Sagen forelægges Natur, Miljø og Klimaudvalget på baggrund af beslutning truffet i byrådet d en 29. oktober på baggrund af initiativretsforslag fra det Radikale Venstre om ”… at der skal udarbejdes alternative scenarier i forbindelse med Den Grønne Trepart. Disse scenarier skal – ud over CO2- og kvælstofreduktion – også omfatte områder med potentiale for grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og sammenhængende natur.”. Byrådets besluttede: ”Byrådet beder Natur, Miljø og Klimaudvalget behandle forslaget, idet byrådet anerkender målsætningen for den grønne trepart.

Byrådet henviser til forvaltningens arbejde med at forberede Hillerød Kommunes omlægningsplan med principperne fra den lokale grønne trepart, som byrådet behandler til december:

at opnå en miljøgevinst ved reduktion af kvælstof,

at opnå en klimagevinst ved at tilbageholde kulstof,

at prioritere multifunktionalitet i form af grundvandsbeskyttelse for arealer med potentiale,

at prioritere områder med sammenhængende natur og skovrejsning,

og at arbejde med frivillighed og erstatning for lodsejere. 

Byrådet ser frem til, at Folketinget beslutter retningslinjer for erstatning i forbindelse med styrkelse af naturen i øvrigt og sikring af drikkevandet.”

Omlægningsplanen er til politisk behandling jf principvedtagelse sideløbende med denne sag.

Omlægningsplanen fremgår af bilag 1.

Denne sagsfremstilling orienterer om det fremadrettede arbejde med arealomlægningen og om mulighederne for at arbejde med multifunktionalitet og emner som grundvandsbeskyttelse, biodiversitet og sammenhængende natur i forbindelse med Grøn trepart.

Omlægningsarbejdet forude

Omlægningsplanen er dynamisk, og afhænger blandt andet af lodsejernes interesser i projekterne. For at få erfaringer ønsker forvaltningen at opstarte pilotprojekter, som kan give erfaring med omlægningsprocessen, søgning af midler til forundersøgelser og projektgennemførelsen.

Dertil skal der arbejdes med hvordan arealomlægningen overordnede skal prioriteres. Prioriteringerne kan tage udgangspunkt i principperne for den Lokale Trepart, som peger på kvælstofområder med lav retention (lav evne til at tilbageholde kvælstof), som første princip. Det fremgår af bilag 2 hvilke områder det er. Imidlertid er der flere arealer med lav retention, og det er ikke nødvendigvis de arealer med lavest retention som kvantitativt har den største kvælstofgevinst. Dertil kommer kompleksiteter som fx lodsejerforhold, drænforhold, andelen af landbrugsjord i området. Vigtigst af alt, er det lodsejerne som bestemmer, om der skal udarbejdes forundersøgelser og herefter om de vil indgå i arealomlægningen.

I 2026 skal der ydermere arbejdes med indtegning af potentialer til sammenhængende natur og arbejdes med hvordan eller om der kan findes arealer til mere skov.

Synergi mellem grøn trepart og arealer til beskyttelse af grundvand

Forvaltningen har peget på i alt 33 arealer, 28 arealer til enten reduktion af kvælstofudvaskning eller reduktion af CO2. For de resterende arealer peges på ekstensivering eller fosforvådområde.

Arealerne har det til fælles, at de er beliggende i lavninger i landskabet, hvor det er muligt at vandmætte jordlagene for enten af begrænse omsætning af tørv i jorden eller skabe grundlag for processer som kan fjerne kvælstoffet, inden det vaskes ud i fjorden. I lavninger er der ofte et opadgående grundvandstryk, hvilket betyder, at mange vandforsyningsboringer ligger i landskabets lavninger. Der er derfor et naturligt overlap mellem vandforsyningsboringer og arealer i omlægningsplanen.

Bilag 3 viser, at der er overlap mellem skitseprojekter i omlægningsplanen og kortlagte drikkevandsinteresser, herunder nitratfølsomme indvindingsområder. Selvom geologien tillader nedsivning af nitrat, så beskytter arealanvendelse og lerlag stadig grundvandet, så der ikke er nitratproblemer i Hillerød Kommune. Forvaltningen giver påbud ved de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der er risiko ved erhvervsmæssig brug af pesticider.

Grundvandsdannede oplande

For Hillerød Kommune mangler der præcis opdateret data om hvilke arealer grundvandsdannelsen sker fra. Med regeringsgrundlag 2022 fik Miljøstyrelsen til opgave at identificere ”Sårbare Grundvandsdannende oplande”. Ifølge bilag 4 notat fra Folketingets miljø og fødevareudvalg er arbejdet i gang, men der er endnu ikke udsigt til, at Hillerød kommune kortlægges.

Ifølge aftale om et Grønt Danmark fra juni 2024 er det en politisk målsætning, at arbejdet med de Sårbare Grundvandsdannede oplande skal være færdigt i 2027, hvor der på den baggrund skal tages konkret stilling til, hvordan der kan sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder. Miljøstyrelsen har i september 2024 igangsat ny kortlægning i Hillerød Kommune, men projektet er sat på pause pga. kompleksiteten af data og ressourceudfordringer.

Skal der indtegnes arealer til beskyttelse af de grundvandsdannende oplande i omlægningsplanen fx med anvendelse af skov som virkemiddel, kan arbejdet med fordel foretages, når der er ny kortlægning over Sårbare Grundvandsdannende oplande fra Miljøstyrelsen. Derfor anbefaler forvaltningen, at der fremlægges en sag til udvalget, når dette arbejde foreligger.

Biodiversitet og sammenhængende natur

I kommuneplanen under Grønt Danmarkskort er der udpeget naturbeskyttelsesinteresser. Der er særligt potentiale for overlap med grøn trepart indenfor områderne ”potentiel natur”, ”potentielle økologiske forbindelser” og ”potentielle økologiske forbindelse, løgfrø”, hvor der er mulighed for at arbejde videre med udviklingen af natur som allerede er i kommunen. Bilag 5 viser overlap mellem Grøn trepart omlægningsplan og Grøn Danmarkskort. Overlap til Grønt Danmarkskort er ligeledes vist på kortbilag 7.

Indenfor rammerne af Grøn trepart er der ikke støtteordninger til udtagning af natur, uden der er enten kvælstof eller CO2 effekt, og derfor er natur ikke et virkemiddel i Grøn trepart pt. Den nye ekstensiveringsordning har tidligere i højere grad kunnet anvendes som virkemiddel i bred forstand, og dermed også til natur, men ekstensiveringsordningen er netop blevet tilpasset til at udbetale markant lavere kompensation, hvis der ikke er kvælstof eller CO2 gevinster. Dermed er det blevet sværere at anvende de offentlige kompensationsordninger som grundlag for udpegning af arealer, der kan skabe sammenhængende natur.

Mere viden på vej

Indenfor aftalerne om et Grønt Danmark og ifølge principperne for Lokal Trepart Isefjord Roskilde Fjord er det hensigten at kommunerne skal anvise potentialer for sammenhængende natur. Til arbejdet kan kommunes Grønne Danmarkskort anvendes.

I starten af 2026 forventes regeringen at fremlægge en plan for genopretning af den danske natur. Det skal ske med ny natur og biodiversitetslov. Med den nye lovgivning forventes definitioner af beskyttet og strengt beskyttet natur – se bilag 6. Samtidig forventes det, at regeringen præsenterer ny skovlov og ny skovplan. Det er forvaltningens forventning, at arbejdet med at udpege arealer til sammenhængende natur bliver nemmere med klare definitioner af beskyttet natur og strengt beskyttet natur. Forvaltningen anbefaler derfor at fremlægge en sag om muligheden for mere sammenhængende natur, når arbejder foreligger eller lovgivningen muliggør støtteordninger.

Udvalgets besluttede d. 3. juni 2025 at udarbejde en biodiversitetsplan for hele Hillerød Kommune. I 2026 bliver arbejdet rettet ind i forhold til den nye natur og biodiversitetslov.