Rammebetingelserne for budget 2027-2030 er som udgangspunkt gode. Finansieringen er god i 2027 og 2028, mens grundlaget bliver mere udfordret i 2029 og 2030. Det skyldes en række usikkerhedsfaktorer som endnu ikke er løst. Usikkerheden findes på både udgifts- og indtægtssiden.

På indtægtssiden ligger der nogle udfordringer og venter i de kommende år. Der mangler blandt andet afklaring af situationen når den midlertidige grundskyldskompensation bortfalder fra 2029 og frem. Ligesom der er usikkerhed om overgangsordningen for sundhedsreformen i 2029 og frem. I basisbudgettet, er nettoeffekten af bortfaldet af grundskyldskompensationen og overgangsorden for sundhedsreformen i 2029 og frem kun indarbejdet med halv effekt. Herved indarbejdes der en afbalancering i forhold til en kommende udligningsreform, som vil kunne flytte store beløb mellem kommunerne.

Med de beslutninger der er taget de senere år, har Helsingør Kommune en stabil økonomi og har nu en likviditet som gør, at der er rum til at anvende hele driftsrammen og anlægsrammen i 2027 og samtidig tid til at agere i forhold til de usikkerheder som blandt andet kommer med udligningsreformen i 2029 og frem.

Der er i basisbudgettet indarbejdet råderumsforslag for ca. 23 mio. kr. i 2027 stigende til 36 mio. kr. i 2030. Samtidig er der indarbejdet nye ønsker og finansiering af udfordrede områder for ca. 30 mio. kr. årligt – herunder til et løft af både det specialiserede børne- og voksenområde. Herudover er der en pulje til politisk prioritering på 12 mio. kr.

På anlægsområdet er fokus primært på vedligehold af kommunens ejendomme og arealoptimering. Der er også indarbejdet enkelte nye projekter. Det er blandt andet udgifter til forberedelse af anlægsinvesteringen, hvis det besluttes, at der skal etableres Campus Helsingør på Rønnebær Allé.

Der er i basisbudgettet anvendt statsgarantien som budgetteringsgrundlag og indtægterne i basisbudgettet er desuden baseret på uændret skatteprocent på 25,82 pct. og dækningsafgift på 5,7 promille. Grundskyldspromillen på 9,5 er fastsat ved lov frem til 2029.

Med basisbudget som lægges frem med 1. behandlingen, investeres der i de fire budgetår i både drift og anlæg, hvilket samlet giver et kassetræk på 41,8 mio. kr., jf. bilag 2. Det tekniske resultatbudget et vedhæftet som bilag 1.

Tabel 1. Resultat af ændringerne i basisbudget sammenlignet med det tekniske resultatbudget*:

*Tallene i bunden matcher ikke 100 pct. de tal der blev fremvist ved budgetseminaret, hvilket skyldes PL-justeringer samt tekniske justeringer.

**Samlet ændring i kassetræk: kasseopbygning angives +, kassetræk angives -.

I nedenstående tabel 2 er en oversigt over basisbudgettet.

Tabel 2. Basisbudget i hovedtal:

*Samlet ændring i kassetræk: kasseopbygning angives -, kassetræk angives +.

1. Drift

På udgiftssiden er der konkret en opgave med af få landet økonomien i sundhedsreformen, mens det på længere sigt blandt andet er den demografiske udvikling og det specialiserede socialområde, der stadig er er præget af udgiftsvækst.

Der er indarbejdet en række besparelser fra råderumskataloget mv. Derudover er der budgetlagt med en stigning i udgifterne på de udfordrede områder i 2027 og frem. Foruden der er fundet finansiering af en række ønsker, som direktionen vurderer, det er nødvendige at tilvælge.

I driften er indarbejdet sundhedsreformen. Den endelige opgørelse kendes dog først i løbet af efteråret.

Servicedriftsbufferpuljen er sat til 27,0 mio. kr. i hele budgetperioden

En oversigt over korrektioner, der er indarbejdet i basisbudgettet, er vedlagt som bilag 3. Oversigter og beskrivelser af ønsker og råderumsforslag der er indarbejdet, i basisbudgettet er vedlagt i bilag 4, 5, 6 og 7. Resultatet af korrektioner og direktionens forslag er, at basisbudgettet for 2027 ligger 0,1 mio. kr. over servicedriftsrammen.

2. Anlæg

Direktionen har i basisbudgettet tilstræbt, at anlægsbudgettet overholder den udmeldte anlægsramme for 2027 på 223,9 mio. kr., og videreført den forventede anlægsramme for budgetoverslagsårene. Desuden er der med budgetforslaget indarbejdet den vedtagne anlægspulje i anlægsplanen på 10, 15 og 25 pct. af den forventede anlægsramme i budgetoverslagsårene (Jf. den økonomiske politik), som skal sikre, at anlægsplanen ikke er fyldt ud i hele budgetperioden, så der er politisk råderum til nye anlægsprioriteringer i kommende budgetår uden at skulle tage eksisterende anlæg ud af anlægsplanen. Der er ligesom sidste år fastholdt et anlægsprogram, som kan blive gennemført inden for budgetperioden.

Anlægspuljen fra sidste år er blevet prioriteret til konkrete budgetter i basisbudgettet foruden der er indlagt indtægter i forbindelse med arealoptimering. Der er i basisbudgettet budgetteret op til anlægsrammen.

I bilag 8 fremgår de anlæg, der har fået ændret budget mellem årene. I bilag 9 fremgår den opdaterede anlægsplan.

3. Likviditet

Det tekniske resultatbudget viser et kassetræk på 126,8 mio. kr. og vil betyde en gennemsnitlig likviditet på ca. 325 ultimo 2030. Helsingør Kommune opfylder dermed målsætningen om at have en gennemsnitlig kassebeholdning på 320 mio. kr. i budgetperioden, men vil komme under målsætningen i årene efter budgetperioden.

I Direktionens basisbudget er der et samlet kassetræk på 41,8 mio. kr., hvilket er mindre end i det tekniske resultatbudget. Der sker en kasseopbygning i 2027 og 2028, mens der omvendt er et kassetræk i 2029 og 2030. Det betyder, at kommunens kassebeholdning fortsat vil stige frem mod 2029, hvorefter det vil ske et fald. Det bemærkes, at der i likviditeten er indarbejdet, at indtægten fra salg af Sommariva sker i april 2027.

Likviditetsgrafen fra basisbudgettet er vedhæftet som bilag 10.

4. Andet

I basisbudgettet betyder ændringerne til projektet ”Helhedsrenovering af skoler”, at låneoptaget, renter og afdrag ligeledes er flyttet, således låneoptag mm. følger de faktiske byggeaktiviteter.

I selve budgetgrundlaget er der indarbejdet to metodeændringer, der fremadrettet vil minimere udsving mellem årene. Den ene ændring er, at fordrevne fra Ukraine nu er medtaget i den forventede befolkning i 2028 – 2030 med en faktor 100, 75 og 50, hvor denne gruppe hidtil har været sat til nul i overslagsårene, hvilket svarer til den etårige midlertidige status som lovgivningen opererer med. Den anden ændring er, at stigningen i udgifterne til overførselsydelser fremadrettet vil følge KLs forventede stigning