Økonomiudvalget bad på sit møde den 20. august 2025 om at sagen blev genoptaget på et senere møde, hvor følgende oplysninger skulle indgå:

• C4 skal høres om forslaget om at flytte grænsen for at stille krav om lærlinge/elever på alle tjenesteydelseskontrakter fra 5 mio. kr. til 1 mio. kr. 
• At der tages en dialog med 3F om mulighederne for at arbejde med kravet om lærlinge og elever i forhold til bl.a. transport-, rengørings- og nedrivningsbranchen.

Herudover ønsker udvalget, at forvaltningen belyser muligheder for at stille krav til virksomhederne om medarbejdere ansat på særlige vilkår f.eks. mennesker med handicap. Sagen fra 20. august 2025 er vedlagt som bilag 1.

Forvaltningen har været i dialog med C4, som har foretaget høring blandt udvalgte medlemmer og tilbagemeldingen fra medlemmerne er, at der er opbakning til at sænke kravet til 1 mio. kr. ved udbud af alle tjenesteydelseskontrakter. C4’s medlemmer vurderer, at grænsen på 1 mio. kr. understøtter det sociale hensyn uden at udgøre en unødig byrde for virksomhederne. C4 fremhæver desuden, at mange virksomheder allerede vil kunne opfylde et sådant krav.

Af høringssvaret fremgår desuden et forslag om at indtænke oplæringskrav i bygge- og anlægskontrakter i stedet for lærlingekrav med henvisning til lovbkg. nr. 1410 af 7. december 2007 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter. Dette er ikke tænkt ind i denne sag, da oplæringskravet kun gælder for kontrakter der er omfattet af Tilbudsloven. Tilbudsloven forventes ophævet i 2026, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt. Den erstattes af Udbudsloven.

C4´s høringssvar er vedlagt som bilag 2.

I forbindelse med planlægning og udbud af entreprisen til nedrivning af den eksisterende Grønnevang Skole, afd. Jespervej har forvaltningen undersøgt mulighederne for at indføre lærlingeklausuler i entrepriseaftalen. Forvaltningen har bl.a. drøftet mulighederne for at beskæftige praktikanter fra AMU-nedriveruddannelsen med 3F.

Forvaltningens vurdering har været, at det var forbundet med en betydelig risiko udbudsretsligt og økonomisk at indskrive og håndhæve lærlingeklausulen i nedrivningsentreprisen. Nedriveruddannelsen er ny og med relativt få studerende. Det ville kunne udelukke relevante virksomheder fra at byde på opgaven eller medføre at de tilbudte priser bliver høje. Entreprenørerne ville kunne indregne øget risiko, hvis de ikke kan ansætte nok praktikanter fra nedriveruddannelsen.

Forvaltningen er herudover for nyligt blevet opmærksom på, at driftsoverenskomsterne med de selvejende institutioner ikke indeholder et krav om brug af praktikanter. For at kommunen kan håndhæve det, kræver det, at det er skrevet ind i selve driftsoverenskomsten. Det er både relevant for dagtilbudsområdet og Ældre & Sundhed, så det vil forvaltningen være opmærksom på fremover.

På voksenhandicapområdet, hvor KLs standardkontrakt benyttes, er der ikke pt. et afsnit om overholdelse af ILO-konventionen og andre sociale klausuler. Forvaltningen vil derfor arbejde på et tillæg til standardkontrakten, som indeholder disse krav.

Økonomiudvalget bad desuden forvaltningen om at belyse muligheder for at stille krav til virksomhederne om medarbejdere ansat på særlige vilkår f.eks. mennesker med handicap.

Forvaltningen har undersøgt sagen og kan oplyse, at kommunen har mulighed for at styrke virksomheders sociale ansvar og ESG-forpligtelser ved at indarbejde krav om at ansætte medarbejdere på særlige vilkår, fx mennesker med handicap eller i fleksjob, i kommunens kontrakter. Disse muligheder understøtter ESG’s sociale dimension (S) ved at fremme inklusion, diversitet og social bæredygtighed.

Disse muligheder kan realiseres på flere måder:

• Som kontraktvilkår, hvor leverandører forpligtes til at ansætte mindst én person på særlige vilkår i kontraktperioden, hvis kontrakten har en vis varighed og økonomisk størrelse.
• Som tildelingskriterium, hvor leverandører, der allerede beskæftiger personer med handicap eller forpligter sig til at gøre det, opnår ekstra point i evalueringen.
• Gennem samarbejder med jobcenteret, hvor kommunen understøtter rekruttering og tilbyder rådgivning om handicapkompenserende ordninger (fx hjælpemidler, personlig assistance eller fleksjob).

Der findes forskellige handicapkompenserende ordninger:

• Personlig assistance
  • Tilskud til en assistent, der hjælper medarbejderen med opgaver, som er vanskelige pga. funktionsnedsættelse.

• Hjælpemidler
  • Bevilling af særlige arbejdsredskaber eller indretning af arbejdspladsen, som ikke normalt findes på arbejdspladsen.

• Fortrinsadgang
  • Ret til ansættelsessamtale ved offentlige stillinger for personer med handicap, hvis man opfylder formelle krav.

• Isbryderordningen
  • Løntilskud til nyuddannede med handicap for at lette indgangen til arbejdsmarkedet.

• Mentorordning

• Støtte til oplæring og fastholdelse i jobbet.

Fleksjobordningen giver personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne mulighed for at arbejde på særlige vilkår. Arbejdet tilrettelægges med skånehensyn, og arbejdsgiveren betaler løn for den faktiske arbejdsindsats, mens kommunen supplerer med et fleksløntilskud. Fleksjob kan bevilges, når alle relevante indsatser er afprøvet, og arbejdsevnen er dokumenteret som varigt nedsat. Ordningen sikrer, at personer, der ikke kan arbejde på normale vilkår, fortsat kan bidrage til arbejdsmarkedet.

Kommunens udbuds- og indkøbspolitik indeholder allerede mulighed for at indarbejde krav som disse i forbindelse med udbud, jf. pkt. 2 og 6 i Udbuds- og indkøbspolitikken. Forvaltningen vurderer løbende hvorvidt disse krav kan indgå i konkrete udbud.