Sagsprocedure

Sundheds- og Ældreudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

Som led i udviklingen af Lunden og Højen skal byrådet beslutte hvilken driftsform, der skal være på det kommende almene plejecenter i Tune.

Der findes fire forskellige modeller for drift, som hver især har fordele og ulemper for Greve Kommune. Sagen belyser de fire modeller.

Byrådet skal vælge en af de fire modeller, som administrationen herefter arbejder videre med.  

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives af en kommunal enhed, eller
2. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives som lokalplejehjem, eller
3. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives af en selvejende institution, eller
4. at det godkendes, at plejecentret i Tune skal drives af en privat leverandør, som vælges efter en konkurrenceudsættelse.

Sagsbeskrivelse

Byrådet godkendte den 5. oktober 2026 (pkt. 2), at plejecentret i Tune etableres efter den almene model ejet af en almen boligorganisation.

Den 22. juni 2026 (pkt. 8) godkendte administrationen, at administrationen skal arbejde videre med udviklingen af Lunden og Højen i Tune efter en samarbejdsmodel med tidlig inddragelse af en privat udvikler og eventuelt en almen boligorganisation.

Beslutningen bygger blandt andet på den gennemførte markedsdialog i primo 2026 og den efterfølgende borgervandring med Byrådet i april 2026. Administrationens afrapportering af markedsdialogen blev behandlet af Byrådet den 9. marts 2026 (pkt. 5).

Plejecentret skal bygges på Lunden og skal huse 96 almene plejeboliger med tilhørende serviceareal. De nærmere detaljer om plejecentrets størrelse, skal besluttes i forbindelse med udviklingen af Lunden og Højen. Bygherre for og bygningsejer af plejecentret skal være en almen boligorganisation, og hvem det konkret skal være, besluttes også efterfølgende.

Model for drift – helhedspleje på plejecentret

Der skal vælges en model for drift af det kommende plejecenter i Tune. Den organisation som tildeles opgaven skal stå for den helhedspleje, som borgerne på plejecentret modtager. Der er fire driftsmodeller i spil: Kommunal drift, lokalplejehjem, privat leverandør og selvejende institution.

Administrationen arbejder videre med den model, som Byrådet vælger. I et efterfølgende forløb fremsættes en fuldt dækkende sag med de nødvendige beslutninger, der er relevante for den model, der er besluttet.

Hvilken leverandør det skal være skal dermed besluttes senere, medmindre byrådet peger på kommunal drift eller lokalplejehjem. I disse to modeller er det givet hvem leverandøren skal være – kommunal enhed (kommunal drift), eller en selvstændig enhed under et kommunalt aktieselskab (lokalplejehjem). Omvendt findes en privat leverandør gennem et senere udbud. En aftale med en selvejende institution findes efter en forhandling, hvor rammer for samarbejde og afregning skal fastsættes.

Afgrænsning i sagen

Den videre proces for samarbejde og udpegelse af den almene boligorganisation, der skal opføre og eje plejecentret, skal besluttes i en efterfølgende sag til byråd, jf. byrådets beslutning 5. oktober 2026 om valg af ejerform.

Sagen afgrænser sig også fra beslutninger om forholdet mellem leverandør og den almene boligorganisation, som ejer det serviceareal, leverandøren skal bruge for at levere helhedsplejen. Modeller og eventuelle aftaler for udlejning, vil være afhængig af den driftsmodel, byrådet beslutter og derfor noget der først senere skal tages stilling til.

Sagen omhandler kun driften af helhedspleje på plejecentret. Den tekniske servicedrift på plejecentret skal den almene boligorganisation stå for. Derfor omhandler sagen ikke den tekniske servicedrift på plejecentret.

Valg af leverandør – først model for drift

Det er byrådet, der bestemmer hvilken leverandør, der skal stå for helhedsplejen på plejecentret. Dette kan gøres efter fire hovedmodeller. For hver af de fire modeller følger fire forskellige aftalegrundlag og selvstændige processer hen mod beslutningen. Selve tildelingen, altså beslutningen om, hvem som skal have opgaven, er en byrådsbeslutning. Kun en af modellerne kræver forudgående udbud.

Tabel 1

*En driftsoverenskomst med en selvejende institution skal være af typen ”udvidet inhouse-aftale” for at fritage en kommune for at udbyde driften.

Modeller for drift

I afsnittet nedenfor, bliver de enkelte driftsmodeller forklaret. Driftsmodellerne er forklaret mere udførligt i bilag 1.

Kommunal drift

I modellen med kommunal drift etablerer Greve Kommune den organisation, der skal stå for helhedsplejen på plejecentret. Plejecentret vil blive en driftsenhed under Center for Sundhed & Pleje i lighed med Greve Kommunes tre kommunalt drevne plejecentre. Enheden vil blive afregnet på samme måde, som de øvrige kommunalt drevne.

Hvis denne model vælges, vil administrationen etablere den driftsenhed, der skal stå for helhedsplejen på plejecentret. Etableringen kræver umiddelbart ikke øvrige politiske beslutninger.

Lokalplejehjem

Med den nye lov om lokalplejehjem blev det muligt for kommuner at stifte et kommunalt ejet aktieselskab med det formål at drive et lokalplejehjem. Baggrunden for denne mulighed er et ønske om, at kommuner kan drive et plejehjem indenfor den kommunale forsyning og økonomiske kontrol, men med de samme frihedsgrader, som et friplejehjem.

Lokalplejehjemmet etableres under et kommunalt stiftet aktieselskab. Selskabet har en selvstændig bestyrelse, hvor den kommunale ejer kan indsætte et byrådsmedlem. Selskabet etablerer driftsorganisationen, som herefter skal stå for helhedsplejen. Hvis denne model vælges, skal Greve Kommune stifte et kommunalt aktieselskab, som herefter skal etablere lokalplejehjemmets organisation.

Status på arbejdet med etablering af lokalplejehjem i Greve Kommune

Administrationen har siden lovens vedtagelse 1. januar 2025 arbejdet med afklaring af muligheder, fordele og ulemper ved etablering af lokalplejehjem i Greve Kommune. Her viste arbejdet blandt andet, at størrelsen på et lokalplejehjem er afgørende for en bæredygtig økonomi. Byrådet godkendte den 27. maj 2026 (pkt. 29) Sundheds- og Ældreudvalgets anmodning om at standse det videre arbejde med etablering af lokalplejehjem på Lokalcenter Møllehøj. Byrådet godkendte dette med en bemærkning om, at det i stedet indtænkes som mulighed, at det kommende plejehjem i Tune oprettes som lokalplejehjem.

KL oplyser, at de øvrige syv kommuner, der sammen med Greve Kommune i 2025 har fået tilskud til etablering af lokalplejehjem, enten har standset deres arbejde igen eller udsat beslutningen om eventuel etablering. For flere af disse kommuner er driftsøkonomien angivet som en væsentlig barriere for at etablere lokalplejehjem. I regeringsgrundlaget for Firkløverregeringen 2026 vil regeringen indføre et krav om, at der i alle kommuner skal være minimum et lokalplejehjem eller et friplejehjem. Der er etableret et friplejehjem i Greve Kommune.

Selvejende institution

Greve Kommune indgår driftsoverenskomst med en selvejende institution, som driver plejecentret. Institutionen har eget ansvar for ledelse, personale og drift, mens Greve Kommune fastsætter de overordnede rammer og fører tilsyn. En driftsoverenskomst med en selvejende institution kan kun indgås uden forudgående udbud, hvis betingelserne for udvidet in-house-samarbejde efter en konkret vurdering er opfyldt. Hvis denne model vælges, vil krav til denne proces blive oplyst efterfølgende.

Hvis denne model vælges, skal byrådet senere beslutte, hvilken organisation (normalt en erhvervsdrivende fond), der skal etablere den selvejende institution som driver plejecentret.

Privat leverandør - Udliciteret drift

Greve Kommune gennemfører et udbud af plejedriften og indgår efterfølgende en kontrakt med en privat leverandør, som varetager den daglige drift af plejecentret, herunder personaleledelse, selve helhedsplejen, kvalitetsstyring og administration.

Hvis denne model vælges, skal der gennemføres et udbud, som bestemmer, hvem opgaven skal tildeles.

Fordele og ulemper ved de fire driftsmodeller

Tabel 2

Se bilag 2, for uddybning af fordele og ulemper ved de fire modeller.

Lovgrundlag

Udbudsloven, lov om lokalplejehjem, lov om ældre, lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.

Høring

Sagen sendes i høring i Greve Seniorråd med frist 19. oktober 2026 og i høring i Handicaprådet med frist 19. oktober 2026.

Øvrige forhold

Udviklingsretningen for ældrelivet i Greve Kommune er aktuelt formuleret i et udkast. Udkastet er formuleret efterfølgende Sundheds- og Ældreudvalgets drøftelser på udvalgsmøder i maj og juni, 2026. Udkastet bliver omdrejningspunkt for en inddragende proces i november 2026, hvor udvalget henter bidrag og inspiration, til formulering af den endelige version af udviklingsretningen. 

I udkastets afsnit om plejeboliger, angiver Sundheds- og Ældreudvalget rammer og principper, der skal præge udviklingen på plejeboligområdet. Udover at imødekomme mangel på kapacitet og behov hos de borgere, der skal bo der, skal plejecentrene invitere lokalsamfundet ind, på tværs af alders- og målgrupper. Udvalget ligger også op til, at målgruppen for plejeboliger i endnu højere grad skal målrettes borgere med størst behov.

Øvrige politiske ophæng: planstrategien 2023 (plejemærke om boliger til hele livet), ejendomsstrategien 2023 (tema om den udbyggede by).

Chefkonsulent Sigurd Arnfred Larsen fra Center for Sundhed & Pleje deltager under punktet.