Resumé

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede med omprioriteringssagen 10.06.2024, punkt 1, at omlægge modtagelsesklasser for at omprioritere 1,5 mio. kr. til styrkelse af almenområdet. Børne- og Undervisningsudvalget blev 05.12.2024, punkt 7, informeret om, at det er vanskeligt at finde den nødvendige besparelse og om behovet for yderligere analyse og den planlagte proces herfor, herunder involvering af relevante skolebestyrelser og medarbejdere.  
 
I dag er basisundervisning i dansk som andetsprog organiseret som modtagelsesklasser på Vadgård Skole og GXU. I denne sag forelægges tre alternativer til den nuværende organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog, og de dertilhørende økonomiske konsekvenser og faglige opmærksomheder udfoldes. 

Af de tre alternative modeller, vil kun model 1a kunne gennemføres inden for den nuværende økonomiske ramme til modtagelsesklasser. De øvrige modeller medfører merudgifter, og vil først kunne gennemføres, når eventuel finansiering er på plads. Derfor har de relevante skolebestyrelser ikke været involveret i processen indtil nu. 
  
Med denne sag skal Børne- og Undervisningsudvalget træffe beslutning om, hvorvidt den nuværende organisering med modtagelsesklasser på Vadgård Skole fastholdes, eller om Børne- og Kulturforvaltningen skal arbejde videre med et oplæg om realisering og finansiering af en af de beskrevne alternative modeller.
 
Ønsker Børne- og Undervisningsudvalget at etablere en anden organisering, herunder en organisering som kræver tilføjelse af økonomi, vil Børne- og Kulturforvaltningen arbejde videre med kvalificering og finansieringsmuligheder, og komme med et oplæg herom med henblik på endelig beslutning om realisering af den ønskede model med virkning fra skoleåret 2027/2028. De relevante skolebestyrelser og medarbejdere inddrages i processen.

Afsæt for undersøgelse af anden organisering af dansk som andetsprog i Gladsaxe Kommune 

I skoleåret 2022/2023 steg antallet af elever i modtagelsesklasser på Vadgård Skole markant, blandt andet på grund af flygtningetilstrømningen fra Ukraine. Dette afstedkom kapacitetsudfordringer på Vadgård Skole, og der kom en ledelsesmæssig opmærksomhed på antallet af elever i modtagelsesklasser i forhold til det samlede antal elever på Vadgård Skole. Derfor er undersøgelsen og følgende modeller for organisering af dansk som andetsprog fokuseret på målgruppen fra seks til tretten år, som i dag går i modtagelsesklasser på Vadgård Skole.  

For den anden målgruppe mellem fjorten og sytten år, som i dag går i modtagelsesklasser på GXU, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at den nuværende organisering bibeholdes for at tilgodese en tilknytning til et ungemiljø. Derudover er der en opmærksomhed på at sikre, at de unge så vidt muligt aflægger prøver i alle fag med henblik på at understøtte deres videre muligheder for uddannelse og job. 

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede med omprioriteringssagen 10.06.2024, punkt 1, at omlægge modtagelsesklasser for at kunne omprioritere 1,5 mio. kr. til styrkelse af almenområdet, herunder flere co-teachers. Børne- og Undervisningsudvalget blev 05.12.2024, punkt 7, informeret om, at de indledende analyser af forskellige modeller for omlægning af modtagelsesklasser viste, at det er vanskeligt inden for lovens rammer at finde den forventede besparelse. 

Samtidig besluttede Børne- og Undervisningsudvalget en ny proces for omlægningen af modtagelsesklasser, hvor ikrafttrædelsestidspunktet for en eventuel ny organisering blev udskudt til sommeren 2026. Børne- og Kulturforvaltningen skulle udarbejde scenarier for realisering af omlægning af modtagelsesklasser og justering af dansk som andetsprog, og som en del af processen skulle relevante skolebestyrelser og medarbejdere involveres i forhold til mulige scenarier.

Børne- og Kulturforvaltningen gik efterfølgende i gang med at undersøge forskellige scenarier for organisering og blev i den forbindelse opmærksom på, at størstedelen af de alternative organiseringsformer ville medføre en betydelig stigning i udgifterne til organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog. Derfor vurderede Børne- og Kulturforvaltningen, at der er behov for at fremlægge de forskellige scenarier for Børne- og Undervisningsudvalget, inden medarbejdere og skolebestyrelser involveres, med henblik på, at Børne- og Undervisningsudvalget giver en pejling på, hvilken model, der skal arbejdes videre med.

Forskellige muligheder for organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog

I bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog er det fastsat, at tosprogede elever med behov for sprogstøtte ved optagelse i folkeskolen skal have undervisning i dansk som andetsprog (§ 2). Hvis behovet for sprogstøtte betyder, at eleven ikke ved optagelse kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal eleven have basisundervisning i dansk som andetsprog. Jævnfør loven kan basisundervisning i dansk som andetsprog gives i en af følgende former:

• Modtagelsesklasser.
• På særlige hold eller enkeltmandsundervisning.
• Udvidede modtagelsesklasser.

Inden for de fastsatte krav i bekendtgørelsens § 4 er det op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan basisundervisning i dansk som andetsprog skal organiseres.  

Styrker og udfordringer ved de forskellige organiseringer 

En af styrkerne ved at organisere undervisningen i modtagelsesklasser er, at lærerkompetencerne i dansk som andetsprog er samlet, og den fælles viden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik bidrager til kvaliteten af undervisningen. Dertil tilgodeser spændvidden i antal elever i modtagelsesklasser de økonomiske konsekvenser ved variationer i elevtallet gennem skoleåret. En udfordring ved denne organiseringsform er koblingen til den enkelte elevs nærmiljø og distriktsskole samt hyppighed i, at eleverne går i modtagelsesklasser i et år til to år.

En af styrkerne ved at organisere basisundervisning i dansk som andetsprog på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning er, at eleverne med det samme starter på distriktsskolen og derigennem får tilknytning til sit nærmiljø og lokale fællesskaber. Med denne organisering undgås et skoleskift. For nogle elever kan direkte indskrivning på distriktsskolen gavne dem socialt, og det kan understøtte deres sprogudvikling at blive eksponeret for dansk sprog og kultur i en autentisk kontekst. For andre elever kan det opleves som voldsomt og hårdt arbejde at skulle indgå socialt og følge med i almenundervisningen, hvor udbyttet af fagundervisningen særlig for de ældre elever forudsættes af tilstrækkelig sprogtilegnelse.

Nuværende organisering af dansk som andetsprog i Gladsaxe Kommune

I Gladsaxe Kommune er basisundervisning i dansk som andetsprog organiseret som modtagelsesklasser på henholdsvis Vadgård Skole og GXU. Børn mellem seks og tretten år indskrives i en modtagelsesklasse på Vadgård Skole, og unge mellem fjorten og sytten år indskrives i en modtagelsesklasse på GXU. Når den enkelte elev vurderes at kunne dansk godt nok til at følge undervisningen i en almenklasse, starter eleven i udgangspunktet i en klasse på elevens distriktsskole.

Med den nuværende budgetmodel (uden SFO, skoleklub og udenbyselever) er budgettet i 2026-priser 8,8 mio. kr. for modtagelsesklasserne på Vadgård Skole og 2,9 mio. kr. for modtagelsesklasser på GXU.

I nedenstående figur ses antallet af elever i modtagelsesklasser på henholdsvis Vadgård Skole og GXU pr. 15. januar de seneste seks skoleår fra skoleåret 2019/2020 til skoleåret 2024/2025. Det skal bemærkes, at figuren ikke viser variationerne i elevtallet hen over skoleåret. 

Figur 1 - antal elever i modtagelsesklasser pr. 15. januar i hvert skoleår

Kilde: Skolernes egne registreringer i TEA. 

Af figur 1 fremgår det, at der er store variationer i antallet af elever i modtagelsesklasserne, og der ses en markant stigning i elevtallet fra skoleåret 2021/2022 til skoleåret 2022/2023. Med nedslag 15. januar var der samlet set 173 elever i skoleåret 2022/2023 og 172 elever i skoleåret 2023/2024, som gik i modtagelsesklasser i Gladsaxe Kommune.  

Det samlede antal elever i modtagelsesklasser faldt pr. 15 januar i skoleåret 2024/2025 til 132 elever, og det peger i retning af en aftagning i tilstrømningen af blandt andet ukrainske flygtninge. Mere generelt om elevernes fødeland viser skolernes registreringer, at de fem hyppigste fødelande pr. 08.10.2024 er Ukraine, Iran, Kina, Tyrkiet og Nepal. 

Tre alternativer til den nuværende organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog 

Børne- og Undervisningsministeriet skriver i publikationen: Inspirationskatalog om modtagelse og undervisning af nyankomne elever fra 2022, at eksisterende viden peger på, at følgende faktorer har betydning for elevernes udbytte på tværs af de forskellige former for organisering af dansk som andetsprog:

• Det har positiv betydning for nyankomne elevers trivsel og udvikling, at modtagelsestilbuddet fysisk er placeret samme sted som almentilbuddet.
• Nyankomne elever får større udbytte af modtagelsestilbuddet, når de hurtigt får en relation til almentilbuddet, som de senere skal overgå til.
• Når modtagelsestilbuddet er af kortere varighed mellem 6 og 12 måneder afhængigt af individuelle behov, har det positiv betydning for nyankomne elevers udbytte af tilbuddet. Det gælder især, når der er tale om modtagelsestilbud med begrænset tilknytning til almentilbud.

I kommende afsnit udfoldes tre modeller, som alle er alternativer til den nuværende organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog, og som på forskelligvis imødekommer overstående opmærksomheder. Modellerne beskrives med fokus på organisering af undervisningen, kapacitet og fordeling af elever samt økonomi. De tre modeller er:

1. Basisundervisning på særlige hold eller enkeltmandsundervisning på hver skole. 
2. Modtagelsesklasser på to skoler.
3. En kombinationsmodel.

De økonomiske beregninger omkring modellerne er baseret på et gennemsnit af antallet af elever i modtagelsesklasser på Vadgård Skole over de seneste tre skoleår. Det gennemsnitlige elevtal er 97 modtagelsesklasseelever. Uanset om der vælges en ny model eller den nuværende fastholdes, vil den årlige regulering af skoleområdets budget som følge af demografiske ændringer i antallet af modtagelseselever fortsat ske på baggrund af den takst, der er aftalt med Økonomisk Sekretariat. 

I bilag 1 opsummeres de væsentligste opmærksomhedspunkter herunder styrker og udfordringer, den årlige udgift og muligheder for ikrafttrædelse for de tre følgende modeller samt den nuværende organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog.

Model 1: Basisundervisning på særlige hold eller enkeltmandsundervisning på hver skole 

I denne model indskrives nyankomne elever direkte i en almenklasse på deres distriktsskole. Eleverne modtager basisundervisning i dansk som andetsprog uden for almenundervisningen på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Elevtallet på særlige hold med basisundervisning må ikke overstige syv, og der er ingen lovbestemt begrænsning på, hvor mange klassetrin særlige hold kan spænde over. Praksis er, at eleverne så vidt muligt fordeles på hold, der ikke spænder meget bredt aldersmæssigt.

Der er ikke fastsat et lovpligtigt minimumstimetal for basisundervisningen i dansk som andetsprog, og det varierer mellem kommunerne, hvor mange timer, der gives. Den nuværende faglige anbefaling i Gladsaxe er, at undervisningen i basisdansk som andetsprog skal udgøre omkring 45 procent af undervisningstiden ved indskrivning, og det svarer til omkring 15 lektioner for indskolingselever. Samme tilgang ses eksempelvis i Frederiksberg Kommune, hvor en nyankommen elev modtager undervisning i basisdansk i cirka 45 procent af tiden plus en yderligere ressource på 10 procent af årgangens timetal, som anvendes til brobygning mellem de særlige hold og elevernes almenklasser. I Hørsholm Kommune, som var en af de første kommuner til at indskrive nyankomne elever direkte i almenklasser, gives der i starten af undervisningsforløbet 10 lektioner om ugen i dansk som andetsprog. For børn i indskolingen udgør det omkring 30 procent af undervisningstiden.

Ved direkte indskrivning på distriktsskolerne er det væsentligt med en opmærksomhed på, at tidligere stigning i antallet af nyankomne elever blandt andet skyldes krigen i Ukraine. Derfor ankommer en del af eleverne med forskellige udfordringer eksempelvis grundet krigstraumer, og det afstedkommer et behov for særlig støtte. Udover, at der er behov for at sikre de nødvendige undervisningskompetencer i forhold til dansk som andetsprog på skolerne, forudsætter denne model således også, at skolerne har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at kunne imødekomme elevernes behov for særlig støtte. 

Fordeling af elever på skolerne ved direkte indskrivning 

Ved direkte indskrivning af nyankomne elever vil en stor andel af børnene blive indskrevet på Enghavegård skole. I skoleåret 2024/2025 kom 29 af de 79 modtagelsesklasseelever på Vadgård Skole fra Enghavegård skoledistrikt, hvilket svarer til omkring 37 procent. I den forbindelse bør der rettes en opmærksomhed mod, at Engavegård Skole i forvejen er en skole med en høj tosprogsprocent. I januar 2025 havde omkring 35 procent af eleverne på Enghavegård Skole en anden etnisk baggrund end dansk. 

Med afsæt i opgørelsen fra januar 2025 ville omkring 10 elever (13 procent) skulle starte på Grønnemose Skole, 8 elever (10 procent) på Buddinge Skole, mens 9 elever (11 procent) ville forblive på Vadgård Skole. Resten af eleverne ville fordele sig nogenlunde ligeligt på de øvrige skoler bortset fra Stengård Skole, der ville modtage nul elever.

Økonomi

I denne model gives der økonomi til hver skole efter hvor mange hold, der oprettes. Skolen får økonomi til et hold, uanset om holdet fyldes op eller ej. Udover antallet af hold har det også betydning for modellens økonomi, hvor mange lektioner eleverne har på de særlige hold, og dermed hvor mange lærertimer, der skal anvendes. Endelig har det betydning for udgiften, om de særlige hold blandes på tværs af alle årgange, eller om der eksempelvis oprettes hold for indskolings-, mellemtrins- og udskolingselever. ?

I en model, hvor eleverne tildeles 10 timer i basisdansk som andetsprog, og hvor holdene blandes på tværs af alle årgange, giver det en årlig udgift på 7,6 mio. Med denne model ville Enghavegård Skole skulle oprette 6 hold, Grønnemose 3 hold, mens alle øvrige skoler ville have behov for at oprette 1-2 hold for at kunne imødekomme det gennemsnitlige elevgrundlag over de sidste tre skoleår. Denne model vil kunne gennemføres inden for den nuværende økonomiske ramme.

Hvis eleverne derimod tildeles 15 timer om ugen i basisundervisning i dansk som andetsprog, og der oprettes hold for henholdsvis indskolings-, mellemtrin- og udskolingselever på alle skoler, giver det en årlig udgift på 17,2 mio. kr. I denne model ville de fleste skoler skulle oprette 3 hold, mens Grønnemose skulle oprette 4 og Enghavegård skulle oprette 7 hold. Denne model forudsætter yderligere finansiering.

I praksis er det muligt at skrue på alle ovennævnte parametre, så længe lovgivningen om basisundervisning i dansk som andetsprog overholdes, og eksemplerne illustrerer, at denne model potentielt kan blive dyrere, hvis eleverne har behov for flere undervisningstimer på de særlige hold, eller hvis der oprettes mange hold, som ikke fyldes op. Derudover medfører denne model også, at en skole med få elever på et hold vil få tildelt samme økonomi som en skole, hvor holdet fyldes helt op.

Model 2: Modtagelsesklasser på to skoler? 

I denne model fastholdes den nuværende organisering af modtagelsestilbuddet i modtagelsesklasser, men tilbuddet spredes ud på to lokationer med henblik på at afhjælpe de kapacitetsmæssige udfordringer, som Vadgård Skole har oplevet ved store stigninger i antallet af nyankomne elever.

Børne- og Kulturforvaltningen har undersøgt skolernes kapacitet med henblik på at afklare, hvor der på nuværende tidspunkt er plads til modtagelsesklasser. Som bygningerne er i dag, ville der være plads til modtagelsesklasser på Enghavegård Skole, Gladsaxe Skole og Vadgård Skole.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at Børne- og Kulturforvaltningen arbejder videre med denne model, skal der udarbejdes et oplæg til beslutning om, hvilke skoler, der er mest hensigtsmæssige at placere modtagelsesklasser på. Enghavegård Skole er distriktsskole for mange af modtagelsesklasseeleverne i dag, og der vil være en opmærksomhed i forhold til skolens tosprogsprocent på samme vis som ved direkte indskrivning. Hvis modtagelsesklasserne placeres på Gladsaxe Skole og Vadgård Skole, vil modtagelsesklasserne være placeret tæt på hinanden geografisk, og dermed vil mange af eleverne stadig gå i skole langt fra deres bopæl. Det vil derudover være nødvendigt at undersøge, hvordan modellen kan realiseres på den enkelte skole i forhold til eksempelvis lokaler.

Økonomi?

Denne model er dyrere end den nuværende organisering på Vadgård Skole, da fordelingen af eleverne på to skoler vil betyde, at der samlet set vil blive oprettet flere modtagelsesklasser med færre elever per klasse. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt at fordele de nuværende lærere og pædagoger fra Vadgårds modtagelsesklasser på to skoler, og derfor vil organiseringen kræve flere lærer- og pædagogtimer end den nuværende. Derudover vil det være fordyrende at fordele administrationen af modtageklasserne på to skoler.

Samlet set forventes en organisering med modtagelsesklasser på to skoler at have en årlig udgift på 11,0 mio. kr. 

Model 3: Kombinationsmodel 

Det er også muligt at organisere kommunens modtagelsestilbud i en kombinationsmodel. Der findes forskellige udgaver af denne model, og det gennemgående princip er, at nogle elever indskrives direkte i en almenklasse, mens andre indskrives i en modtagelsesklasse.

I denne kombinationsmodel lægges der op til, at indskolingselever indskrives direkte i almenklasser på deres distriktsskole, mens elever på mellemtrin og udskoling (op til  fjorten år) indskrives i modtagelsesklasser på Vadgård Skole. Dette snit er lagt ud fra et hensyn til, at det er nemmere for de yngre elever i indskolingen at indgå i almenundervisningen, mens det er vanskeligere på mellemtrin og i udskoling, da undervisningen kræver et højere sprogligt og fagligt niveau. Derudover er de yngre elever generelt bedre til at kommunikere og interagere nonverbalt, mens den sproglige dimension fylder mere jo ældre eleverne bliver.

Fordeling af elever ved kombinationsmodel

Pr. 13.08.2025 var 41 ud af 93 modtagelseselever på Vadgård Skole indskolingselever (mellem fem og otte år). Dermed ville cirka 44 procent af modtagelseseleverne blive indskrevet direkte på deres distriktsskole i denne kombinationsmodel. De resterende 52 modtagelseselever er mellem ni og fjorten år og ville forblive i modtagelsesklasser på Vadgård Skole (56 procent).

Økonomi

Da denne model betyder, at indskolingseleverne modtager basisundervisning i dansk som andetsprog på særlige hold (eller som enkeltmandsundervisning) på deres distriktsskoler, afhænger modellens økonomi af, hvor mange hold, der oprettes på skolerne, samt hvor mange timer eleverne tildeles udenfor almenundervisningen.

I en model, hvor indskolingseleverne modtager 15 timers basisundervisning i dansk som andetsprog forventes modellen at koste omkring 12,5 mio. kr. om året. Hvis timetallet skrues ned til 10 timer, forventes modellen at koste 10,1 mio. kr. om året.

Derudover har det også en betydning for modellens økonomi, hvordan den faglige ledelse organiseres, når der fastholdes modtagelsesklasser på Vadgård Skole.

Fremadrettet organisering af basisundervisning i dansk som andetsprog 

Som beskrevet i forrige afsnit er der forskellige modeller og deres realiseringsmuligheder er ligeledes forskellige. Ønsker Børne- og Undervisningsudvalget at etablere en anden organisering end den nuværende organisering med modtagelsesklasser på Vadgård Skole, vil Børne- og Kulturforvaltningen arbejde videre med kvalificering og finansieringsmuligheder, og komme med et oplæg herom med henblik på endelig beslutning om realisering af den ønskede model med mulig virkning fra skoleåret 2027/2028. De relevante skolebestyrelser og medarbejdere inddrages i processen.

Økonomiske konsekvenser og kobling til justering af supplerende dansk som andetsprog på skolerne

Hvis Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at den nuværende organisering med modtagelsesklasser på Vadgård Skole fastholdes, eller at organiseringen tilrettelægges efter model 1b, 2 eller 3, som forudsætter, at der tilføjes midler til området, kan der ikke indhentes den forventede effekt på ca. 1,5 mio. kr. for omlægning af modtagelsesklasserne, som indgik i omprioriteringssagen. 

Som led i omprioriteringssagen besluttede Børne- og Undervisningsudvalget 10.06.2024, punkt 1, også, at ressourcerne til supplerende dansk som andetsprog skulle målrettes skoler med flest elever med dansk som andetsprog og anvendes til faglig co-teaching, forstået som en udvidet vejlederrolle.

Supplerende undervisning i dansk som andetsprog er beregnet for elever, som har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i den almindelige undervisning i klassen, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Jævnfør bekendtgørelsens § 3, stk. 1 kan undervisningen foregå som en dimension i den almindelige undervisning eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

Omlægningen skulle frigøre 2,3 mio. kr., som svarer til den årlige pulje til dansk som andetsprog. Efterfølgende godkendte Børne- og Undervisningsudvalget på udvalgsmøde 05.12.2024, punkt 7, at justering af dansk som andetsprog blev koblet sammen med processen omkring omlægning af modtagelsesklasser, og at tidspunktet for ikrafttrædelse for ændringerne blev fremskudt fra sommer 2025 til sommer 2026.

Med implementeringen af folkeskolens kvalitetsprogram pr. 01.01.2025 er forvaltningens muligheder for at styre skolernes økonomi imidlertid ændret. Da ansvaret for anvendelsen og prioriteringen af midler nu i højere grad er flyttet ud til den lokale skoleledelse, vurderer Børne- og Kulturforvaltningen ikke længere, at det er muligt at stille krav til skolerne om, at den årlige pulje til dansk som andetsprog på 2,3 mio. kr. skal anvendes til co-teachers. Samlet set betyder ovenstående, at der er ca. 3,8 mio. kr. færre midler, som kan omprioriteres til co-teachere og andre inkluderende indsatser.

Såfremt Børne- og Undervisningsudvalget beslutter at omlægge de eksisterende modtagelsesklasser til en model, hvor eleverne indskrives på deres distriktsskoler og modtager basisundervisning i dansk som andetsprog på skolerne, vil det forventeligt medføre, at kompetencerne inden for dansk som andetsprog i almenområdet øges og dermed også styrke kvaliteten af undervisningen i supplerende dansk som andetsprog.

Børne- og Undervisningsudvalget 10.06.2024, punkt 1

Børne- og Undervisningsudvalget 05.12.2024, punkt 7