4. Vejbelysning på private fællesveje 

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 12.12.2024 at tilbagekøbe kommunens vejbelysningsanlæg. På nogle private fællesveje er opsat et privat vejbelysningsanlæg finansieret af tilstødende grundejere, mens andre private fællesveje er koblet på det kommunale vejbelysningsnetværk, og dermed dækker kommunen omkostningerne til belysningen. Der er 193 private fællesveje, hvor kommunen dækker omkostningerne og 17 hvor grundejerne selv betaler.

Ifølge privatvejslovens § 59, stk. 1, er det som udgangspunkt de tilgrænsende grundejere, der skal betale for vejbelysning på private fællesveje, uanset om belysningen er etableret efter grundejeres eller kommunens ønske. Kommunalbestyrelsen har dog efter § 59, stk. 6, mulighed for at beslutte, at kommunen afholder udgiften, hvis der foreligger almene offentlige hensyn. 

I en kommende sag skal det besluttes, om udgiften til el, drift og vedligehold af vejbelysning på de private fællesveje fortsat skal dækkes af kommunen, eller overgå til grundejerne. Forinden vil myndighed afdække om der foreligger almene offentlige hensyn indenfor rammen af §59 stk. 6 på de resterende 17 private fællesveje, hvorefter forvaltningen vil forelægge en sag med forslag til den videre proces. 

Hvis vejbelysningsanlægget skal overgå til grundejere på de 193 PFV skal der foretages en elektrisk separation af anlægget. Dette indebærer at den berørte del af vejbelysningsnettet fysisk skal adskilles fra kommunens anlæg. Dette sker ved at opsætte nyt tændskab, omlægning af ledninger og installation af elmåler med eget aftagernummer. Det nye anlæg vil efterfølgende være fuldstændigt uafhængigt af nogen kommunal infrastruktur. Ligesådan skal der foretages elektrisk separation hvis kommunen skal overtage vejbelysningsnettet på de resterende 17 PFV. Kommunen må kun overtage den del af anlægget der belyser vejene, klassificeret som privat fællesveje.

5. Håndtering af sager om dybe jordvarmeboringer afgjort ved Miljø- og Fødevareklagenævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf i august 2025 en række afgørelser i klagesager – både klager i Lyngby-Taarbæk Kommune og en række andre kommuner - hvor nævnet fastslog, at afstandskravene i jordvarmebekendtgørelsen omfattede vandforsyningsanlæg, som disse er defineret i forarbejderne til vandforsyningsloven – dvs. som ”Ved vandforsyningsanlæg forstås indvindingsanlæg med tilhørende hoved-, forsynings- og stikledninger samt tilhørende pumper.” Dette betød i praksis, at eksisterende dybe jordvarmeboringer herefter var ulovlige, da afstandskravene efter klagenævnets afgørelser gjaldt til alle ovennævnte former vandforsyningsanlæg og ikke blot vandforsyningsboringer og -brønde, som har været forvaltningens opfattelse hidtil. Det ville dermed heller ikke være muligt at udstede tilladelse til nye boringer fremover. 

Den 17. oktober udstedte miljøministeren imidlertid en ændringsbekendtgørelse, som præciserer, at kravene kun gælder for vandforsyningsboringer og -brønde tilhørende en almen eller ikke-almen vandforsyning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet 5 af kommunens oprindelige tilladelser med den konsekvens, at de ikke længere har retsvirkning. Disse grundejere har derfor aktuelt enten etableret en jordvarmeboring, der med klagenævnets afgørelse er ulovlig, eller har en tilladelse fra kommunen til at påbegynde arbejdet på en ny boring, der ikke kan udnyttes.  

Med den opdaterede bekendtgørelse af 17. oktober 2025 følger det, at kommunen har pligt til at lovliggøre disse sager. Forvaltningen har kontaktet de pågældende grundejere mhp. at træffe en ny afgørelse efter den nye bekendtgørelse. I den forbindelse oplyser kommunen sagerne på ny og træffer en ny afgørelse.

Den opdaterede bekendtgørelse bringer retsstillingen tilbage til den retstilstand, hvorpå forvaltningen oprindeligt traf afgørelse. Forvaltningen forventer derfor at kunne lovliggøre de omtalte sager ved udstedelse af en ny tilladelse efter den nye bekendtgørelse. Håndteringen af de nye afgørelser vil følge kommunens hidtidige praksis for dybe jordvarmeboringer, herunder med ny mulighed for at klage over afgørelserne.

klagenævnet har afgjort en enkelt sag, hvor kommunen har givet afslag på tilladelse til jordvarmeboring. Denne afgørelse er ligeledes afgjort med henvisning til afstandskrav til vandforsyningsanlæg, hvilket ikke var årsagen til kommunens afslag på ansøgningen. Idet forvaltningen ikke er bekendt med ændrede forhold i sagen, er kommunens oprindelige afslag på tilladelse til boring fortsat gældende.

6. Hjemvisning af kommunens påbud om brugstider for to kunstgræsbaner i Lundtofte

Forvaltningen har den 17. oktober 2025 modtaget en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ophæver og hjemviser kommunens påbud om brugstider for to kunstgræsbaner i Lundtofte. Forvaltningen har ved en fejl ikke fået notifikation om at nævnet havde truffet en afgørelse, og derfor får I først informationen nu.

Teknikudvalget behandlede den 14. marts 2023 en sag om regulering af støjgenerne fra kunstgræsbanerne i Lundtofte. Sagen var udløst af at forvaltningen havde modtaget gentagne klager over støj fra kunstgræsbanerne i Lundtofte Idrætsanlæg. På den baggrund blev der udarbejdet støjberegninger, der viser, at støjbelastningen hos naboerne er op til 59 dB. Da Miljøstyrelsen ikke har fastsat specifikke grænseværdier for støj fra idrætsanlæg, var det op til kommunen at vurdere og fastsætte vilkår for brugen af kunstgræsbanerne. Det blev besluttet alene at stille krav til spilletiderne på banerne. Der fremgik følgende af sagen:

”Hvis udvalget beslutter, at der ikke skal ske en nedbringelse af støjen og accepterer støjbelastninger op til 59dB ved boliger, er der risiko for, at kommunen ikke får medhold i klagenævnet ved en eventuel klage. Det skyldes, at klagenævnet i deres afgørelser henviser til Kløvermarksrapporten, hvor det fremgår, at støjgener fra boldbaner på 50-55dB kan være acceptable også om aftenen og i weekenden. Forvaltningen har ikke kendskab til afgørelse fra klagenævnet over kunstgræsbaner, hvor støjbelastningen er over 55dB.”

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i deres afgørelse bl.a. anført:

”Miljø- og Fødevareklagenævnet er på den baggrund enigt med klager i, at de påbudte driftstider kun i mindre grad medfører indskrænkninger af brugen af banerne i de perioder, hvor der er konstateret væsentlige støjulemper, hvorfor effekten af de påbudte vilkår må antages at være begrænset. Det er derfor Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at der også med de påbudte driftstider vil være væsentlige støjulemper for omgivelserne fra aktiviteterne på banen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at Lyngby-Taarbæk Kommune efter miljøbeskyttelseslovens § 42 er forpligtet til at give et påbud, hvorved der reelt sker en reduktion af de væsentlige støjulemper.”

Forvaltningen vil foretage en fornyet vurdering af sagen. Den fornyede vurdering forventes at kunne ske på baggrund af en ny vejledning om støj fra idrætsanlæg, som er i høring frem til 20. november 2025. Den nye vejledning præciserer, hvordan kommuner skal håndtere støj fra idrætsanlæg. Den nye vejledning gør det klart, at støj fra idræt ikke skal sidestilles med industristøj. Med den nye vejledning skal vurderingen af, om støjen er væsentlig, og der derfor er grundlag for at reducere støjen, ske på baggrund af et kommunalt skøn. Kommunen skal således skønne, om idrætsanlægget medfører væsentlige støjgener, som dermed ikke skønnes at være acceptable for naboerne, og at der dermed skal overvejes udarbejdet støjreducerende foranstaltninger.

7. Miljø- og Fødevareklagenævnet har meddelt fredningsdispensation til KALC-projektet

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har den 27. oktober 2025 truffet afgørelse om at ændre Fredningsnævnets afgørelse af 10. juli 2023 om afslag på Lyngby-Taarbæk Forsynings fredningsdispensationsansøgning til Klimatilpasningsprojektet af det centrale Lyngby (KALC) til en dispensation. (Bilag)

Fredningsnævnets afslag blev påklaget af både Lyngby-Taarbæk Forsyning og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Miljø- og Fødevareklagenævnets begrundelse (uddrag):

”…Klagenævnet har lagt vægt på, at projektet skal afhjælpe nuværende og kommende udfordringer med øgede vandmængder i området. 

Klagenævnet har videre lagt vægt på, at fredningsbestemmelsernes § 4 indeholder en lempelig adgang til udvidelse af anden infrastruktur konkret i form af motorveje og jernbaner. 

Herudover har klagenævnet lagt vægt på, at projektet, herunder de ansøgte betonkonstruktioner ved Kanalstien, Kanalparken og Cirkuspladsen, er indpasset i omgivelserne, og at der er taget hensyn til bevarelsen af den grønne landskabskile og til den fortsatte mulighed for rekreativ udnyttelse af fredningsområdet. 

Endeligt har klagenævnet lagt vægt på, at projektets udformning, herunder særligt bassinerne med åbent vandspejl, er med til at formidle fortællingen om Fæstningskanalen...”

Miljø- og Fødevareklagenævnets fredningsdispensation er gældende til det ansøgte KALC-projekt i tre år.

Forvaltningen vurderer at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse giver Forsyningen nogle brugbare rammer for, hvad de kan forvente at få fredningsdispensation til, hvis de i deres fremtidige klimatilpasningsløsninger ønsker en placering inden for Ermelundskilefredningen.

8. Status for fjernvarmeudrulningen i Taarbæk

Etape 2 udbuddet for udrulning af fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune blev afsluttet i september, og blev vundet af entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson, som også står for udrulningen af Etape 1. Vestforbrænding har oplyst forvaltningen om, at Taarbæk undervejs blev taget ud af udbuddet, fordi der endnu ikke er indgået en aftale med Gentofte-Gladsaxe Fjernvarme om køb af varme, der kan forsyne området. Taarbæk er stadigvæk en del af Etape 2, men der er på nuværende tidspunkt, således ikke fundet en entreprenør til udrulningen. Der forventes en afklaring i første kvartal af 2026.

9. Misinformation om udrulningen af fjernvarme

Varmepumpevirksomheden Daikin udsendte i starten af uge 44 et brev til borgere i Lyngby.-Taarbæk Kommune, hvor der stod at fjernvarmeudrulningen i deres område var aflyst. De henvendelser som forvaltningen efterfølgende fik, var udelukkende fra borgere i Etape 2 områder. Forvaltningen udsendte et par dage senere en pressemeddelelse, som dementerede de urigtige oplysninger. Derudover sendte Daikin efterfølgende et brev til samtlige af de borgere som modtog deres første brev, som ligeledes dementerede de urigtige oplysninger. Vestforbrænding har meddelt forvaltningen, at de ikke agter at forfølge sagen yderligere. 

10. Nyhedsbrev fra Vestforbrænding

Vestforbrændings bestyrelse modtager nyhedsbreve om små og store historier fra Vestforbrændings drift, som udsendes i perioderne mellem bestyrelsesmøderne. I det seneste nyhedsbrev, som er vedhæftet som bilag, fortælles der bl.a. om indvielse af en boosterstation, der skal være med til at sikre fjernvarme til kunder i Virum. Derudover fortælles det, at der er underskrevet kontrakter med entreprenører i 5 ud af 6 Etape 2 områder i kommunerne. De første uforpligtende tilbud er sendt afsted til Etape 2 kunder.

11. Resultatet af kommunernes skoletrafiktest

Lyngby-Taarbæk Kommune har endnu engang forbedret sin placering i kommunernes skoletrafiktest, som Rådet for Sikker Trafik gennemfører hvert år. I 2025 har kommunen opnået en samlet 14. plads på landsplan, hvilket er en fremgang på to pladser i forhold til 2024. Kommunen har scoret 837 point ud af 1000 mulige, mod 799 point sidste år. Resultatet afspejler en positiv udvikling i kommunens arbejde med trafiksikkerhed og skolernes arbejde med den obligatoriske trafikundervisning på skolerne.

Forbedringen skyldes blandt andet at alle folkeskoler har besvaret undersøgelsen.

Kommunernes skoletrafiktest er en årlig måling af, hvordan det går med grundskolernes obligatoriske trafikundervisning. Formålet med testen er at styrke trafikundervisningen ved at have et vedvarende fokus på trafiksikker adfærd for børn og unge.

Skoletrafiktesten undersøger blandt andet, om alle folkeskoler gennemfører den obligatoriske trafikundervisning i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål for Færdselslære, og om fri- og privatskoler tilbyder undervisning, der lever op til folkeskolens niveau. Testen registrerer, om skolerne har en trafikpolitik, som beskriver færdselsundervisningen på de forskellige klassetrin, samt om der er udpeget færdselskontaktlærer og etableret skolepatrulje.

Derudover ser testen på den kommunale forankring af trafikundervisningen, herunder graden af samarbejde og koordinering mellem forvaltninger, skoler og politiet. Testen undersøger også, om kommunen deltager i trafiksikkerhedskampagner rettet mod skoler, og om der er udarbejdet en trafiksikkerhedsplan med konkrete mål for trafikundervisningen. Undersøgelsen udfyldes af både folkeskoler, privat- og friskoler samt relevante forvaltninger.

Kommunen har fået tilsendt anbefalinger (bilag) om, hvor kommunen bør sætte fokus for at styrke trafikundervisningen.

Det er anbefalet, at kommunen bør sætte fokus på:

• At motivere alle skoler til at undervise alle elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen i den obligatoriske trafikundervisning
• At motivere skolerne til at udarbejde en trafikpolitik, der sikrer trafikundervisning på alle trin.

Forvaltningen arbejder videre med anbefalingerne i 2026 i samarbejde med skolerne.

Forvaltningen har fået udarbejdet undersøgelser der konstaterer forværret svigt i konstruktionen, og forvaltningen anbefaler derfor at udskifte broanlægget. Det er nødvendigt at etablere midlertidige løsninger mens anlægget udskiftes. 

I sagen "Anlægsprogram 2026-35", der blev behandlet af Kommunalbestyrelsen 19. juni 2025 (sag 9), fremgik udskiftning af bådebroen som et "behov, der ikke direkte er nødvendigt, men som forvaltningen vurderer har karakter af behov, som bør prioriteres tilfælde af, at der skulle opstå et eventuelt øget råderum i budgetperioden". Sidenhen er situationen blevet forværret, hvilket har foranlediget ovenstående. 

13. Idriftsætning af Nyt Ringnet - informationskampagne 

Busnettet tilpasset letbanen den 14. december 2025. For at orientere borgerne om de kommende ændringer har Movia i samarbejde med berørte kommuner planlagt en informationskampagne, der går på tværs af kommunerne fra den 20. november 2025 til den 14. december 2025. Her anvendes bl.a. følgende kanaler:

• Plakater og video på skærmene i busserne
• Annoncering på Facebook og Instagram (Movias og kommunens)
• Annonce i lokalaviserne
• Informationsplakater og flyers som uddeles til biblioteker, skoler, institutioner, sportshaller, uddannelsessteder og større virksomheder i kommunen. På plakaterne er der bl.a. QR-kode med link til mere information
• Information om det nye busnet på kommunens hjemmeside
• Stoppestedsværter ved udvalgte knudepunkter (bl.a. Lyngby st.) vil i dagene før og efter indsættelse af det nye busnet hjælpe buspassagererne med at finde ud af det nye busnet

Informationskampagnen målrettes pendlere, fritidsrejsende og studerende. Der anvendes en generisk plakat til busserne for at ramme bredt. Alt materiale linker ind til nytringnet.dk, hvor passagerne kan læse om bustilpasningerne og på forhånd søge deres nye rejse frem.

Movia har i juni 2025 afholdt fællesmøde med borgmestre og udvalgsformænd om kommunikationsplanen og rollefordelingen.