1. Klimaplanen som en strategisk ramme

Helsingør Kommune står ligesom resten af Danmark over for en dobbelt udfordring: at reducere klimaaftrykket og samtidig skabe et robust samfund, der kan håndtere konsekvenserne af et ændret klima. Klimaplanen skal understøtte begge dele.

Den nye klimaplan erstatter den nuværende Klima- og Bæredygtighedsplan samt Klimatilpasningsplanen og samler dermed kommunens strategiske arbejde med klima i én plan.

Klimaplanen er Helsingør Kommunes fælles strategiske ramme for arbejdet med at reducere drivhusgasudledninger, styrke klimatilpasningen og nedbringe forbrugets klima- og ressourceaftryk frem mod 2045. Planen udstikker dermed retning og mål på tværs af politikområder og beslutningsprocesser - både administrativt og politisk.

Klimaplanen er ikke et katalog over konkrete handlinger. Handlingerne udvikles og prioriteres løbende og i samarbejde med relevante samfundsaktører. Planen skal samtidig skabe et fælles grundlag for samarbejde med borgere og virksomheder og andre aktører om den grønne omstilling. Det vil bl.a. indebære en mere strategisk tilgang til aktiv stillingtagen til klimaeffekten på tværs af fagområder, at klimakrisen skal løses i fællesskab og at alle tager del i omstillingen.

2. Krav til re-certificering af ny klimaplan

Helsingør Kommune var blandt de første 20 kommuner i Danmark til at få en internationalt certificeret klimaplan gennem Klimaalliancen, som er et partnerskab mellem KL og RealDania. Siden da har samtlige danske kommuner udarbejdet klimaplaner gennem Klimaalliancen.

Som en del af certificeringen skal klimaplanerne løbende re-certificeres, så de er i overensstemmelse med det opdaterede videnskabelige klimagrundlag og Klimaalliancens krav. Helsingørs nye klimaplan er derfor udarbejdet efter de nye krav, der er struktureret i 16 kriterier (se bilag 1) samt den lokale kontekst i Helsingør Kommune.

De væsentligste ændringer siden den sidste klimaplan er:

• Skærpet fokus på merværdier og på, hvem der påvirkes i omstillingen. Klimatiltag skal tilrettelægges med blik for social balance og må ikke bidrage til øget ulighed. Borgere, som har færre muligheder for at deltage i den grønne omstilling, skal derfor have særlig opmærksomhed gennem målrettede tiltag, der understøtter en bred og retfærdig omstilling.
• Visioner og femårige delmål for reduktion, klimatilpasning og forbrug. Der skal opstilles delmål hvert femte år. Målene for klimatilpasning skal desuden, som noget nyt, være målbare. Der skal derudover opstilles særskilte mål for relevante sektorer både for kommunen som geografi og kommunen som virksomhed, jf. de 16 kriterier for re-certificering. Det hidtidige reduktionsmål for 2030 blev allerede nået i 2024. De nye delmål skal derfor fastsættes på et ambitionsniveau, der afspejler kommunens aktuelle udgangspunkt og de langsigtede klimamål. Forslag til reduktionsmål og visioner for klimatilpasning og forbrug fremgår af bilag (se bilag 2).
• Integration af klimatilpasning. Klimatilpasning har hidtil været behandlet i en selvstændig plan. Fremover integreres klimatilpasning i den samlede klimaplan. Det giver grundlag for et mere helhedsorienteret arbejde med klimatilpasning, arealanvendelse, natur og byudvikling.
• Reduktion af forbrugsbaserede udledninger. Kommunen skal arbejde med mindst to forbrugssektorer. Det indebærer, at Helsingør Kommune skal reducere klimaaftrykket fra forbrug, også selvom udledningen finder sted uden for kommunegrænsen. Valget af sektorer skal være klimafagligt begrundet, fx med udgangspunkt i et høj CO2-aftryk. I Helsingør har byggeri, fødevarer og transport de højeste klimaaftryk.
• Monitorering og opfølgning. Hvor kortlægning af data og indsatser tidligere var i fokus, stilles der nu større krav til implementering, monitorering og opfølgning. Der skal ske en tydelig, konsekvent og regelmæssig opfølgning på målene gennem fastsatte KPI’er. Administrationen udvikler derfor et styrings- og opfølgningssystem, der skal gøre det lettere for politikere og administration løbende at følge udviklingen, vurdere konsekvenserne af forskellige valg og prioritere indsatser med størst effekt.

3. Forslag til fem områder i klimaplanen

Administrationen forslår fem områder, som skal have særligt omstillingsfokus frem mod 2045. Områderne tager afsæt i den lokale kontekst og de 16 kriterier, som klimaplanen skal leve op til for at kunne re-certificeres.

• Grøn mobilitet
  • Der skal arbejdes med at reducere væksten i biltrafikken blandt andet gennem mobilitetsplanlægning og bedre forhold og fremkommelighed for cyklister og gående. For kommunens egen virksomhed skal der desuden arbejdes med at udfase brugen af fossile brændsler på transportområdet.

• Energi og varme
  • Der skal arbejdes med at fremme udfasningen af fossile brændsler i energisektoren. For kommunens egen virksomhed skal der desuden arbejdes med at udfase brugen af fossile brændsler til el og varme i kommunale bygninger.

• Vores arealer
  • Der skal arbejdes med at gøre Helsingør mere robust over for klimaforandringer gennem kommunens arealanvendelse og planlægning. Det indebærer blandt andet at integrere vand og natur i byrum, klimasikre kysterne, håndtere øgede nedbørsmængder og samtidig styrke biodiversiteten.

• Byggeri og bevaring
  • Der skal arbejdes med at reducere klima- og ressourceaftrykket fra byggeri og anlæg. Det indebærer blandt andet at begrænse behovet for nybyggeri og bremse udviklingen mod flere boligkvadratmeter pr. borger. Fokus er på bedre udnyttelse af eksisterende bygninger, transformation, renovering og cirkulært byggeri, så værdien af eksisterende bygninger og ressourcer bevares længst muligt.

• Forbrug
  • Der skal arbejdes med at reducere klima- og ressourceaftrykket fra forbrug. Det omfatter både kommunens egne indkøb og arbejdet med at understøtte mere bæredygtige valg blandt borgere og virksomheder. Fokus er særligt på fødevarer og øvrige forbrugsgoder.

4. Proces frem mod vedtagelse

Uge 35-39: Klimaplanen vurderes af Concito og C40.

Uge 37: Klimaugen gennemføres med borgerrettede aktiviteter med relation til klimaplanens områder.

Uge 39: Forventet tilbagemelding fra Concito og C40 om re-certificeringen.

Uge 40-42: Eventuelle rettelser og færdiggørelse af klimaplanen.

Uge 43-49: Klimaplanen behandles politisk med forventet godkendelse I Byrådet den 30. november 2026.