Konceptet for ungeinddragelse omhandler de situationer, hvor kommunen efterspørger ungeperspektiver i administrative og politiske beslutningsprocesser. Konceptet beskriver således ikke, hvordan det administrative eller politiske niveau skal forholde sig til henvendelser fra unge, eller hvordan kommunen tilrettelægger sagsbehandlingen og inddrager børne- og ungeperspektiver i egne sager i børne- og familieområdet, i skolerne, på jobcentret eller andre steder.

I udviklingen af konceptet har der været lagt til grund, at konceptet skal:

• give plads til at eksisterende praksisser for ungeinddragelse kan videreføres uændret
• være bredt anvendelig på tværs af fagudvalg og forvaltninger

Konceptet beskriver ungeinddragelse i tre dimensioner: Inddragelsesniveau, -metode og -kvalitet.

Inddragelsesniveau

Det følger af konceptet, at kommunen kan vælge at inddrage unge i beslutningsprocesser i fem forskellige situationer, der samtidigt muliggør fem forskellige niveauer af indflydelse for de unge.

• Definering: Kommunen har afgrænset et større eller mindre udsnit af den kommunale virkelighed. De unge inddrages i en definering af hvordan dette udsnit ser ud og om der er problemer, udfordringer eller andet der påkalder sig opmærksomhed. Et eksempel er en survey blandt unge i Hjørring by og omegn om bevægelsesvaner og benyttelse af idrætsfaciliteter, gennemført med henblik på at sikre input til politisk beslutning om strategi for udvikling af fritidsfaciliteterne i byen.

• Prioritering: Kommunen har defineret et antal opmærksomhedspunkter, der kan arbejdes med. De unge inddrages i en prioritering af hvilket opmærksomhedspunkt der skal håndteres. Der er ingen kendte eksempler på at unge har været inddraget på dette niveau.

• Udvikling: Kommunen har prioriteret et opmærksomhedspunkt der skal arbejdes med. De unge inddrages i udviklingen af det produkt, der skal håndtere opmærksomhedspunktet. Det kan fx være udviklingen af en politik, en indsats, en rapport eller andet.

• Høring: Kommunen har et udkast til et produkt. De unge inddrages i en høring om det påtænkte produkt.

• Evaluering: Kommunen ønsker at kvalitetssikre et anvendt produkt. De unge inddrages i en evaluering af produktet.

Inddragelsesmetode

Inddragelsesmetoden defineres ved to forhold:

• Hvilke unge inddrages? Det følger af konceptet, at inddragelsen baseres på eksisterende ungefora dvs. foreninger, klasser, elev-, kursist- og studieråd, uddannelsesinstitutioner m.fl.
• Hvordan inddrages de unge? Inddragelsen kan ske ved interview, survey, afvikling af workshop eller et pop-up arrangement m.v.

Konceptet afgrænser ikke metodevalget, dog således - og med baggrund i beslutning i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget dec. 2023 - at der i konceptudviklingen er set bort fra etablering af et egentligt Ungeråd.

Inddragelseskvalitet

Beskrivelsen af hvordan der skal arbejdes med inddragelseskvalitet udestår. Forskellen mellem inddragelseskvalitet og inddragelsesniveau er, at førstnævnte beskriver den faktisk opnåede indflydelse mens sidstnævnte beskriver det formelle niveau af indflydelse.

Det forventes at der vil blive hentet inspiration til at beskrive denne dimension i bl.a. KL's 'Involvering i børnehøjde' (2016) og 'Børnerådets principper for god børneinddragelse' (2023).

Gennemførte og planlagte prøvehandlinger

Forvaltningen har i konceptudviklingen været i dialog med en række organisationer og institutioner, der har adgang til ungefora med henblik på at gennemføre og planlægge nedenstående prøvehandlinger:

• Pop Up: Med et ønske om at afprøve ungeinddragelse i et 'pop up' format blev der i foråret taget kontakt til 3F Skagerrak. Formålet var at inddrage beskæftigede unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i en høring om udkast til Ungegarantien 2.0. Fagforeningen kontaktede ca. 800 unge, men ingen unge tilkendegav interesse for at deltage i høringsprocessen.

• Workshop: Der er planlagt workshop til afvikling 20. januar 2026 med et antal repræsentanter fra elev- og kursistråd på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. I workshoppen skal der idegeneres over den fremtidige anvendelse af det 24*30 m betondæk, der etableres øst for Vandhuset til anvendelse under konkurrenceafviklingen i DM i Skills.

• Netværk: En af uddannelsesinstitutionerne har foreslået, at der etableres et netværk med repræsentanter fra alle institutionerne og Hjørring Kommune. Ideen er, at Hjørring Kommune kan formulere spørgsmål på et af de fem niveauer jf. ovenfor, og at interesserede uddannelsesinstitutioner bringer spørgsmålet videre til klasser eller elev- eller kursistråd. Det er ambitionen, at netværket er etableret i første halvår af 2026.

• Innovationsdag: UCN har gennem en årrække afviklet en årlig 'Sundhedsinnovationsdag' som en del af institutionens satsning på sundhedsinnovation. UCN ønsker at udvide konceptet, så deres studerende lærer at facilitere innovative processer med yngre unge på en unge-campdag. På dagen vil de studerende fra UCN facilitere innovationsprocesser for elever og kursister ved STX, SOSU Nord, EUC Nord og FGU for at udvikle nye løsninger til sundhedsvæsenet. UCN har tilbudt, at Hjørring Kommune bliver del af arrangementet med mulighed for at formulere en række af de udfordringer, der indgår i en bredere orienteret 'Innovationsdag', hvor tematikker fra sundhedsområdet samt de pædagogiske og didaktiske områder kan komme i spil. Det præcise format er ikke fastlagt.

Et færdigudviklet koncept

Før konceptet fremlægges til politisk godkendelse i 2026 vil forvaltningen trykprøve konceptet ved at foretage flere prøvehandlinger med ungeinddragelse på forskellige niveauer og med forskellige metoder, og dermed opnå mere erfaring med hvornår og hvordan der kan opnås en høj inddragelseskvalitet. Det er samtidigt forventningen at Innovationsdagen gennemføres i september 2026 og da erfaringerne herfra skal indgå i den videre udvikling af konceptet for ungeinddragelse, kan den politiske behandling tidligst gennemføres i oktober.