Baggrund

Med Folkeskolens Kvalitetsprogram, som blev vedtaget af Folketinget i december 2024, kan alle elever i 8. og 9. klasse afslutte deres folkeskole med juniormesterlære. Formålet med ordningen er at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever har mulighed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere praktisk sigte og dermed tilgodese de elever, der er motiverede af mere praksisnær undervisning.

Den politiske proces indtil nu og fremadrettet

I marts 2025 besluttede byrådet, at skoleåret 2025/26 er et prøveår med en midlertidig løsning for juniormesterlæreordningen og byrådet godkendte i den forbindelse også følgende proces for en langsigtet løsning:

• December 2025: Forvaltningen fremlægger et beslutningsoplæg til en langsigtet løsning for Børn, Familie og Ungeudvalget, som sendes i høring.
• Februar 2026: Børn, Familie og Ungeudvalget og byrådet behandler beslutningsoplægget efter høring.

I oktober 2025 havde Børn, Familie og Ungeudvalget en temadrøftelse af de foreløbige erfaringer med juniormesterlæreordningen, samt forvaltningens overvejelser om en langsigtet model. På mødet besluttede udvalget at invitere Frederikssund Kommune til udvalgets møde den 3. december, da Frederikssund Kommune har mange elever, som er i juniormesterlære. En repræsentant fra Frederikssund Kommune deltager derfor i Børn, Familie og Ungeudvalgsmødet den 3. december, som beskrevet i separat dagsordenspunkt.

Status på ordningen og foreløbige erfaringer

Status i Hillerød Kommune er pt, at 8 elever er i juniormesterlæreforløb i skoleåret 2025/26 og har fundet praktikplads i en virksomhed sammen med deres forældre, eller med hjælp fra skolen og/eller skolens UU-vejleder. Det forholdsvis begrænsede antal elever i indeværende skoleår skal ses i lyset af, at kommunerne har haft meget begrænset forberedelsestid til at få ordningen startet op fra dette skoleårs start.

Prøveåret har givet input til de to forslag til en langsigtet juniormesterlæreordning, som er beskrevet nedenfor. Forvaltningen har fået input til forslag til ordningen, på baggrund af erfaringer fra Hillerød Kommunes skoler, input fra C4 Videncenter og fra den arbejdsgruppe og styregruppe, som er tilknyttet etablering af ordningen, nærmere beskrevet i kommissoriet jf. bilag 1.

Inputtene peger særligt på to forhold, som har betydning for, hvor mange elever, som har valgt ordningen, og hvad der skal justeres i en fremadrettet model. Input til en fremtidig ordning er udfoldet i bilag 2:

• Mere og bedre kommunikation - der er brug for mere og bedre kommunikation til elever, forældre, medarbejdere på skolerne samt virksomheder, så de føler sig klædt på til juniormesterlæreordningen.
• Manglende praktikpladser – ikke alle familier kan selv finde en praktikplads i en virksomhed. Der er behov for at skabe en organisering, der understøtter brobygning og koordinering til private og kommunale virksomheder, som kan tilbyde praktikpladser til elever i juniormesterlære.

Forslag til en langsigtet model for juniormesterlæreordningen

På baggrund af de foreløbige erfaringer med juniormesterlæreordningen i Hillerød Kommune, samt opsamling af erfaringer fra andre kommuner, foreslår forvaltningen, at der implementeres en decentral model for juniormesterlæreordningen i Hillerød Kommune fra skoleåret 2026-27, som beskrevet i scenarie A.

Scenarie A: En decentral model, hvor elever i juniormesterlære forbliver i deres stamklasse på deres distriktsskole

Scenarie A indebærer, at elever i juniormesterlære fortsat er forankret i deres stamklasse på deres distriktsskole i 3-4 dage om ugen, suppleret med praktik i en virksomhed i 1-2 dage om ugen.

En decentral model fremstår som den mest hensigtsmæssige løsning, da det både sikrer elevernes tilknytning til det sociale og faglige fællesskab i klassen og understøtter kontinuiteten i et velkendt læringsmiljø.

Modellen kan implementeres uden ekstra økonomiske investeringer, fordi der undgås udgifter til etablering og drift af centrale juniormesterlæreklasser. Samtidig er scenarie A i tråd med kommunens Strategi- og handleplan for stærke fællesskaber ved, at eleverne forbliver i tæt tilknytning til deres distriktsskole. Arbejdsgruppen anbefaler derfor scenarie A, hvilket også understøttes af høringssvarene fra skolebestyrelserne (se bilag 3).

Ulemperne ved en decentral model er blandt andet, at opgaven skal løses på hver enkelt skole, hvilket betyder, at hver skole skal opbygge en organisering, kompetencer og erfaringer med en ny opgave. Samtidig skaber en decentral model nogle skematekniske bindinger for at sikre, at elever i juniormesterlære som minimum undervises i dansk og matematik. Fordele og ulemper ved en decentral model er foldet ud i bilag 4.

Scenarie B: En central model, hvor elever samles i én eller flere juniormesterlæreklasser på én distriktsskole

Scenarie B indebærer, at elever i juniormesterlære samles i en eller flere juniormesterlæreklasser på én distriktsskole, hvor de modtager undervisning 3-4 dage om ugen, suppleret med praktik i en virksomhed i 1-2 dage om ugen.

Fordelene ved denne model er bl.a. at ressourcer og kompetencer til at understøtte elever i juniormesterlæreordningen samles ét sted samt, at elever i ordningen får en frisk start med mulighed for at skabe en ny fælles identitet for elever i juniormesterlære. Ulemperne ved denne model er bl.a. at, det er uvist, hvor mange elever, der tilvælger ordningen og at modellen er omkostningstung, da det vil kræve etablering af nye klasser med lønudgifter til medarbejdere mm. Centrale juniormesterlæreklasser kræver dermed en økonomisk bevilling til at drive én eller flere juniormesterklasser alt efter, hvor mange, der tilvælger ordningen. Fordele og ulemper ved scenarie B er foldet ud i bilag 4.

Der er fordele og ulemper ved både scenarie A og B, men samlet set vurderes det, at scenarie A med en decentral model er mest hensigtsmæssigt, da det sikrer elevernes sociale og faglige tilknytning til deres distriktsskole, kan implementeres uden ekstra økonomiske investeringer og understøtter kommunens strategiske arbejde med stærke fællesskaber. Scenarie B har fordele ved centralisering af kompetencer, men indebærer betydelige økonomiske investeringer samt usikkerhed om elevtilslutning. Forvaltningen vurderer samtidig, at rammerne for juniormesterlære skal evalueres efter to år, da det på sigt kan blive relevant at genoverveje centrale juniormesterlæreklasser, når ordningen er længere i sin implementering og elevtilslutningen er kendt.

På baggrund af erfaringerne fra prøveåret foreslås det desuden at arbejde med følgende fokusområder:

1. Kommunikation: Mere og bedre kommunikation til virksomheder, elever, forældre og skoler. Kommunikationen skal både gøre elever og forældre oplyste og trygge i at tilvælge ordningen og nå ud til så mange virksomheder som muligt for at understøtte arbejdet med at finde praktikpladser til eleverne. Det kan fx ske gennem:

• Trykt informationsmateriale til elever, forældre, virksomheder og skoler – plakater, flyers, hjemmeside mm.
• Informationsmøder for forældre og elever samt for virksomheder med henblik på at klæde dem bedre på.
• Opstartscamp for elever, der vælger juniormesterlæreordningen i starten af hvert skoleår med fokus på teambuilding, førstehjælpskursus, forståelse for at indgå på en arbejdsplads mm. Det er muligt for elever at vælge ordningen i løbet af skoleåret. Derfor afhængigt af antallet af elever, som vælger ordningen i løbet af skoleåret, vurderes det, om der skal laves løbende opstartscamp.

2. Samarbejde med virksomheder og kommunal organisering

• Kommunal understøttelse og koordinering af samarbejde med virksomheder, herunder både private virksomheder samt kommunale arbejdspladser fx Ejendomme, plejecentre, daginstitutioner mm.
• Juniormesterlæreordningen skal understøtte Strategi- og handleplan for stærke fællesskaber ved at have fokus på både bredden af elever, der ønsker en mere praktisk afslutning af folkeskolen samt elever med, der kan profitere af en mere praktisk skoledag.
• At elever i juniormesterlære som minimum har dansk og matematik, men med en kraftig anbefaling til skolerne om, at de i videst muligt omfang sikrer, at eleverne også undervises i engelsk og fysik/kemi mhp. at skabe flest mulige uddannelsesveje for elever med en afgangseksamen med juniormesterlære. 

Videre skridt i samarbejdet med virksomheder

Som beskrevet tidligere i sagen, er der et behov for et tæt samarbejde med virksomhederne om praktikpladser til elever i juniormesterlære. Forvaltningen forfølger dette spor sideløbende med den politiske proces og dialogen med C4 Videncenter fortsætter. Udover samarbejdet med private virksomheder, er Skoleforvaltningen ved at undersøge muligheder for praktikpladser på kommunale arbejdspladser fx plejecentre, dagtilbud, vedligehold af udearealer mm. Forvaltningen er også ved at se på, hvordan opgaven med at koordinere og understøtte virksomhedssamarbejdet organiseres internt i kommunen.