Resume

Konsulenthuset PwC udarbejdede i 2022 en analyse af familie- og specialundervisningsområdet i Gladsaxe Kommune. Med denne sag orienteres Børne- og Undervisningsudvalget om status og det videre arbejde med de 11 scenarier fra PwC-rapporten, som udvalget tidligere har besluttet, at Børne- og Kulturforvaltningen skulle arbejde videre med.

Baggrund

For at få et eksternt perspektiv på familie- og specialundervisningsområdet, og for at få anbefalinger til tiltag, der kunne være med til at sikre en faglig og økonomisk bæredygtig drift og udvikling, bad Gladsaxe Kommune i efteråret 2022 konsulenthuset PwC om at udarbejde en analyse. PwC blev blandt andet bedt om at sammenligne Gladsaxe med andre sammenlignelige kommuner på en række parametre.

PwC’s analyse mundede ud i en rapport, som indeholdt 33 anbefalinger til forvaltningens videre arbejde samt 15 scenarier, hvor der ifølge PwC var et besparelsespotentiale ved at omlægge driften. PwC's analyse er vedlagt som bilag 1.

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede rapporten på udvalgsmøderne 02.03.2023, punkt 11 og 03.05.2023, punkt 2. På udvalgsmødet 01.06.2023, punkt 5, traf Børne- og Undervisningsudvalget beslutning om, at forvaltningen skulle arbejde videre med 11 af de i rapporten 15 foreslåede scenarier. Børne- og Undervisningsudvalget blev på udvalgsmødet den 31.10.2024, punkt 14, orienteret om status på arbejdet med scenarierne. 

Status på PwC-rapportens scenarier

Overordnet set har det, på trods af forvaltningens arbejde med scenarierne, ikke været muligt at indfri det fulde besparelsespotentiale, som PwC fandt i sin analyse. Det skyldes især udviklingen i udgifter til opholdssteder og tabt arbejdsfortjeneste. Det skyldes også, at antallet af børn og unge med behov for støtte er steget i perioden, og at gennemsnitspriserne for familierettede tilbud og specialundervisning har været stigende. På nuværende tidspunkt ses der også tegn på positiv udvikling, idet foreløbige aktivitetstal for 2025 indikerer en reduktion i antallet af børn, som tages væk fra almenmiljøet og går i en gruppeordning eller på et behandlings- og specialundervisningstilbud.

Budgetaftale 2026-2029

Med budgetaftalen for budget 2026-2029 har et enigt Byråd adresseret og besluttet at igangsætte indsatser, der håndterer de samme udfordringer, som er beskrevet i PwC-rapporten.

Det drejer sig om budgetnote 3a om det stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde (både børn, unge og voksne med særlige behov) og budgetnote 5 om styrket indsats i forhold til skolefravær. 

Med budgetnote 3a igangsættes følgende: 

• En grundig analyse af udgifterne til det specialiserede socialområde med fokus på, hvordan der kan sikres en bæredygtig, faglig og økonomisk udvikling af området.
• En undersøgelse af faglige og økonomiske potentialer ved at etablere flere interne tilbud.
• En analyse af udviklingen af udgifter og serviceniveau i Gladsaxe Kommune sammenlignet med andre kommuner med lignende rammebetingelser.
• En opfølgning på om de mange allerede iværksatte tiltag på området fungerer efter hensigten. 

Budgetnote 3a indebærer også, at der afsættes 40 mio. kr. i 2029 til strategiske investeringer i kernevelfærd til investering i nye kommunale institutioner.

Fremadrettet håndteres følgende scenarier fra PwC-rapporten inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a: 

• Scenarie 3: Familiebehandling fra kommunens egen leverandør.
• Scenarie 5: Afslutning af familiebehandlingsforløb med en varighed på over to år.
• Scenarie 8: Flere egne døgninstitutionspladser.
• Scenarie 9: Udgifter til opholdssteder reduceres.
• Scenarie 11: Omfanget af aflastning reduceres tilsvarende benchmark.
• Scenarie 13: Specialundervisning i kommunens egne tilbud.
• Scenarie 14: Flere egne dagbehandlingspladser.

Med budgetnote 5 er det desuden besluttet at etablere en styrket indsats i forhold til skolefravær. Denne indsats forventes at bidrage til en reduktion af udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, jf. PwC-rapportens scenarie 10.

Neden for gives en status for de scenarier, som Børne- og Undervisningsudvalget 01.06.2023, punkt 5, besluttede at arbejde videre med:

Scenarie 1: Flere børn og unge får tidlig indsats i stedet for familiebehandling

Anbefaling fra PwC-rapporten

PwC anbefalede, at forvaltningen i højere grad skulle tilbyde familier en tidlig indsats – forstået som forebyggende indsatser efter Servicelovens § 11 (Barnets Lov § 30) – frem for familiebehandling, som er en mere indgribende indsats, efter Servicelovens § 52 (Barnets Lov § 32). Der var ifølge PwC-analysen 233 familier i familiebehandlingsforløb om året, og hvis forvaltningen kunne konvertere knap hvert femte forløb (47 forløb) til et §11-forløb (§30-forløb i Barnets Lov), ville omlægningen kunne give en besparelse på 1,1 mio. kr.

Status

Forvaltningen har et kontinuerligt fokus på skabe tidlige indsatser for børn og unge blandt andet som en del af Deltagelsesmuligheder for alle. Mange medarbejdere fra Familie og Rådgivning er rykket tættere på skoler og dagtilbud, og det er forvaltningens vurdering, at der er flere børn og unge, der får en tidlig indsats gennem et § 30-forløb (tidligere §11-forløb), som fx kan være et afgrænset samtaleforløb med forældre til et barn eller en ung, samtaler med barnet eller den unge selv, samtalegrupper eller forældrekurser. Det er ikke muligt at opgøre denne udvikling i tal, da disse indsatser ikke nødvendigvis registreres, og da indsatserne også kan være gruppe- eller klasseindsatser.

Forvaltningen ser fortsat, at der er færre børn og unge, der starter op i familiebehandling, hvilket indikerer, at det i nogen grad er lykkedes at sætte tidligere ind med mere forebyggende indsatser. Fra skoleåret 2023/2024 til skoleåret 2024/2025 er der kun et meget lille fald i antallet af opstartede familiebehandlingsforløb, hvorfor forvaltningen fortsat har fokus på det tidligt forebyggende arbejde.

Scenarie 3: Familiebehandling fra kommunens egen leverandør

Anbefaling fra PwC-rapporten

Ifølge PwC modtog 28 personer ud af i alt 233 personer familiebehandling hos eksterne leverandører. Den eksterne familiebehandling er over tre gange så dyr som familiebehandling leveret af Gladsaxe kommune. Hvis kommunen hjemtog familiebehandlingen af de 28 personer til et internt familiebehandlingstilbud, ville det ifølge PwC indebære en reduktion på 3,3 mio. kr. pr. år.

Status

Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er det lykkes at fastholde niveauet for antallet af borgere i ekstern familiebehandling, men den gennemsnitlige udgift pr. borger er steget fra 2023 til 2024. Det er både et udtryk for generelt stigende priser på området og graden af kompleksitet i de sager, der håndteres eksternt.

Forvaltningen arbejder på at kapacitetsopbygge, sådan at flere kan få intern familiebehandling. Forvaltningen arbejder lige nu med en gennemgang af alle familiebehandlingssager for at vurdere, om der er tale om et tilbud den enkelte borger profiterer af, eller om der skal tilbyde andre indsatser. Denne gennemgang vil også resultere i en analyse af, hvordan familiebehandlingsforløb kan tilrettelægges, så familiebehandling tilbydes som mere målrettede og afgrænsede forløb fremadrettet. Det videre arbejde med scenariet forankres inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a.

Scenarie 5: Afslutning på familiebehandlingsforløb med en varighed på over to år

Anbefaling fra PwC-rapporten

Ifølge PwC havde en tredjedel af kommunens familiebehandlingsforløb i 2022 varet over to år. PwC vurderede, at det var tvivlsomt, om familierne profiterede af de meget lange forløb, og at de desuden bidrog til at skabe ventelister. Hvis 121 forløb med en varighed over to år kunne afsluttes, ville det ifølge PwC betyde en konkret besparelse på 4,9 mio. kr. pr. år.

Status

Der er implementeret en arbejdsgang for monitorering af varigheden i alle sager. Pr. 01.10.2025 har 20 familier modtaget familiebehandling i mere end to år, hvorfor der er tale om en stor reduktion i de meget lange familiebehandlingsforløb. Det videre arbejde med scenariet forankres inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a.

Scenarie 8: Flere egne døgninstitutionspladser

Anbefaling fra PwC-rapporten

Gladsaxe Kommune køber i vidt omfang døgninstitutionspladser eksternt, da kommunen kun råder over ganske få egne døgninstitutionspladser på botilbuddet Pilegården. De eksterne pladser er betydeligt dyrere end kommunens egne, og derfor påpegede PwC et stort potentiale ved at etablere flere egne døgninstitutionspladser.

Status

Børne- og Kulturforvaltningen og Ejendomscentret har sammen forsøgt at finde en bygning, der kan anvendes til at oprette flere egne døgninstitutionspladser, uden at det er lykkes.    

Det videre arbejde med scenariet forankres inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a, idet undersøgelse af mulighederne for etablering af flere døgninstitutionspladser på Pilegården indgår i puljen på 40 mio. kr. til strategiske investeringer i kernevelfærd.

Scenarie 9: Udgifter til opholdssteder reduceres

Anbefaling fra PwC-rapporten

Ifølge PwC er Gladsaxes anbringelser på opholdssted forholdsvist dyre sammenlignet med Helsingør, Rødovre og Herning kommuner. Hvis prisen for en plads på opholdssted kunne reduceres til benchmarket fra andre kommuner, ville der kunne effektiviseres for 3,4 mio. kr. årligt.

Status

Tabel 2 viser en stigning i forbruget til opholdssteder 21,9 mio. kr. fra 2023 til 2024. Dette skal sammenholdes med den generelle stigning i antallet af anbringelser, der ses på området samtidig med, at flere af anbringelserne fra 2023 først har helårseffekt i tallene for 2024. Opgørelsesmetoden er blevet gennemgået siden seneste status til Børne- og Undervisningsudvalget, hvilket har medført en korrektion af forbruget i 2023, som var 0,5 mio. kr. lavere end oplyst. Den opdaterede metode giver et mere nøjagtigt billede af det faktiske forbrug.

Gladsaxe Kommune har ansat en kontraktforhandler, som er lykkedes med at finde udgiftsreduktioner i konkrete opholdsforløb for unge. Disse udgiftsreduktioner har dog ikke kunnet modsvare den samlede aktivitetsstigning, der ses, samt den stigning, som også er sket i priserne på opholdsstederne i den mellemliggende periode. Det videre arbejde med scenariet forankres inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a

Scenarie 10: Modtagere af tabt arbejdsfortjeneste reduceres til 2019-niveau

Anbefaling fra PwC-rapporten

Der har været en stigning i antallet af modtagere af tabt arbejdsfortjeneste i Gladsaxe i de senere år. Tabt arbejdsfortjeneste gives blandt andet til forældre, der er nødt til at reducere deres arbejdstid, fordi deres barn enten ikke har et relevant skoletilbud eller ikke kan være i skole på fuld tid. PwC foreslog, at antallet af modtagere blev reduceret til niveauet i 2019, hvilket ville indebære en besparelse på 2,1 mio. kr. pr. år.

Status

Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, har det ikke været muligt at reducere udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste, som er steget. Forvaltningen oplever fortsat mange ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste. Det bemærkes, at forbruget i 2023 er blevet opjusteret med 0,5 mio. kr. sammenlignet med den seneste status til Børne- og Undervisningsudvalget, hvor hele forbruget ikke var med.

Det forventes, at den styrkede skolefraværsindsats, jf. budgetnote 5 i budget 2026-2029, vil kunne bidrage til en reduktion af udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste. 

Scenarie 11: Omfanget af aflastning reduceres tilsvarende benchmark

Anbefaling fra PwC-rapporten

PwC påpegede, at Gladsaxe Kommune har forholdsvis høje udgifter til aflastning. PwC anbefalede, at udgifterne reduceres til niveauet, som man typisk ser i andre kommuner, hvilket ville betyde en årlig besparelse på 5,9 mio. kr.

Status

Børne- og Kulturforvaltningen vurderede allerede, da rapporten udkom, at besparelsespotentialet skulle nedjusteres med 25 procent, hvorfor det forventede effektiviseringspotentiale lå på 4,4 mio. kr. årligt. Det er ikke lykkedes at nedbringe mængden af aflastning, og udgifterne er i stedet steget fra 31,1 mio. kr. i 2023 til 36,8 mio. kr. i 2024 jf. tabel 4.

Det skyldes, at der parallelt er en målsætning om at nedbringe antallet af anbringelser, og at aflastning ofte anvendes for at forebygge anbringelser. Forvaltningen har således indtil videre valgt at prioritere at bevilge aflastning for derigennem at begrænse antallet af anbringelser, som er væsentligt dyrere end aflastning. Dette greb lykkes i forhold til at forebygge nogle anbringelser, men ikke alle, og derfor ser forvaltningen en stigning i både aflastning og anbringelser. Det videre arbejde med scenariet forankres inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a.

Scenarie 12: Etablering af eget særligt dagtilbud under Serviceloven

Anbefaling fra PwC-rapporten

Gladsaxe køber særlige dagtilbud efter Barnets Lov, mens de lidt mindre indgribende indsatser i særlige dagtilbud efter Dagtilbudsloven varetages af kommunen selv. PwC vurderede, at kommunen ville kunne levere de særlige dagtilbud efter Serviceloven billigere selv. De eksterne forløb koster 0,5 mio. kr. pr. plads, og det anslås, at kommunen selv vil kunne levere pladserne til omkring 0,3 mio. kr. pr. plads. Denne praksisomlægning vil medføre en årlig besparelse på 1,2 mio. kr.

Status

Der har været et fald i antallet af børn, der kommer i kommunens særlige dagtilbudsgruppeordninger fra 2023 til 2024, hvilket har bidraget til, at besparelsen er realiseret, jf. tabel 5. Udviklingen i børn med behov for et særskilt dagtilbud følges tæt. Der arbejdes med Deltagelsesmuligheder for alle i dagtilbuddene, hvor målsætningen er, at flere børn kan have deres dagligdag i et alment dagtilbud, hvilket kan have haft en betydning for udviklingen. Da de børn, der visiteres til eksternt dagtilbud, har mange forskellige diagnoser og behov, er det meget svært at etablere et internt specialtilbud, da det skal kunne rumme en så forskelligartet målgruppe.

Scenarie 13: Specialundervisning i kommunens egne tilbud

Anbefaling fra PwC-rapporten

PwC foreslog at konvertere en femtedel af de nuværende eksterne dagbehandlingsforløb til interne gruppeordningstilbud (i alt 28 forløb). Denne praksisomlægning ville medføre en besparelse på 6,9 mio. kr. årligt. PwC foreslog desuden at bruge dagbehandlingsforløbene som egentlig behandling i en kortere periode med fokus på at komme tilbage i den almene skole.

Status

Forvaltningen er enig i målsætningen om at overgå fra flere eksterne dagbehandlingstilbud til flere interne gruppeordningspladser. Tabel 6 viser, at der over årene har været et fald i antallet af børn, der modtager dagbehandling, samt at antallet i en periode har været stabilt og dermed ikke længere er stigende. Omkostningerne pr. barn i dagbehandling har dog generelt over de senere år været markant stigende, og derfor er der ikke realiseret en nedbringelse af udgifterne samlet set. I 2026 forventes antallet af børn i dagbehandling at være lavere i forhold til de seneste år. Det videre arbejde med scenariet forankres inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a.

* Forventet aktivitetstal for december 2025.

Scenarie 14: Flere egne dagbehandlingspladser

Anbefaling fra PwC-rapporten

PwC anbefalede, at der etableres flere interne dagbehandlingspladser, da Gladsaxe kan levere dagbehandlingen meget billigere end de eksterne leverandører. Hvis 35 procent af de pladser, som kommunen køber eksternt, i stedet blev leveret af kommunen selv (i alt 30 helårspersoner), ville denne praksisomlægning betyde en besparelse på 7,5 mio. kr. årligt.

Status

Børne- og Kulturforvaltningen vurderede allerede, da rapporten udkom, at det ikke var muligt at udvide med de 30 helårspersoner, som PwC foreslog. I 2025 er ca. 20 procent af børn fra Gladsaxe Kommune, der er i dagbehandling, børn, der er anbragt i andre kommuner. Dermed har vi ikke lovhjemmel til at beslutte, hvilket skoletilbud de pågældende børn har behov for. Forvaltningen vurderede, at besparelsespotentialet var på omkring 1 mio. kr. årligt.

Gladsaxe Kommune har udvidet kapaciteten på kommunes eget behandlings- og specialundervisningstilbud (tidligere kendt som dagbehandlingstilbud), Skolen ved Radiomarken. Effekten af udvidelse af Skolen ved Radiomarken afspejles endnu ikke i tallene, da byggeprocessen blev forsinket. 

Det videre arbejde med scenariet forankres inden for rammerne af arbejdet med budgetnote 3a og herunder puljen på 40 mio. kr. til strategiske investeringer i kernevelfærd.

Scenarie 15: Reduktion i segregering: Forebyggelse i stedet for dagbehandling

Anbefaling fra PwC-rapporten

PwC foreslog, at antallet af børn og unge, der segregeres – altså tages væk fra sin almindelige klasse og samles med andre børn med samme problemtype eller behov i fx gruppeordninger eller i behandlings- og specialundervisningstilbud – blev reduceret med fem procent. Der skulle i stedet gives en forebyggende indsats tilsvarende familiebehandling. Denne praksisomlægning ville medføre en årlig besparelse på 2,6 mio. kr.

Status

Forvaltningen er enig i, at segregeringsprocenten gerne skal falde med 5 procent, men vurderede allerede, da rapporten udkom, at dette formentlig først kan ses fra skoleåret 2026/2027. Det er endnu ikke lykkes at reducere segregeringsprocenten, ligesom gennemsnitspriserne også er stigende. Dermed er der ikke opnået en årlig besparelse, som beskrevet i PwC-rapporten. De forventede aktivitetstal, som fremgår af tabel 8, indikerer dog, at antallet af segregerede børn vil være reduceret ved årets udgang. Det forventes, at det videre arbejde med "Deltagelsesmuligheder for alle" vil bidrage til en reduktion i segregeringen.

Det videre arbejde 

Børne- og Kulturforvaltningen arbejder videre med scenarier fra PwC-rapporten inden for rammerne af dels Deltagelsesmuligheder for alle, dels arbejdet med budgetnoterne 3a og 5, som beskrevet ovenfor. 

Børne- og Undervisningsudvalget 02.03.2023, punkt 11

Børne- og Undervisningsudvalget 03.05.2023, punkt 2

Børne- og Undervisningsudvalget 01.06.2023, punkt 5

Børne- og Undervisningsudvalget 31.10.2024, punkt 14