Denne sag udspringer af et initiativretsforslag fremsat den 27. august 2025 af Søren Freiesleben (Ø), som blev behandlet i byrådet. I den forbindelse anmodede byrådet om, at det nye By- og Kulturudvalg får forelagt en kortlægning af praksis for navngivning af veje og pladser – herunder hvordan opgaven håndteres i de øvrige 6-byer.

På den baggrund orienteres By- og Kulturudvalget om den nuværende praksis i Odense Kommune samt om den igangværende kortlægning af praksis i de øvrige større kommuner.

Nuværende praksis i Odense Kommune

Navngivning af veje og pladser i Odense Kommune sker administrativt og behandles ikke politisk i Byrådet eller fagudvalg, jf. den gældende kompetencefordelingsplan. Opgaven varetages af adressemyndigheden som en del af kommunens samlede ansvar for adresse- og BBR-forhold.

Navngivningen sker inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder adresseloven, BBR-lovgivningen og bekendtgørelser om vejnavne og adresser, som blandt andet stiller krav om, at adresser skal være entydige og registrerbare.

Navngivning indgår typisk som led i byudvikling, lokalplanlægning og byggesager og sker i praksis i tæt sammenhæng med den konkrete udvikling af områderne.

Kriterier og faglige hensyn ved navngivning

Navngivning af veje og pladser er ikke en enkeltstående skønsmæssig vurdering, men sker på baggrund af fastlagte principper, lovgivningsmæssige krav og en standardiseret administrativ proces.

Ved fastlæggelse af nye vej- og pladsnavne indgår blandt andet følgende hensyn:

Lokal forankring og kulturhistorie
Navne tager som udgangspunkt afsæt i stedets beliggenhed og historie, herunder tidligere anvendelse, landskabstræk, arkæologiske fund eller betydningsfulde personer med lokal tilknytning.

Sammenhæng i byområder
I nye byområder tilstræbes det, at vej- og pladsnavne indgår i sammenhængende emnekredse, så der skabes en genkendelig struktur i området.

Samfundsmæssige og politiske hensyn
Der kan indgå generelle opmærksomhedspunkter i navngivningen, fx ønsket om en bredere repræsentation i vej- og pladsnavne.

Opkaldelse efter personer
Der anvendes ikke navne på nulevende personer. Som tommelfingerregel sker opkaldelse først, når personen har været afdød i en årrække, og der indhentes samtykke fra eventuelle efterkommere.

Anvendelighed og entydighed
Navne skal være entydige inden for kommunen og må ikke være forvekslelige eller vanskelige at anvende i praksis, herunder i registre, beredskab og navigation.

Hensyn til omverdenen
Navne må ikke virke stødende eller på anden måde uhensigtsmæssige.

Stabilitet i adresser
Eksisterende vej- og pladsnavne ændres som udgangspunkt ikke, medmindre der er en særlig begrundelse, fx ændringer i vejstruktur eller behov for justering af husnummerforhold.

Samlet set baseres navngivningen dermed på en kombination af lokale forhold, faglige principper og praktiske hensyn.

Procedure for navngivning

Navngivning af veje og pladser følger en fast administrativ proces, hvor behov for navngivning identificeres i forbindelse med fx lokalplanlægning eller udvikling af nye områder.

Der udarbejdes forslag til navn i overensstemmelse med gældende principper, og der gennemføres efter behov partshøring, herunder dialog med grundejere og andre relevante parter.

Navnet kvalitetssikres i forhold til retskrivning og entydighed og registreres i Danmarks Adresseregister, hvorefter det bliver gældende og anvendes i offentlige registre og navigationssystemer.

Forslag fra borgere, grundejere eller developere kan indgå i processen, men vurderes i forhold til de fastlagte principper. By- og Kulturforvaltningen træffer administrativt den endelige afgørelse ved uenighed.

Eksempler på nyere navngivning i Odense Kommune

For at give et konkret billede af den nuværende praksis er der vedlagt 11 eksempler i bilaget på nogle af de seneste navngivninger af veje, pladser, parker eller lignende i Odense Kommune.

Oversigten viser navn, årstal og en kort begrundelse for navngivningen. Det fremgår heraf, hvilke typer navne der anvendes, herunder i hvilket omfang der navngives efter personer, begivenheder eller geografiske forhold. Der er i oversigten desuden lagt vægt på at synliggøre fordelingen mellem mandlige og kvindelige navne.

Kortlægning af praksis i de øvrige 6-byer

Odense Kommune har indhentet oplysninger fra de øvrige 6-byer om organisering og praksis ved navngivning af veje pladser.

Kortlægningen viser, at kommunerne har organiseret opgaven forskelligt. I København, Esbjerg, Aalborg og Randers indgår politisk behandling i forbindelse med godkendelse af nye vej- og pladsnavne, mens kompetencen i Aarhus er delegeret til administrationen. Kommunerne anvender desuden forskellige former for rådgivning i arbejdet med navngivning. København har et formelt vejnavnenævn, mens flere kommuner inddrager lokalhistoriske aktører, lokalarkiver, stadsarkiver eller rådgivende fora i forbindelse med udarbejdelse af navneforslag.

På trods af forskellene i organiseringen er de faglige principper i høj grad de samme. Kommunerne lægger generelt vægt på lokalhistorisk forankring, geografisk sammenhæng, entydighed, hensynet til beredskab og registrering samt overholdelse af adresselovgivningens regler. Det er samtidig et gennemgående princip, at navne på nulevende personer ikke anvendes. Kommunerne har desuden generelt en praksis for opkaldelse efter afdøde personer, hvor der som hovedregel skal gå en periode efter dødsfaldet, før vedkommende kan opkaldes gennem et vej- eller pladsnavn.

Kortlægningen viser også betydelige ligheder i håndteringen af forslag til vej- og pladsnavne. Forslag fra borgere, grundejere, developere og lokalhistoriske aktører indgår i de fleste kommuner som en del af beslutningsgrundlaget. Forslagene vurderes i forhold til kommunernes gældende principper og retningslinjer.

Kortlægningen viser således, at kommunerne har valgt forskellige organisatoriske modeller for opgaven, mens de faglige hensyn og principper, der ligger til grund for navngivningen af veje og pladser, i vidt omfang er sammenlignelige.