AD/TM - NMK

Igennem Holstebro by løber dels Storå, Vegen Å og Lægård Bæk, som alle tre i det væsentlige er offentlige vandløb, hvor Holstebro Kommune har vedligeholdsforpligtigelsen.

Vandløbene er omfattet af Vandløbsloven, som både har et hensyn om vandafledning og et hensyn ift. vandløbsnaturen og af Naturbeskyttelseslovens §3, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændring inden for vandløbets profil, som går til ”kronekanten” – dvs. vandløbsbrinkerne er omfattet af denne beskyttelse.

I regulativerne for vandløbene er fastlagt vedligeholdelse, som er en afvejning af vandafledningsinteressen og naturinteresserne. Regulativerne forpligter Holstebro Kommune til at vedligeholde disse jf. regulativernes bestemmelser, og derfor er der i regulativerne også fastlagt en rådighedsbegrænsning for lodsejere og en adgang for Holstebro Kommune på de private ånære arealer, for at vedligeholdsforpligtigelserne kan sikres gennemført.

Når vandløbene snor sig gennem byen, udgør disse, ud over funktionen for vandafledning, også helt naturligt en rekreativ interesse for lodsejere, der har jord ned til vandløbene og for offentligheden i øvrigt, der hvor det er offentlige arealer, som støder op til vandløbene.

Det indebærer, at der er væsentlige interesser i ophold og tilgang til vandløbet, som bl.a. betyder, at lodsejere ønsker at benytte og dermed placere rekreative muligheder nær vandløbet.

I administrationen af hvordan disse ånære arealer kan benyttes indgår en række hensyn, som består af konkret lovgivning, og de rammer disse udgør. Der er hensyn til, at Holstebro Kommune kan gennemføre sine vedligeholdsforpligtigelser, som omhandler brinker og vandføring, samt private og offentlige rekreative interesser.

Centralt i administrationen er et vandføringshensyn. Holstebro midtby er udfordret af klimahændelser, og der er efterhånden årligt store afløbshændelser med høj vandføring igennem byen. Det er derfor afgørende, at der er færrest mulige hindringer for vandets løb gennem byen. Det betyder både, at der slås grøde i selve åen, men også at der ikke tillades bygværker i selve åen eller på brinkerne, som øger ”ruheden” af vandløbet og dets frie løb.

Væsentlige bygværker på og i brinkerne kan heller ikke tillades, da disse er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, som forbyder tilstandsændringer. Private interesser i form af terrasser indbygget i brinker m.v. kan der ifølge lovgivningen ikke dispenseres til, idet §3 dispensationen kun kan gives, hvor væsentlige samfundshensyn nødvendiggør dette.

Ovenfor brinken er det imidlertid muligt at udnytte de rekreative værdier mere frit. Dog er der bestemmelser i regulativerne, som begrænser dette i et 8 meter bredt bælte målt fra kronekanten. Reglen, der er konkretiseret i regulativet for de enkelte vandløb, udstikker rammerne for, hvad man som ejer af arealer ned til vandløbet må, og hvad man skal kunne acceptere.

Dette vedrører blandt andet, hvad man må plante og etablere af fysiske konstruktioner i form af trapper, terrasser, lysthuse, bænke m.v., samt hvad man skal acceptere af vedligeholdsarbejde.

Reglen, der har ophæng i vandløbsloven og konkretiseret i Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb, skal gøre det muligt for vandløbsmyndighedens entreprenør at komme frem langs vandløbet med det nødvendige materiel og udstyr for at udføre de nødvendige vedligeholdelsesarbejder, herunder slåning, oprensning, reparation, beskæring og fjernelse af uvedkommende genstande fra vandløbet.

Vedligeholdsarbejdet kan delvis klares med simple håndværktøjer men kræver også ind imellem brug af stort materiel. Vedligeholdelsen kan både være af planlagt karakter som for eksempel årlig grødeskæring eller planlagt udskiftning af brinker, men det kan også være akut opståede problemer, som kræver øjeblikkelig handling. F.eks. kan der opstå kraftige erosioner under højvandshændelser og træer, hegnspæle, haveudstyr m.m. kan spærre vandløb og sidde fast ved broer, med opstuvning og tryk på brokonstruktioner til følge. Manglende eller forsinket vedligehold uanset årsag kan betyde, at Holstebro Kommune ifalder erstatningspligt overfor lodsejere, som oversvømmes eller får påført skade på ejendom på grund af, at kommunen ikke lever op til sine vedligeholdsforpligtigelser.

Da forsinkelse af indsatser kan have betydning for oversvømmelser og føre til fordyrelse af skader, styres administrationen af hvad der tillades inden for arbejdsbæltet således af, at det ikke skal fordyre eller forsinke kommunes indsats ift. de forpligtigelser, som påhviler kommunen.

Ideelt set skal kommunen kunne færdes i dette 8 meter brede bælte uden at behøve at tage omveje gennem private haver for at komme udenom hegn i skel, og der skal ikke være nogen former for bygværker.

Det vurderes imidlertid unødvendigt med så restriktiv en praksis. I det hele taget forsøges opgaverne med vedligehold løst helt uden at gøre brug af private havearealer.

Derfor er der i administrationen af, hvad der tillades i arbejdsbæltet også lagt en linje, hvor der godkendes konstruktioner i form af terrasser og mindre anlæg, som ikke hindrer adgang eller som ejer kan fjerne hurtigt og omkostningsfrit for kommunen, såfremt der opstår et behov for adgang til arealet. Administrationspraksis er beskrevet i vedlagte notat (bilag 1)

Bestemmelserne i regulativet har direkte retsvirkning overfor lodsejerne, men det hænder, at lodsejere ikke er opmærksomme på dette, og derfor opstår der fra tid til anden også lovliggørelsessager. For at forebygge dette har Holstebro Kommune senest i 2019 ved visse vandløb udsendt information til lodsejere om regler og retningslinjer.

Desuden er der historisk opført nogle vandløbsnære terrasser og brinksikringer, som kan være med til at skabe usikkerhed om, hvad der kan og bliver tilladt i dag. Både på grund af skærpede regler, myndighedspassivitet og fordi ændring i klimahændelsernes hyppighed og intensitet øger sandsynligheden for behov for adgang til arealerne for udførsel af vedligeholdsforpligtigelser.

Administrationen ønsker med vedlagte administrationspraksis at balancere de hensyn, som skal varetages, uden at dette fører til en væsentlig risiko for fordyrelse eller forsinkelse af indsatser, og samtidig muliggør en vis udnyttelse af herlighedsværdierne langs åen ovenfor brinkerne.

Administrationen anbefaler desuden, at der igen udsendes en information til lodsejere om de regler og hensyn, som skal varetages og baggrunden for disse, samt orienterer om, hvad der kan tillades for at øge opmærksomheden på regelsættet. Dette for at understøtte at lodsejere ikke får etableret forhold, som efterfølgende skal fjernes, fordi de ikke kan godkendes.