagpengeaftalen.

Derudover har kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 01.07.2025, betydet markante fald i ydelsen blandt nogle modtagere, hvilket skubber dem i retning af øget udsathed med de negative konsekvenser, der er af det.

Konkrete forslag til afværgelse af negative konsekvenser ved reformerne

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal leve op til de politiske pejlemærker og ambitionerne om en individuel indsats, der støtter borgere i at komme i job og uddannelse, for den enkelte, fællesskabet og arbejdsmarkedet. Samtidig skal ressourcerne på området prioriteres effektivt, så kommunen ikke oplever stigende udgifter som følge af den nye beskæftigelsesindsats, jf. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 08.09.2025, punkt 3.

Forvaltningen har i to temadrøftelser i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (01.10.2025, punkt 3, og 29.10.2025, punkt 1) peget på to opmærksomhedspunkter i forlængelse af beskæftigelses- og kontanthjælpsreformen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i de to temadrøftelser peget på behovet for personlige møder med borgerne og en tæt kontakt mellem borger og sagsbehandler, som skaber en god og konstruktiv relation. Udvalget fremhævede særligt vigtigheden af det første møde, da dette danner fundamentet for en god, individuel og helhedsorienteret tilrettelæggelse af indsatsen. Der blev ligeledes peget på relationen som fundamentet for lønnede timer for borgere i risiko for marginalisering. Udvalget pegede på, at det er elementer, som skal prioriteres i den fremtidige beskæftigelsesindsats, ligesom der skal være opmærksomhed på kommunens samlede økonomi, og hvordan indsatsen på beskæftigelsesområdet påvirker denne. Samtidig blev det understreget, at evt. mindre indsats og mindre kontakt til borgerne skal bero på en faglig vurdering af, at det er det bedste – og ikke fordi det er en økonomisk nødvendighed.

Ovenstående opmærksomhedspunkter er udgangspunkt for de konkrete forslag til udmøntning af puljen.

Opmærksomhedspunkt 1:

At beskæftigelsesreformens krav om besparelser kan medføre reduktioner i indsatsen til unge og voksne længere fra arbejdsmarkedet, som øger deres risiko for udsathed.

Forskning fra CUBB/Aalborg Universitet viser, at stilstand i form af manglende indsats og kontakt forstærker marginalisering for unge og voksne borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, fx som følge af hjemløshed, misbrug eller omsorgssvigt af børn. Besparelsernes konsekvens i form af mindre tid til den enkelte borger pga. færre medarbejdere, kan derfor i sig selv skubbe i retning af marginalisering og risiko for tidlig førtidspensionering. Koblet med effekterne af kontanthjælpsreformen, som reducerer nogle modtageres ydelse markant, kan det få betydelige menneskelige konsekvenser, og der er risiko for stigende kommunale udgifter på socialområdet som følge heraf. I Gladsaxe Kommune er der på nuværende tidspunkt omkring 800 personer, der modtager kontanthjælp. Heraf er ca. 550 aktivitetsparate, og 190 modtager den nye mindstesats.

Forvaltningen vurderer derfor, at der for unge og voksne længere fra arbejdsmarkedet er behov for at:

• Prioritere medarbejderressourcer til at opnå den gode relation til borgeren.
• Sikre tidlig, relevant indsats med lønnede timer for øje.
• Parallel beskæftigelsesrettet– og social indsats i et sammenhængende borgerforløb samt have ressourcer til at tilbyde borgerne dokumenteret virksomme metoder som IPS.
• Fortsat at have fokus på socialt frikort til udsatte ledige

• Sikre hurtig afklaring for borgere, der ikke har mulighed for ordinær beskæftigelse.

Opmærksomhedspunkt 2:

At reformens intension med at fritage ledige og sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet for tvungne møder og aktivering kan have en negativ konsekvens.

At fritage ledige tæt på arbejdsmarkedet for kontakt, kan betyde øgede forsørgelsesudgifter, fordi borgerne ikke kommer i arbejde hurtigt nok, når de ikke får den lille, men virksomme indsats fra jobcentrets side, som bringer dem hurtigt i beskæftigelse igen.

Det er store udgifter, der er i spil: hvis alle dagpengemodtagere forlænger deres ledighedsperiode med bare 14 dage, vil det betyde en stigning i overførselsudgifterne på 4,7 mio. kr. årligt i Gladsaxe. Hvis tilsvarende alle sygedagpengemodtagere forlænger deres sygeperiode med 14 dage, vil det koste 3,8 mio. kr. årligt i Gladsaxe. Det vil påvirke kommunens samlede økonomi.

For en gruppe af borgere tættere på arbejdsmarkedet vurderer forvaltningen derfor at der er behov for at:

• Kunne tilbyde dem en jobrettet indsats og personlig sparring med den enkelte.
• Sikre et stærkt første møde, hvor medarbejder og borger sammen får afklaret behov og retning, så den ledige hurtigst muligt får den indsats, som er rigtig for vedkommende.

• Være opsøgende og skubbe i retning af en tidlig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
• Have ressourcer til at agere sparringspartner og rådgiver i sygedagpengesager, hvor borger og virksomhed har brug for støtte til at finde en løsning.

På baggrund af de to opmærksomhedspunkter er det forvaltningens anbefaling, at der tilføres ressourcer til området. Det vurderes jf. ovenstående at være en god investering, fordi det forebygger risikoen for øget udsathed, og deraf stigende udgifterne til overførsler og øget træk på udgifterne til det specialiserede område.

Pulje skal sikre effektive indsatser til den enkelte

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2026-2029 er der afsat op til 10 mio. kr. årligt til at sikre en hensigtsmæssig omstilling i forlængelse af både beskæftigelses- og kontanthjælpsreformen.

Udgangspunktet i den nye lovgivning er, at besparelserne findes på lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere og på indsatserne til unge under 30 år, ressourceforløbsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Forvaltningen vurderer i lyset af den ovenstående gennemgang, at en udmøntning af det samlede potentielle beløb på 10 mio. kr. vil gøre det muligt at tilbyde en beskæftigelsesindsats, der afbøder nogle af effekterne af besparelserne, til gavn for borgerne.

Forvaltningen ønsker at opretholde en fungerende indsats over for unge og voksne borgere længere fra arbejdsmarkedet. En indsats, hvor der er tid til en tæt og konstruktiv relation med borgeren, som er vigtig for at opnå resultater i form af lønnede timer. Derfor foreslås det at afsætte 7 mio. kr. til at understøtte denne indsats. I praksis betyder en evt. tilførsel af 7 mio. kr., at forvaltningen kan undlade at afskedige mellem 10 og 13 medarbejdere, som aktuelt arbejder med målgrupperne. Midlerne vil muliggøre, at hver medarbejder kan bibeholde en lavere sagsstamme, og at der samtidig er mulighed for at etablere indsatser for borgerne.

Indsatsen rettes mod unge og voksne, fx de 890 langtidsledige i kommunen, de 190 borgere, der både har en beskæftigelses- og en social sag i kommunen, samt de 250 borgere, der modtager en indsats via metoden IPS. Fælles for dem er, at der er behov for en meget håndholdt, relationel og individuel indsats. Det er en omkostningstung indsats, som kræver at der er tilstrækkeligt med medarbejdere, til at have kontakten med borgerne. Det er en god investering, da de menneskelige og økonomiske konsekvenser af ikke at hjælpe dem, er meget store.

Forvaltningen ønsker også at kunne opretholde en fungerende indsats for borgere, der ellers er i risiko for at forblive på en overførselsindkomst unødigt længe. Derfor foreslår forvaltningen at de resterende 3 mio. kr. af puljen udmøntes til borgere tættere på arbejdsmarkedet, blandt andet dagpenge- og sygedagpengemodtagere.

I alt udgør dagpenge- og sygedagpengemodtagere omkring 2.000 personer i Gladsaxe. Det er en mindre del af dem, der vil have behov for en indsats fra jobcentrets side. På den anden side er det vigtigt at kunne tilbyde personlig sparring med tid til den enkelte, der er i risiko for at blive på deres ydelse unødigt længe. Det handler om kort, men opsøgende kontakt med viden om jobåbninger og tendenser på arbejdsmarkedet, der forkorter perioden væk fra arbejdet. Det handler også om at være konstruktiv tredjepart med sygemeldte og arbejdsgiver, selvom loven ikke kræver det, fordi det kan være rigtigt svært, fx ved stresssygemeldinger, at sikre en holdbar løsning, uden jobcentrets bidrag.

Forvaltningen vurderer, at de foreslåede midler vil bidrage til at kunne fastholde yderligere 4-6 medarbejdere, som dermed vil kunne bidrage til den ønskede indsats for målgruppen.

De to puljer skal fordeles på Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget med henholdsvis 5,4 mio. kr. til Økonomiudvalget (konto 6) og 4,6 mio. kr. til Beskæftigelsesudvalget (konto 5).

Opfølgning på indsatsen i forlængelse af reformen

Der er stor usikkerhed om, hvordan beskæftigelsesreformen vil ramme i praksis. Forvaltningen vil derfor følge udviklingen tæt og løbende for at vurdere, om de ønskede effekter af tilførslen af midler faktisk realiseres. Fokus for opfølgningen vil være at sikre et relativt lavt sagsantal pr. medarbejder for at undgå øget udsathed blandt ledige borgere længere fra arbejdsmarkedet samt sikre hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for borgere, som har brug for en lille, men målrettet indsats, fx mange dagpenge- og sygedagpengemodtagere. 

Forvaltningen anbefaler, at der gennemføres en evaluering af de udmøntede midler i starten af 2028, når alle initiativer er trådt i kraft og har været i drift i minimum ét år. Evalueringen skal belyse, hvordan reformen er blevet omsat i Gladsaxe, herunder om der er behov for justering i anvendelsen af de udmøntede midler og om de ønskede resultater er opnået. Målsætningerne vil afspejle lovforslagets resultatmål for den kommunale indsats: 

• Afgang fra ledighed til beskæftigelse og uddannelse blandt borgere tættere på arbejdsmarkedet
• Andel i ordinære løntimer hos borgere længere fra arbejdsmarkedet
• Andel borgere på offentlig forsørgelse på tværs af målgrupper
• Borgertilfredshed med indsatsen
• Virksomhedstilfredshed med indsatsen

Derudover er sammenhængende borgerforløb en virksom tilgang til borgere med flere problemstillinger, og derfor vil udviklingen i de forløb også blive en del af opfølgningen. Social- og Sundhedsforvaltningen vil i forbindelse med budgetopfølgningen ligeledes følge løbende op på økonomien og aktivitetstal.  

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede sagen 03.12.2025, punkt 2.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til Ad 1: "Det er vigtigt, at indsatserne bygger på frivillighed uden brug af sanktioner."

Mikael Dorph Jensen og Suleman Naim stemte for.

Kristine Henriksen, Susanne Damsgaard og Rikke Louise Schilling stemte imod.

Signe Ejersbo undlod at stemme.

Forkastet.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 02.04.2025, punkt 4

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 24.06.2025, punkt 1

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 08.09.2025, punkt 3

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 01.10.2025, punkt 2

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 01.10.2025, punkt 3

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 29.10.2025, punkt 1

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 03.12.2025, punkt 2