Med denne sag følger Børne- og Ungdomsudvalgets op på udviklingen i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og de relaterede indsatser. Sagen giver en opdateret status og lægger op til en indledende drøftelse af mulige næste skridt – herunder prøvehandlinger med et forebyggende sigte.

Sagen udspringer af Forandring nr. 11 i Budget 2024-2027, hvor det fremgår, at nettoudgifterne til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre er fordoblet siden 2016, og at området – sammen med stigende anbringelsesudgifter – har skabt et markant økonomisk pres på det specialiserede børnesocialområde. Dette pres har indtil 2023 været håndteret via løbende overførsler, men det er vurderingen, at dette vil ikke fremadrettet være muligt, og derfor tilføres området midler svarende til den aktuelt forventede negative ubalance i 2024 (10 mio. kr.)

Samtidig er det i forligskredsen besluttet, at hvis det lykkes at reducere udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i de kommende år, skal de sparede midler investeres i forebyggende indsatser.

Sagen danner desuden grundlag for at formulere anbefalinger til det kommende Børne-, Unge- og Familieudvalg og Byråd med henblik på at videreføre arbejdet med at reducere skolefravær og styrke børn og unges deltagelse i fællesskaber.

Udviklingen i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og de tilhørende indsatser har været behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget flere gange. 

• 3. oktober 2024: Udvalget beslutter som led i Forandring 65 i Budget 2024-2027, at der skal følges op på udviklingen i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste primo 2025
• 6. februar 2025: Udvalget modtager status og beslutter, at der skal gives en ny opfølgning efter sommerferien 2025, herunder:
  • Perspektiver på specialinstitutioner og specialskolers arbejde med tilstedevær
  • Indledende drøftelse af anvendelse af evt. mindreforbrug til forebyggende formål
• 9. oktober 2025: Udvalget bekræfter, at drøftelsen af mindreforbrug skal finde sted i forlængelse af den opdaterede status.

Sagen tager afsæt i Børne- og Ungepolitikkens strategispor "Væredygtighed og Trivsel", hvor det understreges, at alle børn og unge skal opleve sig inkluderet i meningsfulde fællesskaber og støttes til aktiv deltagelse i hverdagslivet.

Beskrivelse af målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste

Den gruppe af børn og unge, der er omfattet af denne sag, har alle en indgribende funktionsnedsættelse – enten somatisk eller psykiatrisk af karakter – og deres forældre modtager tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov. En indgribende funktionsnedsættelse kan have betydning for barnets trivsel, udvikling og deltagelse i skole- og hverdagsliv.

Det, der dog kan føre til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, er barnets konkrete fravær fra skole kombineret med et konkret behov for pasning i hjemmet, og at det vurderes mest hensigtsmæssigt, at forældrene varetager denne opgave.

Status på udgifter til tabt arbejdsfortjeneste

Nedenstående tabel viser det isolerede regnskab for tabt arbejdsfortjeneste i perioden 2020–2025. Tabellen giver indsigt i både de årligt budgetterede midler og det faktiske forbrug i perioden. Dermed skaber den overblik over, hvordan området har udviklet sig økonomisk, og i hvilket omfang forbruget har ligget over eller under det afsatte budget.

Tabel 1: Tabellen viser en oversigt over de årligt budgetterede midler sammenholdt med det faktiske forbrug i perioden 

Som det fremgår, har der i en årrække været et væsentligt merforbrug. I forhold til den politiske forandring kan der i 2024 konstateres et merforbrug, der i 2025 modsvares af et mindreforbrug. Samlet for de to år er mindreforbruget marginalt.

Siden seneste politiske orientering den 9. oktober 2025 har der været en mindre stigning i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste. Den økonomiske udvikling vurderes aktuelt som ustabil og uforudsigelig.

Grafen nedenfor viser udviklingen i udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i perioden 2016-2025, opgjort i faste priser (2025-niveau) og brutto. Det vil sige, at udgifterne er opgjort før statsrefusion på 50 %.

Figur 2: Udgifterne til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (i 1.000 kr.)

Udgifterne, der er opgjort før statsrefusion på 50 % (brutto), er fremskrevet til 2025-prisniveau for at sikre sammenlignelighed på tværs af år. De starter på 16,9 mio. kr. i 2016 og falder svagt til 15,9 mio. kr. i 2017. Herefter ses en jævn stigning, som accelererer fra 2021 til 2023, hvor udgifterne topper på 37,3 mio. kr. I 2024 ses en mindre reduktion, hvor udgifterne falder til 37,1 mio. kr. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2025, dog med et knap så stort fald som den tidligere fremskrivning fra september forudsagde.

De samlede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste fordeler sig mellem faste bevillinger og variable bevillinger. De faste bevillinger udgør langt størstedelen af de samlede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste. De faste bevillinger kan svinge mellem få timer om ugen og op til 37 timer om ugen (fuld tabt arbejdsfortjeneste).

Figuren neden for viser antallet af bevillinger til tabt arbejdsfortjeneste (TA) i perioden 2022-2025, opdelt på faste og variable bevillinger. Det samlede antal bevillinger er faldet løbende i perioden. Det største fald ses i de faste bevillinger, som også er de økonomisk tungeste. Der er dog sket en lille stigning siden sidste opgørelse i september 2025.

Figur 3: Antal bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste (TA)

Udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste indgår som en del af de udgiftsposter, der ligger under Myndighedsområdet. Der har i løbet af 2025 været et fald i forventede udgifter vedrørende tabt arbejdsfortjeneste. Imidlertid skal dette fald ses i sammenhæng med, at der bl.a. er merudgifter vedrørende anbringelser, som også indgår som en del af Myndighedsområdet. Samlet ses forventes der således pr. ultimo oktober et merforbrug på 4,7 mio. kr. isoleret for 2025 på Myndighedsområdet – og et merforbrug på 1 mio. kr. i 2026.

Figur 4: Forbruget på politikområdet "Børn og unge med særlige behov" (i 1.000 kr.)

Det betyder, at selvom der er et mindreforbrug specifikt på udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste, er der fortsat et merforbrug på myndighedsområdet.

Drøftelse af indsatser

Med afsæt i dette perspektiv foreslår administrationen, at der igangsættes mindre og økonomisk overskuelige indsatser, der kan finansieres indenfor den nuværende ramme.

I samarbejde med Trivsels- og Fraværsteamet planlægges besøg på en række almenskoler med det formål – i fællesskab med skolerne – at identificere både udfordringer og mulige løsninger i de tilfælde, hvor elever med betydelige funktionsnedsættelser over tid udvikler et stigende skolefravær. Et fravær, der i flere tilfælde, fører til visitation til specialskole og bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til forældrene. Indsatsen skal ses som en videreudvikling af det arbejde, der tidligere er gennemført i regi af specialområdet.

På baggrund af indsigterne fra skolebesøgene vil lokalkredsene for Danmarks Lærerforening (DLF) og Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund (BUPL) blive inddraget i planlægningen af relevante kompetenceløft og videndelingsforløb, der skal styrke pædagogers og læreres muligheder for at udvikle lærings- og trivselsmiljøer, som i højere grad forebygger fravær og understøtter børn i sårbare positioner i almenområdet.

Sundhedstjenesten iværksætter en prøvehandling, hvor en kropslig tilgang skal være med til at støtte eleverne i at komme tilbage til skole og forebygge skolefravær. Evidens viser sammenhæng mellem trivsel og stresssymptomer, og at fysisk aktivitet fremmer velvære, regulering og kontakt, når ord ikke rækker. Effekten af prøveperioden vil blive målt via trivselsskemaer, fraværsdata og SDQ - (Strength and Difficulties Questionnaire), som er et standardiseret og veldokumenteret spørgeskema inden for mental sundhed hos børn og unge. 

Administrationen igangsætter et arbejde med at styrke datagrundlaget i sager om tabt arbejdsfortjeneste. Formålet er at få et mere nuanceret overblik over sammenhænge mellem fravær, funktionsnedsættelser og bevillingsmønstre – og dermed skabe et bedre afsæt for målretning og evaluering af indsatser. Et forbedret datagrundlag vil desuden kunne understøtte mere præcis dialog med både skoler, fagsekretariat og politikere i det videre arbejde med området.

Hvis der over tid viser sig et mere varigt mindreforbrug specifikt på Myndighedsbudgettet, vurderer administrationen, at det vil være relevant at videreføre og udbygge de nuværende indsatser med henblik på at styrke det forebyggende arbejde. 

Fælles for anbefalingerne er et tydeligt pædagogisk fokus og et skifte væk fra tilpasning og kompensering – og hen imod deltagelse, mening og relationer.

Indsatserne skal ikke kun støtte barnet/eleven i at vende tilbage til skole. De skal også forebygge, at fravær overhovedet opstår. Det handler om at udvikle læringsmiljøer og fællesskaber, hvor børn/elever oplever sig inkluderet og betydningsfulde, og hvor deres forskellighed ses som en ressource. Tiltagene skal dermed skabe bro mellem barnets/elevens aktuelle situation og en fleksibel, tryg og bæredygtig deltagelse i skolefællesskabet.

En videre indsats bør derfor bygge på indsigter fra både forskning og praksiserfaringer og tage afsæt i en ambition om at udvikle skolen indefra – med fokus på trivsel, relationer og mulighed for mangfoldig deltagelse.

Chef for Skoler og PPR Peter Bech Milsgaard, chef for Dagtilbud og Sundhed Helle Klinge og chef for Myndighed og Foranstaltning Dorte Petersen deltager på punktet.