Taget til efterretning.

Fraværende: Mathilde Jacobsen (C).

I skoleåret 2025/26 har elever på Fårvang Skole, Thorning Skole, Tollundskolen og Trekløverskolen kunne vælge juniormesterlære på egen skole. Kommunens øvrige folkeskoleelever har haft mulighed for at gå i juniormesterlære på Silkeborg Ungdomsskole (i samarbejde med Sølystskolen).

Ved skoleårets start valgte 50 elever at starte i juniormesterlære. 31 elever på 8. årgang svarende til 3,2% af eleverne på 8. årgang og 19 elever på 9. årgang svarende til 2,1% af eleverne på 9. årgang. 6 elever har sidenhen valgt at afbryde juniormesterlæreordningen og 5 elever er kommet til siden sommerferien.

Erfaringer fra skoleåret 2025/26

Juniormesterlæreordningen kører på sit første skoleår, men der er allerede indsamlet værdifuld erfaring som vil blive videndelt blandt folkeskolerne. Nedenfor præsenteres erfaringerne fra den første tid med juniormesterlæreordningen.

Eleverne der har haft mulighed for at gå i juniormesterlære på egen skole, giver i samtaler med lærerne udtryk for, at de ikke havde ønsket at gå i juniormesterlære, hvis det havde betydet et skole- og klasseskift. Det betyder meget for eleverne, at det blot er en ændring af indholdet i skoledagen, og ikke et skifte fra de sociale fællesskaber. Derimod giver en del af eleverne i den fælleskommunale ordning udtryk for, at de har været rigtig glade for ’en ny start’, og de har fundet sig godt til rette i en skoledag, der er mere praktisk funderet i modsætning til den mere bogligt strukturerede klasseundervisning.

Elevernes primære motivation for at vælge juniormesterlære har været muligheden for at komme i praktik 1-2 dage pr uge. Eleverne der er startet i juniormeterlære på Silkeborg Ungdomsskole, har mulighed for praktik 2 dage pr. uge, og deltagelse i praktisk undervisning på hhv. SOSU og EUD i op til 6 antal uger i løbet af skoleåret. På de øvrige skoler har eleverne været i praktik en dag pr. uge samt deltaget i praktiske undervisningsforløb på egen skole med varierende timetal til denne del. Se bilag 1 for grafisk præsentation af juniormesterlæreordningen på udvalgte skoler.

Erfaringerne med den praktiske undervisning på skolerne viser, at behovet for denne del ikke har været så stort som først antaget. Eleverne ønsker primært at vægte praktik samt deltagelse i stamklassens undervisning de dage, der ikke er praktik.

Ifølge bekendtgørelse og vejledning fra Styrelsen for undervisning og kvalitet er det elever og forældre, der selv skal finde praktikplads og indgå aftale med praktikstedet. I praksis har de involverede skoler for en stor del af elevernes vedkommende, understøttet denne proces. Skolerne har blandt andet været i kontakt med de lokale virksomheder gennem informationsaftner og i mere personlig kontakt med virksomheder der ønskede yderligere information. Der har været en stor opgave i at informere de lokale virksomheder om ordningen, og ikke mindst understøtte udarbejdelse af de praktikaftaler som alle elever skal have udarbejdet, og som skal godkendes af skolelederen.

Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at virksomheder ikke presses for meget i forhold til at stille sig til rådighed. Tilbagemeldinger fra virksomheder har været, at de får mange henvendelser, for uens henvendelser og de også skal stå til rådighed for anden praktik – ordinær praktik eller paragrafpraktik.

Eksempler på praktikerhverv: Anlægsgartner, detailhandel, elektriker, frisør, gartner, gørtler, kok, landmand, maler, mejerist, mekaniker, murer, produktionsmedarbejder, pædagogisk assistent, slagter, smed, SOSU, teknisk/service, tjener, tømrer.

Erfaringerne fra dette skoleår viser også, at der er et stort behov for vejledning i forbindelse med juniormesterlæreordningen. I udgangspunktet er juniormesterlæreordningen for alle elever uanset om man har fulgt undervisning i almenskole eller i et mere specialiseret tilbud. Samtidig er der et estimat fra undervisningsministeriet om, at ca. 5% af eleverne vil vælge en juniormesterlæreordning. Så en stor opgave i år 1 har været at få drøftet, hvem er målgruppen for juniormesterlæreordningen? Og ikke mindst sikre, at forældre og elever er fuldt bevidste om, hvad det er man får med en juniormesterlæreordning, men også konsekvenserne for senere valg af ungdomsuddannelse. Samarbejdet med UU er også i denne henseende meget vigtigt, og der har været tæt samarbejde med UU i forbindelse med opstart af juniormesterlære fra dette skoleår.

Næste skridt i udviklingsfasen er afslutningen på folkeskolen med juniormesterlæreordning. Eleverne skal som minimum bestå dansk og matematik med 02 samt en afsluttende samtale. De involverede skoler og den sideløbende arbejdsgruppe skal have udarbejdet rammen for den afsluttende samtale.

Lokal model for juniormesterlæreordningen fra skoleåret 2026/27

I det kommunale skolevæsen arbejder vi ud fra en ambition om at skabe en skole, der kan mere for flere. Juniormesterlære er en ny mulighed, der understøtter denne ambition ved at tilbyde en mere praksisnær og motiverende skolegang for elever i 8. og 9. klasse, og juniormesterlæren skal derfor ses som en del af det samlede skoletilbud på den enkelte skole. Juniormesterlæreordningen er således ét blandt mange redskaber til at skabe flere veje til læring og succes for elever, der har brug for en anderledes skolegang.

Med afsæt i ovenstående ambition, de erfaringer der indtil nu er høstet og intentionerne i bekendtgørelsen for juniormesterlæreordningen, er det besluttet, at der fra kommende skoleår arbejdes ud fra en lokal model.

Den lokale model betyder, at alle overbygningsskoler skal tilbyde en lokal juniormesterlæreordning, hvor eleverne i udgangspunktet forbliver i egen stamklasse. Det er op til skolelederen at besluttet om der tilbydes 1 eller 2 dages praktik. Eleverne undervises som minimum i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, sådan som der også er intentionen i bekendtgørelsen.

For de elever der enten ikke får godkendt praktikken, får brug for at afbryde praktikken eller praktikstedet afbryder praktikken, vil der være mulighed for at deltage i praktisk undervisning organiseret af Silkeborg Ungdomsskole indtil et nyt praktiksted er på plads.

De elever der påbegyndte deres juniormesterlære på Silkeborg Ungdomsskole i igangværende skoleår, afslutter deres juniormesterlære på ungdomsskolen.

Ønsker baseret på erfaringer fra igangværende skoleår

Det er et ønske fra følgegruppen (se organisering nedenfor), at der findes en økonomisk model der understøtter skolerne i arbejdet med juniormesterlæreordningen. Det foreslås derfor, at udgifterne til den praktiske undervisning, elevernes transport til og fra praktikken og udgifter til arbejdstøj afholdes af en central pulje.

Desuden er der et ønske om, at der fortsat i de kommende år er en vis central understøttelse i forhold til etablering af lokale ordninger samt understøttelse til udvikling af samarbejde med det lokale erhvervsliv omkring juniormesterlære, så de forskellige praktikordninger ikke kommer til at konkurrere om praktikpladserne jf. erfaringerne fra dette skoleår. Der er i indeværende skoleår indledt en dialog med udviklingschef Gregers Pilgaard med henblik på samarbejde. Desuden planlægges der med møder med blandt andet SilkeborgBusiness.

Følgegruppen

Følgegruppen blev oprettet i foråret 2025 med det formål at bidrage og understøtte udviklingsarbejdet i forbindelse med udrulning af juniormesterlæreordningen i Silkeborg. Gruppen består af ledelsesrepræsentanter fra Fårvang Skole, Tollundskolen, Thorning Skole, Trekløver Skolen, Vestre Skole og UngeGuiden. Følgegruppens arbejde faciliteres af en udviklingskonsulent fra PPL. Følgegruppen refererer til Sektionsleder for Skolerne.