Rudersdal

Gennemsyn af skolernes økonomiske tildelingsmodel

17.01.00-G01-495067 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Ja

Opsummering v1

Spørgsmål

Bør Børne- og Skoleudvalget vedtage en justering af den økonomiske tildelingsmodel for skolerne i Rudersdal Kommune?

Opsummering

Børne- og Skoleudvalget skal drøfte en justering af den økonomiske tildelingsmodel for skolerne i Rudersdal Kommune. Den nuværende model har medført flere penge til skolerne, men der er bekymring for, at den kan føre til flere klassesammenlægninger. Forvaltningen har undersøgt fire scenarier for at justere modellen, som alle vil øge antallet af klasser og dermed udgifterne.

Fordele

  • Flere penge til skolerne
  • Lige rammevilkår for alle skoler
  • Reducere risiko for klassesammenlægninger

Ulemper

  • Øgede udgifter til skoleområdet
  • Mindre økonomisk incitament til optimering
  • Kompleksitet i implementering

Emneord

  • Skole
  • Økonomi
  • Børn

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 30. oktober 2024 en ny økonomisk tildelingsmodel for skolerne.  
 
På Børne- og Skoleudvalgets møde den 8. oktober 2025 besluttede udvalget, at forvaltningen skulle foretage et gennemsyn af den økonomiske tildelingsmodel for skolerne, som et supplement til den planlagte  endelige evaluering af tildelingsmodellen primo 2027. 
 
På den baggrund har forvaltningen foretaget et gennemsyn af tildelingsmodellen, hvor fokus bl.a. har været at belyse, i hvilket omfang tildelingsmodellen evt. har betydning for klassesammenlægninger. Det har været tilbagemeldingen fra flere af kommunens store skoler, at de oplever at udsving i elevtal kan give udfordringer med klassesammenlægninger.
  
Evalueringen viser, at den nye tildelingsmodel og den økonomiske opprioritering af skoleområdet har medført flere penge til budgetterne på samtlige skoler. Kombinationen af klasse- og elevtildeling giver en ny økonomisk incitamentstruktur, der kan medføre klasseoptimeringer for de store skoler. Med flere klasser per årgang vil der typisk være mere ledig kapacitet i forhold til klasseloftet. Det giver øget mulighed for at optimere klasserne på tværs af årgangen. Dermed stiger potentialet for klassesammenlægninger med antallet af klasser på en årgang. For at opveje dette har forvaltningen undersøgt fire scenarier for at justere klassebudgettildelingen. Fælles for de fire scenarier er, at de vil øge antallet af klasser og dermed udgifterne på skoleområdet.  
 
Sagen forelægges Børne- og Skoleudvalget til drøftelse.

Sagsfremstilling

Med afsæt i budgetaftalerne fra 2023-26 og 2024-27 blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en ny økonomisk tildelingsmodel for skolerne i Rudersdal Kommune. Arbejdsgruppens arbejde var styret af følgende tre retningsgivende principper, som blev godkendt af Børne- og Skoleudvalget den 16. august 2023: 
  • Simpel og forudsigelig
  • Lige rammevilkår 
  • Lokalt ledelsesrum. 
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger og en høring blandt samtlige skolebestyrelser, godkendte Kommunalbestyrelsen den nuværende tildelingsmodel på mødet den 30. oktober 2024.
 
Tildelingsmodellen indebærer, at skolerne tildeles et basisbeløb, som dækker ledelse og administration. Basisbeløbet er differentieret afhængigt af antallet af matrikler og klasser på skolen. Derudover tildeles skolerne et beløb pr. klasse samt et elevbeløb for hver elev uanset klassestørrelse. Klassetildelingsbeløbet dækker 90% af de direkte undervisningsudgifter koblet til den enkelte klasse. De resterende midler tildeles via elevbeløbet, som gives per elev for alle elever på skolen. 
 
Med budgetaftalen for 2025-28 blev skoleområdet tilført 11 mio. kr. til at understøtte implementeringen af tildelingsmodellen. Tilførslen sikrede, at ingen skoler fik tildelt færre midler med den nye tildelingsmodel end med den tidligere model. Med budgetaftalen for 2026-29 bliver der tilført yderligere 1,3 millioner kroner til dette formål. Herudover tilføres yderligere 6 mio. kr. årligt til skolerne for at sikre, at der på sigt som udgangspunkt er midler til at dække størstedelen af undervisningen med to voksne. Dette skal ses i sammenhæng med den samlede budgetaftale om tilførsel af midler til skolerne over de kommende år.  
 
Tildelingsmodellen er alene en fordelingsnøgle, der tildeler skolerne deres budget ud fra faste kriterier. Prioriteringen af de tildelte ressourcer tilfalder skolernes ledelse med udgangspunkt i princippet om lokalt ledelsesrum. Formålet med den nye tildelingsmodel var at sikre en tildeling, der i højere grad skabte lige vilkår for alle skoler uanset elevgrundlaget end det var tilfældet med den tidligere model, hvor analyser viste, at de store skoler havde markant bedre økonomiske betingelser end de små skoler. Med løbende til- og afgang af elever vil potentielle klassesammenlægninger altid være et vilkår for driften af en skole uanset, hvordan ressourcerne tildeles – dette var også tilfældet i den tidligere model.  
 
Tildelingsmodellens betydning for klassesammenlægninger 
Tilbagemeldingen fra flere af de store skoler har været en bekymring for, om den nye tildelingsmodel, særligt for de store skoler, vil medføre flere klassesammenlægninger.
 
Det er skolens leder, der efter Folkeskolelovens § 45 har kompetencen til at beslutte eventuelle klassesammenlægninger. Beslutningen afhænger typisk af en afvejning af flere faktorer og hensyn, herunder pædagogisk kvalitet, klassens trivsel, forventet elevtalsudvikling og økonomisk bæredygtighed.  
 
Med den nuværende tildelingsmodel tildeles skolerne midler ud fra et minimumsantal klasser, som kan dannes med det givne elevtal, uden at overskride det gældende klasseloft. Det nationale klasseloft er på 26 elever i 0.- 2. klasse og 28 fra 3. - 9. klasse. I forbindelse med tildelingsberegningen er loftet nedjusteret til 25,7 hhv. 27,5 for at reducere risikoen for klassesammenlægninger på marginaler.  
 
Nedenstående tabel illustrerer, hvor mange børn, der skal være på en årgang for, at der etableres klasser, hvortil der tildeles en klassebaseret økonomi. De tilhørende minimale klassekoefficienter er desuden angivet.   
 
 
 
 
Tabel 1. Minimumselevtal og klassekvotienter for tildeling af klassebeløb 
Antal klasser pr. årgang (spor) Antal elever, der udgør grænsen for, at det økonomisk vil være mest hensigtsmæssigt at foretage klassesammenlægning på den enkelte årgang Minimum klassekvotient for at opretholde tildeling til det pågældende antal klasser på den enkelte årgang Antal elever, der udgør grænsen for, at det økonomisk vil være mest hensigtsmæssigt at foretage klassesammenlægning på den enkelte årgang Minimum klassekvotient for at opretholde tildeling til det pågældende antal klasser på den enkelte årgang 
22613,52814,3
35217,75518,7
47819,88321,0
510421,011022,2
613021,813823,2
 
En sekssporet årgang på 0.-2. klassetrin skal således opretholde en klassekvotient på minimum 21,8 for at fastholde en tildeling til seks klasser, hvor en firesporet årgang skal opretholde en klassekvotient på minimum 19,8 for at fastholde en tildeling til fire klasser. 
 
Tildelingsmodellen giver således et økonomisk incitament til at opretholde en klassekvotient så tæt på loftet som muligt. Andre faktorer spiller også ind på en eventuel beslutning om klassesammenlægning, herunder forventet klassetalsudvikling, samt ikke mindst faglige og sociale hensyn. 
 
Det er desuden vigtigt at understrege, at indførslen af en ny tildelingsmodel ikke har ændret på grundvilkårene for skolernes drift. Behovet for at vurdere klassesammenlægninger løbende, når der sker ændringer i elevtallet, er således uændret. Skolelederne havde både før og efter ændringen af tildelingsmodellen et ansvar for at prioritere de samlede ressourcer til gavn for hele skolen. Ved at have mange, små klasser bindes lærerressourcer i den lovbundne undervisningstid, som kunne prioriteres anderledes.  En økonomisk tildelingsmodel er alene en måde at fordele et afsat budget mellem skolerne - og dikterer ikke hvordan budgettet prioriteres på den enkelte skole. 
 
For at understøtte implementeringen af en ny tildelingsmodel og undgå, at de store skoler blev stillet ringere økonomisk ved overgangen til en ny model blev der tilført 11 mio. kr. til skolerne med Budget 2025 og yderligere 1,3 mio. kr. med Budget 2026. Af tabellen nedenfor fremgår forskellene i skolernes tildeling med henholdsvis den gamle tildelingsmodel og den nye tildelingsmodel.  
 
 
 
 
 
Tabel 2: Skolernes tildelte budget med gammel hhv. ny tildelingsmodel i skoleåret 2025/26, mio. kr., 2025-priser 
SkoleNy tildelingsmodel*Gammel tildelingsmodelForskel
Birkerød Skole 44,544,40,1
Holte Skole54,454,30,1
Ravnholm Skole55,3 53,02,3
Rude Skov Skole42,641,80,8
Skovlyskolen27,824,92,9
Søholmskolen52,952,70,2
Trørødskolen58,958,40,5
Vedbæk Skole33,830,63,2
*Tildelingen januar 2025. Heri er medtaget tildelinger fra Budget 2025 (11 mio. kr.), men ikke ekstra tildelinger fra Budget 2026 (1,3 mio. kr.). I den nye tildelingsmodel er der reserveret 0,9 mio. kr. til en bufferklasse.  
 
Tabellen viser, at alle skoler er blevet tildelt et større budget med den nye model sammenlignet med den gamle. Det gælder særligt de mindre skoler, som Skovlyskolen og Vedbæk Skole. Derved har skolerne fået mere lige rammevilkår, som var et af målene med den nye tildelingsmodel.   
 
Tilpasning af tildelingsmodellen 
Forvaltningen har på baggrund af input fra skolebestyrelserne på Trørødskolen og Holte Skole undersøgt de økonomiske konsekvenser i fire scenarier for eventuel tilpasning af tildelingsmodellen, som alle reducerer det økonomiske incitament til klassesammenlægninger. 
 
I nedenstående tabel beskrives de fire scenarier samt det estimerede behov for ekstra midler i de forskellige scenarier.   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tabel 3. Scenarier for justering af tildelingsmodellen og estimeret ekstra behov i 2026/27 - 2029/30 i millioner kroner
Scenarie Beskrivelse af klassebudgettildelingen2026/272027/282028/292029/30
Scenarie 1: Lavt klasseloft fastholdes frem til udskolingen 
Det lave klasseloft (25,7) som anvendes til og med 2. klasse fastholdes til udskolingens start. Herefter stiger loftet til 27,53,73,81,73,5
Scenarie 2: Klassekvotient for optimering som ved en 3-sporet årgang  
Grænsen (klassekvotienten) for hvornår en årgang med flere end tre spor kan optimeres nedsættes til grænsen for en 3-sporet årgang: 17,7 for 0-2. klasse og 18,7 for 3-9. klasse 2,83,95,03,8
Scenarie 3: Optimering løbende i udskolingen 
Klasserne optimeres løbende gennem udskolingen, hvis muligt. Der optimeres ikke på de øvrige klassetrin. 2,62,92,94,5
Scenarie 4: Optimering ved udskolingens start 
Klasserne optimeres alene ved udskolingens start, hvis muligt. Der optimeres ikke på de øvrige klassetrin. 3,62,93,95,5
Note: Klasseloftet er nedjusteret fra 26/28 til 25,7/27,5 for at reducere risikoen for klasseoptimering på marginaler. Skoler med flere matrikler er undtaget fra optimering på tværs af matrikler, ligesom co-teaching-klasser også er.
I tabellen er det fremtidige behov estimeret med afsæt i faktiske elevtal pr. 15/9-2025 og forventede vækst i elever i elevtalsprognosen. 
 
Beregningerne ovenfor tager udgangspunkt i den fulde udgift til at opretholde de ekstra klasser der fremkommer i de fire scenarier. Hvis man genberegner fordelingen af midler ud fra tildelingsmodellen, ville der “kun” blive tildelt til 90 pct. af de lovbundne udgifter til de ekstra klasser. Det ville medføre, at de skoler, der fastholder ekstra klasser i de forskellige scenarier vil skulle finansiere de sidste 10 pct. af klasseudgiften via deres elevtildeling og dermed vil deres økonomi blive reduceret. Skulle der være et ønske om at gå videre med et af ovenstående scenarier, foreslås det derfor, at de midler der måtte prioriteres til at holde hånden under flere klasser placeres i en separat pulje og tildeles konkret til den eller de ekstra klasser, der falder ind under den ekstra særregel. 
  
I vedhæftede bilag fremgår en oversigt over antallet af klasser, der forventes at skulle optimeres per skole ved den nuværende model og de fire scenarier.  
 
Danmarks Statistik 
Danmarks Statistik offentliggjorde i 2020 en analyse af effekten af klasseskift på elevernes afgangsprøveresultater. Analysen viste en positiv korrelation mellem klassestabilitet og elevernes faglige resultater. Dog kunne analysen ikke påvise kausalitet mellem klassestabilitet og faglige resultater. Elever, der skifter klasse flere gange, kan også dække over skoleskift eller være påvirket af andre forhold i skolen og i deres eget liv, som også kan have betydning for deres faglige udvikling. Derfor kan man ikke ud fra analysen konkludere, at klasseskift i sig selv fører til lavere karakterer. Det er ikke muligt at lave en lignende analyse alene med data fra Rudersdal Kommune, da klassesammenlægninger typisk påvirker en hel årgang. Derfor er det ikke muligt at isolere effekten af klassesammenlægningen på afgangsprøverne.     
 
Opsummering  
Evalueringen viser, at den nye tildelingsmodel og den økonomiske opprioritering af skoleområdet har medført flere penge til samtlige skoler. Kombinationen af klasse- og elevtildeling giver en styrket økonomisk incitamentsstruktur, der tilskynder til klasseoptimeringer for de store skoler afhængig af elevtalsudviklingen. Det skyldes, at antallet af elever, der skal til at opretholde en klasse, stiger med antallet af spor på skolen. For at opveje dette har forvaltningen undersøgt fire scenarier for at justere klassebudgettildelingen. Fælles for de fire scenarier er, at de vil øge antallet af klasser og dermed udgifterne på skoleområdet.  
 
Tildelingsmodellen evalueres og analyseres endeligt i starten af 2027, med særligt fokus på klasseloftet og behovet for klassesammenlægninger, som besluttet af kommunalbestyrelsen på mødet den 30. oktober 2024 
 
Datakonsulent Linda Meng Milling og Chefkonsulent Marie Nørgaard Louring deltager under sagens behandling.

Indstilling

Direktionen foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter sagen.

Er du enig eller uenig?

22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <div><h3>Resume</h3> <span class='resume'><div><div><span>Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 30. oktober 2024 en ny økonomisk tildelingsmodel for skolerne. </span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>På Børne- og Skoleudvalgets møde den 8. oktober 2025 besluttede udvalget, at forvaltningen skulle foretage et gennemsyn af den økonomiske tildelingsmodel for skolerne, som et supplement til den planlagte  endelige evaluering af tildelingsmodellen primo 2027.</span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>På den baggrund har forvaltningen foretaget et gennemsyn af tildelingsmodellen, hvor fokus bl.a. har været at belyse, i hvilket omfang tildelingsmodellen evt. har betydning for klassesammenlægninger. Det har været tilbagemeldingen fra flere af kommunens store skoler, at de oplever at udsving i elevtal kan give udfordringer med klassesammenlægninger.</span></div><div><span> </span><span> </span></div></div><div><div><span>Evalueringen viser, at den nye tildelingsmodel og den økonomiske opprioritering af skoleområdet har medført flere penge til budgetterne på samtlige skoler. Kombinationen af klasse- og elevtildeling giver en ny økonomisk incitamentstruktur, der kan medføre klasseoptimeringer for de store skoler. Med flere klasser per årgang vil der typisk være mere ledig kapacitet i forhold til klasseloftet. Det giver øget mulighed for at optimere klasserne på tværs af årgangen. Dermed stiger potentialet for klassesammenlægninger med antallet af klasser på en årgang. For at opveje dette har forvaltningen undersøgt fire scenarier for at justere klassebudgettildelingen. Fælles for de fire scenarier er, at de vil øge antallet af klasser og dermed udgifterne på skoleområdet. </span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Sagen forelægges Børne- og Skoleudvalget til drøftelse.</span></div></div></span> </div> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><div><div><div><span>Med afsæt i budgetaftalerne fra 2023-26 og 2024-27 blev der nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde en ny økonomisk tildelingsmodel for skolerne i Rudersdal Kommune. Arbejdsgruppens arbejde var styret af følgende tre retningsgivende principper, som blev godkendt af Børne- og Skoleudvalget den 16. august 2023: </span></div><ul><li><span>Simpel og forudsigelig</span></li><li><span>Lige rammevilkår </span></li><li><span>Lokalt ledelsesrum.</span><span> </span></li></ul></div><div><div><span>På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger og en høring blandt samtlige skolebestyrelser, godkendte Kommunalbestyrelsen den nuværende tildelingsmodel på mødet den 30. oktober 2024.</span></div><div><span> </span></div></div><div><div><span>Tildelingsmodellen indebærer, at skolerne tildeles et basisbeløb, som dækker ledelse og administration. Basisbeløbet er differentieret afhængigt af antallet af matrikler og klasser på skolen. Derudover tildeles skolerne et beløb pr. klasse samt et elevbeløb for hver elev uanset klassestørrelse. Klassetildelingsbeløbet dækker 90% af de direkte undervisningsudgifter koblet til den enkelte klasse. De resterende midler tildeles via elevbeløbet, som gives per elev for alle elever på skolen.</span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Med budgetaftalen for 2025-28 blev skoleområdet tilført 11 mio. kr. til at understøtte implementeringen af tildelingsmodellen. Tilførslen sikrede, at ingen skoler fik tildelt færre midler med den nye tildelingsmodel end med den tidligere model. Med budgetaftalen for 2026-29 bliver der tilført yderligere 1,3 millioner kroner til dette formål. Herudover tilføres yderligere 6 mio. kr. årligt til skolerne for at sikre, at der på sigt som udgangspunkt er midler til at dække størstedelen af undervisningen med to voksne. Dette skal ses i sammenhæng med den samlede budgetaftale om tilførsel af midler til skolerne over de kommende år. </span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Tildelingsmodellen er alene en fordelingsnøgle, der tildeler skolerne deres budget ud fra faste kriterier. Prioriteringen af de tildelte ressourcer tilfalder skolernes ledelse med udgangspunkt i princippet om lokalt ledelsesrum. </span><span>Formålet med den nye tildelingsmodel var at sikre en tildeling, der i højere grad skabte lige vilkår for alle skoler uanset elevgrundlaget end det var tilfældet med den tidligere model, hvor analyser viste, at de store skoler havde markant bedre økonomiske betingelser end de små skoler. Med løbende til- og afgang af elever vil potentielle klassesammenlægninger altid være et vilkår for driften af en skole uanset, hvordan ressourcerne tildeles – dette var også tilfældet i den tidligere model. </span><span> </span></div></div><div><div><span> </span></div></div><div><div><em><span>Tildelingsmodellens betydning for klassesammenlægninger</span></em><span> </span></div></div><div><div><span>Tilbagemeldingen fra flere af de store skoler har været en bekymring for, om den nye tildelingsmodel, særligt for de store skoler, vil medføre flere klassesammenlægninger.</span></div><div><span> </span></div></div></div><div><div><span>Det er skolens leder, der efter Folkeskolelovens § 45 har kompetencen til at beslutte eventuelle klassesammenlægninger. Beslutningen afhænger typisk af en afvejning af flere faktorer og hensyn, herunder pædagogisk kvalitet, klassens trivsel, forventet elevtalsudvikling og økonomisk bæredygtighed. </span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Med den nuværende tildelingsmodel tildeles skolerne midler ud fra et minimumsantal klasser, som kan dannes med det givne elevtal, uden at overskride det gældende klasseloft. Det nationale klasseloft er på 26 elever i 0.- 2. klasse og 28 fra 3. - 9. klasse. I forbindelse med tildelingsberegningen er loftet nedjusteret til 25,7 hhv. 27,5 for at reducere risikoen for klassesammenlægninger på marginaler. </span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Nedenstående tabel illustrerer, hvor mange børn, der skal være på en årgang for, at der etableres klasser, hvortil der tildeles en klassebaseret økonomi. De tilhørende minimale klassekoefficienter er desuden angivet.  </span><span> </span></div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div></div><div><div><span>Tabel 1. Minimumselevtal og klassekvotienter for tildeling af klassebeløb</span><span> </span></div><table border="1"><colgroup><col><col><col><col><col></colgroup><tbody><tr style=""><td><span>Antal klasser pr. årgang (spor)</span><span> </span></td><td><span>Antal elever, der udgør grænsen for, at det økonomisk vil være mest hensigtsmæssigt at foretage klassesammenlægning på den enkelte årgang</span><span> </span></td><td><span>Minimum klassekvotient for at opretholde tildeling til det pågældende antal klasser på den enkelte årgang</span><span> </span></td><td><span>Antal elever, der udgør grænsen for, at det økonomisk vil være mest hensigtsmæssigt at foretage klassesammenlægning på den enkelte årgang</span><span> </span></td><td><span>Minimum klassekvotient for at opretholde tildeling til det pågældende antal klasser på den enkelte årgang</span><span> </span></td></tr><tr style=""><td>2</td><td>26</td><td>13,5</td><td>28</td><td>14,3</td></tr><tr style=""><td>3</td><td>52</td><td>17,7</td><td>55</td><td>18,7</td></tr><tr style=""><td>4</td><td>78</td><td>19,8</td><td>83</td><td>21,0</td></tr><tr style=""><td>5</td><td>104</td><td>21,0</td><td>110</td><td>22,2</td></tr><tr style=""><td>6</td><td>130</td><td>21,8</td><td>138</td><td>23,2</td></tr></tbody></table><div><div> </div><div><span>En sekssporet årgang på 0.-2. klassetrin skal således opretholde en klassekvotient på minimum 21,8 for at fastholde en tildeling til seks klasser, hvor en firesporet årgang skal opretholde en klassekvotient på minimum 19,8 for at fastholde en tildeling til fire klasser.</span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Tildelingsmodellen giver således et økonomisk incitament til at opretholde en klassekvotient så tæt på loftet som muligt. Andre faktorer spiller også ind på en eventuel beslutning om klassesammenlægning, herunder forventet klassetalsudvikling, samt ikke mindst faglige og sociale hensyn.</span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Det er desuden vigtigt at understrege, at indførslen af en ny tildelingsmodel ikke har ændret på grundvilkårene for skolernes drift. Behovet for at vurdere klassesammenlægninger løbende, når der sker ændringer i elevtallet, er således uændret. Skolelederne havde både før og efter ændringen af tildelingsmodellen et ansvar for at prioritere de samlede ressourcer til gavn for hele skolen. Ved at have mange, små klasser bindes lærerressourcer i den lovbundne undervisningstid, som kunne prioriteres anderledes.  En økonomisk tildelingsmodel er alene en måde at fordele et afsat budget mellem skolerne - og dikterer ikke hvordan budgettet prioriteres på den enkelte skole.</span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>For at understøtte implementeringen af en ny tildelingsmodel og undgå, at de store skoler blev stillet ringere økonomisk ved overgangen til en ny model blev der tilført 11 mio. kr. til skolerne med Budget 2025 og yderligere 1,3 mio. kr. med Budget 2026. Af tabellen nedenfor fremgår forskellene i skolernes tildeling med henholdsvis den gamle tildelingsmodel og den nye tildelingsmodel. </span><span> </span></div></div><div><div><span> </span></div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div></div><div><div><span>Tabel 2: Skolernes tildelte budget med gammel hhv. ny tildelingsmodel i skoleåret 2025/26, mio. kr., 2025-priser</span><span> </span></div><table border="1"><colgroup><col><col><col><col></colgroup><tbody><tr style=""><td>Skole</td><td>Ny tildelingsmodel*</td><td>Gammel tildelingsmodel</td><td>Forskel</td></tr><tr style=""><td>Birkerød Skole </td><td>44,5</td><td>44,4</td><td>0,1</td></tr><tr style=""><td>Holte Skole</td><td>54,4</td><td>54,3</td><td>0,1</td></tr><tr style=""><td>Ravnholm Skole</td><td>55,3 </td><td>53,0</td><td>2,3</td></tr><tr style=""><td>Rude Skov Skole</td><td>42,6</td><td>41,8</td><td>0,8</td></tr><tr style=""><td>Skovlyskolen</td><td>27,8</td><td>24,9</td><td>2,9</td></tr><tr style=""><td>Søholmskolen</td><td>52,9</td><td>52,7</td><td>0,2</td></tr><tr style=""><td>Trørødskolen</td><td>58,9</td><td>58,4</td><td>0,5</td></tr><tr style=""><td>Vedbæk Skole</td><td>33,8</td><td>30,6</td><td>3,2</td></tr></tbody></table><div>*<span>Tildelingen januar 2025. Heri er medtaget tildelinger fra Budget 2025 (11 mio. kr.), men ikke ekstra tildelinger fra Budget 2026 (1,3 mio. kr.). I den nye tildelingsmodel er der reserveret 0,9 mio. kr. til en bufferklasse.</span><span> </span> </div><div> </div><div><div><span>Tabellen viser, at alle skoler er blevet tildelt et større budget med den nye model sammenlignet med den gamle. Det gælder særligt de mindre skoler, som Skovlyskolen og Vedbæk Skole. Derved har skolerne fået mere lige rammevilkår, som var et af målene med den nye tildelingsmodel.  </span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><em><span>Tilpasning af tildelingsmodellen</span><span> </span></em></div></div><div><div><span>Forvaltningen har på baggrund af input fra skolebestyrelserne på Trørødskolen og Holte Skole undersøgt de økonomiske konsekvenser i fire scenarier for eventuel tilpasning af tildelingsmodellen, som alle reducerer det økonomiske incitament til klassesammenlægninger.</span><span> </span></div></div><div><div><span> </span></div></div><div><div><span>I nedenstående tabel beskrives de fire scenarier samt det estimerede behov for ekstra midler i de forskellige scenarier.  </span><span> </span></div></div><div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div></div><div><div><span>Tabel 3. Scenarier for justering af tildelingsmodellen</span><span> og estimeret ekstra behov i 2026/27 - 2029/30 i millioner kroner</span></div></div><div><div><table border="1"><colgroup><col><col><col><col><col><col></colgroup><tbody><tr style=""><td>Scenarie </td><td>Beskrivelse af klassebudgettildelingen</td><td>2026/27</td><td>2027/28</td><td>2028/29</td><td>2029/30</td></tr><tr style=""><td><div><div><span>Scenarie 1: </span><span>Lavt klasseloft fastholdes frem til udskolingen</span><span> </span></div></div></td><td><span>Det lave klasseloft (25,7) som anvendes til og med 2. klasse fastholdes til udskolingens start. Herefter stiger loftet til 27,5</span></td><td>3,7</td><td>3,8</td><td>1,7</td><td>3,5</td></tr><tr style=""><td><div><span>Scenarie 2: </span><span>Klassekvotient for optimering som ved en 3-sporet årgang </span><span> </span></div></td><td>Grænsen (klassekvotienten) for hvornår en årgang med flere end tre spor kan optimeres nedsættes til grænsen for en 3-sporet årgang: 17,7 for 0-2. klasse og 18,7 for 3-9. klasse </td><td>2,8</td><td>3,9</td><td>5,0</td><td>3,8</td></tr><tr style=""><td><div><span>Scenarie 3:</span><span> Optimering løbende i udskolingen</span><span> </span></div></td><td><span>Klasserne optimeres løbende gennem udskolingen, hvis muligt. Der optimeres ikke på de øvrige klassetrin.</span><span> </span></td><td>2,6</td><td>2,9</td><td>2,9</td><td>4,5</td></tr><tr style=""><td><div><span>Scenarie 4: </span><span>Optimering ved udskolingens start</span><span> </span></div></td><td><span>Klasserne optimeres alene ved udskolingens start, hvis muligt. Der optimeres ikke på de øvrige klassetrin.</span><span> </span></td><td>3,6</td><td>2,9</td><td>3,9</td><td>5,5</td></tr></tbody></table><div><div><span>Note: Klasseloftet er nedjusteret fra 26/28 til 25,7/27,5 for at reducere risikoen for klasseoptimering på marginaler. Skoler med flere matrikler er undtaget fra optimering på tværs af matrikler, ligesom co-teaching-klasser også er.</span></div></div><div><div><span>I tabellen er det fremtidige behov estimeret med afsæt i faktiske elevtal pr. 15/9-2025 og forventede vækst i elever i elevtalsprognosen.</span><span> </span></div></div><div> </div><div><span>Beregningerne ovenfor tager udgangspunkt i den fulde udgift til at opretholde de ekstra klasser der fremkommer i de fire scenarier. Hvis man genberegner fordelingen af midler ud fra tildelingsmodellen, ville der “kun” blive tildelt til 90 pct. af de lovbundne udgifter til de ekstra klasser. Det ville medføre, at de skoler, der fastholder ekstra klasser i de forskellige scenarier vil skulle finansiere de sidste 10 pct. af klasseudgiften via deres elevtildeling og dermed vil deres økonomi blive reduceret. Skulle der være et ønske om at gå videre med et af ovenstående scenarier, foreslås det derfor, at de midler der måtte prioriteres til at holde hånden under flere klasser placeres i en separat pulje og tildeles konkret til den eller de ekstra klasser, der falder ind under den ekstra særregel.</span><span> </span></div></div><div><div><span> </span><span> </span></div></div><div><div><span>I vedhæftede bilag fremgår en oversigt over antallet af klasser, der forventes at skulle optimeres per skole ved den nuværende model og de fire scenarier. </span><span> </span></div></div><div><div><span> </span></div></div><div><div><em><span>Danmarks Statistik</span><span> </span></em></div></div><div><div><span>Danmarks Statistik offentliggjorde i 2020 en analyse af effekten af klasseskift på elevernes afgangsprøveresultater. Analysen viste en positiv korrelation mellem klassestabilitet og elevernes faglige resultater. Dog kunne analysen ikke påvise kausalitet mellem klassestabilitet og faglige resultater. Elever, der skifter klasse flere gange, kan også dække over skoleskift eller være påvirket af andre forhold i skolen og i deres eget liv, som også kan have betydning for deres faglige udvikling. Derfor kan man ikke ud fra analysen konkludere, at klasseskift i sig selv fører til lavere karakterer. Det er ikke muligt at lave en lignende analyse alene med data fra Rudersdal Kommune, da klassesammenlægninger typisk påvirker en hel årgang. Derfor er det ikke muligt at isolere effekten af klassesammenlægningen på afgangsprøverne.    </span><span> </span></div></div><div><div><span> </span></div></div><div><div><em><span>Opsummering </span></em><span> </span></div></div><div><div><span>Evalueringen viser, at den nye tildelingsmodel og den økonomiske opprioritering af skoleområdet har medført flere penge til samtlige skoler. Kombinationen af klasse- og elevtildeling giver en styrket økonomisk incitamentsstruktur, der tilskynder til klasseoptimeringer for de store skoler afhængig af elevtalsudviklingen. Det skyldes, at antallet af elever, der skal til at opretholde en klasse, stiger med antallet af spor på skolen. For at opveje dette har forvaltningen undersøgt fire scenarier for at justere klassebudgettildelingen. Fælles for de fire scenarier er, at de vil øge antallet af klasser og dermed udgifterne på skoleområdet. </span><span> </span></div><div> </div></div><div><div><span>Tildelingsmodellen evalueres og analyseres endeligt i starten af 2027, med særligt fokus på klasseloftet og behovet for klassesammenlægninger, som besluttet af kommunalbestyrelsen på mødet den 30. oktober 2024 </span></div><div> </div><div><span>Datakonsulent Linda Meng Milling og Chefkonsulent Marie Nørgaard Louring deltager under sagens behandling.</span></div></div></div></div></div></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><div><span>Direktionen foreslår, at Børne- og Skoleudvalget drøfter sagen.</span></div></span> </div> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsordener.rudersdal.dk/Vis/Pdf/bilag/9e5a0b3e-e523-4c87-af0f-4714d8c6c2c5"
      • DocumentId "9e5a0b3e-e523-4c87-af0f-4714d8c6c2c5"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "17.01.00-G01-495067"
  • Navn "Gennemsyn af skolernes økonomiske tildelingsmodel"
  • Punktnummer "5"
  • Bilag 3 items
    1. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 1. Estimeret behov for ekstra midler ved justering af tildelingsmodellen (1)"
      • Id "0ed0ca16-e3d7-4517-9062-a954742a7966"
    2. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 2. Estimerede ekstra klasser ved justering af tildelingsmodellen"
      • Id "d1f99579-e0cc-4bb6-bc71-4f0983ec421c"
    3. 4 items
      • HarPdfVersion "true"
      • Order 0
      • Navn "Bilag 3 - Residual 2025-26 fordelt på skolerne"
      • Id "93515e3b-e482-4ba3-a31c-ed14c35a5bfc"
  • Documents null
  • Id "ebb3024c-22f5-4b5c-ac6d-ced1c1c11d6e"
  • IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  • AgendaUid "48361254-df16-41ed-ba49-9db27e6cce9a"
  • Number "5"
  • Sorting 5
  • IsOpen false
  • CaseNumber "17.01.00-G01-495067"
  • SourceId null
  • Caption "Gennemsyn af skolernes økonomiske tildelingsmodel"
  • CasePresentationUid null
  • ExternalAgendaItemAttendees 0 items