Terndrup Fjernvarme har ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for udvidelse af varmeforsyningsområde ved det kommende boligområde ved Skørpingvej i Terndrup. Projektforslaget indeholder en udvidelse af forsyningsområdet for Terndrup Fjernvarme til det kommende boligområde ved Skørpingvej i Terndrup. En del af området er allerede placeret indenfor Terndrup Fjernvarmes forsyningsområde, så områdeafgrænsningen vedrører derfor kun den del af byggeriet, som er placeret udenfor forsyningsområdet. Se bilag 1 for kort over området.

Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre projektet, samt om projektet ikke giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser. Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. Se bilag 2 for varmeprojektforslaget.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 4,45 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

Projektet vurderes at være robust i forhold til projektændringer. Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at samfundsøkonomien i projektet er robust ved ændringer i brændselsomkostninger, kapitalomkostninger og CO2-pris.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget viser en positiv selskabsøkonomi for varmeværket ved forsyning af området med fjernvarme ved en tilslutningsgrad på 100%. Der forventes at være en tilslutningsgrad på 100% efter ét år, da bygherren selv har ønsket fjernvarmeforsyning af området.

Nutidsværdien er 898.626 kr. over 20 år. Det er værdien i dag af de fremtidige pengestrømme, justeret for tidsfaktoren. Det årlige dækningsbidrag, som er forskellen mellem udgifter og indtægter, er 61.806 kr.

Overskuddet tilfalder forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Forbrugerøkonomi

Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper.

For forbrugerne forventes det, at fjernvarme vil koste ca. 6.549 kr./år og varmepumper ca. 4.325 kr./år for et 100 m2 rækkehus. For en festsal på 180 m2 vurderes det, at fjernvarme vil koste ca. 7.887 kr./år og varmepumper ca. 4.447 kr./år. Heri er medregnet udgifter til forbrug og drift.

Investering for henholdsvis fjernvarme er 38.966 kr. for rækkehus og 41.966 kr. for fællessal, og for varmepumpe er 103.254 kr. for rækkehus og 103.254 kr. for fællessal.

Den samlede omkostning over 10 år er billigere for fjernvarmeprojektet end for varmepumpealternativet både for rækkehusene og fællessalen. Forbrugerøkonomien afhænger dog meget af bl.a. prisen på varmepumpen, boligstørrelsen, forbrug, vedligeholdelse og lån.

Bæredygtighed

Projektforslaget viser en større udledning af CO2-ækvivalenter med ca. 22 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. På trods af den relative store forskel på emissionsudledningerne i tabel 10, så er emissionsudledningen begrænset for både fjernvarmeprojektet og varmepumpealternativet. De samfundsøkonomiske emissionsomkostninger udgør under 0,1% for både fjernvarmeprojektet og varmepumpeprojektet i forhold til de samlede samfundsøkonomiske omkostninger for f.eks. varmepumpealternativet.

Høring

Der er foretaget en høring af projektforslaget til de berørte forsyningsselskaber og grundejere. Der er ikke kommet høringssvar imod projektforslaget.