• Interviews med repræsentanter fra Silkeborg og Favrskov Kommune
• Rundspørge pr. mail til øvrige kommuner i Region Midtjylland
• Litteratursøgning

Nedenfor opsummeres de væsentligste pointer fra de tre grene af dataindsamlingen. 

Interviews med Silkeborg og Favrskov Kommune

Møderne med Silkeborg og Favrskov Kommune foregik henholdsvis den 4. og 6. maj 2026. Forud for møderne havde arbejdsgruppen udarbejdet en spørgeguide med spørgsmål til de temaer, som Børne-, Unge- og Familieudvalget havde peget på i forbindelse med udarbejdelsen af kommissoriet.

Væsentlige pointer fra de to interviews er, at:

• Ingen af de to kommuner mener at have fundet en ideel tildelingsmodel på skoleområdet.
• Favrskov Kommune opererer med klassetildeling samt et beløb pr. elev, hvis der er flere end 19 elever i en klasse.
• I begge kommuner medfinansierer distriktsskolen udgiften til segregerede elever. I Silkeborg sker medfinansieringen som et engangsbeløb, mens der i Favrskov Kommune sker betaling fra dag 1 og indtil afsluttet skolegang. 
• Begge kommuners tildelingsmodeller tager socioøkonomi i betragtning i forbindelse med en del af tildelingen. Silkeborg Kommunes beregning af socioøkonomi sker på baggrund af 6 variable fra Danmarks Statistik. I Favrskov Kommune er det beregninger fra Index100, der danner grundlag for den socioøkonomisk betingede omfordeling.     

Rundspørge til øvrige kommuner i Region Midtjylland

Øvrige kommuner i Region Midtjylland blev kontaktet pr. mail i juni måned. Igen var udgangspunktet for spørgsmålene de temaer, som Børne-, Unge- og Familieudvalget havde peget på i kommissoriet. 

Alle kommuner besvarede spørgeskemaet, og følgende pointer fra besvarelserne kan fremhæves:

• Overvægten af kommunerne opererer med en grundtildeling i tillæg til en variabel tildeling.
• De fleste kommuner baserer deres variable tildeling på antallet af elever - nogle anvender en kombinationsmodel, hvor antallet af klasser også indgår.
• De fleste kommuner opererer med fradrag i forbindelse med segregering. I flere tilfælde undtages de dyreste specialtilbud.
• Kommunerne bruger i overvejende grad data fra Danmarks Statistik og Index100 i den socioøkonomisk betingede omfordeling.

Litteratursøgning

For at systematisere litteratursøgningen har arbejdsgruppen taget udgangspunkt i en generisk skabelon for litteraturgennemgang ved hjælp af AI. Skabelonen er blevet tilpasset for at optimere sandsynligheden for at fremsøge relevant litteratur for så vidt angår fokus i kommissoriet. 

I forlængelse af AI-litteratursøgningen har arbejdsgruppen identificeret relevant materiale, som er udarbejdet for Skanderborg Kommune eller øvrige, relevante kommuner. Og slutteligt er litteraturlisterne i det samlede materiale blevet gennemgået for at opsamle litteratur, som ikke er blevet identificeret i regi af AI-modellen og arbejdsgruppen.  

Følgende pointer fra litteraturgennemgangen kan fremhæves:

• Der er heller ikke i litteraturgennemgangen bud på "perfekte" modeller for ressourcetildeling på skoleområdet. 
• En meget stor overvægt af litteraturen på skoleområdet er koncentreret om specialskoleområdet. I særdeleshed er det finansieringen og organiseringen af specialskoleområdet, der er i fokus. 
• Litteratur om finansiering af specialskoleområdet fremhæver væsentligheden af, at distriktsskoler medfinansierer specialskoleområdet, så incitament til mindst indgribende løsninger fastholdes.
• Haderslev og Aalborg Kommune har hver især påbegyndt forsøgsordninger, hvor finansieringen af segregering deles mellem flere skoler. På den måde er håbet, at der findes mindre indgribende løsninger, end hvis løsningerne skal findes af skolerne hver for sig. 

Retning for analyserne

På baggrund af dataindsamlingen har styregruppen vurderet, at følgende analyser skal iværksættes for at imødekomme forskrifterne fra kommissoriet:

• Det skal undersøges, om der er basisudgifter, der er uafhængige af skolestørrelserne og dermed tilsiger, at der fortsat skal være en grundtildeling. Og om en eventuel grundtildeling skal være delt op i 3-4 forskellige niveauer for at tage højde for forskellige rammevilkår for skolerne.
• Det skal analyseres, om en kombination af elev- og klassetildeling bør indføres fremfor den rene elevtalstildeling. 
• Muligheden for at oprette ”klynger” af skoler med fælles finansieringsansvar i forhold til segregering til specialtilbud skal analyseres.
• Beregninger af socioøkonomisk omfordeling på baggrund af model fra Index100 skal udarbejdes. 
• Det skal vurderes, om segregeringstaksten skal opkræves fra dag 1 - fremfor 5. september-modellen, som findes i dag. Derudover skal betalingsansvaret klarlægges (skal der være undtagelser til den betalingsforpligtelse, som nuværende model tilsiger?).
• Serviceniveauet på almenområdet og specialområdet skal præsenteres. 

Tidsplan

Som det fremgår ovenfor, skal modellen danne grundlag for udmøntning af budgetterne på skoleområdet fra og med skoleåret 2027/2028. Forud for ikrafttrædelsen sendes analysen til politisk godkendelse i december 2026 eller januar 2027. Efter den politiske godkendelse sendes modellen i høring, og høringssvarene fremlægges til politisk behandling.      

Chef for Skoler og Specialtilbud, Peter Bech Milsgaard, og chef for Økonomi, Digitalisering og Indkøb, Thomas Astrup Bæk, deltager under sagens behandling.