Som led i sundhedsreformen har Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening den 26. juni 2026 indgået "Sommeraftale 2026 om implementering af sundhedsreformen". Med denne sag gives orientering om Sommeraftalen.

Administrationen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om Sommeraftalen til efterretning.

Aftalen udgør den anden større aftale om udmøntningen af sundhedsreformen og bygger videre på rammerne fra Forårsaftale 2025. Administrationen orienterede det daværende Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalg om Forårsaftalen på mødet den 12. august 2025.

Hvor Forårsaftalen fra 2025 bl.a. fastlagde de økonomiske rammer for opgaveflytningen fra kommuner til regioner, sætter Sommeraftalen 2026 yderligere retning for den konkrete implementering af sundhedsreformen, herunder kvalitetsstandarder, patientrettigheder og tidsplaner. Aftalen udgør dermed et væsentligt næste skridt i realiseringen af den samlede sundhedsreform.

Nedenfor gennemgås en række af aftalens hovedelementer:

1. National sundhedsplan og lokale nærsundhedsplaner

Et centralt element er den nationale sundhedsplan for perioden 2027-2030, som skal understøtte omstillingen til et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen. Den nationale retning skal lokalt omsættes gennem nærsundhedsplaner.

Nærsundhedsplanerne skal beskrive den konkrete geografiske og faglige organisering af sundhedsindsatserne, herunder sammenhængen mellem regionale, kommunale og almenmedicinske tilbud og udviklingen af sygehusenes udadvendte funktioner.

Fristen for sundhedsrådenes endelige vedtagelse af de første nærsundhedsplaner er rykket fra den 1. april til den 1. juni 2027 for at give bedre tid til den lokale planlægning.

2. Udvidelse af 96 timers behandlingsansvar

Aftalen indebærer en udvidelse af ordningen med 96 timers behandlingsansvar.

Ordningen betyder, at sygehuset efter udskrivelse bevarer det lægelige behandlingsansvar for patienter omfattet af ordningen i op til 96 timer. Med Sommeraftalen udvides målgruppen bl.a. til ældre medicinske patienter, som har haft ophold på en akutmodtagelse, samt visse patienter, der udskrives fra psykiatrien.

Udvidelsen skal skabe større tryghed og sammenhæng i overgangen mellem sygehuset og de kommunale tilbud og stiller samtidig krav til et tæt samarbejde og informationsudveksling mellem region, almen praksis og kommune.

3. Sundheds- og omsorgspladser

Som led i sundhedsreformen overtager regionerne fra den 1. januar 2027 myndighedsansvaret for sundheds- og omsorgspladser. Pladserne er målrettet borgere med behov for sundhedsfaglige indsatser, som ikke kræver sygehusindlæggelse, men som heller ikke hensigtsmæssigt kan varetages i eget hjem.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt nationale kvalitetsstandarder, som bl.a. stiller krav til lægedækning samt sygepleje- og terapeutkompetencer og skal understøtte en ensartet kvalitet på tværs af landet.

Der stilles samtidig krav om tæt samarbejde mellem region og borgerens bopælskommune før, under og efter opholdet. Det skal bl.a. sikre relevante oplysninger ved overgangen til pladsen og en sammenhængende plan for borgerens videre forløb efter opholdet.

Udgangspunktet er, at borgeren efter endt ophold vender tilbage til eget hjem, herunder plejebolig. Nogle borgere kan dog have behov for en kommunal venteplads, indtil der eksempelvis er en ledig plejebolig.

Som led i reformen indføres desuden frit valg til sundheds- og omsorgspladser samt ret til befordring og befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte regler.

4. Udrulning af kronikerpakker

Der indføres sygdomsspecifikke kronikerpakker for borgere med udvalgte kroniske sygdomme. Udrulningen påbegyndes i 2027 med pakker for KOL og kroniske lænderygsmerter. Herefter følger type 2-diabetes i 2028, hjertesygdom i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.

Med kronikerpakkerne får patienter i målgruppen bl.a. ret til en personlig behandlingsplan og ret til opstart på relevante patientrettede forebyggelsestilbud inden for 21 dage efter henvisning fra egen læge.

Kronikerpakkerne skal ses i sammenhæng med en styrkelse af de kommunale patientrettede forebyggelsestilbud og en revideret national kvalitetsstandard. Det indebærer, at kommunerne fortsat får en central rolle i det nære sundhedsvæsen og i indsatsen for borgere med kronisk sygdom.

Ikrafttræden

Sommeraftalen 2026 fastlægger de politiske og økonomiske rammer for den videre implementering af sundhedsreformen. De enkelte elementer gennemføres i takt med den aftalte tidsplan og det nødvendige lov- og regelgrundlag.

Sundhedsloven

Sommeraftalen tilfører isoleret set knap 800 mio. kr. i 2027 direkte til implementeringen af reformens nye tiltag. Denne bevilling trappes gradvist op til 1,1 mia. kr. årligt fra 2030 og frem (målt i 2025-pris- og lønniveau).

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.