1. Formål og målgruppe

Projektet har haft til formål at forebygge omsorgstræthed og forråelse og styrke medarbejdernes trivsel, faglige refleksion og psykologiske tryghed. Indsatsen har været målrettet medarbejdere i aften- og nattevagt, som i mindre omfang end dagvagt-medarbejdere deltager i udviklings- og kompetenceforløb, og som arbejder på tidspunkter, hvor ledelsen ikke er helt lige så tæt på, som det gælder i dagvagt.

2. Forebyggelse gennem fælles forståelse og åbenhed

Medarbejderne i ældreplejen møder dagligt beboere med blandt andet demens, kognitive svækkelser og komplekse plejebehov. Arbejdet er dermed kendetegnet af kompleksitet og stiller store krav til faglighed, dømmekraft og menneskeligt overskud.

Projektet bygger på en forståelse af, at omsorgstræthed og forråelse ikke er udtryk for manglende kompetence hos den enkelte, men kan opstå som menneskelige reaktioner på vedvarende belastning og krav. Indsatsen har derfor taget afsæt i et ønske om at styrke medarbejderne i et følelsesmæssigt krævende arbejde.

Projektet har særligt haft fokus på:

• at skabe en fælles forståelse af risikoen for forråelse
• at opdage faresignaler tidligt
• at styrke den psykologiske tryghed, så belastninger kan drøftes åbent uden udskamning af den enkelte medarbejder
• at forstå, hvordan psykisk slid ophobes over tid
• at arbejde med de bagvedliggende forhold herunder også de organisatoriske rammer, så forråelse forebygges.

3. Indsatser

Projektets primære indsatser har været centreret omkring opkvalificering af medarbejdere og ledere, systematiske trivselsmøder på plejehjemmene samt løbende faglig sparring.

Omkring 100 medarbejdere fra de fire plejehjem har deltaget i temadage i 2024 og 2026. Temadagene var tilrettelagt som workshops med faglige oplæg om blandt andet omsorgstræthed, forråelse og psykologisk tryghed samt øvelser, refleksion og erfaringsudveksling på tværs af medarbejdere og plejehjem. Ledelserne har desuden deltaget i fælles temadage med fokus på deres rolle i forebyggelsen og i at skabe rammer for åbenhed, refleksion og faglig støtte i hverdagen.

På de fire plejehjem er der arbejdet målrettet med at gennemføre lokale trivselsmøder med deltagelse af aften- og nattevagter. Møderne blev i gennemsnit afholdt hver tredje uge og tog udgangspunkt i metoder og arbejdsredskaber udviklet af Sundhedsstyrelsen. Formålet var at skabe et fast og struktureret rum for refleksion over egen trivsel, medarbejdergruppens trivsel og beboernes trivsel samt at understøtte en fælles håndtering af udfordrende situationer i hverdagen. Møderne blev i perioden prioriteret højt, men i perioder med travlhed eller lav bemanding kunne der alligevel være længere mellem dem.

Som en del af projektet har en psykolog med speciale i demens desuden bidraget med faglig sparring på alle fire plejehjem. Sparringen har understøttet implementeringen af projektets metoder og bidraget til medarbejdernes og ledernes arbejde med forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse.

4. Erfaringer og læring

Erfaringerne, der er beskrevet nedenfor, bygger på dialog med -og input fra - medarbejdere og ledere, som blev indsamlet i forbindelse med projektets afsluttende temadage februar 2026. Erfaringerne er desuden suppleret med bidrag fra lederne fra plejehjemmene, som har beskrevet deres lokale erfaringer og læringspunkter.

En vigtigt faglig pointe er, at forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse ikke alene handler om den enkelte medarbejder, men i høj grad også om kultur, ledelse, arbejdsfællesskab og de organisatoriske rammer.

Mange oplever, at projektet har bidraget til et fælles fagligt sprog og større psykologisk tryghed, og at medarbejderne er blevet bedre til at sætte ord på belastninger, dele svære oplevelser og finde faglige løsninger sammen. Medarbejderne oplyser, at de i højere grad oplever, at de ikke står alene i vanskelige situationer, men nu oftere kan søge støtte og sparring hos hinanden.

Projektet vurderes at have styrket forståelsen af sammenhængen mellem medarbejdernes trivsel, kollegernes trivsel og beboernes trivsel. Når medarbejderne kan tale åbent om belastninger og reflektere fagligt sammen, styrkes både arbejdsmiljøet og kvaliteten i plejen.

Deltagelsen i temadage, lokale trivselsmøder og fælles refleksion opleves at have skabt øget engagement og motivation blandt medarbejderne samt styrket oplevelsen af fælles ansvar for trivsel, faglig udvikling og kvaliteten i opgaveløsningen.

Samtidig har projektet vist, at det kan være vanskeligt at skabe stabile rammer for deltagelse blandt aften- og nattevagter. Der er løbende afprøvet forskellige tidspunkter for møderne med henblik på at understøtte størst mulig deltagelse, men perioder med ferie, mange vikarer og vakante stillinger har betydet, at fremmødet har varieret. Det, at der er færre medarbejdere pr. beboer på arbejde om natten, synes at gøre det vanskeligt at etablere faste mødestrukturer, og det har medført, at færre nattevagter har deltaget end forventet.

5. Forankring og videreførelse af projektets erfaringer

De fire plejehjem arbejder videre med at forankre og udbrede projektets læring i organisationen, og der er igangsat arbejde med at overføre erfaringer og metoder fra projektet til medarbejdere i dagvagt.

Center for Sundhed og Omsorg vil inddrage projektets erfaringer i det videre arbejde, herunder fx ved en opdatering af demenshandleplanen. For at understøtte den lokale videndeling udarbejdes der på hvert plejehjem en lille folder, som formidler de vigtigste erfaringer og læring fra projektperioden.

Lederne fra de fire plejehjem deltager i september 2026 i en fælles afsluttende evaluering sammen med de øvrige deltagende kommuner. Her bidrager lederne med lokale erfaringer fra projektets gennemførelse og får samtidig mulighed for at udveksle viden og hente inspiration fra andre kommuners arbejde. Sundhedsstyrelsen udarbejder desuden et samlet materiale, der samler erfaringerne fra de 14 deltagende kommuner.