Sagsprocedure

Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

Greve Kommunes budget danner grundlag for kommunens aktiviteter og service til borgerne. Direktionen har på baggrund af det samlede budgetmateriale udarbejdet direktionens budgetforslag for Budget 2027-30, som blev udsendt i høring den 19./20. august 2026.

Byrådet skal behandle budgetforslag til Budget 2027-30 to gange med mindst tre ugers mellemrum. Førstebehandling finder sted den 7. september og andenbehandlingen finder sted den 5. oktober 2026. Med denne sag oversendes budgetforslaget til Byrådets behandling og afstemningsproceduren for Byrådets andenbehandling drøftes.

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at direktionens budgetforslag 2027-30 førstebehandles og godkendes,
2. at model A i forhold til afstemningsprocedure ved 2. behandling af budget 2027-30 vælges og godkendes, og
3. at det godkendes, at administrationen bemyndiges til at udmønte projektlederløn til relevante anlægsprojekter såfremt budgetforslaget vedtages.

Sagsbeskrivelse

Direktionens budgetforslag 2027-30

Direktionen har på baggrund af det samlede budgetmateriale udarbejdet direktionens budgetforslag 2027-30, som indstilles til førstebehandling. Direktionens budgetforslag fremgår af bilaget.

Byrådet besluttede på mødet den 28. januar 2026 (pkt. 15) proceduren for budgetlægningen 2027-30 med fortsat fokus på langsigtet økonomisk styring og at Budget 2027-30 gøres toårigt, og dermed også får betydning for Budget 2028-31. På mødet den 22. juni 2026 (pkt. 26) blev det ydermere besluttet, at direktionen fremmer et forslag til budget 2027-30, der sikrer et budget i balance og som ligger inden for rammerne af Greve Kommunes økonomiske politik.

Det blev besluttet, at basisbudgettet indeholder nedenstående og at der derudover udarbejdes katalog med tekniske rettelser, udvidelses-  og effektiviseringsforslag med udgangspunkt i primært budgetanalyser samt bruttoanlægsforslag.

• Budgetårene 2027-30 opdateret med nyeste pris- og lønskøn baseret på KL´s udmeldinger
• Konsekvenserne af eventuelle tillægsbevillinger, som Byrådet har besluttet i de løbende budgetopfølgninger eller i selvstændige sager
• Genberegning af kommunens indtægter (skatter, tilskud og udligning) opdateret med KL´s model
• Finansielle poster (renter, afdrag, lånoptag m.v.)
• Investeringsoversigten (oversigt over anlægsprojekter) baseret på det vedtagne budget 2026-29, korrigeret for politiske beslutninger truffet siden budgetvedtagelsen
• Konsekvenserne af Skønskatalog for udviklingen på arbejdsmarkedsområdet
• Konsekvenserne af DUT-katalog
• Konsekvenserne af Demografikatalog

I Greve Kommune skal budget 2027-30 bl.a. håndtere stigende udgifter på det specialiserede voksen- og børneområde - herunder forebyggelse, anbringelser og PPR, førtidspension og tabt arbejdsfortjeneste, mangel på arbejdskraft samt pres på anlægsområdet i forhold til bl.a. kapacitetsudfordringer til børn og ældre, stort efterslæb og behov for genopretning og vedligeholdelse samt fokus på klima og bæredygtighed.

Forud for arbejdet med budget 2027-30 har administrationen arbejdet med 11 budgetanalyser, som tidligere er offentliggjort som en del af budgetmaterialet og som afrapporteres på selvstændig sag. 

Økonomisk konsekvens i forhold til både investeringer og effekter fremgår af de enkelte afrapporteringer og af sammenfattende bilag. Nogle af budgetanalyserne vil allerede have et potentiale med det samme og i 2027, mens andre kræver noget længere tid og der vil også være budgetanalyser, som først efter et par års idriftsættelse begynder at generere et potentiale, der overstiger størrelsen på investeringen.

Mulige anlægsinvesteringer vil ligge i budgetperioden 2027-30, mens driftsinvesteringerne vil ligge fra nu og frem med løbende driftsudgifter hen over årene. Der er en samlet årlig effektivisering stigende fra 3,5 mio. kr. i 2027 til næsten 51 mio. kr. i 2030 til omkring 70 mio. kr. i 2033 og frem.

De økonomiske konsekvenser af direktionens tilvalg af budgetanalyserne indgår i direktionens samlede budgetforslag. Direktionens budgetforslag indeholder i alt effektiviseringer og besparelser for 3,5 mio. kr. og udvidelsesforslag for 14,8 mio. kr. i 2027. Derudover er der indarbejdet tekniske rettelser for 71,6 mio. kr. i 2027.

På anlægsområdet indeholder budget 2027-30 en ændret periodisering af allerede besluttede anlægsprojekter, hvor beløb rykkes mellem årene. Netto er der tilført ca. 56 mio. kr. samlet set i 2027-30 (udover ændringer til de konkrete projekter er der afsat midler til ny ressourcemodel, jf. BY den 22. juni 2026 pkt. 33).

Direktionens budgetforslag 2027-30 har følgende budgetoverblik for budget 2027-30:

*Note: + = udgift og - = indtægt

Direktionens budgetforslag overholder Greve Kommunes Økonomiske Politik og den af KL udmeldte vejledende service- og anlægsramme. Servicerammen er på ca. 3,03 mia. kr. (inkl. vurdering i relation til opgaveflyt fra Sundhedsreformen samt ubalance mellem servicerammereduktion og bloktilskudseffekt, jf. afsnit nedenfor), mens anlægsrammen ligger på ca. 174 mio. kr.

KL har ekstraordinært i den vejledende tekniske serviceramme ikke fordelt 1,3 mia. kr. af den samlede serviceramme til de enkelte kommuner. KL noterer selv, at ”Dette skal … ses i lyset af udfordringer med at opgøre udgifter i relation til opgaveflyt i regi af sundhedsreformen … som forventes at påvirke kommunerne forskelligt.”. For at Greve Kommune ikke budgetlægger med for lille en andel af servicerammen i direktionens budgetforslag, har administrationen som konsekvens heraf vurderet, hvad Greve Kommunes andel af de 1,3 mia. kr. udgør. Der er i den forbindelse foretaget to vurderinger:

Administrationen har for det første sammenholdt det fald i bloktilskuddet som følger af opgaveflyt i regi af sundhedsreformen, og som er opgjort i den vejledende tekniske serviceramme, med det faktiske fald i udgifter, som ligger til grund for de tekniske rettelser i budgetforslaget. Dette indikerer, at Greve Kommune står til at miste mere serviceramme, end der er udgifter, som bortfalder. Administrationen har derfor øget servicerammen svarende til at servicerammereduktionen svarer til bortfaldet af udgifter under servicerammen.

For det andet har administrationen på baggrund af udsendt opgørelse fra KL vurderet, hvilke kommuner der ligesom Greve Kommune har en ubalance mellem servicerammereduktion og bloktilskudseffekt. Lægges det til grund, at disse kommuner vil fastholde niveauet for servicerammen, da svarer det til 0,5 mia. kr. af de 1,3 mia. kr., hvorefter der udestår 0,8 mia. kr., som administrationen har fordelt efter bloktilskudsnøglen i tråd med almen praksis, og som servicerammen derfor er øget med.

*Driftsoverskuddet i 2027 er fratrukket gevinst ved selvbudgettering på ca. 88,5 mio. kr.

I direktionens budgetforslag er der i forhold til plejehjem i Tune budgetlagt med grundkapitalindskud for 23,4 mio. kr. i 2029 (med udgangspunkt i 96 boliger á 65 m2 og en kvadratmeterpris på 37.490 kr., hvor udgiften til grundkapitalindskud udgør 10 pct. af summen) samt et likviditetstræk på 120,0 mio. kr. i 2029 som deponering. Den endelige økonomi er fortsat usikker, men i alt er der således reserveret 143,4 mio. kr. til formålet.

Bilaget indeholder udover direktionens budgetforslag det samlede budgetmateriale inkl. beskrivelse af effektiviserings- og besparelsesforslag samt forslag til udvidelser og bruttoanlægsforslag, der ikke medgår i direktionens budgetforslag. Forslag, der medgår i direktionens budgetforslag, er markeret med ”x”.

Afstemningsprocedure

Forud for andenbehandlingen af budgettet fremsender forligspartierne deres ændringsforslag til direktionens budgetforslag (defineret som Budgetforliget). Hvis et eller flere partier står udenfor Budgetforliget kan disse partier enkeltvis eller i én eller flere grupper også fremsende ændringsforslag til budgetforslaget.

Ved andenbehandlingen kan Byrådet beslutte at sætte alle enkeltpunkter i henholdsvis Budgetforliget og ændringsforslaget/ene til afstemning, dette kan give op til 300 afstemningspunkter, alternativt kan Byrådet beslutte at gennemføre afstemningen i blokke. Et mere vidtgående ændringsforslag sættes altid til afstemning før et mindre vidtgående. Herunder skitseres fire forskellige modeller for afstemning ved andenbehandlingen.

1. Der stemmes om det samlede budgetforlig og om det/de samlede ændringsforslag fremsendt af øvrige partier. Afstemningen sker således, at der stemmes om det mest vidtgående forslag først.
2. Der stemmes i blokke hvor punkter, der er indstillet af alle partier, sættes til afstemning som ét samlet afstemningspunkt for henholdsvis drift, anlæg og finansposter, og alle punkter med uenighed sættes til afstemning herefter. Punkter med uenighed samles i blokke ift. tilslutningen til punkterne fx samles drift foreslået af forligspartierne, og drift foreslået af andre partier/grupper af partier, og tilsvarende for anlæg og finansposter.
3. Som alternativ til model B stemmes der i blokke hvor punkter, der er indstillet af alle partier sættes til afstemning som ét samlet afstemningspunkt for henholdsvis drift, anlæg og finansposter. Alle ændringsforslag med uenighed sættes til afstemning enkeltvist herefter.
4. Der stemmes enkeltvis om alle punkter i de fremsendte ændringsforslag. Afstemningslisten sammensættes af punkter fra Budgetforliget og punkter fremsendt af andre partier/grupper af partier.

Anvendelsen af model A, B og C forudsætter fuld enighed blandt alle Byrådets medlemmer om metoden. Såfremt der ikke er fuld enighed om en afstemningsprocedure, træder Styrelseslovens bestemmelser i kraft, hvorefter alle ændringsforslag sættes til afstemning enkeltvist (model D), med det mest vidtgående først. 

Til orientering følger nedenstående drejebog til 2. behandlingen.

1) Borgmesterens fremlæggelsestale

2) Partiernes gruppeformænd får ordet (rækkefølge efter partistørrelse)

3) Debat/replik om budgettet

4) Afstemning

5) Beslutning om øvrige indstillingspunkter til dagsordenspunktet

Administrationen indstiller, at Byrådet (i tråd med budgetprocessen de sidste par år) godkender model A som afstemningsprocedure for andenbehandlingen af budgettet.

Ressourcemodel - anlægsprojekter

På Byrådsmødet den 22. juni 2026 (pkt. 33) blev ny ressourcemodel på anlægsområdet godkendt. Det betyder, at der fremadrettet sker en opdeling i finansiering af årsværk til anlægsprojekter, i en grundbemanding og en porteføljebemanding.

Grundbemandingen på anlæg vil skulle dække, at der kan eksekveres på den anlægsramme på 70 mio. kr., som er fastsat i den finansielle politik, og som bl.a. vil dække de nødvendige puljer til anlægsprojekter som vedrører vedligehold af veje, udearealer og bygninger (herunder Genopretningspuljen samt Vej- og Landskabspuljen).

Porteføljebemandingen er den bemanding, der afsættes derudover til eksekvering af det vedtagne budget og som derved kan reguleres over tid. Det estimeres, at det medfører medarbejderressourcer svarende til 10% af en anlægssum.

I direktionens budgetforslag er der derfor under ændringsoversigten på anlægsområdet afsat 10 mio. kr. årligt fra 2027 og frem, mens der under tekniske rettelser på driftsområdet er modregnet 5 mio. kr. også fra 2027 og frem. Det giver netto 5 mio. kr. årligt, som vil skulle dække den yderligere bemanding. Den konkrete projektlederløn skal udmøntes til de relevante anlægsprojekter.

Lovgrundlag

Styrelsesloven.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har de beskrevne økonomiske konsekvenser, jf. bilag.

Øvrige konsekvenser

Sagen har de beskrevne øvrige konsekvenser, jf. bilag.

Høring

Høringen af budgettet vil bestå af offentlig publicering af direktionens budgetforslag inkl. det samlede budgetmateriale, som også er vedlagt denne sag. Eventuelle yderligere høringer sker i forbindelse med budgetopfølgningerne, hvis og såfremt der er behov for kompenserende handlinger, der påvirker fx organisationer og personale.

Kommunikation

Der har været afholdt borgermøde om Budget 2027-30 tirsdag den 18. august 2026, ligesom direktionen på temamøde med Byrådet og HovedMED onsdag den 19. august 2026 har præsenteret deres samlede budgetforslag.

Tidsplan

Nedenfor fremgår den overordnede tidsplan i hovedtræk:

Øvrige forhold

Det indgår i økonomiaftalen for 2027, at der etableres en ramme til nedsættelser af indkomstskatten med tilskud i 2027 på op til 200 mio. kr. samt en tilsvarende ramme til forhøjelser af indkomstskatten i 2027 med henblik på at understøtte en samlet uændret kommunal skat. Kommuner kan således søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om andel i rammen på op til 200 mio. kr. til forhøjelser af indkomstskatten og dermed få adgang til at forhøje skatten uden risiko for individuel sanktion ved en samlet kommunal skatteforhøjelse.

På baggrund af ansøgningerne om forhøjelser af indkomstskatten fastsættes rammen til nedsættelser med tilskud. Kommuner kan inden for denne ramme søge om at nedsætte indkomstskatten for 2027 med tilskud, uden forhøjelse af andre skatter. Tilskudsprocenten til skattenedsættelser kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2027, 50 pct. i 2028 og 2029 og 25 pct. i 2030. Tilskuddet beregnes én gang for alle.

Som en del af konstitueringsaftalen mellem partierne blev det besluttet, at der i Byrådsperioden 2026-29 ikke ændres ved den kommunale skatteprocent i Greve Kommune. Der søges derfor hverken om en nedsættelse eller forhøjelse af indkomstskatten.