Valggrupperne er grundlaget for fordeling af pladser, hvor der skal vælges flere medlemmer, da der i de tilfælde skal foretages et forholdstalsvalg. Det betyder, at pladserne fordeles mellem valggrupperne alt efter, hvor mange medlemmer valggrupperne hver især har i byrådet. På den måde får større valggrupper flere pladser end små, men alle får en andel, som svarer til deres andel i byrådet. Der er ingen begrænsning for, hvor mange valggrupper, byrådet kan danne.

Forholdstalsvalg foregår på følgende måde efter d'Hondts metode:

• For hver valggruppe deles deres antal medlemmer i byrådet med 1, 2, 3 osv., indtil der er nok tal til at kunne fordele alle de pladser, der er i det pågældende udvalg. Beregningen laves for hvert udvalg.
• Ved valg til de stående udvalg skal der dog ses på fordelingen af pladserne samlet set på tværs af udvalgene, jf. § 27 i lov om kommunernes styrelse.
• De tal (kvotienter), der kommer ud af beregningen, viser, hvor mange pladser hver valggruppe får: Jo flere af de højeste tal en valggruppe har, desto flere pladser får den.
• Hvis to valggrupper får præcis samme tal (kvotient), afgøres det ved lodtrækning, hvilken valggruppe der får pladsen. Lodtrækningen foretages af borgmesteren.
• Når valggruppernes fordeling af pladser er fastlagt, skal valggrupperne fortælle borgmesteren, hvilke personer de vil udpege til pladserne.
• Hvis en valggruppe giver afkald på en eller flere af sine pladser, bliver de resterende pladser fordelt mellem de andre valggrupper efter samme metode.

Hvis borgmesteren er født medlem i det udvalg, råd, nævn eller den bestyrelse, som der skal udpeges til, tæller borgmesterens plads som en af de pladser, der kan tilkomme den valggruppe, som borgmesteren tilhører.