Baggrund

Klimapolitikken blev vedtaget i 2023 sammen med Klimaplanen (bilag 5 og 6). Klimaplanen følger den standard, der er udarbejdet af C40-byerne, og som alle landets kommuner følger. Formålet med den fælles tilgang, initieret af KL, Realdania og Concito, er at styrke den kommunale klimaindsats og det tværgående samarbejde på klimaområdet.

I forbindelse med vedtagelsen af Klimapolitik og -plan besluttede Byrådet, at indsatsen midtvejsevalueres i 2025, og at Klimapolitik og -plan revideres senest i 2027 i tråd med principperne i den fælles standard. Revisionen forventes påbegyndt primo 2026.

Opmærksomheden henledes på, at resultaterne af de seneste års arbejde frem til 2023 kan aflæses i klimaregnskabet. Se anden sag på dagsordenen.

Tilgang

Udledninger fra kommunen som virksomhed står for godt 1 % af de samlede udledninger for kommunen som geografi. Kommunen har få myndighedsværktøjer til at understøtte klimaindsatsen, og i tilblivelsen af klimaindsatsen blev der lagt vægt på, at opgaven består i at skabe synergier med virksomheder, landbruget og borgerne, samt facilitere og understøtte klimahandling, der ellers ikke ville have fundet sted.

Derfor ligger klimapolitik og klimaplan op til en involverende og faciliterende rolle for kommunen i klimaindsatsen i forhold til kommunen som geografi.

Da indsatsen er afhængig af, at andre skal gøre noget anderledes, end de plejer at gøre, er det i varierende grad vanskeligt at kvantificere, hvor stor en direkte CO2-effekt, de konkrete tiltag har. For at tydeliggøre effekt og indsats overfor Byråd og udvalg arbejder administrationen fortløbende på at styrke klimakonsekvensberegninger.  

Væsentlige resultater

Siden vedtagelsen i 2023 er der, med afsæt i tidsplanen, arbejdet med de prioriterede klimatiltag. Et uddrag af de væsentligste resultater for de to første års indsats:

• Fjernvarme udrullet til Storring, Stjær og Skovby, som erstatning for gasfyr (delmål E3)
• 74 ladestandere etableret til offentlig brug, etableret for at understøtte omstilling af borgere og virksomheders køretøjer til el (delmål M2/3)
• Ved byggeri af kommunale bygninger arbejdes der med klimakonsekvenser både i forhold til nybyggeri og ved renovering, bl.a. via livscyklusvurderinger. Desuden anvendes genbrugsmaterialer indenfor det muliges kunst – et godt eksempel på genbrug er den store skolebygning fra Bakkeskolen i Hørning, der blev flyttet og brugt til en udvidelse af Skovbyskolen (delmål S5)
• Olie- og naturgasfyr udfaset på kommunale institutioner (delmål S3, Voerladegård udestår)
• Kommunal flåde af personbiler, minibusser og varebiler omstilles til el. Der er opstillet 90 lade-udtag, og frem mod maj 2026 opsættes yderligere minimum 65 lade-udtag, hvorefter andelen af flåden, der er dækket, er ca. 68 % (delmål S1) 
• Grøn Indkøbspolitik udarbejdet. Der afprøves et system, som integrerer kommunens indkøbsdata med miljødata, og gør det muligt at identificere de produktområder, hvor potentialet for CO2-reduktion er størst. Indsatsen gennemføres som et pilotprojekt (delmål S4)
• Mere klimavenlig mad i institutioner. Frivillig indsats, finansieret med støtte fra Fonden for køkkenomstilling, der indtil videre blandt andet har halveret brugen af oksekød i kommunens køkkener (delmål S4)
• Lavbundsjorde ved Hvolbækken, Lyngbygaards å og Illerup ådal i proces for at blive udtaget – indsatsen forstærkes med arbejdet inden for grøn trepart og Illerup ådal i proces for at blive udtaget – indsatsen forstærkes med arbejdet inden for grøn trepart (delmål U3)
• Samarbejde med landbruget om klimaregnskaber på bedriftsniveau (delmål U1)
• Borgerinvolvering og engagement gennem bibliotekernes verdensmålsindsats og klimakaravanen i landsbyer og internt i Skanderborg Kommune, samt via uddeling fra den borger- og virksomhedsrettede klimapulje.

Målopfyldelse

Til at understøtte evalueringen er der udarbejdet en midtvejsstatus (se bilag 1 og til uddybende orientering bilag 3). Heri vurderes målindfrielse på de overordnede målsætninger samt for hvert af de 25 delmål inden for klimapolitikkens strategispor.

Nedenfor gennemgås først målopfyldelse for de overordnede målsætninger, hvorefter fremdrift på en række delmål præsenteres.

Overordnede målsætninger:

1. "Skanderborg Kommune har som samfund reduceret udledningen af CO2e med 70 % i 2030, set i forhold til udledningen i 1990".
   Der er reduceret med 53 % fra 1990 til 2023 (seneste regnskab). Det vurderes, at målsætningen kan realiseres, dog med forbehold for væsentlige usikkerheder for en række delmål (se nedenfor)
2. "Skanderborg Kommune er som virksomhed CO2e-neutral i 2025"
   For at sikre CO2-neutralitet i 2030 for kommunen som virksomhed, har Byrådet besluttet at etablere skov med et optag af CO2, svarende til kommunens udledninger fra energi og køretøjer
3. "Skanderborg Kommune har både som samfund og virksomhed i 2050 i videst muligt omfang begrænset sit forbrug af ressourcer, for derigennem at nedbringe udledning af drivhusgasser. Ressourcer skal genbruges, genanvendes og genudnyttes."
   Kræver en indgående og vedholdende indsats at sikre indfrielse
4. "Skanderborg Kommune er som samfund klimarobust i 2050 – hvor vi har tilpasset os et forandret klima og er modstandsdygtige over for mere nedbør, længere tørkeperioder, hedebølger og flere storme."
   Der er ikke prioriteret midler til området, hvorfor der stort set kun arbejdes med færdiggørelse af igangsatte projekter. Kræver en indgående og vedholdende indsats at sikre indfrielse.

Perspektiv på 70 %-målsætningen samt usikkerheder ved realisering af delmål 

Vurderingen af indfrielse af 70 %-målsætningen er baseret på Klimaministeriets nationale klimafremskrivning. Heri vurderes det, at 70 %-målet kan nås på landsplan.

Klimarådet vurderer ligeledes, at målet lige akkurat kan nås med eksisterende politik. Dog vurderer rådet, at der er betydelig risiko for at misse målet, hvis politiske tiltag ikke leverer de forventede CO2-reduktioner.

I forlængelse heraf dækker de væsentlige usikkerheder for målindfrielse i Skanderborg over bl.a. et nødvendigt skærpet fokus på implementeringshastigheden på delmål og underliggende klimatiltag.

Nedenfor gennemgås en række af disse usikkerheder samt status for centrale delmål: 

• Elektrificeringen – det vil sige omstilling til elbiler/varevogne/lastbiler (delmål M2 og M3), varmepumper til fjernvarmen og i industrien (delmål E3) – skal fortsat understøttes, så elektrificeringshastigheden stiger (blandt andet via nyt erhvervstiltag, se nedenfor)
• Øget elektrificering vil være en driver for opstilling af solceller og vindmøller, hvor etableringen går for langsomt i Skanderborg til at realisere Byrådets målsætning om at producere lige så meget grøn el, som der forbruges inden 2030 (delmål E2). Ambitionen kan først nås i starten af 2030’erne
• Målet om fortsat udrulning af fjernvarme er udfordret af, at der dels ikke fra nationalt hold er truffet beslutning om forpligtelser til at udfase naturgas til rumvarme og dels af høje anlægspriser og lave naturgaspriser (delmål E3)
• For udtagning af lavbundsjorde er potentialet i fire konkrete projekter større end i målsætningen på den korte bane i 2030. Udtagning involverer dog mange interessenter og lodsejere, frivillighed, komplicerede tekniske og ejendomsmæssige forhold og som konsekvens heraf processer, der historisk har vist sig at tage lang tid. I den sammenhæng er 2030 derfor lige om hjørnet (delmål U3)
• Øget skovrejsning følger som en del af den grønne trepart. Som det ser ud nu, er støttemulighederne til skovrejsning dog ikke attraktive nok til, at skovrejsning kan konkurrere økonomisk med andre typer jordanvendelse. Nogle ønsker om privat skovrejsning strander også på landskabsudpegninger i kommuneplanen. Derfor er der usikkerhed om målet om rejsning af 300 hektar skov inden 2030 (delmål U4)
• I forhold til målene om reduktioner fra privat nybyggeri (delmål U5 og R2) - har kommunen begrænsede værktøjer ud over muligheden for at begrænse bolig-/bygningsstørrelser i lokalplaner. Det er ikke lykkedes ad dialogens vej målbart at reducere udledninger fra byggeri
• Det har ikke været muligt i større omfang at etablere solceller på kommunale tage, da business-casen for etablering er negativ med eksisterende regler (delmål E2). Ny lovgivning er på vej, som kan ændre forudsætningerne i positiv retning.

Skal 70 %-målsætningen realiseres, er det således nødvendigt med fortsat fokus, opfølgning og fortsat ressourceallokering til klimaindsatsen for at indfri de understøttende delmål.

Perspektiv på målet om klimaneutral kommunal virksomhed i 2025

Klimapolitikkens strategispor 6 (delmål S1-7) omhandler kommunen som virksomhed. Her er det ambitionen at gå forrest. Med beslutningen om skovrejsning og et CO2-optag på ca.10.000 ton, svarende til de fortsatte udledninger fra køretøjer, el og varme, er målet i princippet indfriet. 

Imidlertid omfatter kommunens nuværende CO2-regnskab kun få af kommunens samlede CO2-udledninger. Medtaget i regnskabet er således blot udledninger fra kommunens køretøjer (kaldet scope 1 i FN-terminologi) og forbrug af el og varme (kaldet scope 2). Da Skanderborg Kommune påbegyndte nuværende regnskabspraksis i 2009 var det i sig selv progressivt.

Udledninger fra kommunale indkøb, byggeri af skoler og institutioner, etablering af vejanlæg og stier, leje af kontorer/bygninger m.m. (scope 3) er dog ikke talt med i det nuværende regnskab. 

Disse udledninger udgør ifølge DI som tommelfingerregel mellem 75 og 95 % af en virksomheds samlede udledninger. 

En række virksomheder i kommunen, herunder Kamstrup og AVK, samt en række danske kommuner, arbejder på eller har sat mål for disse typer af udledninger. EU-lovgivning under Green deal stiller ligeledes krav om en sådan rapportering til de største virksomheder i unionen. 

Det kan derfor overvejes, eventuelt som led i revisionen af klimaplanen, om der skal opstilles ny målsætning for kommunen som virksomhed. En sådan målsætning vil endvidere bidrage til det overordnede mål om at reducere ressourceforbruget.

Perspektiv på målsætning om reduceret ressourceforbrug

Danmark er - som et rigt land - et af de mest ressourceforbrugende lande i verden. Hertil ligger Skanderborg højt, som en kommune med en befolkning af forholdsvist velstillede borgere, når det kommer til forbrug. Det kommer blandt andet til udtryk i den producerede affaldsmængde per borger.

Under affaldsplanen arbejdes der med reduktion af ressourceforbruget (delmål R1). I klimaindsatsen adresseres ressourceforbruget endvidere i indsatsen målrettet kommunens egen virksomhed, som ejer af forsyningsvirksomheder og i dialogen med erhvervslivet.

Målet om reduceret ressourceforbrug er kvalitativ og har lang tidshorisont (2050). Samtidig kræver det en indgående og vedholdende indsats at sikre indfrielse.

For at målrette indsatsen kan det overvejes, om der, som et led i udarbejdelsen af en revideret klimaplan, skal udvælges konkrete mål og/eller indsatsområder, hvor reduktionspotentialet for ressource er stort, og noget, der kan arbejdes målrettet med.

Perspektiv på målet om klimatilpasning

Skanderborg Kommunes placering (inde i landet) og topografi (bakket sølandskab) gør, at kommunen relativt er mindre udsat for følgerne af klimaforandringer end andre kommuner. Dog forventes det at være nødvendigt med større fokus på klimatilpasning, for sikre ejendom, værdi og kritisk infrastruktur. Området er præget af væsentlige lovgivningsmæssige barrierer. Samtidig er der ikke, ud over til et data/sensor-projekt i 2027, afsat midler til klimatilpasning under klimaplanen (delmål K1-4). Det kan derfor overvejes om klimatilpasningsindsatsen skal styrkes i arbejdet med den kommende klimaplan.

Strategisk energiplan

I samarbejde med koordinationsforum for energi (bestående af forsyningsselskaber inden for energi og affald) har administrationen afdækket behovet for at udarbejde en strategisk energiplan (tiltag 1.8 i klimaplanen). Det er vurderingen, at den strategiske indsats er dækket af nuværende politikker og planer - herunder klimapolitikken, den strategiske varmeplan, målsætning for vedvarende energi m.fl.

Derfor foreslås det, at der ikke udarbejdes en egentlig strategisk energiplan, men at der i relevante tiltag, herunder den kommende erhvervsindsats, sættes ekstra fokus på forskydning af elforbruget for at aflaste elnettet.

Klimatiltag på vej - erhvervstiltag og klimavenligt byggeri

Med vedtagelsen af klimaplanen blev det efterfølgende besluttet i Klima-, Miljø- og Planudvalget (den 6. februar 2024, pkt. 16, se bilag 4) i hvilken rækkefølge klimatiltagene skal sættes i værk i perioden 2023-2027.

Ud over at videreføre igangværende klimaplansaktiviteter, jf. tidsplanen, opstartes ultimo 2025 en ny tværgående erhvervsindsats. Tiltaget har et bredt fokus på energieffektivisering, fossilfri procesenergi, anvendelse af overskudsvarme, elektrificering af godstransport, etablering af solceller og lagring af strøm samt samarbejder på tværs af virksomheder i erhvervsområder. Denne indsats samler således en række klimatiltag (1.2-6, 2.3, 4.1, 4.3, 5.4 i klimaplanen), hvorved arbejdet kan fokuseres og effektiviseres. Dermed understøttes indfrielsen af en række af de delmål, der bidrager til 70 %-målsætningen, jf. ovenfor. Det er forventningen, at en samlet indsats kan styrke lokale virksomheders samarbejde om den grønne omstilling, hvorved konkurrenceevnen kan styrkes samtidig med, at klimaambitionerne fastholdes (se bilag 2 for uddybende beskrivelse).

Derudover igangsættes et tiltag, der skal fremme mere klimavenligt byggeri hos entreprenører, håndværkere m.fl., der bygger i Skanderborg (tiltag 4.2 i klimaplanen). 

Anbefalinger til et nyt Byråd

Byrådet kan med fordel overveje, om der er indsigter eller opmærksomhedspunkter fra de seneste to års klimaarbejde, som Byrådet ønsker at overdrage til det kommende Byråd.

I nærværende sagsfremstilling er der fra administrationens side peget på følgende opmærksomhedspunkter:

• 70 % målsætning: Skal 70 %-målsætningen realiseres, er det nødvendigt med fortsat fokus, opfølgning og ressourceallokering til klimaindsatsen for at indfri de understøttende delmål
• Kommunen som virksomhed: Det kan overvejes, om der skal opstilles ny målsætning for kommunen som virksomhed, da det nuværende mål er indfriet.
• Ressourcer: For at målrette indsatsen kan det overvejes, om der skal udvælges konkrete mål og/eller indsatsområder, hvor reduktionspotentiale er stort, og noget der kan arbejdes målrettet med.
• Klimatilpasning: Det kan overvejes, om klimatilpasningsindsatsen skal styrkes i arbejdet med den kommende klimaplan.

Eventuelle bemærkninger kan med fordel indgå i de enkelte udvalgs overleveringer til de kommende udvalg.