Årets første budgetopfølgning indebærer tillægsbevillinger for 36,7 mio. kr. i forhold til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Social og handicap søger tillægsbevilling på 20 mio. kr. til købsbudgettet for børn, da udgiftspresset her er mest massivt. Stort set alle kommuner oplever massivt udgiftspres, og når Egedal særligt oplever pres på børneområdet, hænger det formentlig sammen med implementeringen af Barnets Lov, der indebærer krav om "straksindsats", hvilket har medført, at der ifm. implementeringen er truffet afgørelse i ekstraordinært mange sager.

Samlet for socialområdet indebærer de aktuelle prognoser et merforbrug på op imod 50 mio. kr. i indeværende år, så selv med en tillægsbevilling på 20 mio. kr. til børneområdet er der brug for fortsatte indsatser mhp. at nedbringe udgifterne, ligesom det vil blive vurderet ifm. tredje budgetopfølgning, hvorvidt der er behov for en yderligere tillægsbevilling. Udover børneområdet oplever centeret således merudgifter på voksenområdet og omstillingsomkostninger forbundet med oprettelsen af Solkrogen og Engbo. Der arbejdes videre med handleplaner som bl.a. handler om en større grad af tværfagligt samarbejde, tættere opfølgning i sagerne og en opkvalificering af medarbejderne, - alt sammen for at sikre bedre sagsbehandling for borgerne og samtidig nedbringe udgiftsniveauet.

Social og handicap får tilført 0,7 mio. kr. ved Lov- og Cirkulæreprogrammet til dækning af forventede merudgifter som følge af frit valg af støtte i forbindelse med sociale akuttilbud jf. SEL § 82c. Omvendt fjernes 130.000 kr. fra budgettet som følge af pensionsudgifter til fratrådt tjenestemand.

Kultur, fritid og arbejdsmarked oplyser, at det samlet set vurderes, at besparelsen som følge af beskæftigelsesreformen kan udmøntes fuldt ud både vedr. udgifter til administration såvel som den beskæftigelsesrettede indsats.

Der søges tillægsbevilling på 16,1 mio. kr. Heri indgår, at der forventes mindreudgifter til STU på 3 mio. kr., som følge af at færre STU-elever end forventet er omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der forventes mindreudgifter på ydelsesområder som fleksjob og kontanthjælp.

Omvendt modsvares disse af merudgifter på sygedagpenge og førtidspension. Dette giver, ud fra en samlet vurdering, en forventet merudgift på 4,1 mio. kr. i 2026. Helt særskilt gælder dog herudover, at antallet af helårsmodtagere på dagpenge er steget med knap 100 borgere fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026, hvilket svarer til en stigning på over 20 %. Til sammenligning er den tilsvarende stigning i landsdel Nordsjælland 13,5 %. I en isoleret betragtning svarer dette til en merudgift på 15 mio. kr., som ikke kan finansieres af budgetrammen. Stigningen skyldes hovedsageligt nedskæringer i større virksomheder i omegnskommunerne. Der er en statslig kompensation til kommuner med særlig høj stigning i ledigheden, hvor Egedal Kommune er omfattet, og kompenseres med 1,5 mio. kr. Kompensationen indgår i midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi.  

Sundhed og omsorg forventer budgetoverholdelse.

Budgettet under udvalget indeholder ét politisk initiativ omkring udgiftspresset ved botilbud. Som følge af den økonomiske situation er dette initiativ under særlig opmærksomhed.

Budgetopfølgningens samlede betydning for kommunens økonomi

Årets anden politiske budgetopfølgning bygger på forbrugsudviklingen efter juli måned, og indebærer merudgifter for netto 43,6 mio. kr., heraf 41,4 mio. kr. på driften, hvilket i hovedtræk skyldes:

• En tillægsbevilling på 20 mio. kr. primært til købsbudgettet for børn på socialområdet.
• En tillægsbevilling på 16 mio. kr. til arbejdsmarkedsområdet som følge af en stigende ledighed og dermed merudgifter til dagpenge.
• En tillægsbevilling på 6 mio. kr. som følge af dut-sager angående bl.a. beredskabet, psykiatri under PPR samt madordning for borgere. Disse midler finansieres via økonomiaftalen.
• En tillægsbevilling til ekstra lønudgifter forbundet med implementering af overenskomstaftalen på 4,6 mio. kr. Disse midler finansieres via økonomiaftalen.
• Indarbejdelse af mindreudgifter for i alt 3 mio. kr. forbundet med Udbetaling Danmark, administrativ understøttelse af forsyningsområdet samt tjenestemandspensioner.

Hertil kommer udgiftsneutrale omplaceringer såvel mellem som indenfor centre.

På finansieringssiden er indregnet en midtvejsregulering af de generelle tilskud, hvor indtægterne stiger med 27,6 mio. kr.

Status for kommunens økonomiske nøgletal fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: De økonomiske hjørneflag

Forventningen til driftsoverskuddet falder med 13 mio. kr. som følge af budgetopfølgningen. Det skyldes i hovedtræk merudgifterne på centrenes drift, der kun delvist finansieres af midtvejsreguleringen. Driftsoverskuddet udgør herefter 115 mio. kr., og er derved i alt 23 mio. kr. under målsætningen i den økonomiske politik.

Serviceudgifterne stiger ved denne budgetopfølgning med 25 mio. kr. Det skyldes primært opjusteringen af købsbudgettet på social- og handicapområdet samt udmøntningen af dut-midler. De samlede serviceudgifter udgør dermed 2.613 mio. kr.

KL`s korrigerede sigtepunkt for serviceudgifterne er opjusteret som følge af økonomiaftalen, og udgør nu 2.603 mio. kr. Aktuelt ligger presset på servicerammen således i størrelsesordenen 10 mio. kr.

Der vil være opmærksomhed på såvel driftsoverskuddets størrelse som presset på servicerammen i den videre økonomistyring frem mod årets 3. budgetopfølgning. Herudover vil være særskilt fokus på håndteringen af det fortsatte udgiftspres på socialområdet. 

Kommunens budgetterede bruttoanlægsudgifter blev justeret i reperiodiserings-sagen, der var forelagt Byrådet i juni. Der er ingen ændringer i denne budgetopfølgning.

Den gennemsnitlige kassebeholdning udgør 444 mio. kr. medregnet denne budgetopfølgning.