Sagsprocedure

Plan- og Klimaudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

Sagen beskriver forslag til opdatering af ”Klimahandlingsplan 2040: Roadmap 2027-2030". Byrådet skal beslutte, om planudkastet kan sendes til recertificering, samt om forslaget skal sendes i høring, og endelig om der skal udarbejdes et forslag til et aktørarrangement til afholdelse i foråret 2027, når planen er godkendt og implementeringen er i gang.  

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at det godkendes, at udkast til opdateret klimahandlingsplan og tiltagsliste (jf. bilag 1a og 1b), herunder tilføjelsen til målsætningen for kommunen som organisation, sendes til forhåndsvurdering med henblik på recertificering af C40,
2. at det godkendes, at der ikke gennemføres en miljøvurdering (jf. bilag 2),
3. at det besluttes, om planudkastet skal sendes i høring (jf. bilag 3), og
4. at det godkendes, at der arbejdes videre med planlægning af et implementeringsarrangement til afholdelse, når planen er endeligt godkendt.

Sagsbeskrivelse

Byrådet besluttede den 25. juni 2025 (pkt. 39) at igangsætte opdateringen af klimahandlingsplanen. Opdateringen er nu tæt på færdiggjort, jf. bilag 1a Klimahandlingsplan 2040: Roadmap 2027-2030 og bilag 1b Tiltagsliste til roadmap 2027-2030, med forbehold for layout af 1b. Med denne sag samles op på tidligere behandlinger og de næste skridt frem mod endelig godkendelse fremlægges til beslutning.

Baggrund, sammenhæng til andre planer og overordnet opbygning

Klimahandlingsplanen beskriver Greve Kommunes bidrag til indfrielse af Parisaftalen og andre internationale, nationale og regionale forpligtelser. Planen fastlægger de lokale overordnede og langsigtede mål for reduktion af CO₂-udledning og klimarobusthed og viser derudover vejen gennem mål, målsætninger og tiltag på kort- og mellemlangsigt for kommunen som geografi.

Klimahandlingsplanen er en samlende paraply for mange igangværende lokale politiske planer, politiker og strategier. Et grundlæggende element er, at klimaomstillingen vedrører måden, vi agerer på i samfundet på alle niveauer fra internationale aftaler til hverdagshandlinger. Derfor er der også allerede mange handlinger i gang i konkrete sektorplaner, som klimahandlingsplanen dels samler op på og dels sætter overordnet retning for de kommende år. Det konkrete indhold behandles i de relevante udarbejdelser og implementeringer, såsom i opdateringen af planstrategien og kommuneplanen, udarbejdelsen af mobilitetsplanen og i opdatering af politikker på andre fagområder, såsom Vækst- og Erhvervspolitikken. Derudover udfylder klimahandlingsplanen huller herimellem med tiltag, der således ikke er indeholdt i selvstændige sektorplaner, foruden at indeholde tværgående tiltag.

Den første klimahandlingsplan Klimahandlingsplan 2050: Roadmap 2023-2026 pejlede mod det overordnede mål om nettonuludledning og klimarobusthed i 2050 og indeholdt handlinger for de første fire år, der skulle implementeres i overensstemmelse med byrådets vision Naturligvis Greve. Opdateringen skal justere de overordnede mål og resten af målhierarkiet, samt indeholde handlinger for de kommende fire år.

Med Byrådets igangsættelse blev det besluttet, at opdateringen skulle videreføre den første plan med enkelte justeringer i overensstemmelse med den opdaterede metode til klimaindsatsen, som kommunerne anvender. Den opdaterede plan følger derfor strukturen fra forrige plan opbygget af de samme tre dele, den indeholder de samme fem indsatsområder og opdaterede målsætninger.

Metodeopdateringen har betydet en skærpelse i enkelte delelementer, der forventes håndteret, men som vurderes ved recertificeringen af C40.

Behandling af overordnede mål og delmål - vedr. klimatilpasning, lokale og globale CO₂-udledninger samt tilgangen til klimaindsatsen

Vidensgrundlagene er nu opdateret, så planen bygger på: Et nyt baseline CO₂-regnskab og et nyt tiltagsscenarie for de lokale udledninger, så det baserer sig på 2024-tal fremfor 2019, et vidensgrundlag for de globale udledninger afledt af de lokale handlinger, samt en ny vurdering af hvilke klimafarer kommunen skal forholde sig til.

Med baggrund i vidensgrundlaget, er overordnede mål, delmål og sektor-/kategorimål på kort-, mellem- og langsigt behandlet og besluttet fsva. klimatilpasning og CO₂-, jf. Plan- og Klimaudvalget den 2. februar 2026 (pkt. 3), den 23. marts 2026 (pkt. 4) og den 1. juni 2026 (pkt. 2). De overordnede mål fremgår af bilag 1a s. 10 og del-/sektor- og kategorimål på s. 15, 20-21 og 24. Skærpelserne i metoden vedrørende forbrugsudledninger forventes dermed håndteret.

På Plan- og Klimaudvalgsmødet den 1. juni 2026 (pkt. 2) blev det også besluttet, at delmål for tilgangen til klimaindsatsen ift. merværdier og balanceret implementering fortsat baseres på Byrådets vision Naturligvis Greve. Delmål i nuværende plan er derfor bevaret og overført. Eneste forskel er, at de er skrevet sammen og tydeliggøres som en jævnbyrdig del af målhierarkiet, hvormed planudkastet også på dette punkt forventes at være i overensstemmelse med skærpelsen i metoden. De fremgår af s. 22-24 i bilag 1a.

Ændringer i medfør af behandlingen af målsætningerne og tiltag

Alle målsætninger og 53 tiltag er gennemgået for hvor langt implementeringen er nået, og hvilke relevante skridt der kan peges på for de kommende fire år. Kort beskrivelse af indsatsområder og oplistning af målsætninger og tiltag fremgår af bilag 1a s. 28-40, hvorefter tiltagene udfoldes i bilag 1b. Det har alt i alt resulteret i samme antal målsætninger i opdateret form og i 54 tiltag for perioden 2027-2030. Nedenfor gennemgås ændringer siden Plan- og Klimaudvalgsmødet den 1. juni 2026.

Behandlingen på Plan- og Klimaudvalget den 1. juni 2026, pkt. 2 resulterede i, at der nu fremlægges et forslag til formulering af den eneste målsætning, som administrationen i første omgang foreslog afsluttet. Det drejer sig om målsætning 3 i indsatsområde 5, om havets tilstand i Køge Bugt som del af Øresund, og med dertil hørende udkast til to nye tiltag, nr. 5.3.2 og 5.3.3.

Forslag til målsætning 5.3 lyder: 

Vi samarbejder i både Øresundsvandsamarbejdet og Køge Bugt Alliancen om at reducere klima- og miljøpåvirkningen af Køge Bugt som en del af Øresund for at øge sundheden og robustheden af vores fælles hav. Derudover arbejder vi fortsat med, hvordan vi kan bruge tang som ressource.
5.3.2 Forbedring af levevilkår for dyr og planter i Køge Bugt (NY)
5.3.3 Samarbejde om faglig og borgerrettet formidling (NY)

Målsætningen fremgår af s. 72 og tiltagsforslagene s. 68-69 i bilag 1b.

På samme møde blev det behandlet, hvilke tiltag der skal være særligt prioriterede fremmod 2030. Det har resulteret i at tiltag nr. 5.1.1 om grundvand foreslås erstatter med nr. 4.4.1 om delebilisme og samkørsel.

Efter behandling på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. juni 2026 (pkt. 18) er følgende ændringer desuden foretaget: Tiltag 2.4.1 og 3.5.1 er udgået, hvormed kommunen i den kommende planperiode ikke længere aktivt arbejder på at reducere flyrejser og på at fremme solceller på private tage og erhvervstage. Derudover er tydeliggjort i tiltag 1.3.1, at kommende indsatser ift. borgerinddragelse skal søges fondsfinansieret, og i tiltag 2.2.2 at madordninger fortsat skal stå på frit valgs muligheder.

Tilføjelse til målsætning for kommunen som organisation

I arbejdet med at samle op på delbeslutninger og sammenskrive til planudkastet i forhold til metoden, foreslår administrationen en udvidelse af en målsætning for Greve Kommune som organisation. 

Baggrunden er, at Greve Kommune har et Grønt Regnskab for el, vand og varme, som er blevet udarbejdet efter samme form og metode siden 2009. Det er dog både oplagt og nødvendigt at ajourføre dette, så det også afspejler kommunens arbejde med eksempelvis reduktion af CO₂-udledninger i kontrakter og aftaler (der er eksempelvis indført krav i Forstaskontrakten, som allerede er opfyldt, ligesom resultaterne fra bæredygtighedsarbejdet i kommunens byggerier heller ikke fremgår af regnskabet på nuværende tidspunkt). Det vil gøre det muligt at udvælge delindsatser strategisk og følge resultaterne.

Det foreslås derfor, at følgende sætning tilføjes målsætning 2.2:

Inden 2028 har kommunen som organisation udvidet "Det grønne regnskab" for el, vand, varme og brændstof fra egne biler og bygninger, til også at inkludere arbejdet med den forbrugsbaserede udledning fra kommunens biler, byggerier og indkøb.

Forslaget er indeholdt i arbejdet med tiltag 2.2.2 og tiltag 3.3.2 og i bruttoanlægsforslaget, men var ikke afspejlet på målsætningsniveau.

Miljøvurdering

Det er administrationens vurdering (jf. bilag 2), at selve planen og tiltagslisten, ligesom sidst, ikke er omfattet af den lovpligtige miljøvurdering. Det begrundes med, at klimahandlingsplanen i sin overordnede detaljeringsgrad ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, der er omfattet af miljøvurderingslovens eller i øvrigt vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet (jf. bilag 1a og 2). Det skyldes, at tiltagslisten beskriver handlinger, som først senere kan udløse behov for fastlæggelse af rammer for anlægstilladelser, og såfremt disse anlægstilladelser er omfattet af miljøvurderingslovens, vil de blive vurderet, når projekterne konkretiseres.

Recertificering, høring og aktørmøde

Der er ikke krav om, at klimahandlingsplanen skal i offentlig høring, men den skal basere sig på inddragelse i udarbejdelse og implementering. Meget af inddragelse sker i den konkrete implementering af tiltag, f.eks. borgermøde om kystsikring, planstrategi mv. I mange kommuner sendes den samlede klimaplan dog også i høring efter det almindelige høringsformat, der også anvendes til kommunernes forskellige politikker. 

Administrationen foreslår, at udkastet (bilag 1a og 1b) sendes i høring blandt borgere og nøgleaktører, jf. bilag 3, efter byrådsmødet d. 7. september samtidigt med, at det internationale bynetværk C40 vurderer om klimaplanen og tiltagslisten følger metoden for klimaarbejdet og kan recertificeres. Høringsperioden kan udløbe d. 12. oktober, samtidigt med høringen af de øvrige fagudvalgs politikker (Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken etc.), som sendes i høring efter fagudvalgsbehandling i august og som forventes til behandling i fagudvalg, Økonomi- og Erhvervsudvalg og Byråd i november og december, ligesom klimaplanen. 

Administrationen anbefaler ikke, at der anvendes ressourcer på at afholde et borgermøde i høringsperioden. Begrundelsen er, at administrationen har udført inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen. Plan for inddragelse, og resultatet, blev forelagt henholdsvis for Byrådet d. 25. juni 2025 (pkt. 39) og for Plan- og Klimaudvalget d. 1. juni 2026 (pkt. 2). Administrationen foreslår i stedet, at der som led i den kommende sag om planforslaget fremlægges et-to scenarier med vurdering af formål og ramme for et arrangement, som ville kunne afholdes, når planen er godkendt, som markering og startskud til implementering af de næste fire års klimaindsats.

Lovgrundlag

Miljøvurderingsloven.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat et årsværk til en klimamedarbejder, som er medtaget som teknisk rettelse til budget 2027 og frem, og et årsværk til en klimakoordinator som blev bevilget ved budget 2024 og frem. Udover tværgående koordinering og forankring har de to årsværk særligt til opgave at implementere de tiltag, der faciliterer handling og aktiviteter blandt børn, unge og voksne, foreninger og erhvervsliv i indsatsområde 1, men understøtter generelt arbejdet på tværs af alle indsatsområder. Ca. ¼ af det ene årsværk indgår som kommunens egenfinansiering af projektet Mosede Klimapark

Til implementering er der afsat et årligt driftsbudget på 0,2 mio. kr. som blev bevilget ved budget 2024 og frem til at dække omkostninger til løbende udgifter i implementering af flere af de tværgående tiltag, samt adgang til data for at følge implementeringen. Herunder f.eks. til kommunikationsplatformene, møder med vejledning og facilitering af andre aktører, klimacaféer, havevandringer, ekstern bistand til delelementer, den årlige klimahandledag for folkeskolerne og borgere, Greves Grønne Fællesskabspris mm.

Administrationen har udarbejdet et anlægsforslag til implementering af en række af de øvrige tiltag, såsom lovpligtig køleplan, grundlæggende kortlægninger ift. biodiversitetstiltag og Naturgenopretningsforordningen, ladestandere til kommunens overgang til elbiler, nøjsom kommune mm.

Øvrige konsekvenser

Udover tilpasning og udledningsreduktioner bidrager implementeringen af klimahandlingsplanens tiltag til f.eks. understøttelse af eksisterende og nye fællesskaber, sundhed, compliance, erhvervsudvikling mm.

Høring

Der er ingen høringspligt i denne sag, men byrådet kan vælge at sende Klimahandlingsplanen i høring. Det foreslås, at den sendes i høring jf. afsnittet ”Høring og aktørmøde” i sagsbeskrivelsen ovenfor. 

Kommunikation

Nyhed om at planudkast og tiltagsliste sendes ud til kommentering vil blive bragt på de kanaler, klimaindsatsen typisk anvender, herunder klimanyhedsbrevet, kommunens hjemmeside, Sydkysten og infoskærmene i kommunen.

Tidsplan

8. september 2026 - 12. oktober 2026: Planudkast og tiltagsliste vil blive gennemgået og vurderet af C40 og CONCITO, samt sendt i høring blandt borgere og nøgleaktører. Høringssvar behandles af administrationen.

November - december 2026: Politisk behandling i Plan- og Klimaudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

December 2026 - januar 2027: Offentliggørelse. 

Øvrige forhold

Klimahandlingsplanen angiver mål og retning for robusthed og udledningsreduktioner, som konkret implementeres gennem sektorplaner eller politiker, såsom Spildevandsplanen, Ejendomsstrategien, Mobilitetsplanen, Erhvervs- og Vækstpolitikken mm. Se s. 10-11 i bilag 1a.

Klimakoordinator Julie Torsbjerg Lynge deltager i punktet med et kort oplæg om indholdet i opdateringen.