Administrationen informerer om de retlige rammer for konstitueringen med beskrivelse af valgmetoderne flertalsvalg og forholdstalsvalg, reglerne for anmeldelse af valggrupper, suppleringsreglen og endelig ligestillingslovens krav til kønssammensætning.  

Orientering om valgmetoder

Flertalsvalg ved udpegning til en enkelt post (eventuelt med stedfortræder) 

Valgene på det konstituerende møde foretages som flertalsvalg, hvor alene en enkelt post (eventuelt med stedfortræder) i et bestemt organ skal besættes jf. styrelseslovens § 24, stk. 1. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår flest stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer.  

Forholdstalsvalg ved udpegning til flere poster i samme organ

Valget foregår som forholdstalsvalg, når der skal besættes flere poster (eventuelt med stedfortrædere) i samme organ jf. styrelseslovens § 24, stk. 3.  

Forholdstalsvalg indebærer efter styrelsesloven, at kommunalbestyrelsens medlemmer opdeles i de valggrupper, som medlemmerne har anmeldt, at de vil stemme sammen med ved det pågældende valg. Hvert enkelt medlem vælger frit hvilken valggruppe den pågældende ønsker at tilhøre, eller om medlemmet vil udgøre sin egen valggruppe.

Når valggrupperne er anmeldt, så får hver valggruppe herefter et antal pladser i det organ, der skal vælges til, som valggruppen herefter kan udpege medlemmer til.  Fordelingen af pladser mellem valggrupperne sker efter gruppens størrelse på grundlag af d'Hondts metode.  Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.

Valg af medlemmer og stedfortrædere foretages som hovedregel hver for sig for at sikre, at stedfortræderen repræsenterer samme valggruppe som medlemmet. 

Forholdstalsvalg ved udpegning både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen

Skal valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages både blandt medlemmer og ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen (som det eksempelvis er tilfældet for Handicaprådet), foretages valget af samtlige af de medlemmer, kommunalbestyrelsen skal vælge, ved et forholdstalsvalg for hvert udvalg mv. for sig. Grupperne kan i den rækkefølge, som mandaterne tilfalder dem, udpege medlemmer eller ikke-medlemmer af kommunalbestyrelsen, indtil den ene eller den anden art af pladserne er besat. 

Forholdstalsvalg ved fødte medlemmer

Ved valg af medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende, hvori kommunalbestyrelsens formand eller en udvalgsformand er født medlem, regnes den pågældendes plads som en af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, som vedkommende ved det pågældende valg har anmeldt at tilhøre jf. styrelseslovens § 25, stk. 2.   

Flertalsvalg ved ikke bindende indstillinger

Skal kommunalbestyrelsen ikke foretage et bindende valg, men alene indstille en eller flere personer som medlemmer i samme organ, benyttes almindelig flertalsafstemning jf. styrelseslovens § 11. stk. 3. I praksis anvendes forholdstalsvalg dog ofte i sådanne situationer på grundlag af enighed i kommunalbestyrelsen. Hvis indstillingen undtagelsesvis må antages at være bindende for den modtagende myndighed, skal forholdstalsmetoden anvendes.  

Intern fordeling af poster i valggruppen

Fordeling af poster internt i en valggruppe sker som udgangspunkt ved politisk aftale. D’Hondts metode gælder således ikke ved fordeling af posterne internt i en sådan gruppe. Hvis der er uenigheder internt i en valggruppe om, hvem valggruppen skal udpege eller indstille, afgøres dette ved almindelig flertalsbeslutning. Det er således ikke en forudsætning for valg af medlemmer, at der er enighed internt i valggruppen. 

Adgangen til at aftale anden valgmetode

Hvis der er enighed om det i kommunalbestyrelsen, kan der aftales en anden valgmetode end forholdstalsmetoden. Der gælder ingen krav til den valgmetode, som en enig kommunalbestyrelse vælger at anvende som alternativ til forholdstalsmetoden. Kommunalbestyrelsen kan også i enighed fravige forholdstalsvalgmetoden således, at visse medlemmer udpeges i enighed og resten ved forholdstalsvalg. Kommunalbestyrelsen kan også vælge f.eks. at fravige forholdstalsvalgmetoden alene for økonomiudvalget, men ikke for de stående udvalg, og omvendt. Hvis blot et enkelt medlem ikke ønsker at fravige forholdstalsvalgmetoden, så kan denne ikke fraviges. Protest imod fravigelse af forholdstalsvalgmetoden skal fremsættes forud for valgets afholdelse.

Hvis forholdstalsvalgmetoden er fraveget, skal der samtidig træffes bestemmelse om, hvilken gruppe der ved ledighed, dvs. i tilfælde af, at det medlem, som i enighed har fået tildelt pladsen, udtræder af udvalget, skal besætte den eller de pladser, der er besat i enighed. Dette følger af § 13, stk. 5, jf. stk. 6, i normalforretningsordenen.   

Reglerne for anmeldelse af valggrupper

Anmeldelse af valggrupper skal ske forud for det pågældende valg. Valggrupper skal således ikke anmeldes forud for mødet og en eventuel anmeldelse er ikke retligt bindende.  Man kan dermed ændre valggruppe helt frem til valgene på det konstituerende møde.

En gruppeinddeling vedrørende ét valg udelukker ikke andre gruppeinddelinger ved andre valg. Der kan således f.eks. anmeldes forskellige valggrupper ved henholdsvis valget af to viceborgmestre og valget af medlemmer til økonomiudvalget og de stående udvalg.

Det er dog et krav, at valgene til økonomiudvalg og stående udvalg skal foretages med samme valggrupper, jf. § 24, stk. 3, 2. pkt., i styrelsesloven. 

Har et medlem ikke forud for valget anmeldt, hvilken valggruppe medlemmet tilhører, må medlemmet betragtes som hørende til sin egen valggruppe. 

Suppleringsreglen

I forbindelse med udpegningen af medlemmer til de stående udvalg gør mandatfordelingen mellem de på forhånd anmeldte valggrupper, at man vil være nødsaget til at gøre brug af suppleringsreglen for at sikre, at begge valggrupper tildeles de udvalgsposter, som de er berettiget til.

Suppleringsreglen tages i brug, når en gruppe ved et forholdstalsvalg ikke har fået så mange pladser i de stående udvalg, som den ville få ved en fordeling under ét. Gruppen har på anmodning ret til at få det manglende antal pladser anvist af den gruppe, der har fået for mange. Det er den gruppe, der afgiver en eller flere pladser, som bestemmer i hvilket udvalg pladsen skal anvises.

Hvis en gruppe herved mister flertallet i et udvalg, kan gruppen udpege et så stort antal overtallige medlemmer til vedkommende udvalg, som er nødvendigt for at bevare flertallet i dette.

Der er i Sorø Kommune nedsat 5 stående udvalg med 5 medlemmer i hvert udvalg, det vil sige 25 pladser i alt i de stående udvalg:

• Social og Sundhedsudvalget
• Kultur og Fritidsudvalget
• Teknik og Miljøudvalget
• Børn og Undervisningsudvalget
• Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget

Ved valg til disse udvalg foretages først en fordeling af medlemmerne efter forholdstalsvalg for hvert udvalg for sig. Herefter foretages en beregning af samtlige udvalgspladser under ét (i alt 25 pladser), så det sikres at valggrupperne får så mange pladser i de stående udvalg, som de ville have fået ved en fordeling under ét af samtlige pladser i disse udvalg, idet der ellers skal ske omfordeling. 

Mandatfordelingen mellem de for administrationen anmeldte valggrupper har den betydning, at valggruppe 1 skal afgive en plads i et stående udvalg til valggruppe 2. 

Valggruppe 1 har tilkendegivet overfor administrationen, at man ønsker at afgive en plads i Børn og Undervisningsudvalget. 

Da det indebærer, at valggruppe 1 dermed mister flertallet i Børn og Undervisningsudvalget, har valggruppe 1 efter suppleringsreglen ret udpege to overtallige medlemmer af vedkommende udvalg, så valggruppen kan bevare flertallet i dette.

Konkret betyder det, at Børn og Undervisningsudvalget udvides fra fem til syv medlemmer for funktionsperioden 2026-2029. Styrelsesvedtægten justeres ikke, når medlemsantallet i et stående udvalg opjusteres som følge af suppleringsreglen. 

Ligestillingsloven § 10 a

I ligestillingslovens § 10 a fastsættes en række regler om kønssammensætningen i offentlige udvalg m.v., som udpeges af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

Bestemmelsen understøtter, at kommunalbestyrelsen ved udpegning til eller nedsættelse af offentlige udvalg m.v. har fokus på, at der er en ligelig kønsmæssig repræsentation, idet bestemmelsen stiller krav om, at der indstilles lige mange mænd og kvinder. 

Bestemmelsen omfatter udvalg m.v., som enten nedsættes af kommunalbestyrelsen, eller som kommunalbestyrelsen udpeger medlemmer til. Bestemmelsen gælder dog kun i det omfang udvalget mv. - enten som følge af kommunalbestyrelsens egen beslutning eller som følge af lovgivningen - har medlemmer, der udpeges efter indstilling fra andre myndigheder eller organisationer.   

Eksempler på tilfælde omfattet af ligestillingslovens § 10 a er udpegning til kommunens Handicapråd, Huslejenævn og Beboerklagenævn.  

Bestemmelsen omfatter omvendt ikke:

• Kommunalbestyrelsen egne udvalg, som for eksempel Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. 
• Udvalg eller bestyrelser, hvor kommunen (uden indstilling fra andre) udpeger medlemmer, som for eksempel bestyrelsen for Sorø Kunstmuseum.

 Bestemmelsen gælder, uanset om kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er forpligtet til at følge indstillingen eller ej. Selve betegnelsen udvalg er ikke afgørende for, om lovens bestemmelser skal anvendes. Også når andre betegnelser, som for eksempel råd, nævn og bestyrelser, anvendes, er loven gældende. Således er udpegning af medlemmer til bestyrelser i private foreninger mv. omfattet i det omfang kommunalbestyrelsens udpegning beror på indstilling fra andre myndigheder og organisationer.

Kravet om indstilling af lige mange mænd og kvinder

Det følger af § 10 a, at i tilfælde hvor en myndighed eller organisation skal foreslå et (1) medlem til et udvalg, skal der foreslås en (1) kvinde og en (1) mand.  

Hvis der skal stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd. Hvis der skal foreslås fem (5) medlemmer, så indebærer § 10 a, at der skal foreslås tre (3) kvinder og tre (3) mænd.

Hvis en indstillende organisation ikke kan udpege eller indstille lige mange kvinder og mænd, skal myndigheden eller organisationen angive begrundelsen herfor. 

Adgang til at fravige kravet

Den indstillende organisation kan udlade at indstille lige mange mænd og kvinder, hvis der foreligger særlige grunde. Myndigheden eller organisationen skal i så fald samtidig angive begrundelsen herfor.  Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at vurdere, om der er en saglig begrundelse for fravigelse af kravet om indstilling af lige mange mænd og kvinder. 

Sanktionsmulighed hvor kravet ikke er opfyldt

Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan acceptere en begrundelse for at fravige kravet, så kan en enig kommunalbestyrelse beslutte, at et udvalg m.v., som er nedsat af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og hvis sammensætning er reguleret i lovgivningen, kan fungere uden de pågældende medlemmer. Denne sanktion forudsætter dog, at udvalget mv. ikke træffer hverken generelle eller konkrete afgørelser. 

For nærmere vejledning om reglerne kan administrationen henvise til:

• Vejledning om kønssammensætning i udvalg, bestyrelser og øverste ledelsesniveauer (VEJ nr. 10198 af 19/12/2024)