Kompetence

Børne- og Ungeudvalget.

Beslutningstema

 På børne- og ungeområdet foregår der et intensivt arbejde for at skabe deltagelsesmuligheder for flere børn i de almene fællesskaber. Det daglige arbejde med denne inklusionsopgave involverer alle aktører på området på tværs af afdelinger og centre. Det har vist sig nødvendigt, at der er en samlende strategi for inklusionsarbejdet, så de mange forskellige aktører har fælles pejlemærker og retning for deres indsatser. Gennem en involverende proces har en arbejdsgruppe på tværs af Skole og Dagtilbud, og Børn og Familie udarbejdet et udkast til fælles strategi - "Sammen om Inklusion".

Børne- og Ungeudvalget besluttede den 2. september 2025 at sende udkastet til inklusionsstrategi i høring. Høringen har nu været iværksat og udvalget kan godkende strategien.   

Indstilling

Chefen for Børn og Unge, samt chefen for Skole og Dagtilbud indstiller,

1. at Børne- og Ungeudvalget godkender inklusionsstrategien "Sammen om inklusion"

Sagens indhold

Udkastet til inklusionsstrategi har været drøftet i SektorMed, inden Børne- og Ungeudvalget den 2. september 2025 besluttede at sende udkastet til inklusionsstrategi i høring.

Høringen har nu været gennemført i skolebestyrelser, forældrebestyrelser i dagtilbud, faglige organisationer, handicaprådet og Slagelse Kommunale Elevråd, som har kunnet afgive høringssvar frem til den 24. oktober 2025.

Der er indkommet i alt 40 høringssvar, som er vedlagt i en samlet oversigt i bilag 1.

Høringen har været gennemført i et online-format, hvor høringsparterne har afgivet høringssvar som svar på fem overordnede spørgsmål.

Høringssvarene viser bred opbakning til strategiens overordnede ambition om at styrke inklusion og skabe fælles retning på tværs af dagtilbud, skoler og klubber.

Der er ligeledes enighed om, at strategien adresserer en vigtig opgave og bygger på relevante principper som tidlig indsats, tværfaglighed og samskabelse.

Høringssvarene italesætter fire udfordringer, som herunder opsummeres med administrationens anbefalinger og kommentarer.

Strategien er for overordnet og ukonkret

En del høringssvar efterlyser konkrete handleplaner, succeskriterier og eksempler på, hvordan strategien omsættes i praksis. Uden dette risikerer strategien at blive et velmenende dokument uden reel effekt.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

Inklusionsstrategien er et politisk dokument, der angiver retninger og kriterier for prioriteringerne. Derfor kan strategien forekomme at være beskrevet overordnet og giver overordnet retning for arbejdet.

Når inklusionsstrategien er godkendt, skal området udarbejde konkrete handleplaner og målbeskrivelser.

Ressourcer og kompetencer er afgørende

Der er i flere høringssvar bekymring for, om der følger tilstrækkelige midler og tid med til implementeringen. Inklusion kræver flere hænder, kompetenceudvikling og fleksible rammer – ellers kan ambitionen ikke realiseres.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

En strategi er et pejlemærke på forvaltningen af områdets bevillinger.

Et eksempel på, hvordan strategien er et pejlemærke, er, at PPR kommer tættere på de enkelte dagtilbud og skoler i det forebyggende arbejde. Puljemidlerne fra "Flere Hænder i PPR" allokeres således direkte til at understøtte strategien.

Et andet eksempel er, at PPR arbejder med at understøtte kompetenceudvikling i forståelsen af almene brede fællesskaber - der er allerede planlagt kompetenceforløb, hvor alle pædagogiske medarbejdere på skoler og klubtilbud vil blive kompetenceudviklet ved et samlet 6 timers kursus i april måned 2026, hvorefter de enkelte skoler og klubber kan arbejde videre hjemme.

Endelig er den nye tværfaglige mødestruktur og udmøntningen af juniormesterlære eksempler på, hvordan strategien er et pejlemærke.

Plads til specialiserede tilbud

Flere høringsparter anfører, at nogle børn har behov for specialiserede rammer for at trives. Strategien bør tydeligt anerkende dette og beskrive, hvordan almen- og specialområdet kan supplere hinanden.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

Inklusionsstrategien forholder sig ikke til, hvordan området organiserer sig om den specialpædagogiske opgave.

Administrationen er enig i, at nogle børn har behov for forstærkede og specialiserede indsatser.

Fokus på trivsel og arbejdsmiljø

Inklusion må ikke gå ud over børns trivsel eller medarbejdernes arbejdsmiljø. Der efterlyses klare exit-kriterier for mislykket inklusion og en realistisk plan for implementering.

• Administrationens anbefalinger og kommentarer:

Administrationen er enig i, at det er en forudsætning for at lykkes, at børns trivsel sikres og at medarbejdernes arbejdsmiljø prioriteres.

Der er planlagt kompetenceudvikling og understøttelse af de enkelte medarbejdere lokalt - ligesom der tilføres flere ressourcer til at løfte opgaverne gennem "Flere hænder-puljen".

Det bemærkes, at det fortsat vil være sådan, at alle børns sager bliver vurderet individuelt i samarbejde med forældre, barn og afgivende og modtagende tilbud/skole.

Inklusion er en stor og kompleks opgave, som kræver nye måder at gøre tingene på og ændring af vaner.  Det må antages, at inklusionsstrategien og arbejdet efterfølgende med strategien alt andet lige vil kunne øge trivslen for både børn og medarbejdere.

Inklusionsstrategien lægger også op til, at vi arbejder med elevers trivsel, forældrenes perspektiver og de professionelles problemforståelser.

Strategien sætter retning for, at inklusionsopgaven er en fælles opgave for alle aktører på området - det indikerer, at ingen skal stå alene med inklusionsopgaven.

Administrationen vurderer, at inklusionsstrategien flugter godt med den viden, der blev delt på inklusionskonferencen den 10. september 2025. Således er den et godt styringsværktøj i arbejdet.

Det samlede udkast til inklusionsstrategi er vedlagt som bilag 2.

Retligt grundlag

Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og § 3a: Om tilpasning af skolemiljøet, så alle elevers forskellige behov kan imødekommes inden for rammerne af folkeskolens almindelige undervisning, herunder sikring af inklusion i det almene undervisningsmiljø.

Dagtilbudslovens § 8, stk. 3: Om krav til etablering af et pædagogisk læringsmiljø, der understøtter børnenes trivsel, læring og deltagelse i fællesskabet, samtidig med at individuelle behov tilgodeses.

Folkeskolelovens § 20, stk. 2: Om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis behov ikke kan dækkes gennem den almindelige undervisning, og som derfor kræver en mere målrettet indsats.

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014: Om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, der fastsætter rammerne for tilrettelæggelse og levering af disse indsatser.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser

Inklusionsstrategien sætter retning på beslutninger og aktiviteter på tværs af hele børne- og ungeområdet.

Sagens videre forløb

Der vil eventuelt komme anbefalinger til implementering af inklusionsstrategien og arbejdet med inklusion generelt fra §17.4-udvalget om styrket samarbejde om unges trivsel og uddannelsesmuligheder.

Administrationen vil orientere Børne- og Ungeudvalget om handleplaner og endelig vil Børne- og Ungeudvalget i forbindelse med budgetopfølgningerne kunne følge udviklingen i data.