Sagsprocedure

Plan- og Tryghedsudvalget.

Resume

I sagen fremlægges forslag til aftaler med de tre almene boligselskaber i kommunen om boliger til særlige målgrupper på det specialiserede voksenområde. Aftalerne omfatter i alt 21 boliger i løbet af en prøveperiode på tre år, og er en udmøntning af effektiviseringsforslaget i budgetforliget for Budget 2025-28 om ”Flere borgere i egen bolig”. Aftalerne skal godkendes af Plan- og Tryghedsudvalget og efterfølgende af boligorganisationernes bestyrelser.

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at aftalerne om boliger til særlige målgrupper med Boligselskabet SYDBO (ændres fra 1. januar 2026 til Boligselskabet SydVest), Vridsløse Andelsboligforening og Greve Boligselskab godkendes,
2. at aftalen om udslusningsboliger godkendes, og
3. at forelæggelse af status på aftalerne i efteråret 2027 godkendes.

Sagsbeskrivelse

I det vedtagne budget for 2025-28 indgik et effektiviseringsforslag om et samarbejde med de almene boligselskaber i kommunen om boliger til særlige målgrupper på det specialiserede voksenområde. Baggrunden herfor er, at en sådan aftale vil åbne mulighed for at lave mindre omfattende og dermed også økonomisk billigere tilbud til nogle af de borgere, der i dag visiteres til dyrere og mere indgribende tilbud uden for kommunen.

Behovet for en sådan aftale er desuden aktualiseret af den hjemløsereform, der trådte i kraft den 1. oktober 2023. Intentionen med hjemløsereformen er at fastholde tidligere hjemløse borgere i positiv udvikling og forebygge tilbagefald til hjemløshed.  

Hjemløsereformen indebærer bl.a. en refusionsomlægning, hvorefter 50% statsrefusion for ophold på herberg og forsorgshjem bortfalder helt for ophold, der varer længere end 90 dage, dog 120 dage i en overgangsperiode frem til 31/3-26.

Siden budgetvedtagelsen har administrationen sammen med boligselskaberne arbejdet på at udmønte det vedtagne budgetforslag.

Tidligere sagsforløb

Byrådet godkendte den 17. april 2024 (punkt 26) en ny Rammeaftale om strategisk udlejning af almene boliger. Af rammeaftalen fremgår, at der kan indgås særaftaler mellem kommunen og boligorganisationerne om boliger til særlige målgrupper.

Byrådet besluttede den 26. juni 2024 (punkt 37), at særlige målgrupper i denne sammenhæng består af borgere på forsorgshjem/herberger og borgere i midlertidige botilbud efter serviceloven, der er klar til at bo i egen bolig med hjemmestøtte. Byrådet godkendte samtidig, at der udarbejdes effektiviseringsforslag til Budget 2025-28 om et samarbejde med de almene boligselskaber i kommunen om boliger til særlige målgrupper.

I budgetforliget for 2025-28 blev det nævnte effektiviseringsforslag vedtaget. Forslaget indeholdt 6-8 boliger årligt i en prøveperiode på tre år med en samlet nettobesparelse på årligt 0,750 mio. kr.

I januar 2025 blev holdt fælles opstartsmøde med de tre boligselskaber, Sydkystens Boligselskab/KAB, Greve Boligselskab og Vridsløse Andelsboligforening/BO-VEST. Her var der enighed om, at de videre drøftelser foreløbig skulle afvente opdaterede data om beboersammensætningen i de almene boligafdelinger. Det er data, der udarbejdes årligt i samarbejde mellem KL, Social- og Boligstyrelsen, Landsbyggefonden og BL Danmarks Almene Boliger.

Opdateringen blev tilgængelig i foråret 2025, og efterfølgende har administrationen holdt bilaterale møder med boligselskaberne om antallet af boliger i aftalen, den indbyrdes fordeling mellem boligselskaberne, hvilke boliger der skal omfattes (boligstørrelser og huslejeniveau) samt diverse emner i relation til den konkrete udmøntning af aftalerne og det praktiske samarbejde mellem boligselskab og kommune. Drøftelserne med boligselskaberne blev afsluttet i september, og aftalerne er nu klar til politisk behandling i Greve Kommune og efterfølgende i boligorganisationerne.

Om aftalerne

Antal boliger og fordeling mellem boligselskaberne.

Aftalerne omfatter i alt 21 boliger over en periode på tre år. Den indbyrdes fordeling er baseret på et objektivt kriterium: Antallet af almene familieboliger beliggende i Greve Kommune. Dog sådan at røde boligafdelinger – det vil sige afdelinger, der ligger over grænseværdierne på mindst to af de fire sociale kriterier om arbejdsmarkedstilknytning, kriminalitetsdømte, uddannelsesniveau og indkomst – ikke indgår i fordelingsgrundlaget. Derfor indgår disse tre boligafdelinger ikke i fordelingen:

• Askerød (VA) – 676 boliger. Betyder, at VA’s andel af aftalen kun omfatter boligafdelingen Grønningen (Aspe-, Nødde- og Løngården)
• Valhals Kvarter (SYDBO) – 87 boliger
• Freyas Kvarter (SYDBO) – 19 boliger

Det giver følgende fordeling:

Boligerne tilbydes kommunen konkret og specifikt uden at indgå i den almindelige kommunale boliganvisning (”boliganvisningshjulet”). Boligerne fordeles som udgangspunkt jævnt hen over tre år.

Omfattede boliger i aftalen

Aftalen omfatter boliger med en månedlig husleje på maksimalt 6.200 kr. For de omfattede målgrupper er det en forholdsvis høj husleje, og administrationen havde gerne set den sat lavere. Her har den praktiske udfordring imidlertid været, at antallet af relevante boliger så bliver for lavt. Desuden bliver det under alle omstændigheder nødvendigt, at nogle af boligerne i aftalen får status som udslusningsboliger, hvilket nedbringer beboerens husleje, jf. nedenfor i afsnittet om udslusningsboliger.

Når borgeren er flyttet ind

Kommunen yder efter konkret og individuel vurdering den nødvendige hjemmestøtte til borgeren. Desuden sørger kommunen for, at boligselskaberne har én let og enkel indgang til kommunen, hvis der opstår problemer i boligen/boligafdelingen med en beboer omfattet af aftalen.

Fraflytning og tomgangsleje

Greve Kommune garanterer økonomisk for fraflytterregninger og tomgangsleje efter samme procedure, der gælder for den øvrige kommunale boliganvisning.

Aftalerne med boligselskaberne er vedlagt som bilag 1, 2 og 3.

Særligt om Gersagerparken (Greve Boligselskab)

Greve Kommune har siden december 2023 haft 100% anvisningsret til ledige boliger i Gersagerparken, hvor boliganvisningen sker efter vejledende kriterier om tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse, domfældt kriminalitet og tidligere grove husordensovertrædelser.

Gersagerparken rummer ca. en tredjedel af alle Greve Boligselskabs almene familieboliger, og tilsvarende indgår Gersagerparken i aftalen om boliger til særlige målgrupper med ca. en tredjedel af Greve Boligselskabs andel. Det betyder, at kommunen i henhold til aftalen kan anvise i alt fem borgere i aftalens målgruppe til boliger i Gersagerparken i løbet af aftaleperiodens tre år – fordelt med henholdsvis en, to og to boliger. Antallet er aftalt med Greve Boligselskab, og fremgår specifikt af aftalen med boligselskabet.

Begge parter har i øvrigt lagt vægt på, at Gersagerparken er en stor boligafdeling med over 1.000 boliger, heraf relativt mange boliger med en husleje under 6.200 kr. – samt at Gersagerparken ligger under grænseværdierne på alle fire sociale kriterier (arbejdsmarkedstilknytning, kriminalitetsdømte, uddannelsesniveau og indkomst), der kan medføre kategorisering som forebyggelsesområde, hvis to af grænseværdierne er overskredet.

Oversigt over Gersagerparkens data i forhold til grænseværdierne er vedlagt som bilag 4.

Særligt om Sydkystens Boligselskab (SYDBO)

SYDBO fusionerer den 1. januar 2026 med Høje-Taastrup Boligselskab, og skifter i den forbindelse navn til Boligselskabet SydVest. Som følge af fusionen skal der sammensættes en helt ny bestyrelse, og derfor kan aftalen med Greve Kommune om boliger til særlige målgrupper først forelægges den nye bestyrelse i løbet af 1. kvartal 2026. Det er årsagen til, at aftalerne med boligselskaberne først kan træde i kraft fra den 1. april 2026.

Udslusningsboliger

En udslusningsbolig er en almen bolig, der udlejes på særlige vilkår til borgere med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig. En udslusningsbolig adskiller sig især på to områder i forhold til en almindelig lejebolig: 1) Lejemålet er tidsbegrænset og 2) Kommunen yder et huslejetilskud.

Lejekontrakten i en udslusningsbolig løber som udgangspunkt i op til to år, men kan af kommunen forlænges med et år ad gangen op til maksimalt fem år. I udslusningsperioden skal kommunen yde et huslejetilskud, der gør det muligt for borgeren at få råd til betale huslejen. Målet med udslusningsboligen er, at borgeren i løbet af udslusningsperioden kommer i beskæftigelse, uddannelse eller på anden vis opnår en forbedret bo- og betalingsevne, sådan at borgeren efterfølgende kan fastholde boligen på ordinære vilkår og til almindelig husleje.

Hvis borgeren efter udslusningsperioden ikke er i stand til at overtage lejemålet på almindelige vilkår, ophører det. I så fald skal kommunen tilbyde borgeren en anden passende bolig, eller tilbyde ophold på et botilbud efter serviceloven, fx et herberg. Kommunen kan også opsige borgeren undervejs i udslusningsperioden, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke bliver i stand til at overtage boligen på almindelige vilkår. Også i den situation skal kommunen stille en anden bolig til rådighed for borgeren.

De særlige vilkår i en udslusningsbolig indebærer også, at andre bestemmelser i lejeloven fraviges. Det gælder bl.a. bestemmelserne om forbedringer og ændringer i lejemålet og reglerne om fortrinsret til en anden bolig i boligorganisationen. Og så er det ikke muligt at fremleje en udslusningsbolig hverken helt eller delvist.

Som tillæg til aftalerne med hver de tre boligselskaber er indgået en fælles aftale med dem om udslusningsboliger. Aftalen er vedlagt som bilag 5.

Det er ikke muligt at på forhånd at fastsætte, hvor mange af de 21 boliger i aftalen, der bliver udslusningsboliger, men administrationen vurderer, at det sandsynligvis bliver ca. halvdelen.

Om huslejetilskud i udslusningsboliger

Reglerne fremgår af serviceloven. Det fremgår, at borgerens husleje udgør det beløb, som borgeren skulle have betalt i egenbetaling på et herberg/forsorgshjem eller i et midlertidigt botilbud. Kommunens tilskud udgør forskellen mellem borgerens egenbetaling og den samlede husleje inkl. forbrugsudgifter og andre pligtige pengeydelser (fx antennebidrag) fratrukket borgerens individuelle boligstøtte.

Egenbetalingen på et herberg/forsorgshjem er fastsat i serviceloven, og udgør 104,80 kr. i døgnet. Det svarer til 3.188 kr. om måneden. Reglerne for egenbetaling i et midlertidigt botilbud fremgår ligeledes af serviceloven, men skal beregnes individuelt og konkret med udgangspunkt i botilbuddets driftsbudget og boligens m², huslejeniveauet i lejeboliger i det pågældende geografiske område og borgerens privatøkonomiske forhold. En stikprøve på 10 tilfældige borgere i midlertidigt botilbud viser en månedlig egenbetaling i et interval spændende fra 2.793 kr. – 8.327 kr. Gennemsnittet er 4.259 kr.

I nedenstående eksempler er taget udgangspunkt i en borger, der flytter direkte fra et herberg til en udslusningsbolig. I eksempel A er der tale om en relativ billig husleje, mens der i eksempel B er tale om en husleje tæt på aftalens huslejemaksimum på 6.200 kr.

En plads på et herberg/forsorgshjem koster kommunen i gennemsnit ca. 53.000 kr. om måneden efter udløb af refusionsperioden på 90/120 dage og efter modregning af borgerens egenbetaling. Det svarer til 4 år + 8 måneders huslejetilskud i eksempel A og 1½ års huslejetilskud i eksempel B.

En plads i et midlertidigt botilbud er endnu dyrere. Den aktuelle gennemsnitspris er ca. 90.000 kr. om måneden, dog sandsynligvis noget mindre for borgere relevante i denne sammenhæng, da de skal kunne klare sig i egen bolig med støtte.

Lovgrundlag

Almenboliglovens § 59, stk. 2 om kommunal boliganvisning til løsning af påtrængende boligsociale opgaver og samme lovs § 63 om udslusningsboliger.

Servicelovens § 63 a om huslejetilskud i udslusningsboliger.

Økonomiske konsekvenser 

Som tidligere nævnt indeholdt det vedtagne effektiviseringsforslag om boliger til særlige målgrupper en nettobesparelse på 0,750 mio. kr. årligt. Økonomien i effektiviseringsforslaget var baseret på et skøn, og det er stadig tilfældet. Det er dog fortsat administrationens vurdering, at den budgetterede nettobesparelse kan realiseres. Økonomien følges løbende, og eventuelle afvigelser vil indgå i Budgetopfølgningen.

Høring

Sagen sendes til høring i Handicaprådet med frist den 1. december kl. 15.00.

Tidsplan

Under forudsætning af Plan- og Tryghedsudvalgets godkendelse, skal aftalerne behandles i boligorganisationernes bestyrelser i løbet af 1. kvartal 2026. Aftalerne træder i kraft den 1. april 2026, og udløber efter tre år den 31.marts 2029.

I efteråret 2027 holdes midtvejsstatus med boligselskaberne med efterfølgende orientering til Plan- og Tryghedsudvalget.