I september 2023 godkendte Byrådet ’Klimaplan 2045 – Sammen om en grøn hverdag’ som skal sikre klimarobusthed og CO2-neutralitet i Egedal Kommune i 2045. Et mål der efterfølgende er rykket frem til 2040 i forbindelse med budgetaftalen fra 2025. Med til klimaplanen følger et handlingskatalog med 83 indsatser.

Da der ikke er ressourcer til at implementere alle indsatser samtidigt, besluttede Byrådet i juni 2024 at prioritere fem indsatser i 2024/2025:

1. Varmeplanen med særligt fokus på udrulning af fjernvarme.
2. Klimatilpasningsplan.
3. Skovrejsning.
4. Lavbundsarealer.
5. Klima i politiske dagsordener.

Evalueringen viser, at der i 2025 er sket stor fremdrift i de prioriterede indsatser, se bilag 1. For de øvrige indsatser er der fortsat fremdrift i mange af de indsatser, der blev igangsat i 2024, mens der ikke er opstartet nye.

Derudover er der tilføjet en indsats i Center for Dagtilbud og skole, som under indsatsen ’Egedal Naturcenter’ arbejder med læring om natur, klima og bæredygtighed. Generelt viser evalueringen, at mange fagområder arbejder med klima og bæredygtighed.    

Status på de prioriterede indsatser

Der er, som før nævnt, generelt stor fremdrift i de fem prioriterede indsatser. 

Udrulning af fjernvarme fortsætter i kommunen, men der er også udfordringer pga. økonomi. Smørum Kraftvarme har aflyst to projektforslag, ligesom Egedal Fjernvarme har udfordringer i Søsum og Ganløse pga. høj brugerbetaling.

Arbejdet med både skovrejsning og udtagning af lavbundsjord er i 2025 accelereret med den grønne trepart, og med omlægningsplanen er der indtegnet interesseområder på lige knap 1400 hektar i kommunen mod et mål i klimaplanen på 500 ha i 2030. 

Kommunen har modtaget ca. 20 henvendelser om skovrejsning, men der er pt. kun konkrete projekter på i alt 22,2 ha. Derfor har kommunen underskrevet en samarbejdsaftale med Klimaskovfonden, som bl.a. giver mulighed for jordopkøb til skovrejsning i Egedal Kommune.

Kommunen har modtaget 1,5 millioner kr. fra EU til en ny klimatilpasningsplan. Dermed har kommunen fået midler til en ambitiøs plan med faglig sammenhæng til både Grøn Trepart og borgersamlingens anbefalinger. Arbejdet løber over 18 måneder frem til juni 2027. 

Den sidste prioriterede indsats er klima i politiske dagsordener. Byrådet godkendte i marts 2025, at der skulle indføres klimavurderinger i politiske dagsordener. Indsatsen er nu overgået til almindelig drift.  

Øvrige indsatser

Ud over de fem prioriterede indsatser, har der i 2025 også været fremdrift i de øvrige indsatser, se bilag 2.

Mange indsatser, som blev opstartet i 2024, er fortsat efter 2024. Blandt andet afholdt bibliotekerne Verdensmålsuge med fællesspisning i både 2024 og 2025. 

For kommunen, som virksomhed, er der også sket fremdrift i flere tiltag. Der arbejdes bl.a. på en energivision for kommunens ejendomme, og for kommunens medarbejdere er affaldssortering blevet en del af introduktionsvideoerne til nye medarbejdere. Affaldssortering er også snart udrullet på samtlige kommunale institutioner.

Udvikling i CO2

Ifølge Energistyrelsens klimaregnskab er den samlede CO2-udledning i Egedal Kommune faldet fra 108.000 ton i 2023 til 103.000 ton i 2024. Faldet er især sket på energiområdet, hvor andelen af vedvarende energi er steget mens naturgasforbruget er faldet. Klimaregnskabet er dog ikke sammenligneligt med de data, der blev brugt til klimaplanen, og det er vanskeligt at vurdere de faktiske effekter af klimaplanen.

Prioritering af nye indsatser og re-certificering

I september forelægges Byrådet en sag om prioritering af indsatser i 2026/2027.

Derudover er Egedal Kommune sat til at skulle opstarte processen med re-certificering af klimaplanen i andet halvår af 2027, her vil udvalget også blive orienteret om processen.

I forbindelse med re-certificering vil den faktiske effekt af klimaplanen blive evalueret med udgangspunkt i sammenlignelige data. Her vil det være naturligt at vurdere, om vi kan nå planens mål eller, om der er behov for en større revision af handlekataloget. Dette er også i tråd med, at Klimaalliancen anbefaler, at kommunerne, hvor det er muligt, udnytter den fulde tidsramme på de 4-5 år for kravet om opdatering og re-certificering af planerne.