Aftalen om beskæftigelsesreformen er funderet på seks grundelementer, som består af:

1. Forenkling af målgrupper: fra 13 til 5 målgrupper. Jobafklaring, ressourceforløb og revalidering afskaffes som målgrupper. Resten af målgrupperne samles til fem nye målgrupper. 
2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne: krav til borgersamtaler og opfølgning på borgernes forløb reduceres
3. Værdigt sanktionssystem i balance: regler for sanktioner ændres
4. Afskaffelse af jobcenterregimet og frihed i organisering: kommunerne får frihed til at indrettet beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold
5. Mere plads til a-kasser og private aktører: a-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen: der igangsættes to forsøg på landsplan 
6. Fra proceskrav til resultatstyring: centralt fastsatte proceskrav afskaffes, og der indføres nye former for opfølgning  

Aftalens delelementer træder i kraft i februar 2026, juli 2027 og januar 2027, og reformen vil være fuldt indfaset i 2030.

Implementeringen af beskæftigelsesreformen i Herning Kommune blev igangsat i maj 2025 med en proces for en organisationsændring i Social- og Beskæftigelsesafdelingen, som blev implementeret pr. 1. november 2025. Den nye struktur betyder konkret, at driftsenhederne er blevet omorganiseret og antallet er blevet reduceret fra 5 til 4 driftsenheder. Formålet med organisationsændringen har været at skabe de bedste mulige rammer til at imødekomme de forandringer og krav, som præger området netop nu. Herudover er formålet, at flere medarbejdere skal "kunne mere", og at borgerne skal opleve større kontinuitet og færre sagsbehandlerskift.

Den politiske prioriteringsproces

Frem mod foråret 2026 skal beskæftigelsesudvalget foretage de politiske prioriteringer, der skal sætte retning for, hvordan reformen implementeres, og hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats i Herning Kommune skal tilrettelægges inden for den nye økonomiske og juridiske ramme.

For at understøtte denne proces udarbejder administrationen et samlet beslutningsoplæg, som vil blive præsenteret på de første møder i udvalget i 2026. Oplægget belyser mulige konsekvenser af forskellige valg ud fra et borger-, virksomheds- og medarbejderperspektiv og vil danne grundlag for udvalgets videre politiske prioriteringer. Det politiske arbejde vil indebære at drøfte og tage stilling til, hvilke indsatser der skal nedprioriteres, stoppes eller fortsætte. 

Den politiske prioriteringsproces skal ses i sammenhæng med introduktionen til området til det nye beskæftigelsesudvalg, som begynder i januar 2026. Implementeringen af beskæftigelsesreformen bliver et af de primære emner, som det nye beskæftigelsesudvalg skal forholde sig til, og i den sammenhæng vil administrationen således give udvalget en introduktion til de forskellige fagområder. 

Administrationen vil i den kommende tid endvidere afdække potentialet for sociale investeringscases og tværgående indsatser, så der i fremtiden er ressourcer til at investere i og udvikle beskæftigelsesindsatser, som virker for borgerne og bringer dem tættere på selvforsørgelse. Erfaringerne viser, at beskæftigelsesområdet har et væsentligt investeringspotentiale. Dette potentiale er blevet tydeligere i lyset af beskæftigelsesreformen, som skærper presset på ressourcerne til at udvikle og igangsætte nye indsatser for borgerne, hvilket kan medføre højere forsørgelsesudgifter.