Baggrund

Gribskov Kommunes Klimaplan (se bilag) og det tilhørende Tiltagskatalog (se bilag) blev vedtaget d. 4. okt. 2023. Klimaplanen er udarbejdet som en del af DK2020-projektet, som havde til formål at få kommunerne i Danmark til at udarbejde klimaplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger om reduktion af CO2-udledning og tilpasning til klimaforandringer. Klimaplanen er udarbejdet efter en international standard for klimaplanlægning, Climate Action Planning Framework, der er udviklet af det internationale bynetværk C40 og tilpasset de danske kommuner af Concito. Klimaplanen er derfor også godkendt af C40 og Concito.

Som en del af kravet til Klimaplanen, skulle der i denne fastsættes en procedure for status, evaluering og revision. Den besluttede procedure er, at der hver år skal udarbejdes en status for arbejdet med tiltagene. Derfor har der været fremlagt en status på Byrådsmøde den 12. nov..2024. Udover den årlige status er det fastlagt, at der skal foretages en evaluering ved udgangen af hver byrådsperiode. Evalueringen skal lede op til revisionen, som skal påbegyndes i begyndelsen af hver ny byrådsperiode. Derved kan det nye byråd vedtage den reviderede Klimaplan. Der fremgår af Klimaplanen, at der ved evalueringen skal samles op på de årlige statusrapporter, virkningen af de større tiltag og vurdering af merværdierne. Med "merværdier" henvises der til positive sideeffekter for klimatiltag. Yderligere opdateres fremskrivningen af CO2-udledning. Der skal ligeledes indsamles ny viden, teknologi og data indenfor CO2-reduktion og klimatilpasning. Det kan fx være opdateret risikokortlægning eller nye data fra dataleverandører.

I det følgende fremlægges evaluering af Klimaplanen. Eftersom planen kun har været gældende i to år, vurderer administrationen, at indsamling af ny viden, teknologi mv. først vil blive foretaget i forbindelse med revisionen af klimaplanen i forbindelse med vurdering af eksisterende tiltag. Denne del indgår derfor ikke i evalueringen.

Status på tiltag

Følgende tiltag i tiltagskataloget er færdigimplementerede i 2024/2025:

2.6 Info til borgere om grønne varmeløsninger

Kommunen har udsendt breve til de borgere, der har mulighed for at koble sig på fjernvarme med info om muligheden for at overgå til fjernvarme.

3.2 Nyt sundhedsfagligt hus

Det nye Administrative - og Sundhedsfaglige hus stod færdigt og klar til at modtage borgere d. 8. juni, 2024.

Gribskov Kommunes Administrative- og Sundhedsfaglige hus er såkaldt DGNB Guld-certificeret. Certificeringen indebærer, at der udover skærpede krav til bygningens energiforbrug blandt andet også stilles krav til byggeriets samlede CO2 regnskab og energiforbruget i hele bygningens levetid, og at der anvendes sunde, holdbare og genanvendelige byggematerialer.

3.3 400 m2 solceller på kommunale tage

De 400 m2 solceller er opsat på Det Administrative - og Sundhedsfaglige hus. Den kommende forenkling af reglerne for opsætning af solceller på kommunale bygninger (Regeringens finanslovsforslag 2026) vil dog betyde, at tiltaget får fornyet relevans, og muligheden for at opsætte flere solceller på kommunale bygninger kan undersøges.

5.6 Ladestanderstrategi

Opsætning af ladestandere er stort set færdiggjort. Der mangler dog nogle få lokationer, men administrationen forventer, at disse relativt snart vil blive færdiggjort.

Opsamling på større tiltag

I nedenstående afsnit samler administrationen op på de større tiltag fra Tiltagskataloget, som er sat til at være påbegyndt i perioden 2023-2025.

2.1 + 2.2 Planer for fossilfri forsyning og Grønt energianlæg i Helsinge Nord

Begge tiltag fokuserer på udfasning af naturgas på Helsinge - og Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværk som en vigtig del af reduktionen af CO2-udledning i kommunen. Dels ved at der udarbejdes udfasningsplaner for de to fjernvarmeværker, og dels ved at Helsinge Fjernvarme etablerer et nyt grønt energianlæg i det nordlige Helsinge, som giver mulighed for, at Helsinge Fjernvarme kan øge produktionen af varme, som er lavet på vedvarende energi. Målet for tiltag 2.1 var, at der ved udgangen af 2023 var udarbejdet udfasningsplaner for begge varmeværker.

Der arbejdes på udfasning af naturgas for begge værker, men der er endnu ikke fastlagt en udfasningsplan. For Helsinge Fjernvarme var planen, at etablering af en el-kedel i Helsinge Nord kunne reducere forbruget af naturgas (tiltag 2.2), og Gribskov Kommune godkendte i 2024 et projektforslag for Helsinge Fjernvarme om etablering af en ny varmecentral (15 MW elkedel og to akkumulationstanke) på Ridebanevej i Helsinge. Helsinge Fjernvarme har dog oplyst, at projektet pt. er sat i bero, da det ikke er muligt at tilslutte elkedlen til elnettet. Dette skyldes, at det vil kræve en udbygning af transformerstationen i Helsinge, og Radius har meddelt både Helsinge Fjernvarme og Gribskov Kommune, at dette ikke vil ske foreløbig, medmindre Helsinge Fjernvarme selv betaler for det. Det kan økonomien i projektet dog ikke bære. Det er derfor uvist, om projektet bliver realiseret.

De to tiltag er tilsammen angivet til et samlet reduktionspotentiale på ca. 17.500 ton CO2. Dette har derfor stor betydning for målene for CO2-reduktion. Ift. merværdier har det betydning for de borgere, der er koblet på fjernvarmen i dag, da det kan medføre en usikkerhed ift. forsyningssikkerheden og prisen på fjernvarme, såfremt gaspriserne stiger igen i fremtiden.

2.3 + 2.4 + 2.5 + 2.6
Udvidelse af fjernvarme til Helsinge Øst og Vest, Undersøgelse af muligheden for fælles varmeløsning i Annisse Nord og Ramløse og Info til borgere om grønne varmeløsninger

Tiltag 2.3 vedrører udvidelse af fjernvarme til Helsinge Øst og Vest med henblik på at få udfaset områder med individuel naturgasforsyning. Helsinge Fjernvarme har dog oplyst, at der pt. ikke er særlig stor interesse i de to områder i forhold til at tilslutte sig fjernvarmen. Dette skyldes bl.a. de lave gaspriser. Derfor har de udskudt udarbejdelsen af projektforslag for de to områder.

Tiltag 2.4 og 2.5 omhandler undersøgelse af muligheden for at etablere en grøn fælles varmeløsning i hhv. Annisse Nord og Ramløse. Der er i Annisse Nord etableret en varmegruppe, der har undersøgt muligheden for en fælles løsning, men varmegruppen er pt. sat i bero. Administrationen har været i dialog med Ramløse Lokalråd vedr. interesse for en fælles grøn varmeløsning, men der er ikke igangsat yderligere. Tiltaget er først sat til at starte i 2026, og administrationen vil derfor undersøge mulighederne nærmere i 2026. Ift. Info til borgere løber tiltaget frem til og med 2026. Administrationen vil derfor i 2026 se nærmere på behovet for at arrangere særlige arrangementer, informationskampagner eller lign. for at informere borgerne i kommunen om grønne varmeløsninger.

De fire tiltag er tilsammen sat til et samlet reduktionspotentiale på 2.900 tons CO2. En vigtig merværdi er at skabe tryghed for de borgere, som står overfor at skulle udskifte oliefyr eller gasfyr, og som er usikre på, hvad der er det rigtige at vælge.

5.7 Batteridrevne tog

I tiltagskataloget er det noteret, at tiltaget skal være implementeret mellem 2023-2026. I Udviklingsplan for Lokalbanerne fremgår det, at skift til batteridrevne tog forventes ca. 2035, hvilket vil betyde en forsinkelse for tiltaget, og særligt vigtigt vil det betyde en forsinkelse for den reduktion, som tiltaget skal bidrage med til målet om 80 %-reduktion i 2030. Tiltaget er vurderet til at bidrage med en reduktion på 2026 ton CO2, men denne reduktion bør findes andetsteds i forbindelse med revision af Klimaplanen.

Merværdien for "Batteridrevne tog" er mindre luftforurening. Når Klimaplanen skal revideres, kunne det derfor være hensigtsmæssigt at erstatte tiltaget med et andet tiltag, der reducerer luftforureningen, fx i form af elektrificering eller overgang til grønne transportmidler (gang, cykling, kollektiv transport). Luftforureningen er dog også mindsket i kommunen i kraft af tempoet for elektrificering af privatbilismen (jf. Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning 2024).

6.2 Udtagning af lavbundsarealer inden for støtteordninger

Under Grøn Trepart er der udarbejdet omlægningsplaner, der i høj grad omfatter lavbundsprojekter. Omlægningsplanerne skal principvedtages af Byrådet, og denne sag forløber parallelt med nærværende sag om evaluering af Klimaplanen. Tiltaget har en lang række merværdier, herunder blandt andet: at øge størrelsen af naturarealerne, at forøge rekreative muligheder for borgere og turister og at øge vandre- og cykelturisme. Da omlægningsplanerne fortsat er tidligt i processen, kan administrationen ikke konkludere på merværdierne, men det er en forventning, at de vil blive opnået.

6.7 Skovrejsning

På grund af Den Grønne Trepart er der igangsat Kommuneplantillæg med det formål at få udpeget nye områder til "Ønsket skovrejsning". Dette er en forudsætning for at kunne imødekomme initiativer om skovrejsning og vil sikre den optimale proces omkring disse. Grøn Trepart er også årsagen til, at tiltaget overordnet er i god proces, og at administrationen forventer, at kommunen på sigt kan leve op til målsætningen om 25 % skovdække mod de nuværende 21 %. Tiltaget er dog forsinket, hvilket kan få betydning for 2030-målet.

Skovrejsning har en lang række merværdier, herunder bl.a. rekreative værdier, biodiversitet og at sikre grundvandbeskyttelse. Særligt grundvandsbeskyttelse er relevant ift. kommuneplantillægget, da administrationen vil foreslå områder til ønsket skovrejsning, der ligger omkring indvindingsoplandene. Derudover forventer administrationen også fortsat, at skovrejsning vil bidrage med mulighed for mere biodiversitet og rekreative værdier for borgerne, som kan betyde øget psykisk og fysisk trivsel.

7.1 Nordkystens Fremtid

Formålet med Nordkystens Fremtid’ er at beskytte boliger, kritisk infrastruktur, naturarealer og kulturværdier langs nordkysten, ved at supplere de hårde kystbeskyttelsesanlæg med strandfodring (tilførsel af sand og ral). Opbygning af kystbeskyttelsen tager afsæt i risikoberegninger, så anlægget skal kunne beskytte kysten mod en 50-års hændelse i 50 år. Ansøgningen til Kysttilladelsen (herunder Miljøkonsekvensrapport) og udkast til § 25-tilladelse har været i offentlig høring. En § 25-tilladelse er en miljøtilladelse, der gives til projekter med væsentlig miljøpåvirkning, baseret på en miljøkonsekvensvurdering. Kystmyndigheden og VVM-myndigheden er ved at gennemgå alle høringssvar. Det forventes, at der kan træffes en afgørelse medio 2026.

Fremskrivning af CO2-udledning

Der er i Klimaplanen sat nogle ambitiøse mål for reduktionen af CO2-udledning. Målet er, at vi i kommunen i 2050 ikke skal udlede mere CO2, end vi optager, inden for kommunens geografiske område. Samtidig er der sat et delmål om at reducere udledningen med 80 % inden 2030 sammenlignet med 1990. Alle de tiltag, der er sat i gang for reduktion af CO2 skal således være med til at sikre, at vi når den målsætning.

Den samlede CO2-udledning fra Gribskov kommune var i 2019 på 235.396 ton. Den væsentligste udledning kom fra Energi (varme og el), som medførte en udledning på 99.563 ton CO2. Herefter kom transportsektoren, som udledte 76.209 ton efterfulgt af landbrug med en CO2-udledning på 48.613 ton. Den resterende udledning kom fra affaldsdeponi og kemiske processor.

Som det fremgår af ovenstående, er der dog en række af de større tiltag, som er sat til at reducere CO2-udledningen væsentligt, som enten er forsinkede eller som pt. ikke ser ud til at blive realiserede. Det drejer sig om batteridrevne tog (2026 tons), fossilfri forsyning/grønt energianlæg (17.500 tons), Skovrejsning (2663 tons i 2030) og udvidelse af fjernvarme og grønne løsninger (2.900 tons). Samlet giver det ca. 24.000 tons CO2, som således pt. ikke ser ud til at blive reduceret i CO2-regnskabet frem mod 2030. Dette skal der derfor tages højde for i forbindelse med revisionen af Klimaplanen, hvor der skal ses nærmere på, om nogle tiltag skal tages ud, revideres og om der skal tilføjes nye tiltag.

Krav til den nye Klimaplan

Da Gribskov Kommunes Klimaplan blev vedtaget i oktober 2023, var planen udformet efter de krav, som er formuleret af rammeværket "Climate Action Planning Framework" (CAPF). Dette rammeværk er siden opdateret, og kommunens reviderede klimaplan skal leve op til kravene i "Cities Climate Transition Framework" (CCTF). Det betyder konkret, at kommunen skal levere på nogle nye og opdaterede krav for at få godkendt den reviderede version af Klimaplanen i 2026. Flere af kravene i CCTF'en kan spores tilbage til CAPF'en og kan overordnet forstås som en videreudvikling - og ofte også skærpelse af disse, men CCTF'en introducerer også en række nye begreber og fokusområder.

Der er særligt tre områder, som tilføjer nye perspektiver til det kommunale klimaarbejde:

• "Klimaforpligtelser og -hensyn er integreret i interne styrings- og beslutningsstrukturer",

I forbindelse med recertificering vil det være nødvendigt at vurdere, om klimahensyn i dag er tilstrækkeligt integreret i kommunens styrings- og beslutningsstrukturer og evt. at styrke denne. Det kan gøres på mange måder fx ved hjælp af "klimabudgettering", hvor klimamålene og klima-indsatser indarbejdes i kommunens budget, så klimahensyn tages i betragtning ved alle større beslutninger.

• "Mål der skal sikre, at klimatiltag bidrager til at fremme social, miljømæssig og økonomisk rimelighed, retfærdighed og lighed"

Kommunen skal desuden anskueliggøre, at klimaomstillingen skal ske på en måde, der er socialt retfærdig og inkluderende. Det betyder, at kommunen skal tage højde for, hvordan forskellige befolkningsgrupper påvirkes af klimahandlinger og sikrer, at ingen grupper bliver uforholdsmæssigt belastet.

• "Forbrugsrelaterede udledninger ".

For at opnå recertificering skal Klimaplanen udvide perspektivet fra primært at omfatte kommunen som afgrænset geografi til også at inkludere de "forbrugsbaserede udledninger". Forbrugsbaserede udledninger er udledninger, der stammer fra varer og tjenester, som forbruges i kommunen, men produceres andre steder. Her forventes det bl.a., at kommunen udarbejder en vision for arbejdet med at reducere udledningerne fra to ud af de væsentligste forbrugskategorier (Transport, Fødevarer, Bolig og energi, Forbrugsgoder og tjenester).

Herudover bliver kravet om "Inddragelse af forskellige interessenter" mere praksisorienteret i revisionen af Klimaplanen, hvor der er fokus på at implementere inddragelse af relevante interessenter.

Kommunernes årlige klimastatus

I april 2025 udkom "Kommunernes årlige klimastatus", hvor Concito følger op på kommunernes klimahandling. Rapporten tegner altså et generelt billede, af udviklingen for klimatiltag på tværs af kommuner. Flere pointer er dog relevante for Gribskov Kommune og kan evt. danne grundlag for ønsker og viden i forbindelse med revidering af Klimaplanen.

I rapporten indgår nedenstående hjul, der viser status for de forskellige indsatsområder:

Kommuernes årlige klimastatus: tiltagmråder, der kan kræve særlig opmærksomhed fremadrettet

Set ud fra Kommunernes årlige klimastatus, er det de tiltagsområder, der går i "forkert retning", der kan kræve særlig opmærksomhed.

Som hjulet viser er det temaet "Vejtrafikarbejde" (hvor meget der bliver kørt) og "Bygningsareal", der, på trods af Klimaplaner, går i den forkerte retning. Begge dele er relevante Gribskov Kommune og kunne derfor undersøges i forbindelse med revision.

Elektrificeringen af bilerne går dog hurtigt og vil på sigt sandsynligvis bidrage med en stor del af de nødvendige reduktioner inden for kommunen som afgrænset geografi. Fra et forbrugsperspektiv foregår der dog også en væsentlig udledning ved produktion af biler, inkl. elbiler. Elbiler udgjorde ca. 15,6 % af den samlede nationale bilpark i april 2025, mens antallet af nyregistrerede elbiler i april 2025 var på 62,7 %.

Udover de tiltagsområder, der går i "forkert retning", kan de områder, som er "stagneret/stillestående", også kræve opmærksomhed fremadrettet.

Modalsplit (fordelingen mellem transportmidler: gang, cykling, kollektiv transport, bil) er stagneret, hvilket viser, at Klimaplanerne pt. ikke har haft succes med at begrænse bilismen ift. grønne transportmidler (gang, cykling, kollektiv transport). Bilismen ligger dermed ret stabilt på 82-83 % modsat globale måltal om 35-43%, hvilket også er relevant for Gribskov Kommune. De aktive, grønne transportformer har desuden væsentlige positive sundhedseffekter. Indsatserne under husdyrproduktion er også stagneret. Gribskov Kommune har på nuværende ingen indsatser rettet mod husdyrproduktion i kommunen, der også kun udgør 30 % af udledningen i landbrugskategorien, mens udledninger fra organiske jorde udgør 48 %, hvilket håndteres under Grøn Trepart. Gribskov Kommune har dog fiskeriet, der muligvis kunne være interessant at undersøge nærmere i forhold til fremtidssikring og evt. reduktioner.

Administrationens vurdering og anbefaling

Administrationen vurderer, at evalueringen af Klimaplanen lever op til de krav for evaluering, som er fastsat ifm. vedtagelse af Klimaplanen. Da planen kun har været gældende i to år, er indsamling af ny viden og teknologi ikke inddraget. Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet godkender evalueringen.