Forslag 1 - Udmøntning til Mental sundhed og Kvinders sundhed

Forslag 1 handler om, at midlerne udmøntes til indsatsområderne om

• Mental sundhed: Hurtig psykologhjælp og én indgang til tilbud om mental sundhed for voksne.
• Kvinders sundhed: Efterfødselstilbud målrettet kvinder, der oplever fysiske eller psykiske gener efter fødslen.

Nedenfor er en beskrivelse af de to indsatsområder.

Mental sundhed: Hurtig psykologhjælp og én indgang til tilbud om mental sundhed for voksne

De nyeste tal fra Sundhedsprofilundersøgelsen 2025 viser en negativ udvikling i den mentale sundhed. Særligt er der en stigning i andelen af borgere med højt stressniveau. Næsten hver tredje borger (ca. 31 %) ligger højt på stressskalaen, hvilket peger på en betydelig mental belastning i befolkningen.

I Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen findes der i dag to forebyggende tilbud målrettet mental sundhed:

• Center for Mental Sundhed, som er kommunens åbne og anonyme rådgivnings- og informationstilbud.
  Psykologteamet for 18-30-årige.
• Psykologteamet oplever stigende efterspørgsel og har udfordringer med at leve op til målsætningen om maksimalt fire ugers ventetid. P.t. er ventetiden på 9 uger for selve psykologteamet og længere for sårbare forældre. Der er derfor behov for at tilføre yderligere ressourcer til psykologtilbuddet med henblik på at reducere ventetiden. En målsætning om maksimalt fire ugers ventetid vurderes realistisk, hvis der tilføres yderligere psykologressourcer.

Forvaltningen ønsker desuden at samle de eksisterende tilbud i psykologteamet og Center for Mental Sundhed i én fælles indgang til mental sundhed for voksne. Formålet er at gøre det lettere for borgerne at få adgang til relevante, vidensbaserede indsatser og samtidig sikre en mere effektiv anvendelse af medarbejderressourcer. Èn samlet indgang på voksenområdet vil desuden sikre en mere enkel snitflade til andre kommunale indsatser bl.a. på børne- og ungeområdet samt for andre aktører bl.a. praktiserende læger, som kan have svært ved at få overblik over kommunens tilbud og indsatser.  

Forvaltningen vil organisere indsatsen i faste forløb for at skabe større ensartethed og gennemsigtighed. Dette omfatter både korte rådgivningsforløb og gruppeforløb for voksne med fx stress, angst, depression og lavt selvværd, som supplerer individuelle psykologsamtaler. Hvis der findes finansiering fra 2027, vil et tilbud til sårbare forældre blive etableret som et selvstændigt forløb. Som en del af omlægningen oprettes en faglig koordinatorfunktion, der skal varetage screening, booking og andre borgerkontakter. Det skal understøtte en mere effektiv tilrettelæggelse mellem telefontid og fysiske samtaler. 

Projektet indebærer også kompetenceudvikling og etablering af fælles faglige metoder samt implementering af nye arbejdsgange, der understøtter en enkel adgang til tilbuddene.

Kvinders sundhed: Efterfødselstilbud målrettet kvinder, der oplever fysiske eller psykiske gener efter fødslen

Forvaltningen foreslår etableringen af et efterfødselstilbud målrettet kvinder, der oplever fysiske eller psykiske gener efter fødslen. Tilbuddet omfatter undersøgelse, rådgivning og genoptræning ved specialiserede fysioterapeuter med viden om fødselsrelaterede komplikationer. Københavns Kommune har positive erfaringer med denne type af tilbud.

Forløbene tilrettelægges individuelt og kan gennemføres både som holdforløb og individuelle forløb afhængigt af behov. Indsatsen retter sig mod problemstillinger som bækkenbundsproblemer, smerter i underliv og bækken, adskilte mavemuskler samt udfordringer i forhold til fysisk aktivitet og seksualitet efter fødslen.

Behovet for indsatsen understøttes af den generelle sundhedsudvikling i Odense, hvor flere borgere oplever et højt stressniveau, og hvor andelen med smerter eller ubehag er steget markant de senere år. Samtidig er der tegn på faldende livskvalitet, hvilket peger på et øget behov for tidlige, målrettede og sammenhængende indsatser, der understøtter både fysisk og mental restitution.

Tilbuddet skal være gratis og skal kunne tilgås via henvisning fra sundhedsvæsenet eller ved direkte henvendelse. Derudover suppleres indsatsen med et digitalt læringsforløb, hvor kvinder og deres partnere kan få viden og øvelser om efterfødselskroppen, herunder genoptræning, fysisk aktivitet og mentale reaktioner efter fødslen.

Parallelle forebyggende indsatser varetages af sundhedsplejen, som tilbyder hjemmebesøg, ammerådgivning og deltagelse i barsels- og forældregrupper med henblik på at understøtte barnets trivsel og forældrenes nye rolle. Øvrige parallelle forløb bl.a. på hospitalet skal afdækkes, og der er en særlig opmærksomhed på, at der også i regionalt regi er et ønske om at etablere efterfødselsindsatser. Forvaltningen har opmærksomhed på, at der ikke oprettes parallelle tilbud, men at indsatserne kan sammentænkes. Udvalget vil blive inddraget, hvis grundlaget for at etablere et efterfødselstilbud i kommunalt regi ikke længere vurderes relevant pga. andre tilbud.    

Samlet set styrker forslaget indsatsen efter fødsel med fokus på tidlig opsporing, målrettet genoptræning og øget tilgængelighed af viden og støtte til nybagte forældre, i en kontekst hvor både fysisk og mental sundhed er under pres.

Forslag 2 - Udmøntning til mental sundhed, kvinders sundhed og styrket civilsamfundssamarbejde

Forslag 2 handler om, at midlerne udmøntes til indsatsområderne om

• Mental sundhed: Hurtig psykologhjælp og én indgang til tilbud om mental sundhed for voksne.
• Kvinders sundhed: Efterfødselstilbud målrettet kvinder, der oplever fysiske eller psykiske gener efter fødslen.
• Styrket civilsamfundssamarbejde: En mere systematisk og strategisk tilgang til samarbejdet med civilsamfundet som en central del af den forebyggende indsats.

Indsatsområderne om Mental sundhed og Kvinders sundhed er beskrevet under forslag 1. Nedenfor er beskrivelse af indsatsområdet om Styrket civilsamfundssamarbejde.

Styrket civilsamfundssamarbejde: En mere systematisk og strategisk tilgang til samarbejdet med civilsamfundet som en central del af den forebyggende indsats

Forvaltningen foreslår, at der afsættes midler til at styrke en mere systematisk og strategisk tilgang til samarbejdet med civilsamfundet som en central del af den forebyggende indsats.

Baggrunden er, at civilsamfundsaktører – herunder foreninger, organisationer og frivillige fællesskaber – spiller en afgørende rolle i forhold til at nå borgere med forebyggende indsatser og skabe meningsfulde fællesskaber tæt på borgernes hverdag. Samtidig viser erfaringer fra eksisterende indsatser, at samarbejdet ofte er afhængigt af lokale initiativer og ildsjæle, og at der er potentiale for at styrke den samlede indsats gennem en mere koordineret og understøttet tilgang.

Mange foreninger og organisationer oplever i dag udfordringer med at finde ressourcer til koordinations- og administrationsopgaver. Det kan være en barriere for at udvikle og fastholde aktiviteter og begrænser de frivilliges mulighed for at anvende deres tid på det, der skaber størst værdi – nemlig kontakten med borgere og brugere. Der er derfor et potentiale i at styrke rammerne for civilsamfundets arbejde, så det bliver lettere at være frivillig, og så frivilliges ressourcer i højere grad kan anvendes på relationsskabende aktiviteter.

Indsatsen kan omfatte udvikling af modeller for bedre understøttelse af frivillige organisationer, understøttelse af driftens samarbejde med frivillige samt afprøvning af nye samarbejdsformer mellem kommune og civilsamfund. Det kan ligeledes omfatte initiativer, der øger synligheden af tilbud og gør det lettere for borgere at finde og deltage i lokale fællesskaber.

Midlerne reserveres til konkret prioritering i forlængelse af udvalgets temadrøftelse om civilsamfundsindsatser i andet halvår 2026. Herved sikres det, at den videre udmøntning sker på et oplyst grundlag og i tæt sammenhæng med de politiske prioriteringer på området.

En styrket og mere systematisk tilgang til civilsamfundssamarbejdet vurderes at kunne bidrage til øget effekt af de samlede forebyggelsesindsatser, bedre forankring i lokalmiljøer og en mere bæredygtig udnyttelse af både kommunal og frivillig økonomi.