Resume 

Ifølge Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Grøn Trepart) skal kommunerne udarbejde omlægningsplaner for, hvordan de lever op til målene om kvælstofreduktion, skovrejsning, udtagning af lavbundsjord og beskyttet natur. Roskilde Kommune er vandopland til Roskilde Fjord og Køge Bugt. I denne sag skal der tages stilling Roskilde Kommunes bidrag til omlægningsplanen for Køge Bugt. 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at omlægningsplanen for Køge Bugt godkendes. 

Beslutningskompetence

Byrådet

Sagsfremstilling

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark har kommunerne ansvaret for den lokale organisering af 23 lokale treparter, der skal koordinere den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen.

Roskilde Kommune er vandopland til Roskilde Fjord (ca. 90 pct.) samt Køge Bugt (ca. 10 pct.). Derfor er Roskilde Kommune aktivt medlem af Lokal Trepart Isefjord og Roskilde Fjord og passivt medlem af Lokal Trepart Køge Bugt.

I Aftale om implementering af et Grønt Danmark er det aftalt på landsplan, at :

• kvælstofudledningen skal reduceres med 13.800 tons.

• 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorder (inkl. randarealer) frem mod 2030 skal
  omlægges.

• der skal rejses 250.000 ha skov, heraf 100.000 ha urørt skov, frem mod 2045.

• 20 pct. af Danmarks areal skal være beskyttet eller strengt beskyttet natur.

Byrådet vedtog den 26. marts 2025, punkt 57, en række principper for arbejdet med den grønne trepart i Roskilde Kommune. 

Jævnfør rammeaftale mellem Ministeriet for Grøn Trepart og KL af 13. december 2024 skal kommunalbestyrelserne senest i december 2025 vedtage omlægningsplanerne. I praksis betyder det, at kommunalbestyrelserne skal principvedtage de projekter i omlægningsplanerne, der i IT-platformen MARS er registreret inden for egen kommunegrænse. 

Kommunalbestyrelsen skal med principvedtagelsen alene tilslutte sig, at Roskilde Kommune arbejder videre med projekterne i den dynamiske omlægningsplan, der foreligger på nuværende tidspunkt. Principvedtagelsen er derfor ikke bindende for de enkelte projekter. I 2026 og 2027 skal det afklares om de konkrete projekter kan gennemføres i praksis, samt om der kan opnås lodsejeropbakning. Det er frivilligt for lodsejere om de vil indgå i projekterne. De enkelte projekter skal myndighedsbehandles og opnå de nødvendige tilladelser, når de bliver konkrete. 

Indsatsbehovet for kvælstof i i Køge Bugt er meget begrænset. Omlægningsplanen for Køge Bugt består af 21 projekter. Planen anbefales af alle 16 kommuner i oplandet, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

Roskilde Kommune har to skitseprojekter til Køge Bugts omlægningsplan. Det drejer sig om et lavbundsprojekt ved Glørmosen samt et ådalsprojekt ved Skensved Å. Der har ikke være generel dialog med lodsejerne i området om projekterne. Forvaltningen har dog været i kontakt med enkelte lodsejere langs Skensved Å. 

Ådalsprojektet langs Skensved Å skal koordineres med både Solrød og Køge kommuner. Projektet vil ikke blive prioriteret højt i 2026, da andre projekter er mere presserende på grund af et større indsatsbehov i Isefjord og Roskilde Fjord.

Lodsejerne med projekter til Køge Bugt er orienteret om arealomlægningsplanerne ved brev, der beskriver, at det er frivilligt for lodsejerne at indgå i arbejdet med den grønne trepart, men at deres jorde har potentiale for indsatser.

Når forvaltningen igangsætter projekterne ved Glørmosen og Skensved Å, skal der udarbejdes en forundersøgelse, hvor de tekniske forhold afklares. I den forbindelse vil lodsejernes ønsker også blive afklaret og indarbejdet i projektet. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2025 eller 2026.