Øhavsmuseets bestyrelse besluttede den 30. juni 2026 lukke udstillingsbygningen Frølageret, Havnegade 3, 5600 Faaborg for gæster og medarbejdere, da de vurderede at bygningen ikke var sikker.

Bestyrelsen har nu foreslået fire modeller for, hvordan museet kan genåbne. Bestyrelsens henvendelse vedlægges som bilag 1.

Model 1: Kommunen overtager Frølageret midlertidigt

Øhavsmuseets bestyrelse ønsker som deres første prioritet, at kommunen midlertidigt overtager Frølageret, men ikke byggefeltet.

Såfremt kommunen skal tage ejendommen tilbage, vil det som udgangspunkt være hele ejendommen, dvs. både bygning og grund. I forbindelse med overdragelsen af ejendommen til Øhavsmuseet, blev flere matrikler samlet til det, der i dag er én samlet ejendom, bestående af Frølageret med tilhørende grundareal på ca. 2.870 m².

Såfremt der skal ske en opdeling af ejendommen, vil det forudsætte, at der ved en ny matrikulær sag kan ske en adskillelse af bygningen inkl. sokkelgrund og det øvrige grundareal med byggefeltet.  Det vil i henhold udstykningsloven ikke være muligt at adskille en bygning fra grunden når disse har samme ejer. Det vil derfor ikke være muligt kun at overdrage Frølageret uden nogen form for grundareal.

En kommunal overtagelse af ejerskabet til bygning med tilhørende sokkelgrund vil være permanent, indtil der evt. sker en overdragelse til Øhavsmuseet af Frølageret igen. En ny overdragelse og evt. skattefritagelse vil kræve nye politiske beslutninger, når det måtte være relevant. Kommunen har ikke en juridisk pligt til at tilbagetage ejendommen.

Såfremt kommunen skal tilbagetage Frølageret, vil kommunen kunne stille Frølageret vederlagsfrit til rådighed for Øhavsmuseet til udstillingsformål mv. i lighed med den tidligere brugsaftale. Det vil dog kræve en fornyet politisk beslutning. Den nuværende ibrugtagningstilladelse for bygningen gælder frem til 1. januar 2028.

Den nuværende ibrugtagningstilladelse gælder fortsat, hvis kommunen overtager ejerskabet. Kommunen behøver således ikke ændre på bygningen i forbindelse med, at museet får råderet over denne. Hvis model 1 vælges, da vil anbefalingen desuden være, at museet dokumentere/godtgøre, at de kan drive museet i Frølageret som hidtil. Dvs. at indboforsikring kan opretholdes og Slots- og Kulturstyrelsen være indforstået hermed, givet museets henvendelse om sikkerhed til styrelsen, bilag 2. Endvidere anbefales det at museet godtgøre, at personalet vil arbejde i bygningen.

Hvis kommunen overtager bygningen, vil denne blive omfattet af kommunens selvforsikringsordning. Bygningens forsikring vil formentlig blive betinget af, at museet udarbejder evakueringsplan for bygningen i overensstemmelse med Cowi’s anbefalinger.

En opførelse af nye bygninger tæt på Frølageret må forventes at have betydning for Frølagerets stabilitet, såfremt der ikke samtidig sker en forstærkelse af Frølageret.

Øhavsmuseet vil som bygherre på nye bygninger, efter byggeloven, have pligt til at undersøge risiko for skader på omkringliggende ejendomme og sikre disse ved udgravninger, funderingsarbejder mv. Hvis den eksisterende bygnings stabilitetsforhold skal forstærkes, kan kommunen som bygningsejer have forpligtelsen til at sikre bygningen. Parterne kan indgå en frivillig aftale om, hvordan udgiften fordeles. 

Model 2: Frølageret rives ned, og tilbygningen opføres først som en selvstændig bygning

I forbindelse med projektering af den nye museumsbygning er der blevet udarbejdet en ny lokalplan for Øhavsmuseet. Et af lokalplanens formål er at bevare den eksisterende bygning, Frølageret, og fastholde bygningens byggestil og overordnede udtryk. Frølageret indgår sammen med den allerede projekterede museumsbygning i udviklingsplanen for det havnenære område, som en markant del af den samlede udvikling af området. En nedrivning vil være i strid med lokalplanens formål, og der vil efter planloven ikke kunne dispenseres fra en lokalplans formål.

En eventuel nedrivning vil derfor forudsætte, at der først vedtages en ny lokalplan. Det vil betyde en forsinkelse på 1 - 1,5 år og udgifter til undersøgelser i forbindelse med en ny lokalplan inkl. miljøvurdering på ca. 500.000 kr. 

Frølageret indgår endvidere sammen med den planlagte tilbygning til Øhavsmuseet som en del af den planlagte fysiske stormflodssikring. Bygningens ydervæg og sokkel er forudsat at fungere som vandbarriere på samme måde som Slagteribygningen og Det Hvide Pakhus. Hvis Frølageret nedrives eller projektet ændres væsentligt, vil stormflodssikringens linjeføring skulle revurderes og projektet omprojekteres. Det vil i den forbindelse skulle besluttes, om Øhavsmuseet skal være inden for eller uden for stormflodssikringen.

Udgiften til den ændrede stormflodssikring forventes som minimum at udgøre ca. 1 mio. kr., såfremt der skal etableres en fast stormflodssikring i form af en betonmur på ca. 1,5m højde, mens en beredskabsløsning forventes at koste ca. 2 mio. kr. Hertil skal lægges 15% i omkostninger til omprojektering af stormflodsprojektet. En landskabsintegreret løsning vil blive endnu dyrere. De øgede udgifter kan enten pålægges Øhavsmuseet som et særbidrag, hvis Øhavsmuseet ligger inden for stormflodsikringen eller fordeles blandt samtlige bidragsydere. 

En uafklaret linjeføring omkring Frølageret og på Slagterigrunden, vil påvirke proces- og tidsplanen for stormflodssikring. Det kan bl.a. betyde væsentlige forsinkelser i forhold til ansøgning om tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven, som er planlagt til at skulle indsendes i efteråret 2026. 

Model 3: Byggefeltet for tilbygningen flyttes, så denne kan opføres som en selvstændig bygning.

Den nuværende udviklingsplan for havneområdet bygger på, at Øhavsmuseet opføres ved Havnegade som en markant del af den samlede udvikling af området. Sammen med Faaborg Museum og Slagteribygningen indgår museet i det grundlag, der blandt andet er anvendt i vurderinger af Faaborgs turismepotentiale.

En placering af Øhavsmuseet et andet sted på Slagterigrunden vil kunne påvirke områdets disponering og mulighederne for at udvikle erhvervsaktiviteter. Samtidig vil den byudviklingsmæssige effekt af et nyt museumsbyggeri på den centrale del af havnen ændres.

En ændret placering af byggefeltet vil få betydning for både den nuværende lokalplan for det samlede Øhavsmuseum og for det igangværende arbejde med lokalplanen for Slagterigrunden.

Det er ikke muligt at flytte byggefeltet inden for den nuværende lokalplan for Øhavsmuseet. Lokalplanen for Slagterigrunden tager afsæt i disponeringsplanen, som er godkendt at kommunalbestyrelsen januar 2024. Nybyggeri af museet på Slagterigrunden vil forudsætte at hele disponeringen af arealet gentænkes.

Den nuværende disponeringsplan giver primært mulighed for at bygge nyt på den bagerste del af Slagterigrunden. Der er tale om en mindre fremtrædende placering, som ikke vurderes at være hensigtsmæssig – særligt på grund af nærheden til de aktive virksomheder på havnen, herunder værftet.

Det igangværende forslag til lokalplanen forventes politisk behandlet i okt./nov. 2026. Ændringer til lokalplanen vil forsinke planens vedtagelse og dermed også tidsplanen for Slagteribygningen. Såfremt ændringerne kræver nye miljøundersøgelser vedr. støj og luftforurening kan der være tale om en større forsinkelse.

Der er endvidere fundet forurening flere steder på Slagterigrunden, hvilket har haft betydning for placering af byggefelterne. Der er derfor ikke mulighed for blot at flytte byggefeltet for den nye museumsbygning uden hensyntagen til forureningen. I forhold til stormflodssikring, vil denne model i lighed med model 2 have konsekvenser for linjeføringen af stormflodssikringen og vil kalde på en revurdering og en omprojektering af projektet.

Såfremt et ændret byggefelt betyder, at Øhavsvej have et ændret forløb, vil udgiften til en ændret vejføring forventeligt udgøre ca. 2 mio. kr.

Model 4: Frølageret forstærkes, og projektet gennemføres i to etaper Med denne model kan den allerede projekterede om- og tilbygning fortsætte.

Kommunalbestyrelsen har tilkendegivet at der kan ydes et samlet anlægstilskud på 20 mio. kr., hvoraf 14,6 mio. kr. endnu ikke er udbetalt. Der er ikke truffet beslutning om de nærmere vilkår og betingelser for det resterende tilskud. Med denne model kan kommunalbestyrelsen beslutte, at Øhavsmuseet frit kan anvende tilskuddet i forbindelse med om- og tilbygningen, enten til at forstærke bygningen, til rådgivning og forundersøgelser eller nybygning. Dermed kan arbejdet med udvidelsen af museet fortsætte som planlagt inden for rammerne af det allerede aftalte.

Forstærkningen er på nuværende tidspunkt anslået af museets rådgiver til at koste ca. 21 mio. kr. Dermed mangler der finansiering på ca. 6,4 mio. kr. for at kunne sikre bygningen.

Kommunen kan imødekomme den manglende finansiering ved at kommunalbestyrelsen kan godkende et kommunegaranteret lån på ca. 6,4 mio. kr. til forstærkning og klimatiltag. Det er forvaltningens vurdering, at Øhavsmuseet kan afvikle et sådan lån inden for den nuværende driftsramme.

Forvaltningen vil, hvis denne model vælges, efterfølgende indgå i en dialog med Øhavsmuseet om midlertidig placering af aktiviteterne, som i dag er i Frølageret.