Resume

I denne sag fremlægges normeringerne for Gladsaxe Kommunes dagtilbud for 2024 for kommunen som helhed samt på områdeniveau. Tallene er beregnet af Danmarks Statistik og valideret af Børne- og Kulturforvaltningen. Børne- og Undervisningsudvalget forelægges sagen til orientering.

Gladsaxe lever op til lovkravet om minimumsnormeringer

Lovkravet om minimumsnormeringer er nu trådt i kraft, gældende fra 2024. Det betyder, at der minimum skal være én pædagogisk medarbejder pr. tre vuggestuebørn (0-2 år) og én pædagogisk medarbejder pr. seks børnehavebørn (3-5 år) i gennemsnit på kommuneniveau. I Gladsaxe Kommune blev der givet midler således, at minimumsnormeringerne allerede blev fuldt indfaset fra og med 2021.

Som det fremgår af tabel 1, levede Gladsaxe Kommune også i 2024 op til minimumsnormeringerne med én pædagogisk medarbejder pr. 2,2 dagplejebørn, én pædagogisk medarbejder pr. 2,9 vuggestuebørn (0-2 år) og én pædagogisk medarbejder pr. 5,9 børnehavebørn (3-5 år).

Tabel 1. Normeringerne på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

* Normeringstallene for 2021 og 2022 er ikke direkte sammenlignelige med normeringstallene fra 2023 og 2024, jf. forklaring herunder.

Ovenstående tabel 1 viser, hvordan normeringsopgørelsen har været de sidste fire år i Gladsaxe Kommune, beregnet på baggrund af normeringsopgørelsen fra Danmarks Statistik. Normeringstallene for 2021 og 2022 er ikke direkte sammenlignelige med tallene for 2023 og 2024 på grund af tre korrektioner i opgørelse af normeringer i daginstitutioner fra og med 2023: 1) Børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år og en måned, sikres en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år. 2) Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent. 3) Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen. Især den første korrektion har betydning for normeringerne i Gladsaxe Kommune, da vi arbejder med en ressourcetildelingsmodel, hvor børn tæller som børnehavebørn fra måneden de fylder 3 år svarende til en måned tidligere end i Danmarks Statistiks korrektion af opgørelsesmetode.

Opgørelsen angiver ressourcetildeling, men ikke faktisk oplevet normering

I Danmarks Statistiks opgørelse af normeringen medregnes årsværk for dagplejere, pædagogisk personale inklusive ressourcepædagoger, vikarer, pædagogstuderende og PAU-elever samt pædagogiske ledere. Dermed medregnes der ikke køkkenpersonale, ungarbejdere, pedelordninger med mere i opgørelsen.

For at tage højde for de studerendes tilstedeværelse, i forhold til studietid, medregnes pædagogstuderende og PAU-elever med en andel på henholdsvis 43 og 24 procent. Ligeledes tages der højde for lederens administrative tid, ved at medregne dem med en andel på 85 procent. I opgørelsen bliver der korrigeret for medarbejdernes fravær ved barsler, men der korrigeres ikke for sygefravær.

Formålet med normeringsopgørelsen fra Danmarks Statistik er at belyse den kommunale brutto-ressourcetildeling og udviklingen på området. Opgørelsen viser dermed ikke den faktisk oplevede normering, og normeringen vil variere i de forskellige børnehuse på baggrund af de faktiske lønninger og anciennitetsforhold.

Normeringsopgørelse på områdeniveau

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede 05.09.2024, punkt 9, at den årlige nationale opgørelse af normeringerne i Gladsaxe Kommunes dagtilbud suppleres med en opgørelse på institutionsniveau svarende til forældrebestyrelsesniveau.

Danmarks Statistik udarbejder bagvedliggende data for normeringer på forældrebestyrelsesniveau, som fremgår af tabel 2. I Gladsaxe Kommune betyder dette, at normeringerne kan opgøres pr. områdeinstitution og for hver af de selvejende børnehuse. Lovkravet om minimumsnormeringer gælder dog fortsat på kommuneniveau.

Tabel 2. Normeringsopgørelse på forældrebestyrelsesniveau 2024

Som ovenstående tabel 2 viser, er der forskelle i normeringer mellem områderne. Dette skyldes særligt variationer i personalesammensætningen, da der er forskel på antallet af pædagoger og anderledes kvalificerede i områderne, samt hvor meget anciennitet medarbejderne har i de enkelte områder. Områder med en høj pædagogandel har for eksempel ikke mulighed for at ansætte samme antal medarbejdere, som områder med en lavere pædagogandel.

Derudover er der også mindre forskelle i ressourcetildelingerne mellem områderne. For eksempel gives der ekstra midler til børnehuse med høj andel af flersprogede og ekstra midler til børnehuse i områderne Bagsværd Vest og Grønnemose i forbindelse med Social Balance.

Størrelsen på børnehusene påvirker også ressourcetildelingen, hvor små børnehuse får relativt flere midler, for eksempel til dækning af ydertid og ledelse, end de større børnehuse. Det ses for eksempel i forhold til de to mindre selvejende børnehuse; Gladsaxe Skovbørnehave og Bagsværd Børnehave.

Børne- og Undervisningsudvalget 05.09.2024, punkt 9.