Baggrund 

Herning Kommune deltog i perioden medio 2022 til ultimo 2024 i innovationsprojektet Fællesskabsbudgetter for unge i et samarbejde med Social Udviklingscenter (SUS), Randers Kommune og Poul Due Jensen-fond (Grundfos-fonden).

Fællesskabsbudgetter handlede kort fortalt om at afprøve borgerstyrede budgetter kombineret med lokale uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser for unge i udsatte positioner i en ramme af et trygt og udviklende fællesskab.

Med Fællesskabsbudgetter fik ca. 40 unge mellem 18 og 25 år i udsatte positioner i Herning Kommune mulighed for at bruge 10.000-15.000 kr. på det, de selv vurderede som nødvendigt og meningsfuldt for at komme tættere på uddannelse eller job. Dette skete inde for en ramme af fællesskab faciliteret af Ungevejledningen. 

Fællesskabsbudgetter blev videreført i 2025 for at drage yderligere erfaringer med indsatsen lokalt. Beskæftigelsesudvalget godkendte i den forbindelse en ekstra finansiering på 550.000 kr. jf. dagsordenspunkt 77. I 2025 har ca. 40 unge mellem 18 og 25 år i udsatte positioner i Herning Kommune deltaget i videreførelsen af Fællesskabsbudgetter.

Deltagerne i Fællesskabsbudgetter samt videreførelsen af Fællesskabsbudgetter er valgt ud fra den unges egen motivation og frivillige ønske om deltagelse, den unges varighed på ydelse samt rådgivers vurdering af indsatsens relevans for den unge. 

Evaluering af Fællesskabsbudgetter 2022 - 2024

I efteråret 2025 udgav SUS en rapport om Fællesskabsbudgetter. Rapporten indeholder et resumé af resultater og konklusioner. Derudover indeholder rapporten en evaluering af indsatsen, en beskrivelse af resultater og forandringer baseret på både kvalitative og kvantitative data samt en beskrivelse af modellen bag indsatsen. Rapporten indeholder de samlede resultater for Herning og Randers Kommune. Rapporten er vedlagt som bilag. Nedenfor fremgår udvalgte resultater og konklusioner fra rapporten. 

Beskæftigelse: 24 % af de unge var i selvforsørgelse eller uddannelse umiddelbart efter endt forløb og 28 % 12 måneder efter endt forløb. Af de unge, der ikke kom i selvforsørgelse eller uddannelse, var andelen på passiv ydelse gået fra 34 % ved forløbets start til 6 % 3 måneder efter endt forløb, mens andelen i aktive tilbud var gået fra 0 % ved forløbets start til 24 % 3 måneder efter endt forløb. 73 % af de unge oplever at have fået styrket deres arbejdsmarkedsparathed. 

Trivsel og sundhed: 88 % af de unge oplever at have fået større livstilfredshed som følge af Fællesskabsbudgetter. Mange af de unge fortæller, at de er blevet gladere, mere optimistiske og bedre til at håndtere psykiske udfordringer. Mange af de unge fortæller også, at de har fået mere selvtillid, større overskud og bedre struktur i hverdagen. 

Relationer og netværk: 65 % af de unge svarer, at de har fået flere sociale relationer, men 38,5 % af de unge svarer, at de har fået flere professionelle kontakter, de kan bruge i forbindelse med jobsøgning. Mange af de unge fortæller, at de fået styrket deres sociale færdigheder og fået større socialt gåpåmod. 

Indsatsen: Borgerstyrede budgetter har givet en oplevelse af økonomisk handlemulighed og selvbestemmelse, større tillid til systemet og ansvar og frihed til at skabe noget meningsfuldt. Den fællesskabsbaserede indsats og det at være sammen med andre unge har givet en følelse af genkendelse og samhørighed blandt de unge. Det har gjort det lettere at dele erfaringer, inspirere og hjælpe hinanden og givet mod til at være sig selv. 

Medarbejderne: De unge har oplevet relationen til medarbejderne som tryg og tillidsfuld. Den håndholdte støtte, som medarbejderne har givet til alt fra jobsøgning til hverdagsmestring, har været vigtig for deres oplevelse og udvikling i forløbet. Det har været afgørende, at to medarbejdere har været tilknyttet forløbet, så de både kunne give individuel støtte og facilitere fællesskaber.

Evaluering af videreførelse af Fællesskabsbudgetter 2025 

Fællesskabsbudgetter blev videreført i 2025 med i alt to hold. Ca. 40 unge mellem 18 år og 25 år i udsatte positioner i Herning Kommune har deltaget/deltager på en af de to hold. Første hold varede fra februar til september, mens andet hold startede i maj og forsætter indtil december. Indsatsen kaldes Fællesskaberne og er bygget op om samme seks faser som i Fællesskabsbudgetter (invitationsfase, introfase, oplevelsesfase, projektfase, budgetfase og brobygningsfase). 

Evalueringen viser positive resultater både i forhold til beskæftigelse/uddannelse, livstilfredshed samt relationer og netværk. Det gælder særligt på hold 1, der primært har bestået af uddannelsesparate unge, mens aktivitetsparate unge udgør hovedparten på hold 2. Indsatsen er tilpasset undervejs, og læringen er løbende forankret i Ungevejledningen. 

Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 8 deltagere på hold 1 samt interview med en medarbejder fra Fællesskaberne. Evalueringen følger samme struktur som evalueringen udarbejdet af SUS og fremgår nedenfor. 

Beskæftigelse: På hold 1 gennemførte i alt 14 unge forløbet. Nogle af de unge er efterfølgende påbegyndt en uddannelse – nogle kombineret med fritidsjob – mens andre er kommet i job eller praktikforløb, herunder også praktik med Socialt Frikort og forløb gennem Jobvejen. Der er også unge, som deltager i andre øvrige vejledning- og opkvalificeringstilbud som ”D'batter”, Cross Peak og Aulum Milen, samt enkelte der har et særligt forløb i Jobvejen. Flere af de unge arbejder desuden målrettet mod at søge ind på en uddannelse i sommeren 2026. På hold 2 er i alt 16 unge i gang med forløbet. Nogle af de unge er aktuelt kommet i praktikforløb – nogle med Socialt Frikort – og enkelte har udsigt til ordinært job i starten af 2026. Flere er på vej til at starte i praktik, herunder også i Jobvejens interne praktik, mens andre forventes at fortsætte i tilbud som Aulum Milen. Flere af de unge arbejder målrettet mod at begynde på en uddannelse i løbet af 2026. 

Trivsel og sundhed: De fleste unge, der har deltaget i Fællesskaberne, har fået større livstilfredshed som følge af Fællesskaberne. I evalueringen svarer fem unge, at de i høj grad har fået større livstilfredshed som følge af Fællesskaberne, mens de resterende tre unge svarer i nogen grad. Det har fungeret godt for mange unge at mødes to gange i ugen og dermed få en fast struktur i hverdagen over en lang periode. 

Relationer og Netværk: Særligt på hold 1 har fællesskabet været en bærende del af forløbet. Alle otte unge, der har svaret på evalueringen, udtrykker, at fællesskabet med andre unge i høj grad har haft betydning i Fællesskaberne. Fem unge har svaret, at de i høj grad har fået flere sociale relationer, mens tre unge har svaret i nogen grad. En ung fortæller, at fællesskabet med andre unge var godt i forløbet. En anden ung fortæller, at vedkommende har fået mange nye venner og bekendtskaber. De unge på hold 2 har også skabt relationer og netværk, men fællesskabet har ikke udgjort samme bærende element. Ifølge medarbejderne har de unge ikke haft samme forudsætninger for og/eller behov til at opbygge nye relationer og indgå i et fællesskab. 

Indsatsen: Hvert hold har mødtes to gange ugentlig i en periode på otte måneder, hvilket er fire måneder kortere end i Fællesskabsbudgetter. De unge på hold 1 har desuden haft mulighed for at deltage i brobygningsmøder hver tredje uge i fire måneder efter forløbet. 

De unge på hold 1 har arbejdet meget målrettet i budgetfasen, hvor de har haft mulighed for at ansøge om op til 18.500 kr. til én ting, som ville bringe dem tættere på job eller uddannelse. De fleste unge har enten købt en computer eller andet elektronisk udstyr eller brugt pengene på transport som fx cykel eller kørekort. Unge på hold 2 har været mere udfordret i budgetfasen. Denne fase kræver evne til at reflektere over økonomi og fremtidige muligheder, hvilket kan være svært for f.eks. unge med lav IQ. Det har fungeret godt, at de unge har kunne søge om midler fra en samlet pulje til én ting fremfor at få et fast beløb på 10.000 kr. eller 15.000 kr. En pulje giver mere fleksibilitet og flere muligheder. Evalueringen viser, at det har betydning at få pengene i Fællesskaberne. Fem unge har tilkendegivet, at det i stor grad har haft betydning, to har angivet nogen grad og én har vurderet betydningen som lav. 

Medarbejderne har løbende justeret indsatsen for at imødekomme de unges behov og forudsætninger på holdet. Konkret er projektfasen blevet forkortet en smule for at skabe bedre balance i forløbet. Desuden er blevet introduceret nye tematikker som motivation og hverdagsvalg. Endelig er der igangsat aktiviteter med fokus på brobygning til fritidslivet, for at styrke de unges deltagelse og tilknytning uden for holdet. 

Medarbejderne: Der har været to faste medarbejdere tilknyttet de to hold. Medarbejderne har særligt fokus på at opbygge en tryg og tillidsfuld relation til de unge og skabe rammerne for at de unge oplever det trygt at indgå i fællesskabet. Medarbejderne har fokus på at bruge de seks principper fra modellen i Fællesskabsbudgetter og har bl.a. arbejdet videre med drejebøger forud for hvert møde og refleksion efter hvert møde. 

Fremtidig forankring og videreførelse

Uanset om Fællesskaberne fortsætter i sin helhed, har læringen fra de tre år allerede bredt sig i Ungevejledningen, dels som en meget konkret omsætning af borgerinddragelse og gribning af den unges egne spæde ideer, og dels i at tænke mere gruppebaseret i andre ellers mere individuelle forløb.

Videreførelsen af Fællesskaberne i sin helhed er betinget af de politiske prioriteringer jf. beskæftigelsesreformen. Det vil med andre ord være indsatser som Fællesskaberne, som udvalget kommer til at skulle prioritere mellem.