Med denne sag bliver udvalget orienteret om etniske minoriteter i ældreplejen og København Kommunes arbejde med området. Udvalget har den 26. august 2025 haft en indledende drøftelse af temaet med udgangspunkt i oplæg fra professor i sårbarhed, Dorthe S. Nielsen. 

I Odense Kommune udgør personer med anden etnisk oprindelse end dansk omkring 16,8 pct. af befolkningen (2020-tal).  Dette er højere end både regions- og landsgennemsnittet. Ud af disse havde cirka 65 pct. oprindelse i ikke-vestlige lande.

På landsplan er andelen af indvandrere og efterkommere i 2025 opgjort til 16,3 pct., hvilket tilsvarer Odenses niveau. 

Baggrund

Forskning peger på, at der vil være en voksende og mere mangfoldig gruppe af ældre inden for en kort årrække, og derfor er det forventningen, at flere med minoritetsetnisk baggrund vil få behov for hjælp og støtte af den kommunale ældrepleje for at klare hverdagen. 

Undersøgelser viser, at ældre med minoritetsetnisk baggrund ikke har det samme økonomiske grundlag som etnisk danske ældre i dag, da mange modtager brøkpension eller slet ingen pension. Samtidig bor flere med deres familie og modtager halvt så meget hjemmehjælp som etnisk danske ældre. Meget få ældre med minoritetsetnisk baggrund bor på plejehjem i dag. Til sammenligning er det ca. 5 pct. af beboerne på plejehjemmet, Blomsterdalen, i Vollsmose, som har en minoritetsetnisk baggrund.  

Minoritetsetniske ældre oplever generelt også flere sundhedsudfordringer end etniske danske ældre, og flere med minoritetsetnisk baggrund deltager ikke i eksisterende ældretilbud, hvilket kan føre til social isolation og ensomhed. 

Samtidig viser undersøgelser, at mange ældre med minoritetsetnisk baggrund har sproglige vanskeligheder og svært ved at orientere sig i samme informationskanaler som etnisk danske ældre. 

Disse faktorer i sammenhæng med traumatiserende oplevelser fx som følge af flugt fra krig i hjemlandet, er med til at skabe nogle særlige sårbarheder i gruppen, som er vigtige at være opmærksom på i relationen til borgeren og eventuelt de pårørende. 

Handleplan for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde i Københavns Kommune

I Københavns Kommune er forventningen, at ca. 20 pct. af de ældre borgere har anden etnisk baggrund end dansk i 2040. På den baggrund har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune udarbejdet en handleplan, der skal sikre et ældrepolitisk ønske om, at der bliver taget mest muligt højde for den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer samt bidrage til opfyldelsen af Københavns Kommunes Integrations- og medborgerskabspolitik 2023-2026.
Med handleplanen arbejder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i tre spor:

• Spor 1: Styrket kommunikation og dialog med målgruppen.
• Spor 2: Udbredelse af interkulturelle kompetencer i organisationen.
• Spor 3: Mangfoldige fællesskaber i civilsamfundet. 

Kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning har udarbejdet en handleplan for området med udgangspunkt i erfaringer fra Peder Lykke Centret, der i over 10 år har været et profilplejehjem for mangfoldighed. 

Peder Lykke Centret - plejecenter for mangfoldighed

Peder Lykke Centret på Amager er Danmarks første plejehjem med en officiel mangfoldighedsprofil. Centret rummer beboere og medarbejdere fra over 20 forskellige lande og kulturer. Hverdagen på plejecentret er præget af verdens højtider og mad fra forskellige kulturer, og der bliver løbende arbejdet med interkulturelle kompetencer og kurser for sundhedsprofessionelle. Målet er at skabe et inkluderende fællesskab, hvor mangfoldighed styrker livskvaliteten.

Projektet med at skabe en mangfoldighedsprofil til Peder Lykke Centret startede i 2013 som et treårigt projekt, der skulle omdanne Peder Lykke Centret til et mangfoldighedsplejehjem. De første tre år var der tilknyttet følgeforskning fra Københavns Professionshøjskole. Projektet arbejdede med at styrke interkulturelle kompetencer og mangfoldighed på flere områder:

• Interkulturel tilgang: Man arbejdede systematisk med at udvikle interkulturelle kompetencer hos medarbejdere, så de kunne møde ældre med forskellige kulturelle baggrunde på en respektfuld og inkluderende måde.
• Synlighed i hverdagen: Mangfoldighed blev gjort konkret gennem en verdens højtidskalender, fejring af forskellige traditioner, og madtilbud fra flere kulturer.
• Kompetenceudvikling: Der blev afholdt kurser og workshops for sundhedsprofessionelle, hvor erfaringer fra centret blev brugt som cases til at styrke forståelsen af kulturel diversitet.
• Forankring i praksis: I stedet for at være et særskilt projekt blev metoden integreret i daglig drift – altså en profil, der gennemsyrer aktiviteter, kommunikation og rammer. Bl.a. bliver erfaringerne også brugt aktivt i København Kommunes Senior- og Ældrepolitik 2024-2027. 

Efterfølgende blev der i 2017 etableret et Etnisk Ressourceteam som et pilotprojekt. Formålet var at udbrede erfaringerne fra etableringen af Peder Lykke Centret i kommunen bl.a. ved opkvalificering af medarbejdere til "ressourcepersoner".

Ressourcepersoner har interkulturelle kompetencer og sproglige kompetencer. Pt. er der ca. 110 ressourcepersoner, som i alt kan tale ca. 50 forskellige sprog. Ressourcepersonerne fungerer som oversætter, men er ikke at forstå som en tolk, der oversætter ord for ord. De bruger deres interkulturelle kompetencer til at bygge bro mellem den ældre minoritetsetniske borger og kommunen fx til de kommunale tilbud på sundheds- og ældreområdet.

De enkelte arbejdspladser i kommunen kan bruge ressourcepersoner, når de ser et behov for interkulturel oversættelse med hjælp fra en person, der kender borgerens sprog og kultur. Dette kan fx være i situationer, hvor borgere har svært ved at forstå eller tage imod kommunens tilbud, i en visitationssamtale mv. 

Når en ressourceperson bliver tilkaldt, får ressourcepersonens egen arbejdsplads refusion for de timer, der bruges på at være interkulturel oversætter. Dette er bl.a. med til at styrke incitamentet til, at de enkelte arbejdspladser bakker op om indsatsen. 

Det Etniske Ressourceteam er i dag overgået til drift. Teamets opgave er fortsat at udvide antallet af ressourcepersoner, tilbyde supervision til medarbejdere samt udbrede kompetencer endnu bredere blandt kommunens mange tusind medarbejdere i ældreplejen. Målet er på sigt, at alle medarbejdere i forvaltningen har en eller anden grad af interkulturelle kompetencer. 

Finansiering af Det Etniske Ressourceteam

Projektet har som pilotprojekt været finansieret af kommunens egne puljemidler og bemandet med en projektleder og midler til at opkvalificere medarbejdere. 

På nuværende tidspunkt er projektet overgået til drift og er medfinansieret af de enkelte enheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med i alt 0,8 mio. kr. samt midler afsat til arbejdet med Handleplanen på ca. 1 mio. kr. til to koordinatorer. 

En beslutning om at etablere et lignende team i Ældre- og Handicapforvaltningen (kommende Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen) vil kræve en nærmere beregning. 

Strategi for Fremtidens Ældrepleje

Hvis udvalget træffer beslutning om at arbejde videre med området, er det forvaltningens forslag, at der udarbejdes et visionspejlemærke omkring mangfoldighed og minoriteter i ældreplejen i regi af Fremtidens Ældrepleje. Dette er for at sikre en strategisk og politisk forankring i kommunen.

Samtidig foreslår forvaltningen, at mangfoldighed også tænkes ind ift. samarbejdet med civilsamfundet jf. visionspejlemærke 5. 

Forvaltningen foreslår samtidig et kommende Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg at overveje et besøge hos Københavns Kommune for at høre mere om deres tilgang og arbejde med området.