Af det i 2025 afsatte engangsbeløb 6,1 mio. kr. til kvalitetsudvikling af ældreplejen vedtog Kommunalbestyrelsen at prioritere 7 indsatser. Nogle af de besluttede indsatser blev først vedtaget i marts 2025, og da det tager tid at implementere, estimerer forvaltningen et mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. i 2025. I lighed med øvrige politisk afsatte puljer forventes mindreforbruget overført til 2026 ved behandlingen af regnskabet for 2025. 

Med vedtagelsen af budget 2026-2029 besluttede Kommunalbestyrelsen af videreføre 6,3 mio.kr. til kvalitetsarbejdet i ældreplejen i 2026. Såfremt mindreforbruget fra 2025 overføres, er der således mulighed for at prioritere godt 10 mio. kr. i 2026.

Ældre og Omsorgsudvalget drøftede den 30. oktober 2025 forslag til at videreføre de 7 indsatser, som er igangsat i 2025, samt øvrige mulige temaer og indsatser til kvalitetsudvikling af ældreplejen. Under drøftelserne pegede Ældre- og Omsorgsudvalget på en videreførelse af de indsatser, der er sat i gang i 2025 - dog i lidt mindre skala til en samlet udgift på 3,4 mio. kr. i 2026. Endvidere ønskede udvalget, at indsatsen "Øget fysisk aktivitet på plejecentrene" skulle gøres bredere, så den ikke kun omfatter fysisk aktivitet, men aktivitet generelt.

Under øvrige mulige temaer bad Ældre- og Omsorgsudvalget forvaltningen om at komme med forslag på følgende områder:

• Digitalt tilsyn
• Døgnrytmelys på plejecentrene
• Helhedspleje - Mere tid til styrkelse af tværfaglige møder og faste teams
• Måltidsstøtte til beboere på plejecentre

En styrket demensindsats og betydningen af faglig ledelse blev også drøftet.

Nedenfor beskrives forslag til anvendelse af midlerne til kvalitetsudvikling af ældreplejen. Forslagene er inddelt i tre kategorier:

1. Videreførelse af allerede igangsatte indsatser i 2025 inden for rammen af budget 2026
2. Øvrige forslag inden for rammen af budget 2026
3. Øvrige forslag ved eventuel budgetoverførsel fra 2025 til 2026

Ad A. Videreførelse af allerede igangsatte indsatser i 2025 inden for rammen af budget 2026 - 3,4 mio. kr. 

Nedenfor følger forslag til videreførelse af igangsatte indsatser for samlet 3,4 mio. kr. Forslagene er nærmere beskrevet i "Videreførelse af indsatser i 2026" (bilag).

• Omsorgsbesøg i hjemmeplejen - 1,2 mio. kr. 
• Besøg af to fra hjemmeplejen ved særlige borgerbehov - 0,5 mio. kr.
• Genåbning af café på Plejecenter Virumgård i weekenden - 0,165 mio. kr.
• Tilbud om fællesspisning - 0 kr.
• Øget aktivitet på plejecentrene - 1 mio. kr.
• Understøttelse af pårørendesamarbejdet på plejecentrene - 0,320 mio. kr.
• Forsøg med ansættelse af unge på plejecentrene Baunehøj og Solgården - 0,2 mio. kr.

Ad B. Øvrige forslag inden for rammen af budget 2026 - 2,9 mio. kr. 

Nedenfor følger øvrige forslag til samlet 2,9 mio. kr. inden for rammen af budget 2026. Økonomien for de enkelte forslag fremgår af "Forslag til yderligere indsatser i det afsatte budget - Økonomioversigt" (bilag).

Digitalt tilsyn

• Som led i FOA Partnerskabsaftalen gennemføres et pilotprojekt på kommunens plejecentre og Trænings- og Rehabiliteringscentret (TRC) frem til august 2026, hvor der er etableret digitalt tilsyn i 143 boliger i plejecentrenes demensafdelinger samt 8 på TRC. Pilotprojektet er finansieret af Partnerskabsaftalen i 2024 og 2025 og delvist i 2026. Resten af udgifterne i 2026 skal finansieres af ældreområdets budgetramme, evt. med bidrag fra plejecentrene. Digitalt tilsyn har haft klare fordele for både medarbejdere og borgere. Forvaltningen gennemfører et udbud af digitalt tilsyn i 2026, som forventes implementeret i 2027. Der forhandles derfor om en forlængelse af den nuværende aftale indtil udgangen af 2026. 
  
  
  • Forslaget er, at der afsættes midler til digitalt tilsyn i 2026 til at finansiere pilotprojektet.

Helhedspleje - Mere tid til styrkelse af tværfaglige møder og faste teams

• Det er et mål i Ældreloven, at helhedspleje skal leveres i et tværfagligt samarbejde. Helhedspleje indebærer, at både personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning skal leveres med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte. Levering af denne helhedsorienterede indsats kræver en tværfaglig organisering.
  
  Hjemmeplejeenhederne er derfor opdelt i teams, som ugentligt holder møder med deltagelse af flere faggrupper - hjemmepleje, sygepleje, terapeuter, visitatorer samt fx brobyggere og demenskontaktpersoner. Samtidig er hjemmeplejen ved at gøre de faste teams mere selvstyrende, så de på sigt får en højere grad af selvstændighed og ansvar for egne arbejdsgange, mål og prioriteringer. Formålet er at skabe større kontinuitet, stabilitet og tryghed for borgerne samt at forbedre arbejdsmiljø og trivsel for medarbejderne.
  
  Det tværfaglige samarbejde og etableringen af faste teams er organiseret inden for eksisterende møderammer. Der er afsat 2x30 minutter ugentligt til triage (hvor medarbejderne ud fra et prioriteringsværktøj gennemgår de enkelte borgeres helbredstilstand) og tværfagligt samarbejde pr. team. Der er ikke afsat tid til dialog og facilitering af udviklingen af de selvstyrende teams. Det opleves, at tiden er knap, når medarbejderne både skal nå at gennemgå og beslutte eventuelle særlige opmærksomheder eller øjeblikkelige indsatser for borgere i "rød eller gult" og samtidig øve sig i nye samarbejdsformer og tilgange til opgaveløsningen. Mere tid til det tværfaglige samarbejde vil derfor have stor betydning, herunder ikke mindst i implementeringsfasen.
  
  
  • Forslaget er, at der afsættes midler til 1 time ekstra ugentligt pr. team til triagering og 1 time hver 14. dag til udvikling af de selvstyrende teams. 

Styrket demensindsats i hjemmeplejen

• Hjemmeplejen gennemfører i efteråret 2025 et praksisnært kompetenceudviklingsforløb om personcentreret omsorg med demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning. Forløbet kombinerer viden om demens med fokus på anvendelse i hverdagen. Erfaringen viser, at læringen styrkes ved sparring i konkrete borgersituationer. Forløbet kan med fordel suppleres med yderligere observations- og sparringsbesøg hos borgere, hvor medarbejderne oplever udfordringer. 
  
  
  • Forslaget er, at der afsættes til midler til observations- og sparringsbesøg i hjemmeplejen 10 dage i løbet af 2026.

Demensindsats og helhedspleje - Styrkelse af den faglige ledelse 

• Både helhedspleje og arbejdet med personcentreret omsorg kræver en anden form for ledelse end tidligere. Afdelingslederne skal kunne veksle mellem at være facilitatorer og at kunne give konkret faglig sparring, stille refleksive spørgsmål og understøtte perspektivskifte, så nye narrativer og løsningsmuligheder i forhold til omsorg og pleje og medinddragelse af borgerne bliver sat i spil gennem samskabelse og inddragelse af medarbejderne. Det sætter faglig retning og udvikler medarbejdernes faglige kompetencer og selvstændige handlemuligheder. 
  
  Helhedspleje er ny for hjemmeplejen, mens medarbejdere og ledere har arbejdet med personcentreret omsorg gennem en årrække. Stadigt flere borgere har demens kombineret med mere komplekse somatiske problemstillinger. Der er derfor behov for en vedvarende og styrket indsats på demensområdet - ikke mindst for at sikre, at nye medarbejdere og ledere også er klædt på. Lederne efterspørger et rum, hvor de kan reflektere i fællesskab og få faglig sparring og supervision på områder, hvor de er udfordrede eller gerne vil blive bedre. Sideløbende med implementeringen af helhedspleje, er forvaltningen ved at udarbejde en plan for en styrket demensindsats. Ledelsessupervision ville styrke begge indsatser.
  
  
  • Forslaget er, at der afsættes midler til faglig ledelsessupervision for tre grupper (helhedsplejen og to plejecentergrupper) 8 gange á to timer pr. gruppe i løbet af 2026.

Ad C. Øvrige forslag ved eventuel overførsel af mindreforbrug fra 2025 til 2026 - ca. 4 mio. kr. 

Døgnrytmelys på plejecentre

• Døgnrytmelys efterligner det naturlige dagslys’ variation i farve og intensitet over døgnet. Løsningen anvender avancerede LED-armaturer og styringssystemer, som automatisk tilpasser lyset til døgnets rytme – fra køligt, blåt lys om morgenen og dagen til varmt, dæmpet lys om aftenen og natten. Systemerne kan ofte tilpasses individuelt, både for beboere og personale, og integreres med andre tekniske løsninger i bygningen.
  
  Døgnrytmelys giver flere dokumenterede gevinster for beboere i plejebolig. Det understøtter kroppens naturlige produktion af melantonin, hvilket kan forbedre søvnkvalitet og reducere søvnforstyrrelser, især hos ældre og personer med demens eller psykiske lidelser. Mange oplever en mere behagelig og tryg atmosfære, særligt om aftenen og natten, hvor det dæmpede lys virker beroligende og kan reducere uro og nattevandring. Studier viser desuden, at døgnrytmelys kan mindske symptomer på depression og angst og generelt øge beboernes trivsel, humør og livskvalitet. Studier har også vist, at døgnrytmelys giver et bedre arbejdsmiljø med mindre træthed, bedre søvn efter nattevagter og større arbejdsglæde. Plejecenter Virumgård har døgnrytmelys på en demensafdeling og oplever, at det skaber ro og mere tilfredshed - også hos personalet. 
  
  Prisen for installation af døgnrytmelys på et plejecenter med 100 boliger ligger på 4-5 mio. kr. Løsningen forventes at have en levetid på 10 år. Udgiften til installation af døgnrytmelys på en demensafdeling anslås til 1,25 mio. kr.
  
  
  • Forslaget er, at der etableres døgnrytmelys på en eller flere afdelinger.

Måltidsstøtte

• Med afsæt i personcentreret omsorg har ældreområdet udarbejdet en måltidsguide på plejecentrene, som skal understøtte en målrettet og fagligt velbegrundet afvikling af måltiderne. Udover de fysiske rammer definerer guiden konkrete roller for personalet. Udgangspunktet er, at to medarbejdere er aktive omkring middagsmåltidet, herunder sidder med ved bordet, samtaler med beboerne, skænker drikkevarer, én henter madvogn og anretter maden på fade, og én dækker bord samt har ansvar for, at medicin til måltidet klargøres og udleveres. Måltidsguiden følges primært i dagvagt, hvor der er tilstrækkeligt personale til stede til at udfylde de forskellige roller. I aftenvagt betyder normeringen, at alle opgaver ofte ligger på en person, nogle gange med hjælp fra en "springer" (medarbejder, der går på tværs af afdelinger) eller andre kollegaer.

  Måltidet tilpasses den enkelte beboers funktionsniveau, hvilket kan omfatte hensyn til dysfagi (tykke- og synkebesvær), særlig medicinadministration, anretning på tallerkenen samt anvendelse af specialtallerken og bestik. For nogle beboere er der behov for spejling under måltidet. Der er således mange faglige overvejelser knyttet til et måltid, og måltidet bør gennemføres med personale, der kender beboernes behov, idet fejl under måltidet kan have store konsekvenser.
  
  For at yde bedre måltidsstøtte om aftenen er der behov for flere faste medarbejdere. Af hensyn til den daglige drift, er det begrænset hvor mange 'skæve' vagter, fx 12-20, man kan planlægge. Et alternativ er faste afløsere, der kender afdelingen og indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere. Faste afløsere kan ansættes i fire-timers vagter, fx kl. 16-20, og erstatte de nuværende små køkkenvagter, som grundet deres ansættelsesvilkår kun må dække bord, rydde af og vaske op. 
  
  Hvis alle etager/afdelinger på kommunes fem plejecentre skal dækkes, er der behov for 25 afløsere til en årlig udgift på 7,3 mio. kr. Der er udlagt 5,3 mio kr. til små køkkenvagter, som kan modregnes, da de erstattes af faste afløsere. Der gøres opmærksom på, at finansieringen er etårig. Det vil derfor opleves som en serviceforringelse ved bortfald af midlerne. 

  • Forslaget er, at der afsættes 1,9 mio. kr. til faste afløsere i aftenvagt til måltidsstøtte.

To centrale elementer i Ældreloven er ældres selvbestemmelse og tæt samarbejde med pårørende, fællesskaber og civilsamfundet. Loven skal sikre en ældrepleje, der fremmer livsglæde og selvhjulpenhed gennem helhedsorienterede og fleksible forløb samt frit valg. Indsatserne understøtter både lovens formål og Lyngby-Taarbæk Kommunes Strategi for ældres velfærd.