Det fremgår af budgetaftalen for 2026-2029, at der skal udarbejdes en analyse af kommunens samlede økonomiske risikobillede med fokus på indtægter, udgifter, aktiver, passiver mv. Garantiforpligtigelser indgår også i analysen, som skal danne grundlag for vurderingen af kommunens økonomiske robusthed samt den videre udvikling af budgetmålsætningerne og den finansielle politik.

Ændringer af de forskellige elementer kan påvirke kommunens økonomiske handlemuligheder og finansiering af drift og investeringer.

 

De største økonomiske risici er knyttet til kommunens indtægtsgrundlag. Særligt udviklingen i ejendomsskatterne og den kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet kan få væsentlig betydning for kommunens fremtidige indtægter. Faldende indtægter vil kræve tilpasninger af udgifter, anlægsniveau eller skatteniveau. Det er vanskeligt p.t. at sætte tal på risikoen, men til sammenligning udgjorde kommunens tab på den seneste reform ca. 115 mio. kr. i 2021. Ved tidligere reformer har kommunerne fået mulighed for at neutralisere eventuelle tab med skattestigninger.

På udgiftssiden udgør det specialiserede socialområde den væsentligste risiko. Området er præget af stigende udgifter på landsplan. Risikoen bliver særlig stor, hvis udgiftsudviklingen i Rudersdal Kommune overstiger udviklingen i resten af landet uden tilsvarende kompensation gennem økonomiaftalerne. Udfordringerne håndteres løbende i budgetprocessen.

 

I budgettalen for 2026-2029 blev afsat midler til renovering af kommunens nuværende bygningsmasse og vejnet. Midlerne skal sikre en langsigtet planlægning og indgå i en renoveringsplan på tværs af områderne.  Analysen bekræfter behovet for midler til renovering og vedligehold. Det årligt vedtagne løft til renovering og vedligeholdelse er derfor også videreført i investeringsoversigten i budgetforslaget for 2027-2030.

 

Analysen gennemgår kommunens balance, som viser kommunens aktiver (ejerskab af selskaber, bygninger, investeringer mv.), passiver (gæld og andre forpligtigelser) og egenkapital. Egenkapitalen er et udtryk for kommunens økonomiske styrke og er positiv, hvilket betyder, at en stor del af kommunens aktiver er finansieret uden lån.

Posterne på balancen vurderes ikke aktuelt at udgøre en væsentlig økonomisk risiko, men fald i aktivernes værdi eller stigninger i gælden vil svække kommunens økonomiske robusthed. Det betydelige vedligeholdelsesbehov på kommunens bygninger er et eksempel på, at aktivernes værdi udfordres over tid.

Kommunens langfristede tilgodehavender forventes at falde som følge af boligejernes indfrielse af lån til betaling af ejendomsskatter. Boligejerne har siden 2024 indfriet lån for 50-60 mio. kr. årligt. Provenuet anvendes til tilsvarende, ekstraordinære afdrag på kommunens gæld, som derfor forventes reduceret væsentligt fra 862 mio. kr. i regnskab 2025 til ca. 530 mio. kr. i 2030. Derved undgås, at fremtidige skatteborgere finansierer lån, der er optaget til tidligere generationers skatteudskydelser.

 

Rudersdal Kommune har stillet lånegarantier til forsyningsselskaber, almene boligorganisationer og i mindre omfang eksterne foreninger.

Forvaltningen vurderer, at der generelt ikke er væsentlige risici forbundet med kommunens garantier til almene boligorganisationer og forsyningsselskaber, så længe kommunen løbende følger op på investeringer og økonomi. I begge tilfælde understøttes økonomien af et stabilt kundegrundlag i form af hhv. lejere og brugere af forsyning af fx vand og varme.

På baggrund af de fortsatte risici på forsyningsområdet anbefaler forvaltningen at opretholde risikopuljen på 100 mio. kr. i budget 2026-2029, da der fortsat er et konkret behov for at afsætte en reserve til området.

Kommunen stiller også garantier til kultur- og idrætsforeninger. Disse garantier er mere risikofyldte end garantier til forsyningsselskaber pga. risiko for tab af medlemmer, men udgør kun 13 mio. kr.  i alt og vurderes derfor samlet set at indebære en begrænset økonomisk risiko.

 

Rudersdal Kommune har målsætninger for det strukturelle driftsoverskud og den gennemsnitlige likviditet. Målsætningerne skal sikre finansiering af anlæg, gældsafvikling og en tilstrækkelig økonomisk buffer.

Forvaltningen anbefaler, at målsætningen for det strukturelle driftsoverskud på 180-230 mio. kr. i 2027 øges til 200-250 mio. kr., da der de seneste fire år har været bruttoanlægsudgifter og afdrag på ca. 240 mio. kr. i gennemsnit. Der er desuden ønsker om et højt anlægsniveau generelt, fx ift. udviklingsplanen for Birkerød (§ 17, stk. 4-udvalget for Birkerød Idrætscenter og Birkerød Gymnasium). Et højt anlægsniveau forudsætter derfor, at der generelt budgetteres i den høje ende af intervallet. Det gælder også, selv om afdrag på gæld forventes at falde med ca. 10 mio. kr. årligt frem mod 2030 og vil falde yderligere, når staten overtager kommunernes udlån til boligejerne til betaling af ejendomsskatter (se afsnit nedenfor). Målsætningen bør genbesøges, når vilkårene for overtagelsen er kendt.

Analysen viser også, at den nuværende likviditetsmålsætning kan være utilstrækkelig ved flere samtidige økonomiske stød eller hvis kommunen skal have handlefrihed til at foretage køb eller andre anlægsinvesteringer, hvis behovet opstår på kort sigt. Forvaltningen anbefaler derfor, at målsætningen ændres til minimum 175 mio. kr. i 2027, og at den fortsat forhøjes med 5 mio. kr. årligt i budgetperioden. Den nuværende målsætning er 105-155 mio. kr. i 2027. 175 mio. kr. svarer til 3.000 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til KLs "tommelfingerregel", men i øvrigt ikke er et højt niveau sammenlignet med de øvrige kommuner. De 175 mio. kr. bør derfor betragtes som et minimum.

 

De ekstraordinære afdrag på kommunens gæld betyder, at den langfristede gæld forventes reduceret væsentligt i de kommende år. Udviklingen kan blive forstærket, når staten som forudsat i ejendomsskatteloven overtager borgernes ejendomsskattelån. Det sker tidligst i 2028. Uanset tidspunktet peger udviklingen mod en markant lavere gæld, hvilket reducerer renterisikoen og svækker relevansen af de nuværende risikomål i den finansielle politik. Forvaltningen vil fremlægge forslag til en revideret finansiel politik i efteråret, som tager højde for den ændrede gældsportefølje.