1. Kort om projektet

Nordkystens Fremtid er Danmarks hidtil største fælleskommunale kystbeskyttelsesprojekt. Projektet skal beskytte nordkysten mod erosion og stormfloder svarende til en 50-års hændelse i de kommende 50 år, dvs. fremskrevet til 50 år efter initialfodringen, ved udbygning af skråningsbeskyttelse samt strandfodring. En 50-års hændelse er en ekstrem naturhændelse (fx stormflod), der statistisk sker én gang på 50 år.

Ansøger har søgt om kystbeskyttelsestilladelse til strandfodringen. I den vedlagte miljøkonsekvensvurdering (Bilag A1) er den samlede påvirkning af strandfodring og udbygning af skråningsbeskyttelse vurderet. Derfor dækker § 25-tilladelsen både strandfodring og skråningsbeskyttelse. Udbygning af skråningsbeskyttelser vil kræve særskilte kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de respektive grundejere.

I projektet bliver der strandfodret med ral og sand langs otte strækninger på Nordkysten med en samlet længde på 35,7 km ud af i alt 57 km kyst. Strandfodringen udføres på bebyggede strækninger ud til kysten fra Kikhavn (ved Hundested) til Helsingør. Fodringen består af en første fodring (initialfodring) og efterfølgende vedligeholdelsesfodringer hvert femte år. Initialfodringen består af væsentligt større mængder materiale (ral og sand) end de efterfølgende fodringer. Projektet strandfodrer op til kote +2,5 m i forhold til middelvandstanden vest for Gilleleje Havn og kote +2,0 m øst for Gilleleje Havn. Derved dannes en 10-30 m bred strand.

Bemærk, at der grundet et stort antal bilag til sagen er udarbejdet en læsevejledning til vedlagte bilag (bilag 1). Kystbeskyttelsestilladelsen er vedlagt som bilag 2 og § 25-tilladelsen er vedlagt som bilag 3.

2. Projekthistorik

Tabellen herunder viser de væsentligste milepæle i myndighedsprocessen før og efter den politiske behandling af tilladelsen. I forhold til selve anlægget af Nordkystens Fremtid er forventningen, at stenrevene anlægges i 2027 og strandfodringen etableres i 2028-2029.

3. Høring og borgerinddragelse

Der har i perioden 2017-2021 været afholdt en række offentlige møder i de tre kommuner, hvor der blev orienteret om Nordkystens Fremtid.

Byrådet i de tre kommuner har besluttet at fremme projektet i 2020 og 2021 (Halsnæs Kommune 8. oktober 2020 (bilag B1), Gribskov 10. november 2020 (bilag B2) og Helsingør Kommune 25. januar (Bilag B4)).

Kystmyndighederne har sendt ansøgningsmaterialet inkl. udkast til bidragsfordeling, udkast til § 25-tilladelse mm. i 8 ugers offentlig høring i perioden fra den 11. marts til den 6. maj 2025. Der har i høringsperioden været afholdt borgermøder i de tre kommuner (Halsnæs Kommune 31. marts, Gribskov Kommune 2. april og Helsingør Kommune 3. april). Høringssvar indkommet i høringsperioden er blevet behandlet og svar og kommentarer findes i hvidbogen (Bilag I).

De væsentligste emner, samt om det har medført ændringer i projektet, beskrives kort herunder:

• Bidragsfordeling (emne 1-3 og 22 i hvidbogen): Mange grundejere stiller bl.a. spørgsmål til rimeligheden af, at kun grundejere i første række skal bidrage. Ledningsejere (fx vand, el og teleledninger) stiller spørgsmål til, hvorfor de skal bidrage. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, da myndighederne vurderer, at nytteprincippet i kystbeskyttelsesloven er fastholdt. Dog har svarene forårsaget enkelte tilretninger for specifikke matrikler, og beskrivelsen af ledningsejernes bidrag er blevet specificeret i administrationsgrundlaget for bidragsfordeling (bilag B).

• Natur og miljøpåvirkninger (emne 4-13 i hvidbogen): Nogle argumenterer bl.a. for, at der benyttes for store kornstørrelser af fodringssandet, at projektet har en negativ påvirkning af bundfauna, fisk og ålegræs, og at projektet øger frigivelse af næringsstoffer. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, da ansøger efterfølgende har redegjort yderligere for, at projektet ikke har væsentlige påvirkninger af natur og miljø.

• Kystbeskyttelsesmetode, fodringsstrækninger og behov (emne 18 – 20 i hvidbogen): Valget af strandfodring som metode i forhold til andre kystbeskyttelsesmetoder (fx høfder, stenrev), spørgsmål til det vestligste startpunkt for strandfodringen samt anfægtelser af generelt behov for tilførsel af materiale. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, da ansøger efterfølgende har redegjort fyldestgørende for, hvorfor projektet er nødvendigt i den ansøgte form.

• Strandfodringslag (emne 29 i hvidbogen): Det er i høringssvar anført, at projektet er for omfattende til, at vedligeholdelsesfodringerne kan varetages udelukkende af strandfodringslaget. Høringssvarene har ikke givet anledning til at foreslå ændringer i den politisk besluttede model for organisering af vedligeholdelsesfodringerne. Der vil dog blive sat en proces i gang i kommunerne for at undersøge mulige alternative løsningsmodeller for organiseringen af vedligeholdelsesfodringerne med henblik på evt. senere politisk drøftelse.
• § 25-tilladelsen (emne 35 og 36 i hvidbogen): Uddybning og præciseringer af tilladelsens vilkår. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i projektet, udover tilretninger af vilkårene i § 25-tilladelsen. 

4. Fravigelse fra Natura 2000 reglerne

Ansøger har fået udarbejdet en væsentlighedsvurdering af projektforslaget. Vurderingen er, at en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger ikke kan afvises. Konklusionen på den efterfølgende Natura 2000-konsekvensvurdering (bilag A8) er, at projektforslaget, samt de vurderede alternativer, vil skade Natura 2000-område nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten ved varigt at tildække 26,4 ha stenrev med sand. Det har derfor været et nødvendigt procestrin at fravige Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. Kystmyndighederne har givet en særskilt tilladelse til fravigelse den 17. juli 2026 (bilag L) efter at have indhentet en udtalelse om fravigelse fra Miljøstyrelsen (bilag M). Klagefristen for tilladelsen til fravigelse udløb fredag den 14. august 2026. Der er ved dagsordenspunktets offentliggørelse ikke indkommet nogle klager.

Efter ansøgning fra projektejer har Kystdirektoratet givet tilladelse til etablering af 46 ha stenrev for at kompensere for de stenrev, der tildækkes af kystbeskyttelsesprojektet. Tilladelse til kompenserende stenrev er givet den 17. juni 2026. Klagefristen for tilladelsen udløb den 15. juli, og Kystdirektoratet har oplyst, at der er ikke indkommet klager over tilladelsen.

5. Fordeling af bidrag

Nordkystens Fremtid er et kommunalt fællesprojekt med bidragspligt, hvor det er politisk besluttet efter kystbeskyttelseslovens § 9a, at ejere af ejendomme, der får nytte af projektet, skal betale en del af udgifterne. Fordelingen af bidrag er politisk behandlet tidligere (Halsnæs: 16. december 2021 punkt 857, Gribskov 14. december 2021 punkt 157, Helsingør 20. december 2021 punkt 14) og varierer for initialfodringen mellem de tre kommuner. For vedligeholdelsesfodringerne fordeles hele bidraget i alle tre kommuner mellem grundejere i første række.

Administrationsgrundlaget for bidragsfordelingen har været i høring sammen med ansøgningen om kystbeskyttelse. Administrationens endelige udkast kan ses i bilag B. Udkastet, der var i høring, er blevet vurderet af Horten Advokatfirma (Bilag B8), der har konkluderet, at den metode til afgrænsning af de bidragspligtige ejendomme, der er beskrevet i administrationsgrundlaget, afspejler den beskyttelse, som den enkelte ejendom og ledningsejer opnår ved kystsikringen. De vurderer yderligere, at der er tale om en gennemsnitlig proportional afvejning på baggrund af en hensyntagen til de værdier, der beskyttes. På baggrund af høringen er ledningsejernes bidragspligt præciseret (se afsnit 3). Det er derfor administrationens vurdering, at administrationsgrundlaget for bidragsfordeling (bilag B) er fyldestgørende og kan godkendes.

6. Vedtægter for strandfodringslag

Der oprettes et strandfodringslag, som besluttet i byrådene i 2024 (Halsnæs Kommune 30. maj punkt 295, Gribskov Kommune 7. maj punkt 54 og Helsingør Kommune 27. maj punkt 7). Der er udarbejdet et udkast til vedtægter for strandfodringslaget, som også har været en del af den offentlige høring.

7. Vurdering af hensynene i kystbeskyttelsesloven

Ifølge kystbeskyttelseslovens § 1 skal seks hensyn varetages, når der meldes tilladelse. Myndighederne vurderer i forhold til de respektive hensyn:

1. Behovet for kystbeskyttelse: At Nordkysten generelt er udsat for et stort kronisk erosionspres, hvor omfattende hård kystsikring medfører, at sand tilbageholdes. Derfor mangler systemet sand, og der er således et tydeligt behov.
2. Økonomiske hensyn ved fælleskommunale projekter: At udgifterne til projektet fordeles jævnfør nytteprincippet på matrikelniveau, og at projektet bedst muligt varetager de bidragspligtige ejeres økonomiske interesser.
3. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet: At projektet vil have en positiv påvirkning på kystdynamikken, hvor strandfodringen vil kompensere for områdets sedimentunderskud. Samt at fodringen er en naturbaseret løsning, der vil bidrage til at genskabe et mere naturligt kystlandskab og dynamik. Myndighederne vurderer endvidere, at projektet vil medføre en forbedring af områdets natur- og miljømæssige kvalitet.
4. Rekreativ udnyttelse af kysten: At strandfodringen vil forbedre den rekreative udnyttelse af kysten.
5. Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten: At strandfodringen samtidig vil øge adgangen til og langs kysten.
6. Andre forhold: At projektet i sin helhed ikke er i konflikt med andre planer.

Nordkystens Fremtids formål er et langsigtet, helhedsorienteret og holdbart kystbeskyttelsesprojekt for hele Nordkysten fra Hundested til Helsingør, der giver den bedste beskyttelse af ejendom og samfundskritisk infrastruktur mod kronisk og akut erosion på 50 års sigt. Det er på baggrund af ovenstående myndighedernes sammenfattende vurdering, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte projekt efter kystbeskyttelsesloven.

8. Ekspropriation af badebroer (gælder kun for Helsingør Kommune)

Enkelte badebroer på Helsingør Kommunes nordkyst skal fjernes midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre strandfodringen. Badebrosejerne vil få muligheden for at tage deres badebro ind inden projektstarten og kan derefter søge om at sætte broen ud på en ny placering efter at strandfodringen er etableret. Badebrosejerne kan også vælge at modtage erstatning ved ekspropriation. Erstatningsstørrelsen afgøres ved en åstedsforretning og foretages af en kommunal ekspropriationskomite. Hjemlen til ekspropriation er i kystbeskyttelseslovens § 6 og processen er reguleret i Vejloven. Ekspropriationsprocessen vil køre efter at eventuelle klager over kystbeskyttelsestilladelsen er blevet behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

9. § 25-tilladelse

§ 25-tilladelsens vilkår omfatter både strandfodring og udbygning/opgradering af skråningsbeskyttelse. De dele af § 25-tilladelsens vilkår, der omfatter strandfodringen er overført til kystbeskyttelsestilladelsen og er indarbejdet i denne. § 25-tilladelsen bliver godkendt i sin helhed og vil blive offentliggjort. Udbygning af skråningsbeskyttelser vil som nævnt tidligere kræve særskilte kystbeskyttelsestilladelser, som skal søges af de respektive grundejere. Grundejerne kan, når de ansøger om individuel hård kystbeskyttelse, benytte projektets § 25–tilladelse.

10. Konsekvenser hvis Nordkystens Fremtid ikke gennemføres

Nordkystens Fremtid har til formål at beskytte ejendomme og samfundskritisk infrastruktur langs kyststrækningen mod en 50-års hændelse de næste 50 år.

Hvis projektet ikke gennemføres, vil det medføre, at der vil være behov for højere skråningsbeskyttelse for at beskytte tilsvarende. Hvis ikke der suppleres med strandfodring, vil det give flere og længere strækninger, hvor der ikke vil være fri passage foran kystbeskyttelsesanlæggene på stranden. Byrådene blev i 2024 (Halsnæs: 14. marts punkt 249, Gribskov: 5. marts punkt 21 og Helsingør: 2. april punkt 3) informeret om de mulige konsekvenser og besluttede at videreføre projektet.